Arbejdsløshedsforsikringsloven § 100 a

Det fremgår af § 100 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, og at registrene har til formål at danne grundlag for

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og

3) arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Det foreslås, at i lovens § 100 a, stk. 2, nr. 3, ændres »jobcentrenes« til »kommunernes«.

Forslaget vil betyde, at lovens § 100 a, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil henvise til »jobcentrenes«, og i stedet vil henvise til »kommunernes«.

Forslaget vil betyde, at registre, som beskæftigelsesministeren har oprettet efter § 100 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for at danne grundlag for jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen, fremover vil kunne anvendes til kommunernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Forslaget vil videre betyde, at beskæftigelsesministeren fremover vil kunne oprette nye registre efter lovens § 100 a, stk. 1, med det formål at danne grundlag for kommunernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, om, at kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, vil blive ophævet.

Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren oprette et eller flere registre, der føres ved elektronisk databehandling. Registrene har jf. stk. 2 til formål at danne grundlag for:

- Statens gennemførelse af tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. - Udarbejdelse af arbejdsmarkedsstatistik. - Arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Statens gennemførelse af tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Udarbejdelse af arbejdsmarkedsstatistik.

Arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Det foreslås, at det i § 100 a, stk. 2, nr. 3, præciseres, at registrene også danner grundlag for jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dennes § 24, kan tilbud til ledige dagpengemodtagere ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 106, 1. pkt., i samme lov skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan efter § 106, 2. pkt., fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse nr. 319 af 31. marts 2016 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Disse regler vil i nødvendigt omfang blive tilpasset således, at arbejdsløshedskasserne pålægges at indberette bl.a. de forskellige tællere for forbrug af retten til dagpenge, genoptjening af retten til dagpenge, karens, forbrug af dagpenge de seneste 8 år.

Oplysningerne vil skulle behandles i overensstemmelse med persondataloven. Det vurderes, at oplysninger om ledighed generelt er omfattet af persondatalovens § 6.

Sådanne oplysninger kan efter persondatalovens § 6, nr. 6, behandles, herunder videregives, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Oplysninger om langvarig ledighed kan være en indikation på væsentlige sociale problemer – og dermed være omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 8, hvorefter der bl.a. ikke må behandles oplysninger om væsentlige sociale problemer, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive sådanne oplysninger, hvis betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gældende regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Denne lov finder også anvendelse ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne vil derfor også fortsat kunne indberette oplysninger om langvarig ledighed til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Og styrelsen vil fortsat kunne videregive oplysningerne til jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelseslovgivningen.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskasserne kan videregive oplysningerne.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af denne bestemmelse vurderes derfor ikke at være i strid med direktivet. Ved behandlingen af personoplysninger vil direktivets artikel 6 fortsat skulle iagttages.

Efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for, hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal give til de i lovens § 100 a, stk. 2, nævnte registre, og på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissionens anbefaling om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.

For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, foreslås det i § 100 a, stk. 3, nr. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer skal indberette til de registre, der er oprettet i medfør af § 100 a, stk. 2.

Det foreslås i § 100 a, stk. 3, nr. 2, at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration. Forslaget er begrundet i, at der til brug for tilrettelæggelsen af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsindsats er behov for, at arbejdsløshedskasserne indberetter oplysninger til analytisk brug. Oplysninger, der er indhentet til et sådant statistisk-analytisk brug vil ikke efterfølgende blive anvendt til andre formål.

Det foreslås i § 100 a, stk. 3, nr. 3, at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter stk. 3, nr. 1 og 2, skal indberettes.

Det foreslås i § 100 a, stk. 3, nr. 4, at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.

Det foreslås i § 100 a, stk. 3, nr. 5, at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes anvendelse af ensartede definitioner, ensartede beregningsmetoder, fælles standarder og it-servicer.

Forslaget til stk. 3, nr. 4 og 5, er begrundet i, at det af hensyn til en sammenhængende og konsolideret vejledning af medlemmerne er vigtigt, at de samme oplysninger, opgjort efter fælles definitioner, beregningsmetoder og standarder, tidstro er til rådighed for medlemmerne, uanset om de logger på arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger eller på Jobnet.

Forslaget er endvidere begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet og tidspunktet for forventet og faktisk ophør i dagpengesystemet. Endelig er forslaget begrundet i, at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er behov for, at data er opgjort ensartet og indberettet efter ensartede metoder. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne er forpligtede til vise de nødvendige informationer i tællerne i arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger, så medlemmerne får overblik over deres situation.

Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for disse rammer udarbejder et design for visning på Jobnet af nødvendige informationer i de forskellige tællere.

Det vil være frivilligt om arbejdsløshedskasserne anvender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings design eller om arbejdsløshedskassen selv eller i fællesskab med andre arbejdsløshedskasser udvikler et design. Det er hensigten, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammen med arbejdsløshedskasserne udvikler minimumskrav til visningen af oplysningstyper i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger og på Jobnet således, at der for medlemmerne er genkendelighed på tværs af de medlemsvendte selvbetjeningsløsninger.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberetning af bl.a. følgende oplysninger til brug for administration og visning af relevante oplysninger for medlemmerne:

- Dagpengeoptjening (kr.) - Beregnet dagpengesats - Optjening af dagpengeret (indplaceringsdato) - Forventet sidste dag med ret til dagpenge (dato) - Faktisk sidste dag med ret til dagpenge (dato) - Forbrug af dagpengeret (timer) - Genoptjening af dagpengeret

Dagpengeoptjening (kr.)

Beregnet dagpengesats

Optjening af dagpengeret (indplaceringsdato)

Forventet sidste dag med ret til dagpenge (dato)

Faktisk sidste dag med ret til dagpenge (dato)

Forbrug af dagpengeret (timer)

Genoptjening af dagpengeret

- Genindplaceringsdato - Timer for endnu ikke genoptjent dagpengeret (saldo og antal timer i de enkelte måneder)

Genindplaceringsdato

Timer for endnu ikke genoptjent dagpengeret (saldo og antal timer i de enkelte måneder)

- Karensperioder (hvilken måned er der udløst karens – reduktion i dagpenge) - Forlængelsestæller (beskæftigelseskonto)

Karensperioder (hvilken måned er der udløst karens – reduktion i dagpenge)

Forlængelsestæller (beskæftigelseskonto)

- Timesaldo på beskæftigelseskonto - Forventet ophørsdato for ret til forlængede dagpenge (beregnes og indberettes løbende) - Forbrug af beskæftigelseskonto (timer)

Timesaldo på beskæftigelseskonto

Forventet ophørsdato for ret til forlængede dagpenge (beregnes og indberettes løbende)

Forbrug af beskæftigelseskonto (timer)

- Afkortningstæller (i hvor mange år/måneder inden for de seneste 8 år er der udbetalt dagpenge) - Tæller vedr. supplerende dagpenge - Referenceperiode inklusive eventuelle forlængelser f.eks. pga. sygdom.

Afkortningstæller (i hvor mange år/måneder inden for de seneste 8 år er der udbetalt dagpenge)

Tæller vedr. supplerende dagpenge

Referenceperiode inklusive eventuelle forlængelser f.eks. pga. sygdom.

Der vil for hver tæller endvidere skulle indberettes tekniske oplysninger om:

- Opgørelsesperiode anvendt i de enkelte tællere (tæller fra- og til-dato). - Dato for opgørelse af de enkelte tællere. - Dato for indhentning af registeroplysninger anvendt ved opgørelsen af tællere.

Opgørelsesperiode anvendt i de enkelte tællere (tæller fra- og til-dato).

Dato for opgørelse af de enkelte tællere.

Dato for indhentning af registeroplysninger anvendt ved opgørelsen af tællere.

Der vil i medfør af gældende bemyndigelser herudover kunne fastsættes regler om indberetning af yderligere oplysninger til brug for statistik og analyse, herunder til statistisk opfølgning på dagpengereformen.

Med forslaget til § 100 a, stk. 3, skal udmøntningen af bestemmelsen som noget nyt forhandles med Beskæftigelsesrådet. Rådet har ikke tidligere været hørt i forbindelse med udmøntningen, da der hidtil har været tale om en regel, som har været rettet mod Beskæftigelsesministeriets egne registre. Bestemmelsen har i øvrigt været anvendt i yderst begrænset omfang.

De digitale løsninger skal indrettes således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde kravene om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Medlemmerne kan på Jobnet alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden sikker loginløsning.

Ligesom anden kommunikation – via Jobnet – mellem borgerne og det fælles it-baserede datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv. arbejdsløshedskassernes it-systemer er kommunikationslinjerne krypterede.

Arbejdsløshedskasserne vil også skulle iagttage disse sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger og fagsystemer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er allerede i dag med hjemmel i § 79, stk. 3, og § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for udveksling af digitale informationer i arbejdsløshedsforsikringen.

Idet der i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 foreslås, at der skabes en klar hjemmel til også i øvrigt at fastsætte regler om anvendelsen af digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Parallelt med bemyndigelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 32 a vil der blive fastsat regler om digitale kommunikationsveje mellem hver af følgende:

Medlemmerne

Arbejdsløshedskasserne

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsmarkedets Ankenævn

Der er tale om gennem disse kommunikationsveje at udveksle alle typer af digitale dokumenter og data, der har betydning for medlems- og udbetalingsforhold i arbejdsløshedsforsikringen. Det kan være fx blanketter (ledighedserklæring, dagpengekort mv.), klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser og afgørelser fra Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn. Oplysninger, der skal udveksles som følge af det nye udvidede rådighedstilsyn, er også omfattet af denne form for kommunikation.

Det er vigtigt, at der ved udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen tages højde for, at den digitale kommunikation skal være sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og personlige oplysninger, samt at oplysningerne skal kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og den måde, hvorpå den foregår, skal sikre de samme hensyn, som ligger bag et givent formkrav, fx et krav om skriftlighed.

Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere, at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne (integritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den angivne afsender (autenticitet). Det skal sikres, at afsenderen ikke efterfølgende kan påstå, at informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne (uafviselighed).

Disse hensyn vil bl.a. kunne tilgodeses ved brug af elektronisk signatur.

Ved udvekslingen af informationer med personlige og fortrolige oplysninger skal der også ske kryptering. Herved sikres, at ingen andre end de modtagere, som informationerne er tænkt rettet til, kan få kendskab til deres indhold (konfidentialitet). Krypteringen skal ske på et passende sikkerhedsniveau.

Arbejdsdirektoratet har efter gældende regler fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes statsautoriserede revisorer skal kontrollere arbejdsløshedskassens kontrolforanstaltninger omkring anvendelse af edb-systemer, herunder at arbejdsløshedskassen har en opdateret sikkerhedspolitik. Dette kan også omfatte en erklæring om forsyningssikkerhed vedrørende den enkelte arbejdsløshedskasses internetforbindelse.

Det foreslås at skabe mulighed for at etablere registre til brug for arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen. Konkret kan det overvejes at etablere et centralt medlemsregister baseret på oplysninger fra arbejdsløshedskasserne om medlemsperioder og betaling af efterlønsbidrag, som skal administreres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen på baggrund af oplysninger fra arbejdsløshedskasserne.

Et sådant register vil kunne anvendes i forbindelse med opgørelse af anciennitet for ret til efterløn, vejledning om betaling af efterlønsbidrag og tilbagebetaling eller overførelse til pensionsordninger af efterlønsbidrag.