Arbejdsløshedsforsikringsloven § 59

Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160, 33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen. Bestemmelsen omfatter udelukkende lønmodtagere.

Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse har ikke mulighed for at modtage supplerende dagpenge samtidig med driften af den selvstændige virksomhed.

Det foreslås i § 59, stk. 1 , at når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpengene under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. affattes således på ny. Hensigten er, at retten til dagpenge for lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende samtidig med lønmodtagerarbejde og/eller selvstændig virksomhed fremgår af det samme regelsæt (en sammenskrivning) og derved opnår en forenkling af regelsættet til en vis grad.

Forslaget betyder, at der kan udbetales supplerende dagpenge til et ledigt medlem, der driver selvstændig virksomhed. Definitionen af selvstændig virksomhed fremgår af forslaget til § 57 a, der er affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Forslaget indebærer videre, at et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).

Det foreslås i § 59, stk. 2 , at udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen ved, at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Forslaget betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til lønmodtagere sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid og 160,33 timer (fuld tid), hvilket svarer til de hidtil gældende regler. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden omregnes indtægten til timer. Dette svarer også til gældende regler. Det bemærkes dog, at det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 12, at størrelsen af omregningssatsen ændres.

Forslaget betyder også, at der ved selvstændig virksomhed sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes arbejdstid i timer, som er anvendt på selvstændig virksomhed i vedkommende måned og 160,33 timer. Oplysningerne vil blive afgivet på tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort.

Efter gældende § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, få nedsatte dagpenge (supplerende dagpenge), hvis pågældende får arbejde af kortere varighed. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Nedsættelsen af dagpengene sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og normal overenskomstmæssige arbejde på det danske arbejdsmarked (37 timer). Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Efter bestemmelsen kan et fuldtidsforsikret medlem dermed som udgangspunkt få supplerende dagpenge i en uge for det antal timer, der svarer til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i den pågældende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked (37 timer pr. uge). Arbejdslønnen omregnes dog til timer, hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel. De nærmere regler om supplerende dagpenge er med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 59, stk. 4, der bliver stk. 3, fastsat i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.

Det foreslås, at et ledigt fuldtidsforsikret medlem fremover kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmet får arbejde af kortere varighed end fuld sædvanlig arbejdstid i en måned.

Det foreslås således, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er fortsat en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Det foreslås, at supplerende dagpenge fremover udbetales på baggrund af forskellen mellem et fuldtidsforsikret medlems arbejdstid i en måned og 160,33 timer, hvilket svarer til normal overenskomstmæssig arbejdstid for fuldtidsarbejde på det danske arbejdsmarked. Dermed vil opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede dagpengesystem.

Det foreslås endeligt, at inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grund af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen. De nærmere regler om omregning af arbejdslønnen fastsættes i de administrative regler, ligesom i gældende regler.

Der er med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge om, at et fuldtidsforsikret medlem kun kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer, den såkaldte mindsteudbetalingsregel.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om, at et fuldtidsforsikret medlem fremover kun kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for fuldtidsforsikrede svarer dermed til 14,8 timer pr. måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at dagpenge, herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis.

Efter gældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger/3 måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse såkaldte ”overskydende timer”, før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet, hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen. For deltidsforsikrede henvises til lovforslagets § 1, nr. 66, ad § 73, stk. 1-4.

Reglerne skal sikre, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer der arbejder i turnus, f.eks. 56 timer i én uge efterfulgt af en uge med ingen timer, eller ved sæsonarbejde, hvor arbejdet i løbet af et år er baseret på, at der arbejdes væsentligt mere i begrænsede perioder efterfulgt af perioder uden arbejde, f.eks. fiskere og tivoliarbejdere.

De overskydende timer skal opgøres, når medlemmet bliver ledigt og tilmelder sig som arbejdssøgende på jobnet.dk og anmoder om dagpenge. Der kan ikke udbetales dagpenge før eventuelle overskydende timer er afviklet.

Opgørelsen af overskydende timer i de 12 uger/3 måneder sker på grundlag af hele sammenhængende lønperioder, hvis medlemmet tilmelder sig som arbejdssøgende og anmoder om dagpenge i den uge, hvor den seneste lønperiode slutter, og medlemmet umiddelbart før ledigheden har haft mindst 3 månedslønninger, 6 14-dageslønninger eller 12 ugelønninger.

Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse eller holder fri for egen regning.

Fuldtidsforsikrede kan afvikle overskydende timer op til 37 timer pr. uge.

Overskydende timer kan ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet modtager kontant dækning for et antal timer f.eks. holder ferie med kontant dækning eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3., ledighedsdag eller perioder med konflikt. Overskydende timer skal afvikles før perioder, hvor et medlem eventuelt afvikler karantæne efter reglerne om selvforskyldt ledighed.

Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder. Hvis medlemmet i 5-ugers perioden holder ferie med feriedagpenge, forlænges perioden med antallet af feriedage med feriedagpenge.

Reglerne om overskydende timer indeholder en række forhold, som medvirker til at komplicere reglerne. Det drejer sig f.eks. om fastlæggelsen af normal arbejdstid, hvis denne er højere eller lavere end 37 timer pr. uge, arbejde på nedsat tid og supplerende dagpenge, arbejde i udlandet, honorarudbetalinger, hvor det ikke er muligt at anvende lønperioder.

Herudover er reglerne for, hvordan man udregner overskydende timer, vanskelige at forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette kan medføre, at der sker fejl i behandlingen af sagerne og dermed fejludbetalinger. Derudover forhindrer reglerne en digitalisering og automatisering af udbetalingen af dagpenge, idet reglerne kræver en manuel, ugentlig angivelse af timeoplysninger fra arbejdsgiverne.

Desuden kan det forekomme urimeligt for nogle, at de skal trækkes i dagpengene, hvis de har haft overarbejde umiddelbart før, de melder sig ledige.

Det foreslås, at reglerne om overskydende timer ophæves. Dette sker ved, at § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophæves. Det bemærkes, at § 59, stk. 1, omhandler hvornår, der er ret til supplerende dagpenge og § 59, stk. 3, der efter forslaget bliver stk. 2, giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af supplerende dagpenge. § 59, stk. 4, der efter forslaget bliver stk. 3, giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter forhandling med beskæftigelsesrådet om såvel overskydende timer som supplerende dagpenge. Af hensyn til supplerende dagpenge vil det derfor være nødvendigt at bibeholde stk. 1, stk. 3, der bliver stk. 2, og 4, 1. pkt., der bliver stk. 3. Reglen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge. Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 1, nr. 52, med tilhørende bemærkninger vedrørende supplerende dagpenge.

Afskaffelsen af reglerne om overskydende timer vil medføre en afbureaukratisering af dagpengereglerne og medvirke til, at dagpengereglerne bliver mere gennemskuelige og lettere at forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette medvirker igen til, at fejl i udbetalingen af dagpenge mindskes.

Desuden vil afskaffelsen af reglerne om overskydende timer medvirke til en øget digitalisering og automatisering udbetaling af dagpenge samt øge arbejdskraften.

Overgangen til et månedsbaseret dagpengesystem vil i sig selv sikre mod, at ledige kan arbejde 56 timer i en uge og igen i den efterfølgende uge og samtidig få dagpenge. Sikringen sker ved, at der skal foretages et fradrag for arbejde på 56 timer i månedsudbetalingen, uanset at alle arbejdstimerne alene er udført i én uge.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse, som følge af forslaget til § 1, nr. 52, om ændring af § 59, stk. 1, i loven.

Bestemmelserne i § 59, stk. 3, og § 73, stk. 4, om omregning af indtægt til arbejdstimer har efter deres formulering alene relation til opgørelse af overskydende timer, men princippet anvendes generelt ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.

I forslagets § 1, nr. 4, ad § 52 foreslås indsat en generel bestemmelse om omregning af ukontrollabel arbejdstid ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven. Som følge heraf foreslås, at § 59, stk. 3, og § 73, stk. 4, ophæves.

Med forslaget får direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsrådet at fastsætte regler om, at særlige former for beskæftigelse, der udføres som led i det civile beredskab, og som ikke er et led i det pågældende medlems hovedbeskæftigelse, ikke skal medregnes ved opgørelsen af overskydende timer i henhold til § 59, stk. 2. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at tilkaldearbejde, der ikke kan planlægges, fx arbejde som deltidsansat brandmand, ikke skal medtages ved opgørelsen af overskydende timer.