· 6. marts 2023Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 28. juli 2021. Sagen angår, om Lejers lejeforhold er tidsbegrænset. Hvis lejefor-holdet skal anses for at være tidsbegrænset, angår sagen tillige, om tidsbe-grænsningen er tilstrækkeligt begrundet i udlejers forhold, jf. lejelovens § 173, stk. 3 (tidligere lejelovens § 80, stk. 3). Lejer har nedlagt påstand om, at Udlejer 1, Udlejer 2, Udlejer 3, Udlejer 4 og Udlejer 5 tilpligtes at anerkende, at lejemålet beliggende Adresse, 2100 København Ø ikke er gyldigt opsagt, og at Lejer kan blive boende i lejemålet uden tidsbegrænsning. Udlejer 1, Udlejer 2, Udlejer 3, Udlejer 4 og Udlejer 5 har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagens omstændigheder er i korthed følgende: Af lejekontrakt underskrevet den 21. april 2016 af Lejer som lejer og Virksomhed, Ejendomskontoret som udlejer fremgår, at Lejer lejede lejligheden beliggende Adresse, 2100 Køben-havn Ø fra den 1. juni 2016 til den 1. juni 2021. Den 28. marts 2021 skrev …
Resultat: Udlejer 1, Udlejer 2, Udlejer 3, Udlejer 4 og Udlejer 5 tilpligtes at anerkende, at lejemålet beliggende Adresse, 2100 København Ø ikke er gyldigt opsagt, og at Lejer kan blive boende i lejemålet uden tidsbegrænsning. 12 Udlejer 1, Udlejer 2, Udlejer 3, Udlejer 4 og Udlejer 5 skal til Lejer betale sagsomkostninger med 30.000 kr. Udlejer 1, Udlejer 2, Udlejer 3, Udlejer 4 og Udlejer 5 skal til statskassen betale 2.540 kr. Beløb
· 13. december 2021Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Appellanten, Skatteministeriet, har endvidere nedlagt påstand om, at ind-stævnte, Boet efter Afdøde, skal tilbagebetale de idømte sagsomkostninger på 55.000 kr. med procesrente fra den 20. november 2020. Supplerende sagsfremstilling Af en intern mail af 12. september 2017 mellem medarbejdere i SKAT fremgår bl.a.: 2 ”Jeg har spørgsmål til to sager, som vi ikke nåede at tale om i går. Boet efter Afdøde… [Navngiven medarbejder] fra aktieberegningssystemet [har] ringet. Han oplyser at der på afdødes sag for indkomståret 2010 er grundregi-streret forkert i aktieberegningssystemet. Der er sat forkert talkomma, så alle de grundregistrerede købspriser er alt for høje. I stedet for eks. 999.840 kr. skal anskaffelsessummen være 99.984 kr. Det har bevirket at der i forbindelse med salg af obligationsbaserede in-vesteringsbeviser er fortrykt nogle kæmpe tab i kapitalindkomsten, så afdøde har fået al a-skatten udbetalt siden 2011. Der er udbetalt følgende: 201117.390 kr. 201243.939 kr. 201344.779 kr. 201446.082 kr. 201548.997 kr. 201648.314 kr.” Rets …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet betale yder-ligere 95.000 kr. til Boet efter Afdøde. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Justitsministeriet · 21. september 2016En tjenestemandsansat politimand fik i forbindelse med en lederreform ved politiet valget mellem at lade sig afskedige med tre års rådighedsløn eller fortsætte i tjenesten i en ikke-passende stilling. Politimanden accepterede den ikke-passende stilling, men fortrød dagen efter. Rigspolitiet mente ikke, at politimanden kunne fortryde. Moderniseringsstyrelsen, som var blevet inddraget under sagen, mente, at politimandens tilbagekaldelse af accepten skulle vurderes efter en lempelig praksis, som Højesteret havde, vedrørende en ansats adgang til at tilbagekalde en opsigelse, jf. aftalelovens § 39, 2. pkt., eller principperne heri. Ombudsmanden mente, at mest talte for at lægge Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse til grund. Sådan som sagen var oplyst, mente ombudsmanden desuden, at politimanden opfyldte kriterierne i Højesterets praksis for at kunne tilbagekalde sin accept. Politimanden havde fortrudt sin accept inden for kort tid, og inden den havde virket bestemmende på Rigspolitiets handlemåde. Der var heller ikke oplyst om forhold, hvorefter tilbagekaldelsen måtte anses for at være til væsentlig ulempe for Rigspolitiet. Spørgsmålet var imidlertid ikke utvivlsomt, og da Moderniseringsstyrelsens generelle retsopfattelse ikke havde været forelagt domstolene, henstillede ombudsmanden til Civilstyrelsen, at politimanden fik meddelt fri proces til at få sagen prøvet ved domstolene