Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74l

I § 74 l, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3« til »jf. dog § 74 b, stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet.

§ 74 l, stk. 3 og 5-8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandler efterlønnens størrelse for medlemmer født før 1. juli 1959, herunder at der er løntimekrav. Stk. 9 omhandler hvordan løntimekravet i stk. 5-8 kan opfyldes.

Efter § 74 l, stk. 4, har et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 3-9, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om efterlønnens størrelse for forskellige aldersgrupper, og opgørelsen af de deri nævnte løntimekrav, vil udgå af loven.

Dette vil ikke have indholdsmæssig betydning, da reglerne angår personer der har nået folkepensionsalderen, og reglerne derfor ikke længere anvendes.

Forslaget betyder videre, at reglen om overgang fra delpension til efterløn udgår af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 74 l, stk. 10, stk. 13 og 14, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8, og § 74 l, stk. 11 og 12.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til »stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til »stk. 3-5«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Forslaget skal videre ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Efter § 74 l, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 15, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om, at det er en betingelse for at få beregnet efterløn, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 1-3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 l fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves .

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil udgå af loven.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 74 l, stk. 16, 2. pkt. allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningen til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 4, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

I § 74 l, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 5-14.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til »stk. 3-7«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at i § 74 l indsættes som stk. 10, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af efterlønnen end den anførte.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for 2027.

Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 74 l, stk. 10, allerede er gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 9, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige henvisninger.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 5, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter lovens § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt. ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår yderligere af lovens § 74 l, stk. 16, at beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 74 l indsættes som stk. 18, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 16.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder yderligere, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dagpengenes højeste beløb end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende bestemmelse i § 74 l stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres efterlønnens højeste beløb for en måned én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 74 l, stk. 17 og 18.

Reguleringen efter § 74 l, stk. 17 og 18, medfører en afdæmpning af reguleringen i § 74 l, stk. 16, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Efter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere skal de indkomsterstattende ydelser, der er omfattet af obligatorisk opsparing, fra 2020 reguleres med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det er aftalt, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at § 74 l, stk. 16-18, ophæves, og at det i stedet indsættes i § 74 l, stk. 16 , at efterlønnens højeste beløb for en måned reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og der derudover fradrages en procentsats, der for finansårene er 0,75 pct.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct. er reguleres arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen. Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 5, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 6, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 65.

Det følger af § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et beløb der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.

Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav. For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 70, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 70.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de foreslåede § 74 l, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 66-69, sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.

Det foreslås i § 74 l, stk. 9, at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud. 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. . Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 74, hvor der indsættes 4 nye stykker i § 74 l, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Med hjemmel i den gældende § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, vil der blive fastsat regler om beregning af efterløn efter de foreslåede regler. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af dagpenge.

Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).

Hvis medlemmet inden for de seneste 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgangen til efterløn ikke har et beregningsgrundlag, som opfylder betingelserne, eller har fået udbetalt dagpenge, udbetales efterlønnen med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.

Lovforslagets § 1, nr. 9-13, ad §§ 48 og 49, om ændring af beregning af dagpengesatsen, får umiddelbar konsekvens for beregning af efterlønssatsen, idet efterlønnen svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed.

Ændringen af reglerne om beregning af dagpenge betyder, at beregningen sker på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, i de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).

Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt. Endvidere foreslås det, at der ikke længere skal være mulighed for at få udbetalt efterløn med en mindstesats.

Efter den gældende lovs § 74 a, stk. 8, kan et medlem, der før efterlønsalderen har opbrugt retten til dagpenge, få ret til efterløn, uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er en betingelse, at medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og at medlemmet ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravet om anciennitet ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Det er også en betingelse for at blive fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Medlemmer, der er omfattet af bestemmelsen, vil f.eks. være medlemmer i seniorjob.

Som en konsekvens af forslaget om at ændre reglerne om beregning af dagpenge, herunder forslaget om, at der ikke skal være en fast sats, vil der være medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, der ikke vil have et beregningsgrundlag, og de vil dermed ikke kunne få beregnet en efterlønssats.

For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats, foreslås det, at de gældende principper for beregning af efterløn bevares for denne gruppe.

Det foreslås i § 74 l, stk. 10-12 , at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.

Det foreslås i § 74 l, stk. 13, at hvis medlemmet ikke har haft indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnen, og som inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen ikke har fået udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede hhv. deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 eller 70.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 74, hvor der indsættes 4 nye stykker i § 74 l, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Med hjemmel i den gældende § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, vil der blive fastsat regler om beregning af efterløn efter de foreslåede regler. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af dagpenge.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 74, hvor der indsættes 4 nye stykker i § 74 l, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..

Med hjemmel i den gældende § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, vil der blive fastsat regler om beregning af efterløn efter de foreslåede regler. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af dagpenge.

I § 52 g, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været deltidsforsikret medlem.

Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet får beregnet efterløn med en højere sats, end medlemmet ellers ville have været berettiget til.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af perioder som fuldtidsforsikret, jf. lovens § 74 l, stk. 1. Forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses således som en »død periode«.

Det betyder, at ved opgørelsen af, om medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, regnes den 15-årige referenceperiode bagud fra den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende regnes 52-ugersperioden bagud fra den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter den gældende bestemmelse kan Beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Bestemmelsen er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende bestemmelse.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af den beregnede efterløn i § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, som ophæver § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Efter de gældende regler får medlemmer, der overgår til efterløn fra seniorjob, efterløn med den senest beregnede sats forud for overgangen til efterløn.

Retten til seniorjob er betinget af, at der højst er 5 år til efterlønsalderen, og der skal derfor ikke beregnes en ny sats ved overgangen til efterløn efter § 47 og § 70 i loven. Perioden med seniorjob kan ikke danne grundlag for en ny beregning.

Kun hvis medlemmet opnår ordinær beskæftigelse i perioden kan denne beskæftigelse danne grundlag for beregning af en ny sats efter § 47 og § 70.

Det foreslås, at medlemmer, der er født før 1. januar 1958, og som på grund af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen mister retten til dagpenge tidligere end 5 år forud for efterlønsalderen får mulighed for at overgå til efterløn efter en periode med seniorjob med den senest udbetalte dagpengesats forud for efterlønsalderen, selv om der er gået mere end 5 år fra den seneste udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at a-kasserne for at kunne udbetale efterløn efter forslaget til medlemmer, der har haft en periode med seniorjob, der er længere end 5 år, skal gemme oplysninger om dagpengesatsen frem til efterlønsalderen for denne medlemsgruppe.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af den beregnede efterløn i § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, som ophæver § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 12 og 13, om en midlertidig mindre regulering af den beregnede efterløns størrelse, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Efter gældende lovs § 74 l, stk. 11, reguleres den beregnede efterløn efter § 74 l, stk. 1-3, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de pågældende satser i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finans­årene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 1 og 2

Efter de gældende regler har et medlem ret til at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Et medlem, der er født før den 1. juli 1949, kan dog få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 indtil overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelser eller, hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede.

Det foreslås, at betingelserne for at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede hhv. satsen for deltidsforsikrede bevares uændret. Det foreslås dog, at særreglen for medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, ophæves, da den ikke længere har betydning. Det begrundes med, at et medlem, som er født før den 1. juli 1949 og som opfylder betingelserne i særreglen, også vil kunne opfylde betingelserne i hovedreglen for at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede.

Efter gældende regler har et medlem, der overgår til efterløn som udgangspunkt ret til efterløn med en sats, der svarer til 91 pct. af den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Opfylder medlemmet den såkaldte 2-års-regel, vil medlemmet være berettiget til 100 pct. af den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed.

Det foreslås, at et medlem får udbetalt efterløn med den sats i hele efterlønsperioden, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet. Det betyder, at medlemmet vil kunne få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70.

Bestemmelsen finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at et medlem, der er født før den 1. juli 1959, som udgangspunkt får udbetalt efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, dog højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for hhv. fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav, jf. stk. 5-8, vil medlemmet have ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at et medlem, der er overgået til efterløn fra delpension, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Bestemmelsen er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 l, stk. 4. Bestemmelsen finder alene anvendelse på medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, da delpensionsordningen ophæves for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4176-4177.

Til stk. 5

Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af ændringerne i efterlønsordningen i nærværende lovforslag. Det indebærer, at medlemmet kan få ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, hvis medlemmet opfylder den gældende 2-års-regel. Det vil sige, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning og i den periode have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (2.496 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 6

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet – det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 – hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og i perioden har fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (1.872 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 7

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet – det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 – hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og i perioden har fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (1.248 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 8

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet – det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 – hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og i perioden har fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (624 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 9

Det foreslås, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i stk. 5-8 ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samles i en bestemmelse. Efter bestemmelsen kan beskæftigelseskravet i stk. 5-8 også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til den periode, som overgangen til efterløn skal udskydes med. Det vil sige, at hvis det er en betingelse for at kunne opnå efterløn med en højere sats, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn i 2 år, kan medlemmet opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 2 år. Det er i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed defineret, hvad der forstås ved væsentligt omfang.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af principperne i den gældende 2-års-regel.

Til stk. 10

Det foreslås i stk. 10, at det er en betingelse for at få beregnet efterløn med en sats, der højst kan svare til dagpengenes højeste beløb, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 74 l, stk. 5, sidste pkt. Bestemmelsen finder alene anvendelse på medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, da delpensionsordningen ophæves for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.

Til stk. 11

Det foreslås i stk. 11, at efterlønssatserne efter stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 74 l, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.

Til stk. 12

Det foreslås i stk. 12, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen i stk. 5-9.

Bestemmelsens 1. led er uændret i forhold til den gældende § 74 l, stk. 8.

Bestemmelsens 2. led svarer til den hjemmel beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs § 74 m, stk. 9.

Hjemlen i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er udmøntet i regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at opfylde kravet om beskæftigelse foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes. Disse regler vil blive bevaret uændret.

Efter gældende lovs §§ 74 j, stk. 9, 1. pkt., 74 l, stk. 5, 1. pkt., og 74 m, stk. 1, optjener et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

– ret til efterløn med et lempeligere pensionsfradrag, jf. § 74 j, stk. 9,

– ret til efterløn med en højere sats, jf. § 74 l, stk. 5, og

– ved arbejde herud over i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 74 m, stk. 1. Retten til den skattefri præmie er endvidere betinget af, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.

Det foreslås i alle tre bestemmelser, at den såkaldte »2-års-regel« kan opfyldes ved, at medlemmet har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer til indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 1, nr. 27, ad affattelse af § 74 m, stk. 1, at medlemmet optjener ret til en skattefri præmie, hvis medlemmet har fået indberettet løn for yderligere mindst 481 løntimer, eller i samme omfang har drevet selvstændig virksomhed som nævnt ovenfor. Det vil fortsat være en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs 74 m, stk. 9, blive fastsat regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.

Der vil med samme hjemmel blive fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.

Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i bl.a. § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2., særligt det i pkt. 2.2.1.2., anførte om forholdsmæssig medregning af indberettede løntimer til opfyldelse af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.

Efter de gældende bestemmelser i § 74 l, stk. 4, og § 75 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales efterløn til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Det gælder både for fleksibel efterløn (§ 74 l, stk. 4) og efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 (»gammel« efterløn, § 75 f, stk. 4).

Bestemmelserne omfatter bl.a. afsoning af straf og varetægtsfængsling. Udbetalingen standses med virkning fra frihedsberøvelsens første dag.

Med forslagene indføres hjemmel i § 74 l, stk. 5 og 6, og § 75 f, stk. 5 og 6, til også at standse udbetalingen af henholdsvis fleksibel og »gammel« efterløn til et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet.

Det foreslås, at udbetalingen af efterløn ophører fra den dag, hvor medlemmet unddrager sig frihedsberøvelse ved strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, svarende til reglerne for medlemmer, som er frihedsberøvede, jf. ovenfor.

Når unddragelsen ophører, finder de almindelige regler om genoptagelse af udbetaling anvendelse. Er sigtelsen for et strafbart forhold bortfaldet, kan efterlønnen udbetales på ny, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Indsættes den pågældende i varetægtsfængsel eller til afsoning m.v., kan der fortsat ikke udbetales ydelser, jf. de ovennævnte bestemmelser.

Det foreslås i § 74 l, stk. 7 , og § 75 f, stk. 7 , at de ydelser, der ikke er udbetalt, mens medlemmet har været frihedsberøvet på grund af varetægtsfængel eller har unddraget sig frihedsberøvelse, efterbetales, hvis en strafforfølgning ikke efterfølges af en domfældelse. Det betyder, at efterlønnen ikke efterbetales, hvis efterlønsmodtageren dømmes, men at efterlønnen efterbetales, hvis den pågældende frifindes, eller hvis sagen bortfalder af andre grunde. Hvis den pågældende dør, inden der er afsagt dom i straffesagen, foreslås det dog, at der ikke sker efterbetaling til afdødes bo.

De almindelige regler om forældelse af ydelser samt om udbetaling af renter finder anvendelse.

For så vidt angår renter, fremgår det af arbejdsløshedsforsikringslovens § 46, stk. 2, jf. stk. 4, at bl.a. efterlønsbeløb, der ikke udbetales rettidigt, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, medmindre den forsinkede udbetaling skyldes medlemmets forhold.

Efterløn udbetales af de anerkendte arbejdsløshedskasser, som er undergivet tilsyn af Arbejdsdirektoratet.

Det foreslås i § 74 l, stk. 8, og § 75 f, stk. 8, at kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis en efterlønsmodtager frihedsberøves ved strafafsoning mv. eller indsættes i varetægtsfængsel. Endvidere foreslås i § 74 l, stk. 9 og § 75 f, stk. 9, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis disse myndigheder får formodning om, at en person, der unddrager sig frihedsberøvelse her i landet som følge af strafbart forhold, samtidig modtager efterløn.

Arbejdsdirektoratet videregiver herefter, jf. forslagets § 74 l, stk. 10, og § 75, stk. 10, underretningerne fra politiet eller kriminalforsorgen til den arbejdsløshedskasse, som den pågældende efterlønsmodtager er medlem af. Det forudsættes, at Arbejdsdirektoratet alene videregiver oplysninger til a-kassen efter at have undersøgt, om den pågældende aktuelt modtager efterløn fra a-kassen. A-kassen kan med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven behandle disse oplysninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler er det en betingelse for udbetaling af efterløn eller overgangsydelse, at medlemmet ikke opholder sig i det øvrige udland (lande uden for EØS) i længere tid, jf. lovens §§ 74 l, stk. 2, 75 f, stk. 2, og 75 m, stk. 2, jf. § 75 i, stk. 2, eller at medlemmet ikke arbejder i det øvrige udland, jf. § 74 l, stk. 3. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikringslov og betragtes dermed som udland. I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fleksibel efterløn, bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), samt bekendtgørelse om overgangsydelse er varigheden af opholdet i det øvrige udland udmøntet til 3 måneder pr. kalenderår. Det forudsættes, at medlemmet bevarer fast bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land.

Forslaget indebærer, at der kan udbetales efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller fortsat ophold ud over 3 måneder i Grønland eller på Færøerne. Ved ophold i det øvrige udland vil gældende regler fortsat finde anvendelse, d.v.s. at der kun kan udbetales efterløn eller overgangsydelse i op til 3 måneder pr. kalenderår, samt at der ikke kan udbetales efterløn, hvis der udføres arbejde. Overskrides denne frist, tages der fast bopæl, eller udføres der arbejde i det øvrige udland, suspenderes retten til efterløn eller overgangsydelse.

Efter de gældende regler er det en betingelse for udbetaling af efterløn eller overgangsydelse, at medlemmet ikke opholder sig i udlandet i længere tid, jf. lovens §§ 74 l, stk. 2, 75 b, stk. 2, og 75 m, stk. 2, jf. § 75 i, stk. 2, eller at medlemmet ikke arbejder i udlandet, jf. § 74 l, stk. 3. I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fleksibel efterløn samt bekendtgørelse om overgangsydelse er varigheden af opholdet i udlandet udmøntet til 3 måneder pr. kalenderår. Det forudsættes, at medlemmet bevarer fast bopæl i Danmark. Der sondres i denne sammenhæng efter de gældende regler ikke mellem EØS-lande og det øvrige udland.

Forslagene indebærer, at der kan udbetales efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller fortsat ophold ud over 3 måneder inden for EØS-området. Det sikres ligeledes, at der kan udbetales efterløn ved arbejde i disse lande. Ved ophold i lande uden for EØS-området vil gældende regler fortsat finde anvendelse, d.v.s. at der kun kan udbetales efterløn eller overgangsydelse i op til 3 måneder pr. kalenderår, samt at der ikke kan udbetales efterløn, hvis der udføres arbejde. Overskrides denne frist, tages der fast bopæl eller udføres der arbejde uden for EØS-området, suspenderes retten til efterløn eller overgangsydelse.