Arbejdsløshedsforsikringsloven § 60

Efter § 60, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår udbetaling af supplerende dagpenge til et fuldtidsforsikret medlem i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.

Efter lovens § 60, stk. 10, medregnes udbetaling af den forlængede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra 1. november 2021 til 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 60, stk. 9 og 10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til medregning af perioden med ret til supplerende dagpenge for udbetalte supplerende dagpenge i visse perioder vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at forlængelsen af dagpengeperioden med højst 320,66 timer ikke indgår i opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

Efter § 60, stk. 10, i loven medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60, stk. 9, indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 28. februar 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af forlængelsen.

Det foreslås videre, at der i § 60, stk. 9, som 2. pkt. indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden af supplerende dagpenge med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 60, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Det foreslås, at der i § 60, stk. 10, indsættes som 2. pkt. , at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9 har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 måneder, jf. § 60, stk. 9, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

Efter § 60, stk. 10, i loven medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60, stk. 9, indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 28. februar 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af forlængelsen.

Det foreslås videre, at der i § 60, stk. 9, som 2. pkt. indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden af supplerende dagpenge med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 60, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Det foreslås, at der i § 60, stk. 10, indsættes som 2. pkt. , at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9 har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 måneder, jf. § 60, stk. 9, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 60 som stk. 9 , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., om ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger og eventuelt en forlænget ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger, jf. stk. 3, vil udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed.

Efter § 60, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret.

Efter § 60, stk. 2, i loven har et medlem ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt måneder med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måneder.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor mange timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en konsekvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned. Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en overgangsordning i forhold til udbetaling af dagpenge, når retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger således af § 60, stk. 2, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det foreslås, at der i § 60 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at der uanset stk. 1 kan udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, vil få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.

Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gældende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, vil blive permanent. Forslaget skal ses i lyset af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 160,33 timer i den pågældende måned.

Det foreslås i § 60, stk. 2, 2. pkt. , at en uge, hvor et medlem har arbejdet, dog medfører fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at en uge, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid – efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet – vil medføre fradrag med 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, selv om medlemmet har arbejdet i færre timer i den pågældende uge. Et medlem, der har arbejdet i flere timer end 37 timer i den pågældende uge, vil få fradrag for det fulde antal timer med arbejde i udbetalingen af dagpenge for måneden, altså også for de arbejdstimer, der ligger ud over de 37 timer.

De gældende regler om fradrag for arbejde, indtægter og tekniske belægninger efter kapitel 3 og 5 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, vil – ligesom efter gældende regler – indgå i det samlede fradrag på 37 timer for den pågældende uge. Bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 58, stk. 1, nr. 3, § 62, stk. 2 og 9, og § 63, stk. 2 og 4.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 7, der bliver stk. 8, herunder bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Efter gældende regler i § 60, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, bl.a. på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 6 ændres til stk. 7 i § 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., som bliver § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt.

Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Efter gældende regler i § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 2, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i § 60, stk. 3, som bliver stk. 4, at supplerende dagpenge efter stk. 2 ændres til supplerende dagpenge efter stk. 3, at stk. 2, nr. 1, ændres til stk. 3, nr. 1, og at stk. 2, nr. 2 ændres til stk. 3, nr. 2.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Efter gældende regler i § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i § 60, stk. 4, som bliver stk. 5, at stk. 2 ændres til stk. 3, at stk. 2, 1. pkt. ændres til stk. 3, 1. pkt., og at stk. 2, jf. stk. 3 ændres til stk. 3, jf. stk. 4.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Efter gældende regler i § 60, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand.

Det foreslås i § 60, stk. 5, som bliver stk. 6, at dagpenge efter stk. 1 og 2 ændres til dagpenge efter stk. 1 og 3.

Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

Efter gældende regler i § 60, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter Beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-6.

Det foreslås i § 60, stk. 7, som bliver stk. 8, at stk. 1-6 ændres til stk. 1-7.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i gældende lovs § 60.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 7, der bliver stk. 8, herunder bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller 2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Det foreslås indsat som et nyt § 60, stk. 3, nr. 2, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes på baggrund af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017).

Det forventes, at der med hjemmel i gældende lovs § 60, stk. 4, vil blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 41, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 60, stk. 6, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2.

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller 2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Det foreslås indsat som et nyt § 60, stk. 3, nr. 2, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes på baggrund af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017).

Det forventes, at der med hjemmel i gældende lovs § 60, stk. 4, vil blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og erstattes den 1. oktober 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 41, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 60, stk. 6, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2.

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Efter § 60, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende dagpenge, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Efter § 60, stk. 3, i loven kan retten til supplerende dagpenge genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at medlemmet herefter

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller 2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Efter § 60, stk. 4, i loven har beskæftigelsesministeren hjemmel til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 60. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed fastsat nærmere regler om ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger. Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom m.m., og samtidig har bibeskæftigelse.

De seneste forkortelser af dagpengeperioden har ikke haft betydning for tidsbegrænsningen ved selvstændig bibeskæftigelse, der ikke blevet forkortet. Der er derfor i dag stor forskel på at være lønmodtager og selvstændig med hensyn til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.

Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Det følger af forslagets § 2, at denne ikrafttrædelse af reglerne om supplerende dagpenge bortfalder, og erstattes den 1. oktober 2018 af forslagene til § 60 og 73, i nærværende forlags § 1, nr. 41 og 56, jf. § 3, stk. 1.

Det følger af disse regler, at retten til supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.

Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller 2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52, eller

har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer. Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i løbet af måneden.

Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. Når tidsbegrænsningen udløber, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Dette er en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem, hvorefter der ydes dagpenge for op til 160,33 timer pr. måned.

Et medlem har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet tilkendegiver ved udfyldelsen af dagpengekortet, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, omfattes ikke af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Retten til supplerende dagpenge genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Et medlem kan derudover genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.

Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.

Det foreslås i § 60, stk. 1 , 1. pkt., at retten til supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1.

Forslaget betyder, at der i størst muligt omfang skal være de samme muligheder for deltidsarbejde samtidig med modtagelse af dagpenge, uanset om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.

Det foreslås derfor, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer og på grundlag af selvstændig virksomhed.

Det vil i videst muligt omfang være de principper og metodikker, der er udviklet til behandlingen af supplerende dagpenge, der vil finder anvendelse for supplerende dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 2. og 3. pkt ., at et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.

Det foreslås i § 60, stk. 1, 4.-8. pkt. , at for et medlem, der driver selvstændig virksomhed efter loven, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen af tidsbegrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op midt i en måned, indgår hele måneden i opgørelsen. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.

Uger, hvori et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvori et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvori medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse. Et medlem skal dermed have fratrækkes udbetalingen for en måned med mindst 7,4 timer pr. dag, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, og med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet f.eks. er syg, holder fri for egen regning eller ferie eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt betyder forslaget, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge for lønmodtagere.

Selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med definition i lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Forslaget betyder, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder, hvori der er udbetalt dagpenge, og hvori virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at en måned forbruger af tidsbegrænsningen, hvis der i måneden er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge. Det foreslås, at dette gælder uanset om der er foretaget fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i tidsbegrænsningen.

Forslaget betyder derudover, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes, hvilket svarer til de gældende regler for lønmodtagere.

Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger ugerne i denne måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse. Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres i hvilken uge, det selvstændige arbejde ligger. Det er også en konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.

Baggrunden for, at der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 36, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder, selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af, at supplerende dagpenge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.

Det foreslås i § 60, stk. 2, at et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. 2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Forslaget betyder, at reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende er sammenskrevet, og der er derved opnået en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes som lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse.

Det betyder, at det løbende er muligt at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge for selvstændig virksomhed på samme måde som for lønmodtagere.

Der har ved den lovmæssige udmøntning af ændring af reglerne om supplerende dagpenge som følge af dagpengereformen, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016 været rejst tvivl om afviklingen af den forlængede periode med supplerende dagpenge. Tvivlen har gået på, om forlængelsesperioden skulle relateres til den gældende periode om, at tidsbegrænsningen opgøres inden for en periode på 104 uger.

De optjente uger med ret til forlænget ret til supplerende dagpenge bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-årige dagpengeperiode. Det skyldes det forhold, at perioden på 104 uger ikke er en referenceperiode. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge skal således ikke ske inden for en referenceperiode.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5 - og i overensstemmelse med gældende ret - fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening af et nyt beskæftigelseskrav i forhold til supplerende dagpenge. Det betyder, at et medlem beholder de uger, som pågældende ikke har gjort brug af, selv om pågældende flere år senere indplaceres i en ny (2-årig) dagpengeperiode.

Hvis medlemmet derimod har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, så bortfalder uger med ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. Dette skyldes, at retten til supplerende dagpenge løbende kan genoptjenes.

Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde, bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent en ny dagpengeret til supplerende dagpenge.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 1 , at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer.

Perioden med supplerende dagpenge kan således forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 12 måneder. Det er præciseret, at løntimerne skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på de seneste12 måneder. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan også medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge. Der kan også medregnes forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke, der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Det forventes at blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 60, stk. 7.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 17, ad forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 1 , at der ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 6, ret til yderligere fire uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Det betyder, at en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med henholdsvis 146, 34 og 68 løntimer, jf. forslaget til stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at forlængelsen kan ske på baggrund af måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge indenfor de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med fire uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i seks måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1. Det betyder, at hver (kalender)måned, et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registreret i Virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge. Forslaget omfatter selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Det foreslås i stk. 3, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 kun kan ske efter stk. 2, nr. 1 eller 2. Det betyder, at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på grundlag af (kalender)måneder med selvstændig virksomhed.

For hver periode, der danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kan der således kun medregnes enten lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Det betyder bl.a., at lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme kalendermåned ikke kan sammenlægges og dermed give ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed.

Eksempel:

Et medlem, der har en selvstændig virksomhed og samtidig hermed i f.eks. én måned har mindst 146 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget perioden med supplerende dagpenge fleksibelt med 4 uger. Hvis medlemmet i stedet kun har 120 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge fleksibelt på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den pågældende måned.

Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den almindelige dagpengeperiode.

Det foreslås i stk. 4 , at et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er opfyldt sid

Det foreslås, at § 60, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes 3 nye stykker. Det foreslås, at reglerne træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2. Det bemærkes, at reglerne ophæves på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren i medfør af § 13, stk. 4, sætter § 60, stk. 1-5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57, i kraft.

Bestemmelsen vil dermed kun være gældende i en overgangsperiode, indtil de aftalte ændringer af regler om supplerende dagpenge i Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer af 17. december 2015, kan indføres i sin helhed.

Til § 60, stk. 1

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder retten til nedsatte dagpenge (supplerende dagpenge), når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge, som er fastsat med hjemmel i gældende § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, i loven, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det gælder også for uger, hvor medlemmet starter eller slutter et ansættelsesforhold midt i ugen, eller hvor medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel m.v. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.

Det foreslås i § 60, stk. 1, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge.

I tidsbegrænsningen indgår alle uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end 37 timer, hvilket svarer til fuld sædvanlig arbejdstid pr. uge.

Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge om, hvilke forhold, der medfører tekniske belægninger, herunder bl.a. dage med ferie, manglende rådighed og ret til betaling af G-dage fra en arbejdsgiver, finder fortsat anvendelse.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling indgår i tidsbegrænsningen.

Til § 60, stk. 2

Efter gældende § 60, stk. 1, bortfalder retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger. Konsekvensen heraf er, at et medlem ikke kan få udbetalt supplerende dagpenge for uger, hvor medlemmet har haft arbejde. Derimod kan der udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet ikke har haft arbejde.

Det foreslås, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der udbetales supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at der i måneder, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor medlemmet ikke har haft arbejde.

Der vil således – ligesom efter gældende regler – ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt dagpenge vedrørende disse uger.

Forslaget skal ses på baggrund af, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 160,33 timer.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, bl.a. blive fastsat nærmere regler om, at uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at dette skal ske ved tekniske belægninger. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om uger, der løber over et månedsskift.

Til § 60, stk. 3

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem opnå ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er udløbet.

Det foreslås i § 60, stk. 3, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes, når retten til supplerende dagpenge er udløbet.

Det foreslås som noget nyt, at genoptjeningskravet øges, således at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer).

Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Et medlem kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. De gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.

Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil med hjemmel i § 60, stk. 2, der bliver stk. 4, blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Efter gældende § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsens stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet til genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge om bl.a. tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Der er herunder fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Desuden er der fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af genoptjeningskravet.

Det foreslås i § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at der fastsættes nærmere regler om hele bestemmelsen. Det foreslås derudover, at der kan fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der ligesom i dag blive fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.

Der fastsættes videre regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen, herunder om at alle uger med arbejde i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling indgår i tidsbegrænsningen.

Der fastsættes endvidere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift. I den forbindelse fastsættes der nærmere regler om, at en uge, som løber hen over et månedsskift, opgøres og medregnes i den måned, hvor ugen afsluttes. Arbejdsløshedskassen skal lægge de oplysninger til grund, som forefindes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpengene.

I tilfælde, hvor der udbetales dagpenge i to på hinanden følgende måneder, betyder det, at arbejdsløshedskassen skal tage højde for oplysninger på dagpengekortet for den sidste uge i den forudgående måned ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.

Hvis der derimod ikke har været udbetalt dagpenge i den forudgående måned, og arbejdsløshedskassen ikke har oplysninger om den del af ugen, som ligger i den forudgående måned, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om ugen skal forbruge af tidsbegrænsningen på baggrund af den del af ugen, som indgår i måneden. Der tages dermed ikke højde for den del af ugen, som ligger i den forudgående måned.

Desuden vil der blive fastsat nærmere regler, der vil være gældende i en overgangsperiode fra 1. juli 2017 og indtil beskæftigelsesministeren sætter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 56, i kraft, om at uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at dette skal ske ved tekniske belægninger. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om uger, der løber over et månedsskift.

Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Til § 60, stk. 1

Det følger af forslaget til § 60, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 55, at retten til supplerende dagpenge udløber, når medlemmet har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelsen affattes på ny med samme indhold som forslaget til § 60, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 55.

Det foreslås således i § 60, stk. 1, at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge.

I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.

Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.

Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.

Der vil med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5, bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter en vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.

Til § 60, stk. 2

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem ikke få udbetalt supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Medlemmet opnår herefter først ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder genoptjeningskravet i § 60, stk. 1, 2. pkt., nr. 1 og 2.

Som noget nyt foreslås det i § 60, stk. 2, at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger.

Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 60, stk. 5.

Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende dagpenge, herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den mulige forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Der fastsættes med hjemmel i lovens § 65, stk. 6, nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker for 4 uger ad gangen.

Til § 60, stk. 3

Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det gælder også for uger, hvor et medlem er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel m.v. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Reglerne er fastsat med hjemmel i gældende § 60, stk. 2, der bliver stk. 5, i loven.

Det foreslås som noget nyt i § 60, stk. 3, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge.

Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, bl.a. blive fastsat nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med arbejdsfordeling eller hjemsendelse.

Til § 60, stk. 4

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem opnå ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er helt udløbet.

Det foreslås som noget nyt i § 60, stk. 4, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.

Det foreslås også, at genoptjeningskravet øges, således at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer).

Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.

Et medlem kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. De gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.

Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i § 60, stk. 5, vil der blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Til § 60, stk. 5

Efter gældende § 60, stk. 2, i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet til genoptjening af retten til supplerende dagpenge. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.

I bekendtgørelsen er der fastsat regler om retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, herunder at et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Der er videre fastsat regler om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling samt om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder om at alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling, indgår i tidsbegrænsningen.

Der er endvidere fastsat regler om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, herunder om opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

I dette lovforslags § 1, nr. 56, er der foreslået ændringer til bemyndigelsesbestemmelsen om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber samt tekniske ændringer. Disse ændringer træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringerne skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelsen nyaffattes, uden at ordlyden ændres.

Det foreslås således i § 60, stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Med hjemmel heri vil der ligesom i dag blive fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.

Der vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.

Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger.

Der vil tillige blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.

Efter gældende lovs § 60, stk. 1, har fuldtidsforsikrede medlemmer ret til supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for 104 uger.

Der genoptjenes ret til supplerende dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Reglen om genoptjening omfatter som hidtil både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås i nr. 11, at der genoptjenes ret til supplerende dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, skal have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

I nr. 12 foreslås det, at der på samme måde som i forslagets § 1, nr. 9, vedr. beskæftigelseskravet, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Dette skyldes, at indkomstregistret ikke indeholder oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det drejer sig f.eks. om perioder med ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2, samt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9, om udvidelsen af hjemmelsbestemmelsen vedr. beskæftigelseskravet og til § 1, nr. 22, for så vidt angår deltidsforsikrede medlemmer.

Efter de gældende regler skal et medlem opfylde de almindelige regler for ret til dagpenge for at kunne få supplerende dagpenge.

Fuldtidsforsikrede medlemmer, som er ansat med et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren og har en frigørelsesattest, har ret til supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger, hvorefter retten til supplerende dagpenge bortfalder. De kan på ny få supplerende dagpenge, hvis de herefter opfylder et genoptjeningskrav på 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Medlemmer, som er ansat uden et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, er ikke underlagt en begrænsning af varigheden i retten til at modtage supplerende dagpenge og har således ubegrænset adgang til supplerende dagpenge, så længe de øvrige betingelser for ret til dagpenge, er opfyldt.

Det foreslås, at retten til supplerende dagpenge bortfalder, når et fuldtidsforsikret medlem, uanset ansættelsesforholdets karakter, har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Forslaget indebærer således, at også medlemmer, som er ansat uden et opsigelsesvarsel, omfattes af en begrænsning i varigheden af retten til supplerende dagpenge.

Forslaget indebærer således også, dels at perioden, hvor et medlem kan få ret til supplerende dagpenge, nedsættes fra 52 uger til 30 uger, dels at referenceperioden forlænges fra 70 uger til 104 uger.

Der ændres ikke ved genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge.

Der er endelig foretaget en sproglig tilretning af bestemmelsen, herunder indsat en henvisning til lovens § 59, stk. 1, der beskriver supplerende dagpenge.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Et a-kassemedlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, og kun under forudsætning af, at arbejdsgiveren har afgivet en frigørelsesattest.

En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være noget opsigelsesvarsel, når frigørelsesattesten er »indbygget« i ansættelseskontrakten eller på forhånd er aftalt eller almindelig kutyme.

Det foreslås, at reglen præciseres således, at der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.

Der henvises til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.