Arbejdsløshedsforsikringsloven § 64

Efter gældende regler i § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har medlemmer, som modtager førtidspension, en begrænset ret til dagpenge. Bestemmelsen omfatter også medlemmer, som modtager social pension efter tilsvarende udenlandsk lovgivning medmindre denne udgør et beløb, som er mindre end den danske folkepensions grundbeløb og pensionen ikke helt eller delvist er betinget af en nedsættelse af modtagerens erhvervsevne.

Dagpengeperioden er begrænset til sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Forbruget opgøres efter de almindelige regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder mulighederne for at få forlænget den referenceperiode, indenfor hvilken dagpengeperioden kan forbruges.

Førtidspensionisters ret til en ny dagpengeperiode på 12 måneder er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962 løntimer til indkomstregisteret, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal inden for de sidste 18 måneder på have fået indberettet mindst 629 løntimer til indkomstregisteret. Et deltidsforsikret medlem kan ikke optjene dagpengeret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, da beskæftigelsen ikke kan anses for at være udøvet i væsentligt omfang (det vil sige i over 30 timer om ugen). For personer, som har en sag om førtidspension under behandling, herunder tilsvarende udenlandske pensionsordninger, gælder tidsbegrænsningen og genoptjeningskravet fra den 1. i måneden efter der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder tidsbegrænsningen og genoptjeningskravet fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.

Opgørelse af beskæftigelseskravet sker efter de almindelige regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. herunder mulighederne for at få forlænget referenceperioden inden for hvilken, beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

Hvis medlemmet ikke tilkendes førtidspension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet som følge af de nævnte begrænsninger.

De nævnte begrænsninger gælder ikke, hvis førtidspensionen er gjort hvilende eller er frakendt.

Det bemærkes, at efter § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medlemmer, som modtager førtidspension, ikke samtidig modtage efterløn. Dette ændres der ikke på med dette lovforslag.

Førtidspensionister får foretaget fradrag i pensionen på grundlag af arbejdsindtægter, herunder arbejdsløshedsdagpenge.

Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens forslag om, at særreglerne om dagpenge til førtidspensionister afskaffes, og at gruppen får dagpenge på samme vilkår som andre. Dagpengekommissionen har vurderet, at særreglerne vedrører en meget lille gruppe personer (formentlig under 10 personer).

Reglerne om førtidspensionisters begrænsede ret til arbejdsløshedsdagpenge skal ses i lyset af, at den generelle dagpengeperiode har været væsentlig længere end efter de gældende regler. Reglen blev i sin tid indført i erkendelse af, at førtidspensionsister primære forsørgelsesgrundlag er førtidspension, men at det på grund af særlige færdigheder hos pågældende eller omstændigheder omkring jobfunktionen, herunder eventuel særlig indretning af arbejdspladsen, og på trods af pågældende funktionsnedsættelse, alligevel har været mulig for pågældende, at opretholde en normal beskæftigelse og dermed har kunnet opfylde dagpengebetingelserne, herunder rådighedsforpligtigelsen. Ønsket bag reglerne var med andre ord at sikre førtidspensionister, som søgte arbejde, ligestilling med øvrige ledige forsikrede personer. Dvs. at de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om at stå fuldt til rådighed, også skal opfyldes af ledige førtidspensionister.

Der er tale om en begrænset gruppe, der modtager førtidspension – eller en tilsvarende udenlandsk pension – og dagpenge. Det skyldes ikke mindst, at denne gruppe ofte vil have svært ved at opfylde rådighedsreglerne og reglerne om ret og pligt til tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Desuden betyder den potentielle ret til dagpenge, at kommunerne skal underrette arbejdsløshedskasserne om alle pensionsansøgninger, og arbejdsløshedskasserne skal herefter registrere disse underretninger.

Adgangen til førtidspension er tillige ændret flere gange i de seneste 10-15 år, og der stilles nu i modsætning til tidligere krav om nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det vurderes på den baggrund, at der er et begrænset antal personer, der modtager førtidspension, som samtidig kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

På den baggrund og som følge af, at dagpengeperioden efter de gældende regler er fastsat til 2 år, og også vil være det efter gennemførelsen af dette lovforslag, foreslås det, at særreglen om begrænsningen i førtidspensionisters ret til arbejdsløshedsdagpenge, ophæves.

Den foreslåede lempelse indebærer, at førtidspensionister kan få dagpenge på samme vilkår og i samme periode, som andre ledige dagpengemodtagere. Ledige førtidspensionister skal efter forslaget – ligesom i dag – opfylde de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det vurderes, at den foreslåede lempelse vil berører en meget lille gruppe personer, der i dag er under 10 personer, der modtager dagpenge, mens de er på førtidspension.

Efter gældende lovs § 64, stk. 1, begrænses retten til dagpenge til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Efter gældende lovs § 64, stk. 2, er retten til en ny dagpengeperiode for disse medlemmer betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem skal på ny have haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.

Det foreslås i § 1, nr. 17, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« erstattes af et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i optjeningsperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Det foreslås konkret, at beskæftigelseskravet i § 64, stk. 2, anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager på ny har fået indberettet 962 løntimer, et deltidsforsikret medlem 629 løntimer, inden for de sidste 18 måneders indberetninger, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder.

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Indkomstregistret indeholder ikke oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i § 64.

Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 18, at der i lovens § 64, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ændres således, at der kan fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i § 64.

Der kan endvidere henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i § 53.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Efter gældende lovs § 64, stk. 1, begrænses retten til dagpenge til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Efter gældende lovs § 64, stk. 2, er retten til en ny dagpengeperiode for disse medlemmer betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem skal på ny have haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.

Det foreslås i § 1, nr. 17, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« erstattes af et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i optjeningsperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Det foreslås konkret, at beskæftigelseskravet i § 64, stk. 2, anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager på ny har fået indberettet 962 løntimer, et deltidsforsikret medlem 629 løntimer, inden for de sidste 18 måneders indberetninger, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder.

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Indkomstregistret indeholder ikke oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i § 64.

Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 18, at der i lovens § 64, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ændres således, at der kan fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i § 64.

Der kan endvidere henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i § 53.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om førtidspension i forbindelse med førtidspensionsreformen i december 2000 blev delt op på 2 love – lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social pension.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene i nr. 3 og 6 om forenkling af dagpenge- og aktivperioden og nyaffattelse af 52 a og § 55.

Ændringerne er en konsekvens af forslagene i nr. 3 og 4.

Forslaget er en konsekvensændring af ændring af lov om social pension. Efter ændringen af lov om social pension er det ikke længere muligt at søge en bestemt løbende ydelse, fx førtidspension. Ved henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen vurdere, hvilken form for forsørgelse der er behov for. Denne vurdering skal foretages senest 8 uger efter henvendelsen. Finder kommunen, at der er grundlag for tildeling af en løbende ydelse, fx social pension, påbegynder kommunen en egentlig sagsbehandling.

Forslaget skal sikre sammenhængen mellem de to love, således at man så vidt muligt undgår, at der opstår perioder uden forsørgelse eller perioder med dobbeltforsørgelse.

Det foreslås, at kommunen fremover skal underrette arbejdsløshedskassen, når den påbegynder sagsbehandlingen om social pension, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension. Arbejdsløshedskassen vurderer herefter, om medlemmet stadig står til rådighed for arbejdsmarkedet. Er dette tilfældet, indtræder begrænsningen i medlemmets dagpengeret ved tilkendelsen af pensionen, dog senest efter 3 måneder.

Med forslaget er der ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsens tidligere anvendelsesområde. Det bemærkes, at den generelle pligt for medlemmet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til dagpenge, fortsat gælder.

I forbindelse med ændringen vil Arbejdsministeriet og Socialministeriet vurdere behovet for, at kommunerne også i andre situationer giver arbejdsløshedskasserne underretning ved påbegyndelse af sagsbehandling om fx invaliditetsydelse, revalidering og fleksjob.

Forslaget er en konsekvensændring af ændring af lov om social pension. Efter ændringen af lov om social pension er det ikke længere muligt at søge en bestemt løbende ydelse, fx førtidspension. Ved henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen vurdere, hvilken form for forsørgelse der er behov for. Denne vurdering skal foretages senest 8 uger efter henvendelsen. Finder kommunen, at der er grundlag for tildeling af en løbende ydelse, fx social pension, påbegynder kommunen en egentlig sagsbehandling.

Forslaget skal sikre sammenhængen mellem de to love, således at man så vidt muligt undgår, at der opstår perioder uden forsørgelse eller perioder med dobbeltforsørgelse.

Det foreslås, at kommunen fremover skal underrette arbejdsløshedskassen, når den påbegynder sagsbehandlingen om social pension, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension. Arbejdsløshedskassen vurderer herefter, om medlemmet stadig står til rådighed for arbejdsmarkedet. Er dette tilfældet, indtræder begrænsningen i medlemmets dagpengeret ved tilkendelsen af pensionen, dog senest efter 3 måneder.

Med forslaget er der ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsens tidligere anvendelsesområde. Det bemærkes, at den generelle pligt for medlemmet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til dagpenge, fortsat gælder.

I forbindelse med ændringen vil Arbejdsministeriet og Socialministeriet vurdere behovet for, at kommunerne også i andre situationer giver arbejdsløshedskasserne underretning ved påbegyndelse af sagsbehandling om fx invaliditetsydelse, revalidering og fleksjob.