Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven § 77

Gældende tekst efter LBK nr 680 af 03/08/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Koordinering af praksis

§ 77.

Socialministeret, Børne-, Ældre og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsernes afgørelser.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 680 af 03/08/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Retssikkerhedsloven § 77

Senere ændringer

ÆndringL 27 (2021-22) · bemærkning til § 1, nr. 17LOV nr 2394 af 14/12/2021 · 14. december 2021

Det fremgår af § 77 i retssikkerhedsloven, at Social- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Social- og Ældreministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørelser.

Det fremgår af kongelig resolution af 21. januar 2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, at det bestemmes, at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges til Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger. Det fremgår endvidere, at det bestemmes, at betegnelsen for social- og indenrigsministeren fremover skal være social- og ældreminister, og at sundheds- og ældreministeren fremover skal betegnes som sundhedsminister.

Henvisningen til "og Social- og Ældreministeriet" i § 77 vedrører ældreområdet og var indtil den 21. januar 2021 en henvisning til Sundheds- og Ældreministeriet. Ældreområ‍det blev med kongelig resolution af 21. januar 2021 overført til social- og ældreministerens ressort.

Det foreslås, at § 77 i retssikkerhedsloven konsekvensændres som følge af ressortændringen. Den foreslåede ændring er således af teknisk karakter og medfører ikke materielle ændringer.

ÆndringL 129 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 26LOV nr 380 af 27/04/2016 · 27. april 2016

Efter retssikkerhedslovens § 77 kan social- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministeren anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørelser.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og indenrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet.

Lovforslagets § 1, nr. 26, indeholder som konsekvens af ressortomlægningen en ændring af lovens § 77.

Forslaget til ændring af § 77 betyder, at også sundheds- og ældreministeren kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørelser.

Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne

ÆndringL 6 (2015-16) · bemærkning til § 9, nr. 9LOV nr 1741 af 22/12/2015 · 22. december 2015

Det fremgår af § 77 i retssikkerhedsloven, at Social- og Indenrigsministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsernes afgørelser.

Ministeriet bør på samme måde kunne anmode Ankestyrelsen om at gennemgå de afgørelser, som kommunerne, statsforvaltningen og personregisterførerne træffer på det familieretlige område.

Det foreslås derfor, at der i retssikkerhedsloven indsættes en ny § 78, hvorefter ministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå de afgørelser, som kommunerne, statsforvaltningen eller personregisterførerne har truffet efter adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse, § 2, 2. pkt., og § 20 i lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, navneloven og § 56 a, stk. 1 og 3, i udlændingeloven.

ÆndringL 158 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 46LOV nr 493 af 21/05/2013 · 21. maj 2013

Efter den gældende bestemmelse i § 77 i retssikkerhedsloven kan Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet anmode Ankestyrelsen om som led i praksiskoordineringen at gennemgå afgørelser fra kommunalbestyrelserne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

Som konsekvens af den foreslåede forenklede klagestruktur, hvor nævnene nedlægges, forslås bestemmelsen ændret, så den alene henviser til kommunalbestyrelsernes afgørelser.

ÆndringL 191 (2002-03) · bemærkning til § 7, nr. 7LOV nr 417 af 10/06/2003 · 10. juni 2003

Et vigtigt styringsinstrument på det kommunale område er de sociale ankeinstansers praksiskoordinering, der sker gennem praksisundersøgelser i kommuner og i de sociale nævn. Det er i dag alene Socialministeriet, der kan anmode Den Sociale Ankestyrelse om at foretage praksisundersøgelser.

Det foreslås derfor i forslaget til § 77, at også Beskæftigelsesministeriet får kompetence til at anmode Ankestyrelsen om at foretage praksisundersøgelser.

Efter § 83, stk. 1, skal kommunerne og amtskommunerne oplyse Socialministeriet om udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet modtager oplysningerne på ministeriets lovområder.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 77.