Retssikkerhedsloven § 78
Gældende tekst efter LBK nr 680 af 03/08/2026.
Kapitel 11 – Koordinering af praksis
§ 78.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 680 af 03/08/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Retssikkerhedsloven § 78
Senere ændringer
ÆndringL 91 (2018-19) · bemærkning til § 14, nr. 5LOV nr 1711 af 27/12/2018 · 27. december 2018
Det fremgår af § 78 i retssikkerhedsloven, at Børne- og Socialministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå afgørelser efter den familieretlige lovgivning, som er truffet af kommuner, Statsforvaltningen eller personregisterførerne.
Det foreslås, at § 78 i retssikkerhedsloven ophæves. Ændringen er begrundet i, at der med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås indført en ny struktur for de familieretlige sager, hvor Ankestyrelsen ikke længere er klageinstans for sager efter den familieretlige lovgivning, dog undtaget sager efter adoptionsloven, hvorfor Ankestyrelsen ikke længere kan gennemgå afgørelser efter den familieretlige lovgivning.
Som led i den nye struktur for de familieretlige sager foreslås det dog, at Ankestyrelsen fortsat er klageinstans efter adoptionsloven, men der ses ikke at være et særskilt behov for at opretholde muligheden for, at Børne- og Socialministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå afgørelser efter adoptionsloven, som er truffet af Familieretshuset.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
ÆndringL 158 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 47LOV nr 493 af 21/05/2013 · 21. maj 2013
Bestemmelsen i § 78 vedrører de sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes koordinering af praksis.
Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, foreslås bestemmelsen i § 78 ophævet.
Ankestyrelsen vil med den foreslåede nye affattelse af lovens § 76 have pligt til at koordinere kommunalbestyrelsernes praksis på landsplan, jf. § 1, nr. 45.
ÆndringL 140 (2011-12) · bemærkning til § 2, nr. 7LOV nr 596 af 18/06/2012 · 18. juni 2012
Pligten for de sociale nævn til at praksiskoordinere efter retssikkerhedslovens § 78 har siden lovens ikrafttræden i 1998 omfattet afgørelser, der kan indbringes for nævnene, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, ligesom Ankestyrelsens praksiskoordinering efter § 76 omfatter afgørelser, der kan indbringes for styrelsen.
Ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, hvor beskæftigelsesankenævnene blev omfattet af ordningen, er formuleringen af bestemmelsen utilsigtet ændret fra ”afgørelser, der efter den sociale lovgivning kan indbringes” til ”afgørelser som indbringes”.
Ved den foreslåede ændring bringes bestemmelsens formulering i overensstemmelse med praksis og formålet med bestemmelsen.
ÆndringL 39 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 54LOV nr 574 af 24/06/2005 · 24. juni 2005
Det foreslås, at beskæftigelsesankenævnene indgår i Ankestyrelsens samarbejde med de sociale nævn om praksiskoordinering.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 78.