Arbejdsløshedsforsikringsloven

Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74i

Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 a – Efterløn · Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 i.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74i

Senere ændringer

ÆndringL 28 (2025-26) · bemærkning til § 6, nr. 36LOV nr 1627 af 16/12/2025 · 16. december 2025

Efter § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Det foreslås, at § 74 i, stk. 2, ophæves.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter lovens § 74 e, stk. 6, om undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen om undtagelse for fradrag på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 35, om, at § 74 e, stk. 6, vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 116 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 725 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Efter gældende § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter den gældende § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.

Efter gældende § 74 i, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter den gældende § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav til dokumentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads, der beskæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.

Med hjemmel i disse bemyndigelser er der fastsat nærmere regler i §§ 16 a-e i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn.

Det foreslås, at § 74 i, stk. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf samt definition af merarbejde.

Forslaget betyder, at reglerne, som ikke længere har nogen relevans, vil udgå af lovgivningen.

Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterlønnen for efterlønsmodtagere, som arbejder inden for sundhedsvæsenet.

Det forventes, at udmøntningen generelt vil lægge sig op ad ordningerne vedrørende fritagelse for modregning for arbejde i forbindelse med covid-19 relateret arbejde og arbejde på arbejdspladser med opgaver relateret til flygtninge fra Ukraine.

Der forventes, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn. Der forventes herunder fastsat nærmere regler om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af medarbejdere i sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder i sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74 e, stk. 6.

Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort, som efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen.

Der forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsendes første gang, efterlønsmodtageren efter den 1. juli 2023 – lovens foreslåede ikrafttræden – indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsenet. Da det foreslås, at loven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023, vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i perioden 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra arbejde på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver inden for rammerne af det arbejde, som omfattet af nærværende lovforslag.

Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil fastsættes regler om, at efterlønsmodtagere vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren erklærer, at efterlønsmodtageren har haft merindtægt fra den givne arbejdsplads, og at mer- eller overarbejdet eller det nye arbejde fra den 1. januar 2023 eller senere kan relateres til sundhedsvæsenet.

Erklæringen vil supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt vil skulle indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen. Erklæringen vil skulle indsendes første gang efterlønsmodtageren efter den 1. januar 2023 har indtægt fra arbejde, der er omfattet af den foreslåede fritagelse. Hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet, f.eks. hvis efterlønsmodtageren får nye eller andre arbejdsfunktioner, eller hvis efterlønsmodtageren får ny ansættelse, vil efterlønsmodtageren skulle indsende en ny erklæring for at blive fritaget for fradrag i efterlønnen.

I denne forbindelse henvises der særligt til ovenfor om indsendelse af erklæring om arbejdsstedet samt til lovforslagets § 2, stk. 2, med tilhørende bemærkninger vedrørende lovforslagets virkning fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.

Er der i ansættelsesforholdet ikke en aftalt arbejdstid, vil der ikke være et grundlag at fastslå mer- eller overarbejde i forhold til, og et sådant arbejde vil således ikke kunne blive fritaget for fradrag i efterlønnen. I lighed med den indtil 31. december 2022 gældende ordning om fritagelse for fradrag ved deltagelse i covid-19 relateret arbejde vil der i den situation, hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, ikke ske en nærmere afgrænsning af, hvad der kan betragtes som mer- eller overarbejde i forbindelse med arbejde i sundhedsvæsenet. Dette sker i tillid til, at borgere og arbejdsgivere godt kan vurdere, hvornår merarbejde vil kunne tilskrives arbejde i relation til arbejde i sundhedsvæsenet, og hvornår der vil være tale om mer- eller overarbejde i de situationer.

Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte regler om, at indtægter fra arbejde, der vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6, ikke vil skulle medregnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.

Det vil betyde, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under omregningssatsen (268,63 kr. i 2023), som ikke vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6, vil få omregnet indtægten fra dette arbejde med omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde, uanset at medlemmet i 2023 eller 2024 vil have en indtægt, der overstiger indtægtsgrænsen for lempet fradrag på 42.275 kr. (2023) fra arbejde, der vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6.

ÆndringL 203 (2021-22) · bemærkning til § 3, nr. 5LOV nr 831 af 14/06/2022 · 14. juni 2022

Efter de gældende regler i § 74 i, stk. 1, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Efter § 74 i, stk. 1, 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn for merarbejde, der er covid-19-relateret i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.

Det er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat i § 16 a i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn, som blandt andet ændret ved bekendtgørelse nr. 2683 af 28. december 2021, at det omfattede arbejde blandt andet er

1) Smitteopsporing af covid-19. 2) Testarbejde. 3) Covid-19-vaccination. 4) Behandling, pleje og omsorg af covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboere i botilbud. 5) Transport af vacciner og produktion af værnemidler.

Smitteopsporing af covid-19.

Testarbejde.

Covid-19-vaccination.

Behandling, pleje og omsorg af covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboere i botilbud.

Transport af vacciner og produktion af værnemidler.

Der er også fastsat bestemmelse om, at der skal være tale om arbejde med indtægt, der er omfattet af lovens § 53, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., eller nr. 2, 1. pkt.

B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af ordningen.

Der endvidere fastsat bestemmelse om, at ved merarbejde forstås arbejde, herunder overarbejde, der går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde. Arbejdet anses altid for merarbejde, hvis

1) medlemmet er overgået til efterløn, når medlemmet begynder i et nyt ansættelsesforhold, som er omfattet af ordningen, og 2) ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere.

medlemmet er overgået til efterløn, når medlemmet begynder i et nyt ansættelsesforhold, som er omfattet af ordningen, og

ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere.

Ansættelsesforhold, hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, er ikke omfattet af ordningen, medmindre ansættelsen opfylder betingelserne, som er nævnt under nr. 1 eller 2 ovenfor.

Det er videre fastsat i bekendtgørelsens § 16 b, at medlemmet skal indsende oplysninger til a-kassen om løntimer og indkomst, jf. § 14 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, vedrørende arbejde, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a, samt indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om, at medlemmet har haft merarbejde fra den pågældende arbejdsplads eller at ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere, og at arbejdet kan relateres til covid-19.

Der er også fastsat bestemmelse om, at erklæringen fra arbejdsgiveren skal indsendes første gang, medlemmet efter 1. januar 2022 har arbejde, der er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a, stk. 1.

Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet, herunder hvis medlemmet får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal medlemmet indsende en ny erklæring. Tilsvarende finder anvendelse, hvis medlemmet får nyt arbejde, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a.

Det foreslås i nr. 4 , at § 74 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af tekniske årsager ophæves.

Det forslås i nr. 5, at bemyndigelsen i den gældende § 74 i, stk. 1, 2. pkt., til at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret, affattes i et nyt stk. 2.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor, er der er ikke tilsigtet ændringer i bestemmelsen.

Det foreslås, at nyt stk. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter den foreslåede § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav til dokumentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads, der beskæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter det ungdoms- og voksenuddannelser.

Inden for det sociale område vil det blandt andet være dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger, samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud.

Inden for sundhedsområdet vil det være arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor f.eks. forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, samt udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.

Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre, samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning, eller forebyggende hjemmebesøg.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at det ikke er et krav, at efterlønsmodtageren direkte er beskæftiget med fordrevne fra Ukraine. Det vil sige, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine. Det vil være nok, at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.

Det betyder, at i det tilfælde, at der eksempelvis på daginstitutionsområdet er institutioner, der har et ressourcesamarbejde, vil den institution, der afgiver personale til en institution med fordrevne børn og unge fra Ukraine og derfor bliver nødt til at ansætte en pensionist eller efterlønsmodtager til at varetage det øvrige arbejde, være omfattet af ordningen, selvom der ikke i den konkrete institution er fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra arbejde på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen.

Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil med hjemmel i § 74 i, stk. 1, blive fastsat, at indtægter fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7, ikke skal medregnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.

Det betyder, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under omregningssatsen (259,80 kr. i 2022), som ikke er omfattet § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7, får omregnet indtægten fra dette arbejde med omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde, uanset at medlemmet i 2022 har haft en indtægt, der overstiger 41.164 kr. fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7.

ÆndringL 203 (2021-22) · bemærkning til § 3, nr. 4LOV nr 831 af 14/06/2022 · 14. juni 2022

ÆndringL 77 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 1540 af 19/12/2017 · 19. december 2017

Efter de gældende regler i § 74 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsætte nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgang til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Med hjemmel i denne bestemmelse er det i § 14 i bekendtgørelse nr. 403 af 26. april 2017 om fradrag i efterløn bl.a. blevet fastsat, at reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge om frivilligt, ulønnet arbejde finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at et medlem frem til den 31. december 2017 kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse, i op til 15 timer om ugen uden fradrag i efterlønnen - omregnet til 65 timer for én måned.

For at udmønte de dele af aftalen om regler vedr. fradrag i forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde for modtagere af efterløn, foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 74 i, stk. 1, udvides, således at beskæftigelsesministeren også efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om, hvilken betydning frivilligt, ulønnet arbejde skal have for størrelsen af efterløn – så længe det frivillige, ulønnede arbejde holdes indenfor en nærmere fastsat timebegrænsning.

Med denne hjemmel vil det – som følge af aftalen – fastsættes, at en modtager af efterløn kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde efter de samme regler som efter forslaget vil gælde for dagpengemodtagere, bortset fra timebegrænsningen. Som følge af aftalen vil der blive fastsat en timebegrænsning på op til 65 timer for én måned for efterlønsmodtagere, mens den fremover vil være på op til 44 timer for én måned for dagpengemodtagere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

ÆndringL 111 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 90, nr. 1LOV nr 428 af 06/06/2005 · 6. juni 2005

Forslaget indeholder ændringer, der er en følge af etableringen af skatte- og ejendomsvurderingsforvaltningen som en enhedsforvaltning. Der er således tale om nødvendige konsekvensrettelser af en myndighedsbetegnelse som led i den nye organisering af skattemyndighederne, der udmønter kommunalreformen. Der henvises til omtalen under afsnit 1 og 2 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 159 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 277 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i § 74 i.

ÆndringL 159 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 277 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i § 74 i.

ÆndringL 159 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 277 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at kildeskattelovens § 57 og § 74, stk. 1, er ændret med virkning fra 1. januar 2001.

ÆndringL 159 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 277 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i § 74 i.

ÆndringL 159 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 277 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Pensionsordninger efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven, der er oprettet inden det fyldte 60. år, skal følge de almindelige modregningsregler. Indbetalte beløb indgår ved opgørelsen af pensionsværdien ved det fyldte 60. år.

Det foreslås, at indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning efter pensionsbeskatningsloven efter det fyldte 60. år tillægges den pensionsværdi, der er opgjort inden det fyldte 60. år. Det indebærer, at alle indbetalinger på en § 15 A-pensionsordning tillægges opgørelsen løbende, og for hver indbetaling skal a-kassen foretage en ny beregning af pensionsfradraget. Fradraget i efterlønnen skal ske med udgangspunkt i den ændrede pensionsværdi. Fradragsberegningen skal ske efter de gældende regler herom, jf. § 74 i, stk. 5.

Forslaget får alene betydning for medlemmer, der ikke har udskudt overgangen til efterløn og i perioden arbejdet i væsentligt omfang i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har fået virkning, og dermed ikke har opnået ret til lempeligere pensionsmodregning, jf. § 74 i, stk. 7, som efter lovforslaget bliver stk. 9.

Forslaget indebærer en pligt for pensionsselskaber mv. til at indberette løbende, når medlemmet foretager indbetalinger efter det fyldte 60. år på en § 15 A-pensionsordning, og tilsvarende en pligt for a-kasserne til at foretage en ny pensionsfradragsberegning i takt med de nye indbetalinger. Efter stk. 8 får pengeinstitutter, livforsikringsselskaber, pensionskasser mv. pligt til at foretage indberetning ved oprettelse af en sådan ordning efter det fyldte 60. år og ved indbetalinger på § 15 A-pensionsordninger efter det fyldte 60. år. Beløbet, der skal indberettes af pensionsselskaberne mv., er for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger en beregnet årlig ydelse, og depotet for alle øvrige pensionsordninger på tidspunktet for indberetningen, jf. principperne i § 74 i, stk. 4, 2. og 3. pkt. Der vil blive fastsat nærmere regler herom af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, herunder om, at der ved hver indbetaling skal ske en ny beregning af pensionens størrelse. Indberetningen vil blive implementeret i det allerede eksisterende elektroniske indberetningssystem, som blev etableret med vedtagelsen af efterlønsreformen.

Herudover indebærer forslaget en tilsvarende pligt for medlemmet til at give oplysninger til sin a-kasse om oprettelsen af og alle indbetalinger til pensionsordningen. Af hensyn til at tilvejebringe et så snævert tidsmæssigt sammenfald som muligt mellem indbetaling og eventuel modregning i efterlønnen bør oplysninger om oprettelse af pensionsordningen og efterfølgende indbetalinger tilgå a-kassen i umiddelbar tilknytning hertil, hvilket bedst sikres ved medlemmets direkte medvirken og ved elektronisk indberetning fra pensionselskaber mv. Medlemmets pligt til at give oplysninger om pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 15 A går således videre end medlemmets oplysningspligt i relation til andre pensionsordninger efter § 74 i, stk. 3, 5. pkt.

ÆndringL 161 (1999-00) · bemærkning til § 1, nr. 14LOV nr 334 af 17/05/2000 · 17. maj 2000

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændring af § 2, nr. 4, litra c og d, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. § 2, nr. 1 i lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven.

Som konsekvens af ændringen sikres det som noget nyt, at der ikke vil blive foretaget fradrag i efterlønnen for samleverpension. Der gennemføres således en ligestilling mellem ægtefæller og samlevende i relation til pensionsfradragsreglerne. Endvidere sikres, at børnepension fortsat ikke medfører fradrag i efterlønnen.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 74i.