Arbejdsløshedsforsikringsloven § 63 a

Efter gældende regler skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, nr. 1-3, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om de betingelser, som et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, om medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen m.v., og tab af dagpengeretten som følge af manglende rådighed.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 3 uger efter medlemmets tilmelding som arbejdssøgende holde en cv-samtale med medlemmet og inden 4 uger holde en vejledningssamtale med medlemmet. Samtalerne kan holdes sammen. Til vejledningssamtalen skal arbejdsløshedskassen udfærdige en skriftlig plan for jobsøgning, som indeholder kravene til medlemmets jobsøgning, herunder bl.a. de fagområder og det geografiske område, som pågældende skal søge arbejde indenfor.

Senest hver gang, medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed ved en samtale i arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassen skal også undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Det er foreslået, at der med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv. om, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse inden 2 ugers ledighed skal møde til den første samtale i arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen skal påbegynde en personlig plan, ”Min plan”, for medlemmet, herunder godkende pågældendes cv og efter en drøftelse med medlemmet fastlægge kravene til jobsøgningen, som efter gældende regler fremgår af plan for jobsøgning. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2015, således at reglerne finder anvendelse på medlemmer, som melder sig som arbejdssøgende den 1. juli 2015 eller senere.

Vedrørende ”Min Plan” henvises i øvrigt til pkt. 2.10.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede cv-samtale, som skal holdes inden 2 uger efter, at medlemmet har tilmeldt sig som arbejdssøgende, erstatter de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen inden for 3 uger skal holde en cv-samtale, og at arbejdsløshedskassen inden for de første 4 uger skal holde en vejledningssamtale.

Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a. sikre sig, at medlemmets kompetencer afklares, at kravene til medlemmets jobsøgning fastlægges, og at medlemmet er vejledt om rådighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede medlemmet om rådighedsforpligtelsen og om konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed.

Derudover foreslås det, at der med hjemmel i § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet kan anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen. Medlemmet skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen eller jobcenteret.

Arbejdsløshedskassen skal ligesom i dag holde to rådighedssamtaler med medlemmet inden for de første 6 måneders ledighed. Det foreslås, at der med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 2, fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede m.v. om, at den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder, og senest i sammenlagt 6 måneder.

Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra medlemmets tilmelding som arbejdssøgende foreslås det, at arbejdsløshedskassen alene skal indkalde til rådighedssamtaler efter behov.

Der foreslås, at reglerne om afholdelse af rådighedssamtalerne skal træde i kraft den 1. juli 2015.

Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde to rådighedssamtaler med medlemmerne inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov, finder ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De gældende regler om, at arbejdsløshedskassen skal holde rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, vil derfor fortsat være gældende i forhold til denne persongruppe.

Efter gældende regler har medlemmet pligt til at møde til samtaler, arbejdsløshedskassen, jobcenteret og anden aktør indkalder til. Medlemmet skal kunne møde til samtalerne dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale, som arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, og som medlemmet har pligt til at møde til. Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til afsenderen af indkaldelsen.

Det foreslås i § 63 a, stk. 1, at når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Det betyder, at medlemmet kan sanktioneres efter de gældende regler, hvis medlemmet udebliver fra en samtale, som pågældende selv har booket.

Medlemmet kan først få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller anden aktør, afhængigt af, hvor samtalen skulle have været afholdt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse for at være selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet blandt andet afslår eller ophører med et tilbud uden en gyldig grund. Det samme gælder, hvis medlemmet uden gyldig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.

Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, skal kommunen efter gældende regler i § 36 i lov om aktiv socialpolitik foretage fradrag i hjælpen for det antal dage, pågældende er udeblevet helt eller delvist. Fradraget sker altid med hele dage, uanset omfanget af udeblivelsen.

Efter gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til. Dagpenge kan først udbetales, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller anden aktør om udeblivelsen.

Der er dog ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at medlemmet sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre tilbuddet helt skal ophøre på grund af for meget fravær.

Det foreslås i en ny § 63 a, stk. 2, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres.

Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og tilbud om en erhvervsuddannelse. Vedrørende disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. og pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Da der ikke kan udbetales dagpenge så længe medlemmet udebliver fra tilbuddet, kan dagpenge først udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette medlemmets arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.

Inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, hvorvidt medlemmet skal pålægges en sanktion, skal arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med gældende regler sende en partshøring til medlemmet. Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse om sanktion, som svarer til antallet af dage med ubegrundet fravær.

Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet.

Når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen informere om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at det kan få dagpengemæssige konsekvenser, hvis medlemmet udebliver fra et tilbud.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. nærværende lovforslags § 2, nr. 13, blive fastsat nærmere regler om udmøntningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget om, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres, finder ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal sanktioneres efter de gældende regler og dermed får en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.

Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 1, om sanktion for udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til.

Ved lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 63 a, stk. 2, udvides således, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på.

Det foreslås med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der bl.a. fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres for udeblivelse, hvis medlemmet har begrundet fravær. Der kan foreligge begrundet fravær, hvis medlemmet opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller hvis medlemmet ikke skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.

Medlemmet vil kunne opfylde rådighedspligten på anden vis, hvis årsagen til udeblivelsen fra tilbuddet f.eks. er, at pågældende er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale eller deltager i en samtale eller en aktivitet, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen.

Medlemmet skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende i forvejen ikke har ret til dagpenge, f.eks. hvis årsagen til udeblivelsen er, at medlemmet har sygemeldt sig til arbejdsløshedskassen/jobcenteret eller holder ferie, som pågældende rettidigt har givet besked om til jobcenteret. Da medlemmet i disse situationer ikke vil have ret til dagpenge, så længe pågældende ikke står til rådighed, vil det ikke være relevant at give en sanktion i form af træk i dagpenge. Det gælder også, hvis medlemmet har andre rådighedshindringer, f.eks. fordi medlemmet er rejst kortvarigt til udlandet eller midlertidigt mangler pasningsmulighed af sit barn.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres, hvis medlemmet har andet fravær, som i et ordinært ansættelsesforhold også giver mulighed for tjenestefrihed.

Medlemmet kan have fravær, som svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold, hvis pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller skal have samvær med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Dette gælder i dag ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter. Det foreslås også, at der ikke skal sanktioneres, hvis man har tid hos speciallæge eller har barns 1. sygedag. Formålet er, at medlemmer i tilbud ikke skal trækkes i dagpenge i tilfælde, hvor personer på det ordinære arbejdsmarked normalt ville kunne få tjenestefrihed med løn. Dermed tages der som udgangspunkt de samme rimelige og personlige hensyn til medlemmer, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i helt særlige situationer.

Medlemmet skal overfor arbejdsløshedskassen kunne dokumentere årsagen til udeblivelsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår medlemmet skal give besked til tilbudsstedet, og konsekvenserne af evt. manglende besked.

Det foreslås, at medlemmet skal give tilbudsstedet besked om fraværet i overensstemmelse med tilbudsstedets egne regler og procedurer. Manglende besked til tilbudsstedet vil dog ikke i sig selv betyde, at medlemmet bliver sanktioneret for udeblivelsen, hvis pågældende enten har opfyldt sin rådighedsforpligtelse på anden vis eller ikke skal stå til rådighed efter rådighedsreglerne.

I forhold til udeblivelser, som svarer til muligheden for tjenestefrihed på det ordinære arbejdsmarked, skal medlemmet give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre dette ikke kræves af tilbudsstedet.

Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt medlemmet har haft en såkaldt gyldig grund til at udeblive, som det er tilfældet ved vurderingen af, om medlemmet er selvforskyldt ledigt bl.a. i forbindelse med afslag eller opsigelse af et arbejde eller afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen er, at medlemmet alene anses for ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved udeblivelsen fra tilbuddet.

Det foreslås endeligt, at der med hjemmel i bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvornår medlemmet igen kan få ret til dagpenge.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at forenkle sanktionerne, herunder lette arbejdsløshedskassernes administration, foreslås det i § 63 a, stk. 1, at den ledige altid får samme sanktion for udeblivelse fra en samtale eller aktivitet, som jobcentrene, anden aktør eller arbejdsløshedskasserne har indkaldt til – uanset samtale- eller aktivitetstype. Sanktionen er den samme, som den ledige får efter gældende regler ved en førstegangsudeblivelse, dvs. en såkaldt »så længe«-sanktion, hvorefter den ledige som hovedregel uanset grunden til udeblivelsen ikke kan få dagpenge fra dagen for udeblivelsen, og indtil den ledige har rettet henvendelse om udeblivelsen til den aktør (jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen), som har indkaldt til den samtale eller aktivitet, som der er sket udeblivelse fra.

I § 63 a, stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren – ud over fortsat at kunne fastsætte de regler, som ministeren hidtil har haft bemyndigelse til at fastsætte om, hvornår der sanktioneres for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter, og om hvornår den ledige har rettet henvendelse om en udeblivelse og derfor kan få dagpenge igen – bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om, at der også sanktioneres for udeblivelse, hvis der er indkaldt til en samtale, som ikke skal holdes ved personlig fremmødekontakt men ved anden personlig kontakt, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. , og samtalen ikke kan afholdes af grunde, der kan tilregnes den ledige.

Der er med forenklingen tale om en lempelse af sanktionsreglerne for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter – ikke mindst fordi sanktionerne ifølge forslaget ikke længere skærpes ved gentagne udeblivelser.

Derfor vil det blive præciseret, at arbejdsløshedskasserne skal følge op over for ledige, der gentagne gange udebliver fra samtaler og aktiviteter, og der derfor opstår tvivl om de lediges generelle rådighed for arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal ske ved, at der foretages en rådighedsvurdering, jf. gældende regler herom. Præciseringen vil ske i medfør af bemyndigelsen i lovens § 62, stk. 6, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af lovens § 62, stk. 1 og 2, som vedrører den lediges pligt til at stå til rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Efter gældende lovs § 63 a, stk. 3, bortfalder retten til dagpenge, hvis medlemmet

- er selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, - inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en jobsamtale i jobcentret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen på ny udebliver fra en samtale, eller - inden for 12 måneder både er selvforskyldt ledig og har fået karantæne for at udeblive fra de nævnte samtaler.

er selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder,

inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en jobsamtale i jobcentret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen på ny udebliver fra en samtale, eller

inden for 12 måneder både er selvforskyldt ledig og har fået karantæne for at udeblive fra de nævnte samtaler.

Dagpengeretten er efter gældende regler bortfaldet, indtil et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, et deltidsforsikret medlem mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 blev bestemmelsen i lovens § 63 a, stk. 3, ændret således, at beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge efter selvforskyldt ledighed opgøres på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 1, nr. 17, i lov nr. 118 af 17. februar 2009. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft.

Som følge af § 4, nr. 4 og 5, i lov nr. 431 af 28. april 2010, hvor henvisningerne i lovens § 63 a, stk. 3, til forskellige rådighedsaktiviteter blev ændret, foreslås, at bestemmelsen ændres i overensstemmelse hermed, samtidig med at bestemmelsen i lov nr. 118 af 17. februar 2009 ophæves, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås videre, jf. lovforslagets § 5, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ændringens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får dagpengemodtagere gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler, henvisningssamtaler, cv- eller rådighedssamtaler.

Med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 4, er det endvidere i de administrative regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at disse sanktioner også finder anvendelse ved udeblivelser fra aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Første gang, en dagpengemodtager udebliver fra en samtale mv., udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til jobcenteret, anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Anden gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne. Hvis dagpengemodtageren inden for de seneste 12 måneder forud for udeblivelsen har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 4, 1. pkt., i arbejdsløshedsforsikringsloven, får udeblivelsen de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse.

Tredje gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund eller i øvrigt bliver selvforskyldt ledig, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil pågældende inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede).

Det foreslås, at en ung dagpengemodtager under 30 år, som udebliver fra en læse- og skrivetest, som pågældende er indkaldt til, sanktioneres på samme måde som ved udeblivelse fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Det foreslås, at det i bestemmelsens stk. 1-3 præciseres, at reglerne finder anvendelse på udeblivelse fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.

Læse- og skrivetest har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, da læse- og skriveproblemer ikke må være en barriere for job og uddannelse. Læse- og skrivetest skal blandt andet sikre, at jobcenteret giver unge, der har behov herfor, de rigtige tilbud om læse- og skrivekursus, der kan forbedre deres mulighed for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Med hjemmel i bestemmelsens stk. 4 vil det herefter blive fastsat i de administrative regler, at sanktionerne også finder anvendelse på udeblivelser fra læse- og skrivetests. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler overføres til beskæftigelsesministeren. Baggrunden er, at Beskæftigelsesministeriet pr. 1. oktober 2009 har gennemgået en organisationsændring, hvorefter lovansvaret for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ansvaret for de administrative regler fastsat i medfør af loven fremover henhører under flere af ministeriets styrelser. Beskæftigelsesministeren kan herefter overlade ansvaret til at fastsætte de nærmere regler til den relevante styrelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Efter de gældende regler i § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får dagpengemodtagere gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler, henvisningssamtaler, cv- eller rådighedssamtaler.

Med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 4, er det endvidere i de administrative regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at disse sanktioner også finder anvendelse ved udeblivelser fra aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Første gang, en dagpengemodtager udebliver fra en samtale mv., udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til jobcenteret, anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Anden gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne. Hvis dagpengemodtageren inden for de seneste 12 måneder forud for udeblivelsen har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 4, 1. pkt., i arbejdsløshedsforsikringsloven, får udeblivelsen de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse.

Tredje gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund eller i øvrigt bliver selvforskyldt ledig, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil pågældende inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede).

Det foreslås, at en ung dagpengemodtager under 30 år, som udebliver fra en læse- og skrivetest, som pågældende er indkaldt til, sanktioneres på samme måde som ved udeblivelse fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Det foreslås, at det i bestemmelsens stk. 1-3 præciseres, at reglerne finder anvendelse på udeblivelse fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.

Læse- og skrivetest har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, da læse- og skriveproblemer ikke må være en barriere for job og uddannelse. Læse- og skrivetest skal blandt andet sikre, at jobcenteret giver unge, der har behov herfor, de rigtige tilbud om læse- og skrivekursus, der kan forbedre deres mulighed for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Med hjemmel i bestemmelsens stk. 4 vil det herefter blive fastsat i de administrative regler, at sanktionerne også finder anvendelse på udeblivelser fra læse- og skrivetests. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler overføres til beskæftigelsesministeren. Baggrunden er, at Beskæftigelsesministeriet pr. 1. oktober 2009 har gennemgået en organisationsændring, hvorefter lovansvaret for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ansvaret for de administrative regler fastsat i medfør af loven fremover henhører under flere af ministeriets styrelser. Beskæftigelsesministeren kan herefter overlade ansvaret til at fastsætte de nærmere regler til den relevante styrelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Efter de gældende regler i § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får dagpengemodtagere gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler, henvisningssamtaler, cv- eller rådighedssamtaler.

Med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 4, er det endvidere i de administrative regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at disse sanktioner også finder anvendelse ved udeblivelser fra aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Første gang, en dagpengemodtager udebliver fra en samtale mv., udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til jobcenteret, anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Anden gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne. Hvis dagpengemodtageren inden for de seneste 12 måneder forud for udeblivelsen har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 4, 1. pkt., i arbejdsløshedsforsikringsloven, får udeblivelsen de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse.

Tredje gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund eller i øvrigt bliver selvforskyldt ledig, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil pågældende inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede).

Det foreslås, at en ung dagpengemodtager under 30 år, som udebliver fra en læse- og skrivetest, som pågældende er indkaldt til, sanktioneres på samme måde som ved udeblivelse fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Det foreslås, at det i bestemmelsens stk. 1-3 præciseres, at reglerne finder anvendelse på udeblivelse fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.

Læse- og skrivetest har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, da læse- og skriveproblemer ikke må være en barriere for job og uddannelse. Læse- og skrivetest skal blandt andet sikre, at jobcenteret giver unge, der har behov herfor, de rigtige tilbud om læse- og skrivekursus, der kan forbedre deres mulighed for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Med hjemmel i bestemmelsens stk. 4 vil det herefter blive fastsat i de administrative regler, at sanktionerne også finder anvendelse på udeblivelser fra læse- og skrivetests. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler overføres til beskæftigelsesministeren. Baggrunden er, at Beskæftigelsesministeriet pr. 1. oktober 2009 har gennemgået en organisationsændring, hvorefter lovansvaret for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ansvaret for de administrative regler fastsat i medfør af loven fremover henhører under flere af ministeriets styrelser. Beskæftigelsesministeren kan herefter overlade ansvaret til at fastsætte de nærmere regler til den relevante styrelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Efter de gældende regler i § 63 a, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får dagpengemodtagere gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler, henvisningssamtaler, cv- eller rådighedssamtaler.

Med hjemmel i gældende § 63 a, stk. 4, er det endvidere i de administrative regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at disse sanktioner også finder anvendelse ved udeblivelser fra aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Første gang, en dagpengemodtager udebliver fra en samtale mv., udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til jobcenteret, anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Anden gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne. Hvis dagpengemodtageren inden for de seneste 12 måneder forud for udeblivelsen har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 4, 1. pkt., i arbejdsløshedsforsikringsloven, får udeblivelsen de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse.

Tredje gang, dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en samtale mv. uden en gyldig grund eller i øvrigt bliver selvforskyldt ledig, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil pågældende inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede).

Det foreslås, at en ung dagpengemodtager under 30 år, som udebliver fra en læse- og skrivetest, som pågældende er indkaldt til, sanktioneres på samme måde som ved udeblivelse fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med et konkret beskæftigelsesrettet sigte.

Det foreslås, at det i bestemmelsens stk. 1-3 præciseres, at reglerne finder anvendelse på udeblivelse fra aktiviteter, som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte.

Læse- og skrivetest har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, da læse- og skriveproblemer ikke må være en barriere for job og uddannelse. Læse- og skrivetest skal blandt andet sikre, at jobcenteret giver unge, der har behov herfor, de rigtige tilbud om læse- og skrivekursus, der kan forbedre deres mulighed for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.

Med hjemmel i bestemmelsens stk. 4 vil det herefter blive fastsat i de administrative regler, at sanktionerne også finder anvendelse på udeblivelser fra læse- og skrivetests. Udeblivelserne vil således blive sanktioneret i overensstemmelse med de gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler overføres til beskæftigelsesministeren. Baggrunden er, at Beskæftigelsesministeriet pr. 1. oktober 2009 har gennemgået en organisationsændring, hvorefter lovansvaret for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ansvaret for de administrative regler fastsat i medfør af loven fremover henhører under flere af ministeriets styrelser. Beskæftigelsesministeren kan herefter overlade ansvaret til at fastsætte de nærmere regler til den relevante styrelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Efter gældende lovs §§ 63, stk. 4, 2. pkt., og 63 a, stk. 3, bortfalder retten til dagpenge, hvis medlemmet

– er selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder,

– inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en jobsamtale hos staten i jobcentret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen på ny udebliver fra en samtale, eller

– inden for 12 måneder både er selvforskyldt ledig og har fået karantæne for at udeblive fra de nævnte samtaler.

Dagpengeretten er efter gældende regler bortfaldet, indtil et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, et deltidsforsikret medlem mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Som følge af indberetningsterminer og periodiseringer i indkomstregistret, vil det ikke være muligt at opretholde en opgørelse af beskæftigelseskravet alene opgjort på ugebasis. Det er nødvendigt at tilpasse kravet til beskæftigelsesperiodens længde, således at der tages hensyn til månedsvise indberetninger til indkomstregistret.

Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 13 og 15, at retten til dagpenge – som hidtil – bortfalder ved selvforskyldt ledighed inden for 12 måneder eller udeblivelse fra samtaler, jf. ovenfor, indtil medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet 390 løntimer (som deltidsforsikret 195 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer (som deltidsforsikret 180 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Forslaget ændrer ikke det nuværende krav til beskæftigelsens omfang pr. uge, idet kravet fortsat vil svare til optjening af 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og 15 timer pr. uge for deltidsforsikrede.

Det foreslås i § 1, nr. 14 og 16, at der i bemyndigelsesbestemmelserne i § 63, stk. 6, og § 63 a, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Efter gældende lovs §§ 63, stk. 4, 2. pkt., og 63 a, stk. 3, bortfalder retten til dagpenge, hvis medlemmet

– er selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder,

– inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en jobsamtale hos staten i jobcentret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen på ny udebliver fra en samtale, eller

– inden for 12 måneder både er selvforskyldt ledig og har fået karantæne for at udeblive fra de nævnte samtaler.

Dagpengeretten er efter gældende regler bortfaldet, indtil et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, et deltidsforsikret medlem mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Som følge af indberetningsterminer og periodiseringer i indkomstregistret, vil det ikke være muligt at opretholde en opgørelse af beskæftigelseskravet alene opgjort på ugebasis. Det er nødvendigt at tilpasse kravet til beskæftigelsesperiodens længde, således at der tages hensyn til månedsvise indberetninger til indkomstregistret.

Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 13 og 15, at retten til dagpenge – som hidtil – bortfalder ved selvforskyldt ledighed inden for 12 måneder eller udeblivelse fra samtaler, jf. ovenfor, indtil medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet 390 løntimer (som deltidsforsikret 195 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 360 løntimer (som deltidsforsikret 180 løntimer) inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Forslaget ændrer ikke det nuværende krav til beskæftigelsens omfang pr. uge, idet kravet fortsat vil svare til optjening af 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og 15 timer pr. uge for deltidsforsikrede.

Det foreslås i § 1, nr. 14 og 16, at der i bemyndigelsesbestemmelserne i § 63, stk. 6, og § 63 a, stk. 4, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

I lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der gennemføres en forenkling af samtaletyperne med henblik på at indføre én samtaletype kaldet jobsamtale.

Med forenklingen af samtalerne foreslås det samtidig at fjerne de forskelle, der er i dag mellem de sanktioner, som ledige får ved afslag på og udeblivelse fra forskellige typer af samtaler. Der indføres derfor i en ny § 63 a nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra samtaler. I forhold til ledige medlemmer af en a-kasse er der tale om udeblivelse fra jobsamtaler hos staten i jobcenteret eller anden aktør og fra formidlingssamtaler, CV- eller rådighedssamtaler i a-kassen. Udeblivelse fra aktiviteter (møder eller lignende) hos staten i jobcenteret eller anden aktør vil blive sidestillet med udeblivelse fra jobsamtaler, og der vil derfor kunne sanktioneres efter den nye § 63 a, hvis der er sket udeblivelse fra en aktivitet, når denne har et konkret beskæftigelsesrettet sigte, og når medlemmet er indkaldt skriftligt og personligt og med angivelse af, at det vil kunne få dagpengemæssige konsekvenser at udeblive.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås følgende: Første gang et medlem udebliver fra en af de nævnte samtaler, udelukkes medlemmet fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Det foreslås, at medlemmet skal rette henvendelse til staten i jobcenteret, hvis pågældende er udeblevet fra en samtale i jobcenteret, eller skal rette henvendelse til anden aktør, hvis pågældende er udeblevet fra en samtale dér. Medlemmet skal rette henvendelse til a-kassen, hvis der er sket udeblivelse fra en samtale i a-kassen. Efter de gældende regler vil der kunne rettes henvendelse til a-kassen, selv om medlemmet er udeblevet fra en samtale hos arbejdsformidlingen.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås følgende: Anden gang medlemmet udebliver fra en samtale, får medlemmet 2 ugers karantæne, hvis pågældende ikke har en gyldig grund til udeblivelsen. De gyldige grunde fremgår af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Ligger udeblivelsen senere end 12 måneder efter den første udeblivelse, betragtes udeblivelsen som en førstegangsudeblivelse.

Karantænen ved andengangsudeblivelse uden gyldig grund kan først afvikles, efter at medlemmet har henvendt sig til staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen og er til rådighed for arbejdsmarkedet. Karantænen er dermed effektiv, dvs. kan kun afvikles i perioder, hvor pågældende ellers har ret til dagpenge. Dette svarer til de gældende regler.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås følgende: Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for en andengangsudeblivelse har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil udeblivelsen få de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse. Medlemmet vil derfor ikke få en karantæne på 2 uger men i stedet miste retten til dagpenge, indtil pågældende har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede) inden for 10 uger.

Eksempel:

Et medlem, som har fået 3 ugers karantæne for et arbejdsophør, og som inden for 12 måneder herefter uden gyldig grund udebliver fra en samtale for anden gang, vil ikke få en karantæne på 2 uger i forbindelse med andengangsudeblivelsen, men vil miste retten til dagpenge, indtil pågældende har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) inden for 10 uger.

Hvis et medlem inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for en andengangsudeblivelse igen udebliver fra en samtale uden en gyldig grund, mister medlemmet ligeledes retten til dagpenge, indtil pågældende har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede) inden for 10 uger. Det samme gælder, hvis medlemmet af andre grunde bliver selvforskyldt ledig inden for de 12 måneder, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 9.

Alle sanktioner i form af karantæne tæller således med ved afgørelsen af, om der skal gives gentagelsesvirkning, uanset hvad der har udløst karantænen. Dermed bliver der ikke forskel på sanktionen afhængig af, i hvilken rækkefølge hændelserne finder sted.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af den nye bestemmelse. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om samspillet mellem de nye skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser og de gældende sanktions- og rådighedsregler. Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler for afvikling og bortfald af den nye 2-ugers karantæne.

Det foreslås i § 9, stk. 6 og 7, at der fastsættes overgangsregler i forhold til de nye skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser. Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 6 og 7.