Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74j

I § 74 j, henvises flere steder til en eller flere af bestemmelserne i § 74 j, stk. 3-13.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til »stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til »stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt . , udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve lovens § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 74 j, stk. 10-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages fradrag i efterløn for visse pensionsordninger for medlemmer, der er født før den 1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at § 74 j, stk. 10-12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om pensionsfradrag i efterlønnen opdelt på forskellige aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer omfattet af forslaget vil være overgået til folkepension. Pågældende vil derfor ikke længere kunne modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter § 74 j, stk. 12.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10 , udgår »og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelseskravet for optjening af lempeligt fradrag for pension i efterlønnen vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 74 j, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som skal indgå ved beregningen af fradrag i efterløn, pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen.

Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., at indberetningen sker elektronisk til Skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet, nærmere bestemt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører oplysningerne om pensionsrettigheder med medlemsoplysninger og videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 3.2.1.

Det foreslås, at den gældende § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., ophæves , og i stedet indsættes som et nyt 6. pkt. , at indberetning af oplysninger om pensionsrettigheder vil skulle ske elektronisk til Skatteforvaltningen, som vil stille oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2023 udstiller oplysninger om pensionsrettigheder, som pengeinstitutter m.fl. skal indberette til Skatteministeriet, via dataudvekslingsplatformen DUPLA.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA vil få direkte adgang til pensionsoplysninger om egne medlemmer, som er tæt på at nå efterlønsalderen.

Forslaget betyder videre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil skulle videregive pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dermed ikke længere have behov for at modtage oplysninger om pensionsrettigheder fra Skatteforvaltningen.

Forslaget betyder endvidere, at arbejdsløshedskasserne med forslaget tidligere end i dag vil kunne få oplysning om medlemmernes pensionsordninger og dermed hurtigere kunne sende pensionsopgørelsen til medlemmerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 74 j, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. får medlemmer, som er født før 1. januar 1956 og som udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og samtidig opfylder et beskæftigelseskrav, lempet fradraget i efterlønnen for pensioner. Der foretages herefter kun fradrag for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som udbetales løbende i efterlønsperioden.

Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i udskydelsesperioden som fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregisteret. For deltidsforsikrede er kravet mindst 2.496 løntimer. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i udskydelsesperioden at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele perioden, det vil sige i sammenlagt 104 uger. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet for opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 j, stk. 12, 2. pkt. , at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11. 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft ikke skal finder anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Efter forslaget til ændring af § 74 j, stk. 4, 5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 74 j, stk. 4, 5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86, tilsvarende anvendelse på indberetninger efter § 74 j, stk. 4, 1. pkt. Dette gælder bl.a. indberetninger, der er foretaget vedrørende værdien af visse pensionsrettigheder, kort tid før medlemmet når efterlønsalderen.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Efter de gældende regler indgår opsparing i LD i beregningsgrundlaget for nedsættelse af efterlønnen for pensionsopsparinger.

For at sikre, at en afgiftsberigtiget opsparing i LD ikke indgår i beregningsgrundlaget med værdien efter beskatning, foreslås det, at LD skal indberette værdien af depotet af beskattede opsparinger i LD (LD-aldersopsparing), jf. § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, med en bruttoværdi.

Det foreslås, at de gældende bruttoficeringsfaktorer for aldersforsikring efter § 10 A, aldersopsparing efter § 12 A og supplerende engangssum efter § 29 A i pensionsbeskatningsloven også skal gælde for LD-aldersopsparing.

Det vil sige, at den del af opsparingen, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte kontohavers konto i fonden, første gang for perioden efter den 31. december 1979, bruttoficeres ved at dividere med 0,627. Den øvrige del af opsparingen bruttoficeres ved at dividere med 0,767.

Forslaget indebærer herunder, at LD også skal bruttoficere udbetaling af en LD-aldersopsparing, som finder sted efter personens 60. år, men før efterlønsalderen, jf. § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende regler kan alle alderspensioner nedsætte efterlønnen, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden.

Ved beregning af fradraget i efterlønnen tages der udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning. For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

En pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterlønsperioden, medfører fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Et medlem, der opfylder 2-års-reglen, får alene nedsat efterlønnen for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget sker med et beløb, der svarer til 55 pct. af den årligt udbetalte pension. Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Det foreslås, at pensionsmodregningen skal være ens i hele efterlønsperioden og bundfradraget fjernes.

Derudover foreslås det at skærpe pensionsmodregningen for privat oprettede pensioner med løbende livsvarig ydelse og pensioner, der opgøres med en depotværdi, fra 60 pct. til 80 pct. af beregningsgrundlaget. Endvidere foreslås det at skærpe pensionsmodregningen for pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som udbetales løbende i efterlønsperioden fra hhv. 50 og 55 pct. til 64 pct. i hele efterlønsperioden.

Efter både de gældende regler og efter forslaget opgøres fradraget i efterlønnen for pensionsordninger på årsbasis. Ved udbetaling af efterløn omregnes fradragsbeløbet til et beløb pr. uge, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. uge. Henvisningen i den gældende lovs § 74 j, stk. 5, 6. pkt., og stk. 6, 2. pkt., om at fradraget sker pr. efterlønstime er således ikke relevant og udgår derfor. Ændringen har ingen materiel betydning.

Til stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 1, at et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i § 74 j, stk. 2-12. Det foreslås endvidere, at det i stk. 2 fastsættes, hvilke pensionsordninger, der medfører fradrag i efterlønnen.

De foreslåede bestemmelser er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 1 og 2.

I stk. 1 er der er dog foretaget en konsekvensændring i henvisningerne i overensstemmelse med de øvrige ændringer i § 74 j, samt en konsekvensændring af henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, som følge af, at der i lov nr. 412 af 29. maj 2009, er indsat et nyt litra b.

I stk. 2 er det præciseret i bestemmelsen, at opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond også medfører fradrag i efterlønnen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) – Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at medlemmet skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger umiddelbart, før medlemmet når efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Opgørelsen foretages på grundlag af de indberetninger om pensionernes størrelse, som pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal foretage efter stk. 4, samt på grundlag af medlemmets egne oplysninger fx om ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 3. Dog er formuleringen i stk. 3, 3. pkt., om, at medlemmet for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser et beregnet årligt livsvarigt beløb, ændret til, at det ikke specifikt angives, hvem der oplyser det beregnede årlige livsvarige beløb. Formuleringen omfatter dermed både medlemmet og pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis efter bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) – Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal indberette værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før medlemmet når efterlønsalderen. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt beløb, og for andre pensionsordninger oplyses depotværdien.

Efter administrativt fastsatte regler sker indberetningen til et særligt register under Skatteministeriet (PERE) 6 måneder før medlemmet når efterlønsalderen.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 4.

Dog udgår formuleringen ”og kort efter” udgår af stk. 4, 1. pkt., da der ikke foretages indberetninger af værdien af de omfattede pensionsrettigheder, efter at medlemmet når efterlønsalderen, jf. dog stk. 7 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) – Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 5

Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning. For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for fradrag i efterlønnen for privat oprettede pensionsopsparinger med en løbende livsvarig ydelse og for pensionsordninger med en livsvarig ydelse, som er led i et ansættelsesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden, bevares på 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse ved efterlønsalderen. Det foreslås også, at fradraget i efterlønnen for disse pensionsordninger skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 80 pct. af beregningsgrundlaget.

Det foreslås endvidere, at beregningsgrundlaget for andre pensionsordninger, der opgøres med en depotværdi, bevares på 5 pct. af depotværdien opgjort ved efterlønsalderen. Det foreslås også, at fradraget i efterlønnen for disse pensionsordninger skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 80 pct. af beregningsgrundlaget.

Det skærpede fradrag i efterlønnen for de nævnte pensionsordninger finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.

Til stk. 6

Efter de gældende regler medfører en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterlønsperioden, fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag), hvis medlemmet ikke opfylder 2-års-reglen. Hvis medlemmet opfylder 2-års-reglen medfører pensionen fradrag i efterlønnen med et beløb, der svarer til 55 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Det foreslås, at fradraget i efterlønnen for løbende udbetaling af pension fra en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 64 pct. af den årligt udbetalte pension.

Det skærpede fradrag i efterlønnen for de nævnte pensionsordninger finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.

Til stk. 7 og 8

Det foreslås i stk. 7, at et medlem, der har nået efterlønsalderen og som indbetaler på en pensionsordning efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven, løbende skal have opgjort værdien af pensionsordningen ved enhver indbetaling til ordningen. Der foreslås endvidere i stk. 8, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. har pligt til at foretage indberetning af indbetalingen efter stk. 7 frem til det tidspunkt, hvor medlemmets ret til efterløn ophører.

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 7 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 159 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om delpension (Ændringer i reglerne om efterløn og delpension som følge af ændringer i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven m.v.) - Folketingstidende 2000-01 (Tillæg A) side 3834-3835.

Til stk. 9-11

Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af det skærpede fradrag i efterlønnen for pensioner. De foreslåede bestemmelser i stk. 9-11 svarer således til den gældende § 74 j, stk. 5 og 6. Det indebærer, at beregningsgrundlaget for pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

Hvis medlemmet har en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterlønsperioden, foretages der fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Hvis medlemmet, opfylder 2-års-reglen, får medlemmet alene nedsat efterlønnen for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget sker med et beløb, der svarer til 55 pct. af den årligt udbetalte pension.

Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Til stk. 12

Det foreslås i stk. 12, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af 2-års-reglen i stk. 11.

Bestemmelsens 1. led er uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 11.

Det foreslås dog at beskæftigelsesministeren også får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 11. Dette svarer til den hjemmel beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs § 74 m, stk. 9.

Hjemlen i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er udmøntet i regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at opfylde kravet om beskæftigelse foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes. Disse regler vil blive bevaret uændret.

Til stk. 13

Det foreslås i stk. 13, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 12.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.

Efter gældende lovs §§ 74 j, stk. 9, 1. pkt., 74 l, stk. 5, 1. pkt., og 74 m, stk. 1, optjener et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

– ret til efterløn med et lempeligere pensionsfradrag, jf. § 74 j, stk. 9,

– ret til efterløn med en højere sats, jf. § 74 l, stk. 5, og

– ved arbejde herud over i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 74 m, stk. 1. Retten til den skattefri præmie er endvidere betinget af, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.

Det foreslås i alle tre bestemmelser, at den såkaldte »2-års-regel« kan opfyldes ved, at medlemmet har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer til indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 1, nr. 27, ad affattelse af § 74 m, stk. 1, at medlemmet optjener ret til en skattefri præmie, hvis medlemmet har fået indberettet løn for yderligere mindst 481 løntimer, eller i samme omfang har drevet selvstændig virksomhed som nævnt ovenfor. Det vil fortsat være en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs 74 m, stk. 9, blive fastsat regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.

Der vil med samme hjemmel blive fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.

Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i bl.a. § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2., særligt det i pkt. 2.2.1.2., anførte om forholdsmæssig medregning af indberettede løntimer til opfyldelse af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.