Retssikkerhedsloven § 72

Det fremgår af § 72, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2-6.

Endvidere følger det af § 72, stk. 5, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service har opsættende virkning. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at hvis særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, træffer Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan efter bestemmelsens 3. pkt. ikke indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås for det første, at § 72, stk. 5, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, affattes således:

»Klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke eller om kortvarig indelåsning efter §§ 131-131 b i lov om social service har opsættende virkning, jf. dog 2. pkt.«

Forslaget vil betyde, at klager til Ankestyrelsen over afgørelser om kortvarig indelåsning efter de ved lovforslagets § 1, nr. 19 og 33, foreslåede bestemmelser i § 131 b, jf. § 128 h, stk. 1, i serviceloven, og om optagelse i botilbud uden samtykke efter den gældende § 131, jf. § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven, vil få opsættende virkning.

Dette vil dog ikke gælde, hvis § 72, stk. 5, 2, pkt., der foreslås ændret, jf. nedenfor, finder anvendelse.

Begrundelsen for denne del af forslaget er, at en klage over en afgørelse om tilladelse til kortvarig indelåsning efter § 131 b, jf. § 128 h, stk. 1, og om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 136 f, stk. 3, 2. pkt., på samme måde som ved en klage over optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a, jf. §§ 131 og 131 a, bør have opsættende virkning grundet afgørelsernes meget indgribende karakter.

Med forslaget vil den gældende retstilstand i forhold til opsættende virkning ved klage over afgørelser om optagelse i botilbud efter §§ 129 og 129 a blive opretholdt. For at gøre bestemmelsen mere præcis foreslås det dog, at der i § 72, stk. 5, 1, pkt., i retssikkerhedsloven vil blive henvist til §§ 131-131 b, hvorefter Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap vil skulle træffe afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a eller om kortvarig indelåsning efter § 128 h, stk. 1.

Det foreslås for det andet, at i § 72, stk. 5, 2. pkt., i retssikkerhedsloven ændres »Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen« til: »Det Socialfaglige Nævn ved-rørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap samtidig med en afgørelse om optagelse i et botilbud uden samtykke eller om kortvarig indelåsning efter §§ 131-131 b i lov om social service afgørelse om at iværksætte optagelsen eller tilladelsen til indelåsningen«. Forslaget vil betyde, at Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap vil få mulighed for samtidig med en afgørelse om tilladelse om kortvarig indelåsning efter den foreslåede § 131 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, eller om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 131 eller 131 a, også at træffe afgørelse om at iværksætte tilladelsen til indelåsningen eller optagelsen straks.

Begrundelsen for denne del af forslaget er, at den ovennævnte foreslåede opsættende virkning af en klage over en afgørelse om tilladelse til indelåsning efter det foreslåede § 131 b, og om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 136 f, stk. 3, 2. pkt., jf. § 131, bør være omfattet af samme undtagelser til den opsættende virkning som ved en klage over en afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a, jf. § 131 og 131 a.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede bestemmelser i § 130 a, stk. 1 og 5, i serviceloven, hvorved det foreslås, at Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap oprettes, og at nævnet vil skulle overtage Familieretshusets kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i botilbud efter de omhandlede bestemmelser i serviceloven, og at det også foreslås, at nævnet vil skulle træffe afgørelse efter § 131 b.

For en nærmere beskrivelse af §§ 128 h, 129, 129 a og 136 f i serviceloven henvises til punkt 2.6 og 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 72, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2-6.

Endvidere følger det af § 72, stk. 5, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service har opsættende virkning. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at hvis særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, træffer Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan efter bestemmelsens 3. pkt. ikke indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås for det første, at § 72, stk. 5, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, affattes således:

»Klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke eller om kortvarig indelåsning efter §§ 131-131 b i lov om social service har opsættende virkning, jf. dog 2. pkt.«

Forslaget vil betyde, at klager til Ankestyrelsen over afgørelser om kortvarig indelåsning efter de ved lovforslagets § 1, nr. 19 og 33, foreslåede bestemmelser i § 131 b, jf. § 128 h, stk. 1, i serviceloven, og om optagelse i botilbud uden samtykke efter den gældende § 131, jf. § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven, vil få opsættende virkning.

Dette vil dog ikke gælde, hvis § 72, stk. 5, 2, pkt., der foreslås ændret, jf. nedenfor, finder anvendelse.

Begrundelsen for denne del af forslaget er, at en klage over en afgørelse om tilladelse til kortvarig indelåsning efter § 131 b, jf. § 128 h, stk. 1, og om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 136 f, stk. 3, 2. pkt., på samme måde som ved en klage over optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a, jf. §§ 131 og 131 a, bør have opsættende virkning grundet afgørelsernes meget indgribende karakter.

Med forslaget vil den gældende retstilstand i forhold til opsættende virkning ved klage over afgørelser om optagelse i botilbud efter §§ 129 og 129 a blive opretholdt. For at gøre bestemmelsen mere præcis foreslås det dog, at der i § 72, stk. 5, 1, pkt., i retssikkerhedsloven vil blive henvist til §§ 131-131 b, hvorefter Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap vil skulle træffe afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a eller om kortvarig indelåsning efter § 128 h, stk. 1.

Det foreslås for det andet, at i § 72, stk. 5, 2. pkt., i retssikkerhedsloven ændres »Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen« til: »Det Socialfaglige Nævn ved-rørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap samtidig med en afgørelse om optagelse i et botilbud uden samtykke eller om kortvarig indelåsning efter §§ 131-131 b i lov om social service afgørelse om at iværksætte optagelsen eller tilladelsen til indelåsningen«. Forslaget vil betyde, at Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap vil få mulighed for samtidig med en afgørelse om tilladelse om kortvarig indelåsning efter den foreslåede § 131 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, eller om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 131 eller 131 a, også at træffe afgørelse om at iværksætte tilladelsen til indelåsningen eller optagelsen straks.

Begrundelsen for denne del af forslaget er, at den ovennævnte foreslåede opsættende virkning af en klage over en afgørelse om tilladelse til indelåsning efter det foreslåede § 131 b, og om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 136 f, stk. 3, 2. pkt., jf. § 131, bør være omfattet af samme undtagelser til den opsættende virkning som ved en klage over en afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a, jf. § 131 og 131 a.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede bestemmelser i § 130 a, stk. 1 og 5, i serviceloven, hvorved det foreslås, at Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap oprettes, og at nævnet vil skulle overtage Familieretshusets kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i botilbud efter de omhandlede bestemmelser i serviceloven, og at det også foreslås, at nævnet vil skulle træffe afgørelse efter § 131 b.

For en nærmere beskrivelse af §§ 128 h, 129, 129 a og 136 f i serviceloven henvises til punkt 2.6 og 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., at klage efter §§ 166 eller 167 i serviceloven over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i serviceloven og afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i serviceloven har opsættende virkning.

Efter § 166 i serviceloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller retssikkerhedsloven, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Efter § 167 i serviceloven kan en række afgørelser indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Det drejer sig om afgørelser efter serviceloven om forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, ungepålæg efter § 57 b, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

Efter § 68, stk. 2, kan et anbragt barn eller en anbragt ung først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde.

Efter § 68 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, hvor et barn eller en ung skal anbringes.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven til §§ 166 eller 167 i serviceloven ændres til §§ 144 eller 145 i barnets lov, henvisningen til § 68, stk. 2, i serviceloven ændres til § 100, stk. 1, i barnets lov, og henvisningen til § 68 b, stk. 1, i serviceloven ændres til § 52, stk. 1, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at efter § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven vil klage efter §§ 144 eller 145 i barnets lov over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, i barnets lov og afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, i barnets lov have opsættende virkning.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelserne om klage i § 167, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 33, bestemmelsen om afgørelse om hjemgivelse i § 68, stk. 2, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14, og bestemmelsen om valg af anbringelsessted i § 68 b, stk. 1, der ligeledes foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Dertil kommer, at bestemmelserne om klage i § 166 som følge af den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ophævelsen af afsnit IV om børn og unge ikke længere vil finde anvendelse for afgørelser om hjælp og støtte til børn og unge. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov barnets lov. Dette gælder også den del af bestemmelsen i § 166 i serviceloven, der vedrører klage over afgørelser om hjælp og støtte til børn og unge, og § 167, der samlet foreslås videreført som §§ 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, bestemmelsen om afgørelse om hjemgivelsesperiode i § 68, stk. 2, i serviceloven, der foreslås videreført som § 100, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, og bestemmelsen om valg af anbringelsessted i § 68 b, stk. 1, i serviceloven der foreslås videreført som § 52, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat vil være opsættende virkning for klager over afgørelser om hjemgivelse og om valg af anbringelsessted. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14 og 33, til bemærkningerne til § 52, stk. 1, § 100, stk. 1, og §§ 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog stk. 2-6.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 1, til stk. 2-6, ændres til stk. 2-7.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås indsat et nyt stykke 7 i § 72, som ligeledes vil være en undtagelse til hovedreglen i § 72, stk. 1, om at klager over en afgørelse ikke har opsættende virkning.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 21.

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det fremgår af § 72, stk. 3, at klage over en afgørelse om, at anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven, har opsættende virkning.

Det fremgår af § 76, stk. 3, nr. 1, at for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold på et anbringelsessted opretholdes. Efter § 76 a, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-4, træffe afgørelse om, at døgnophold opretholdes.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven til § 76, stk. 3, nr. 1, jf. § 76 a, stk. 2, i serviceloven ændres til § 114, stk. 1, nr. 1, og § 120, stk. 1, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at efter § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil klage efter § 144 og § 145, stk. 1, nr. 8, i barnets lov over afgørelser om, at en anbringelse ikke skal opretholdes, have opsættende virkning.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelserne i § 76, stk. 3, og § 76 a, stk. 2, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelserne i § 76, stk. 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven, der foreslås videreført som § 114, stk. 1, og § 120 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat vil være opsættende virkning for klager over afgørelser om, at en anbringelse ikke skal opretholdes. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 114, 120, 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning. Der fremgår dog af § 72, stk. 2-6, en række undtagelser hertil, bl.a. har klager over afgørelser om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, og klager over afgørelser om ændring af anbringelsessted, opsættende virkning efter § 72, stk. 3.

Det foreslås, at der som et nyt stykke 7 i § 72 indsættes en bestemmelse om, at indgivelse af en anmodning om vurdering efter § 98, stk. 3, i barnets lov, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, i barnets lov eller om hjemgivelse efter § 100, stk. 1, i barnets lov, har opsættende virkning. Det foreslås videre, at hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen om ændring af anbringelsessted eller hjemgivelse straks. Endelig foreslås, at afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvor det foreslås, at plejeforældre, støttepersonen eller en venskabsfamilie til et anbragt barn under 10 år vil få ret til på barnets vegne at anmode Ankestyrelsen om en vurdering af afgørelsen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted.

Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt., vil indgivelse af en anmodning om vurdering i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse efter § 100, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov eller om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov skulle tillægges opsættende virkning. Den foreslåede bestemmelse vil således betyde, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke vil kunne iværksætte afgørelsen, dvs. hjemgive barnet eller den unge eller gennemføre en ændring af, hvor barnet er anbragt, inden Ankestyrelsen er fremkommet med en vurdering. Retsstillingen med hensyn til opsættende virkning vil med den foreslåede bestemmelse blive den samme i sager, hvor der er indgivet en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, og hvor klagen tillægges opsættende virkning efter § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven, og i sager hvor der vil blive indgivet en anmodning om vurdering efter den foreslåede § 98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, og hvor anmodningen om vurdering vil blive tillagt opsættende virkning efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt. Idet en anmodning om vurdering i modsætning til en klage vil blive indgivet til Ankestyrelsen og ikke til kommunalbestyrelsen, vil Ankestyrelsen, når styrelsen modtager en anmodning om vurdering, med det samme skulle tage kontakt til den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen er orienteret om anmodningen, og at denne tillægges opsættende virkning, således at kommunalbestyrelsen ikke iværksætter afgørelsen om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted.

Med den foreslåede § 72, stk. 7, 2. pkt., vil kommunalbestyrelsen, hvis særlige forhold gør det påkrævet, kunne træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, uanset at der er indgivet en anmodning om vurdering, der som udgangspunkt efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt., vil skulle tillægges opsættende virkning. Denne mulighed foreligger også efter gældende ret i tilfælde i sager, hvor der er indgivet en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, jf. § 72, stk. 2, 2. pkt., i retssikkerhedsloven. Det vil være et krav for, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, trods at der er indgivet en anmodning om vurdering, at særlige forhold gør det påkrævet. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted er begrundet i, at barnet eller den unge er eller har været udsat for vold eller overgreb på anbringelsesstedet, og hvor det derfor vil være påkrævet af hensyn til barnets eller den unges bedste at skifte anbringelsessted med det samme. Den foreslåede mulighed vil skulle fortolkes indskrænkende, og de særlige forhold vil som klart udgangspunkt skulle bero på hensynet til barnets eller den unges bedste. Der vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven om opsættende virkning ved klage over afgørelse om ændret anbringelsessted skulle lægges vægt på, om det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, hvis en anmodning om vurdering vil få opsættende virkning, jf. Folketingstidende, 2004-05 (1. samling), tillæg A, side 275.

Med den foreslåede § 72, stk. 7, 3. pkt., vil kommunalbestyrelsens afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er i overensstemmelse med gældende ret efter § 72, stk. 2, vedrørende klage over ændret anbringelsessted eller hjemgivelse, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at afgørelsen skal iværksættes straks.

Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, er begrundet i at undgå, at formålet med en anmodning om vurdering forspildes ved, at kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte hjemgivelsen eller ændringen af anbringelsessted, mens Ankestyrelsen behandler anmodningen om vurdering, hvorved der vil kunne påføres barnet eller den unge skader, som ikke vil kunne genoprettes, såfremt Ankestyrelsen ophæver kommunalbestyrelsens afgørelse på baggrund af anmodningen om vurdering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 97, 98, 100 og 101 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det fremgår af § 72, stk. 8, at Ankestyrelsen ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 114, stk. 1 og 2, i serviceloven, samtidig kan træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

Det fremgår af § 114, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når betingelserne i § 114, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Det fremgår af § 114, stk. 2, at støtten ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 199.000 kr. Støtte til køb af bil kan også gives til børn og unge under 18 år.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 8, der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 9, indsættes en henvisning til § 90, nr. 7, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ankestyrelsen ved afgørelser om støtte til køb af bil efter § 114, stk. 1 og 2, i serviceloven og § 90, nr. 7, i barnets lov, samtidig vil kunne træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 7, i barnets lov til bestemmelsen i § 72, stk. 8, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 9, er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven foreslås udskilt i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også de bestemmelser i serviceloven, der efter gældende ret gælder både for børn, unge og voksne såsom § 114 i serviceloven, der med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret særskilt for børn og unge i barnets lov. Der vil således være behov for en ændring af § 72, stk. 8, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 9, således at Ankestyrelsen fortsat vil kunne træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v., når støtten til køb af bil er givet til et barn eller en ung. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, fastsætter, at statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at en afgørelse efter servicelovens § 129 om optagelse af en borger i et særligt botilbud uden samtykke, iværksættes straks, såfremt særlige forhold gør det påkrævet. Det er dermed udgangspunktet, at optagelse i et særligt botilbud på baggrund af en afgørelse efter servicelovens § 129 først kan ske efter udløb af klagefristen på 4 uger. Såfremt der indgives klage over afgørelsen efter servicelovens § 129, vil klagen have opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 1. pkt.

De særlige forhold, der kan begrunde iværksættelse af afgørelsen straks, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., er beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen. Det er navnligt hensynet til at forhindre den pågældende i at skade sig selv eller udsætte sig selv eller andre for fare, der kan udgøre særlige forhold, som begrunder en iværksættelse straks. En situation, hvor den pågældende f.eks. er indlagt på et hospital, konstituerer som udgangspunkt ikke særlige forhold, der gør det påkrævet, at der træffes afgørelse om, at flytning skal ske straks efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt. (L 195, folketingssamling 1998-99, udvalgsbetænkning, Folketingstidende tillæg B, sp. 1050).

Med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås det indsat i retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., at statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at en afgørelse efter servicelovens § 129 om optagelse i et særligt botilbud, kan iværksættes straks, hvis hensynet til den pågældende person taler herfor, og alle klageberettigede er enige i kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse. Den hidtidige mulighed i retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., for statsforvaltningen til, hvis særlige forhold gør det påkrævet, at træffe afgørelse om, at afgørelse efter servicelovens § 129 om optagelse i et særligt botilbud iværksættes straks, bibeholdes uændret. Forslaget indebærer ikke ændrede kriterier for statsforvaltningens afgørelse om optagelse i særligt botilbud uden samtykke.

Med lovforslaget foreslås der således givet mulighed for, at statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at optagelse i et særligt botilbud skal ske straks for f.eks. en patient med demens, der er færdigbehandlet på sygehuset, men hvor patienten ikke kan udskrives til eget hjem, fordi den nødvendige hjælp ikke kan gennemføres der. Der vil alene kunne ske optagelse straks, hvis borgeren ikke selv er i stand til at afgive et informeret samtykke, og alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i det bestemte botilbud. Det fremgår af serviceloven § 131, stk. 2, at kommunalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen om flytning uden samtykke skal indeholde en redegørelse for borgerens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen. Denne redegørelse vil med lovforslaget ligeledes skulle indeholde en redegørelse for, hvorvidt alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling efter § 129 i lov om social service, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal have taget kontakt til de klageberettigede med henblik på at afklare, hvorvidt de klageberettigede kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse gøre de klageberettigede bekendt med kommunalbestyrelsens indstilling.

Det fremgår af servicelovens § 134, stk. 3, at en klage over statsforvaltningens afgørelse om optagelse i et særligt botilbud efter § 129 kan indbringes af en ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, afgørelsen vedrører, når denne ikke selv er i stand til at klage.

Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. I de situationer, hvor den pågældende borger ikke har nogen klageberettigede pårørende, finder den almindelige procedure for statsforvaltningens udpegning af en værge anvendelse, jf. servicelovens § 131, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2 og 2.4.3.

Der er tale om en konsekvens af ændringen i lov om service § 167, stk. 1, nr. Se bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Der er tale om en konsekvens af ændringen i lov om service § 167, stk. 1, nr. Se bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Det foreslås, at klage over en kommunes afgørelse om, at en ung ikke har ret til opretholdt anbringelse efter reglerne i den foreslåede § 76 a, har opsættende virkning. Den unge kan hermed blive i anbringelsesstedet, indtil kommunens afgørelse er prøvet i Ankestyrelsen.

Retssikkerhedslovens § 72 vedrører opsættende virkning. Klager har efter bestemmelsens stk. 1 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Undtagelser herfra er dog fastsat i de følgende stykker.

§ 72, stk. 4, regulerer de sociale nævns og Ankestyrelsens mulighed for at tillægge klager om botilbud efter kapitel 20 i serviceloven opsættende virkning.

§ 72, stk. 7, vedrører de sociale nævns og Ankestyrelsens beslutning om, fra hvilket tidspunkt en ændring skal ske.

I konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås bestemmelserne ændret, så de alene henviser til Ankestyrelsens afgørelser.

Det foreslås ved § 2, nr. 2-6 og 9-10, at det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. servicelovens § 129, efter servicelovens §§ 131 og 134, fremover behandles af statsforvaltningen som første instans med klageadgang til Ankestyrelsen. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 3.3.

Ændringen af retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, er en konsekvens heraf.

Retssikkerhedslovens § 72 vedrører opsættende virkning. Klager har efter bestemmelsens stk. 1 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Undtagelser herfra er dog fastsat i de følgende stykker.

§ 72, stk. 4, regulerer de sociale nævns og Ankestyrelsens mulighed for at tillægge klager om botilbud efter kapitel 20 i serviceloven opsættende virkning.

§ 72, stk. 7, vedrører de sociale nævns og Ankestyrelsens beslutning om, fra hvilket tidspunkt en ændring skal ske.

I konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn foreslås bestemmelserne ændret, så de alene henviser til Ankestyrelsens afgørelser.

Efter § 72, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har klager over kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter § 47 i lov om individuel boligstøtte opsættende virkning.

Da det fremover vil være Udbetaling Danmark, der får ansvaret for at træffe afgørelse efter § 47 i lov om individuel boligstøtte, ændres den myndighedsansvarlige fra at være kommunen til at være Udbetaling Danmark.

Efter gældende ret, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 72, stk.1, er det udgangspunktet, at klager over afgørelser efter lov om social service ikke har opsættende virkning. På børn og ungeområdet er der dog fastsat to undtagelser i § 72, stk. 2 og 3, hvorefter klager over afgørelser om henholdsvis valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted samt om efterværn i form af opretholdelse af en anbringelse har opsættende virkning.

Det foreslås som nyt, at klage over afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter lovens § 68, stk. 2, skal have opsættende virkning. Dermed forbliver barnet eller den unge på anbringelsesstedet, indtil klagesagen er behandlet. Hensigten hermed er at sikre, at barnet eller den unge ikke først hjemtages for senere at skulle anbringes på ny, når klagesagen er behandlet. Kun hvis der foreligger særlige forhold, kan det besluttes, at afgørelsen skal effektueres straks. Det kan f.eks. være, hvis det åbenlyst er skadeligt for barnet eller den unge at forblive på anbringelsesstedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Ændringerne er redaktionelle.

Det følger af den gældende § 72, stk. 6, jf. stk. 4, at afgørelser om opsættende virkning af en klage over en afgørelse om botilbud efter servicelovens kapitel 20 kan træffes af 1 ankechef. For at gøre reglerne mere overskuelige foreslås i lovforslagets § 1, nr. 31, at bestemmelsen herom placeres som nr. 3 i § 57, der i øvrigt opregner de beslutninger, der i Ankestyrelsen kan træffes af 1 ankechef.

Samtidig foreslås § 72, stk. 6 ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Ændringen er redaktionel.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 3, ændres, så der henvises til servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1. I den gældende § 72, stk. 3, henvises på grund af en teknisk fejl i lov nr. 574 af 24, juni 2005 til servicelovens »§ 76, stk. 2, stk. 3, nr. 1«.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 72, stk. 8, om tidspunktet for virkningen af klageinstansernes afgørelser til skade for ansøgeren, også skal gælde for beskæftigelsesankenævnene. Bestemmelsen gælder allerede for de sociale nævn og Ankestyrelsen og vil således også gælde for beskæftigelsesudvalget under Ankestyrelsen.

Om § 72, stk. 1

Forslaget til stk. 1 viderefører det gældende stk. 1 med en redaktionel ændring som følge af forslaget til stk. 2 og 3

Om § 72, stk. 2

Hovedreglen i § 72 er at klager over en afgørelse efter den sociale lovgivning ikke har opsættende virkning. Visse afgørelser efter lov om social service indebærer imidlertid, at borgeren flytter til en anden bolig. I disse sager er der undtagelser til hovedreglen, da en ændret afgørelse vil indebære, at klageren skulle fraflytte et botilbud, som borgeren er flyttet til i overensstemmelse med den oprindelige underkendte afgørelse.

I forslaget til servicelovens § 122 foreslås det, at forældre og børn over 12 år skal have mulighed for at klage over valg af anbringelsessted, herunder det konkrete anbringelsessted samt ændret anbringelsessted. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 122.

For at sikre kontinuitet i indsatsen for barnet foreslås det, at en klage over valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted gives opsættende virkning. Samtidig bør det dog være muligt at fravige bestemmelsen om opsættende virkning, hvis særlige forhold gør det påkrævet, herunder hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling, for eksempel ved akutte førstegangsanbringelser. Der bør lægges vægt på, om det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, hvis en eventuel klage får opsættende virkning. Fravigelse af hovedreglen om opsættende virkning sker ved, at kommunen samtidig med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted træffer afgørelse om, at klager over denne afgørelse ikke får opsættende virkning.

Om § 72, stk. 3

Efter § 62 a skal kommunen yde hjælp til unge, der er mellem 18 og 22 år, dvs. indtil det fyldte 23. år, når det er af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Herefter kan ophold på en døgninstitution, jf. § 40 b, eller på et anbringelsessted efter § 49 eller § 51 opretholdes. Der henvises til bemærkningerne til § 62 a. Hvis kommunen for eksempel i forbindelse med en afgørelse om efterværn efter § 62 a afslår at opretholde opholdet, kan den unge klage over afgørelsen. For at sikre kontinuiteten i indsatsen for barnet i disse situationer foreslås det, at klage over afslag på, at anbringelse opretholdes, jf. § 62 a, stk. 3, nr. 1, har opsættende virkning, således at den unge kan blive på anbringelsesstedet, indtil kommunens afgørelse er blevet prøvet i klagesystemet.

Under Folketingets behandling af lovforslaget om magtanvendelse m.v. (lov nr. 392 af 2. juni 1999) blev bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 72, stk. 3, affattet, således at klage over optagelse i særligt botilbud uden samtykke automatisk medfører opsættende virkning. Ved afgørelse om andre botilbud efter servicelovens kapitel 18 kan der anmodes om opsættende virkning. Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 4, er det Ankestyrelsen, der tager stillling til anmodninger om opsættende virkning ved klage over optagelse i botilbud efter servicelovens kapitel 18 og inden ændringsforslaget også over optagelse i særlige tilbud uden samtykke. Efter ændringen skal Ankestyrelsen ikke tage stilling til opsættende virkning i disse tilfælde. Ved en fejl blev henvisningen i retssikkerhedslovens § 72, stk. 4 til stk. 3 ikke konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

Klage over afgørelser efter den sociale lovgivning kan ikke tillægges opsættende virkning.

Forslaget til § 72, stk. 2, indebærer, at de sociale klageinstanser i visse tilfælde efter begæring kan tillægge en klage over en afgørelse opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at fuldbyrdelsen af afgørelsen udskydes, indtil klageinstansen er kommet med sin afgørelse. Det kan være vigtigt, at en afgørelse ikke iværksættes, fordi der herved kunne ske en uoprettelig skade.

Det foreslås, at klage over flytning fra eget hjem til en bestemt boform eller flytning fra en boform til en anden, som kan indbringes for de sociale klageinstanser, i stk. 3 kan tillægges opsættende virkning. Efter den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 15, stk. 7, kunne afgørelser om flytning til bofællesskab efter bistandslovens § 68, til plejehjem eller beskyttede boliger efter § 83, stk. 1, 2 og 5, og til institutioner for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter § 112, stk. 1 og 2, indbringes for ankemyndighederne og efter begæring tillægges opsættende virkning. I forbindelse med ophævelsen af institutionsbegrebet i serviceloven blev muligheden for at udsætte afgørelsens virkning, indtil ankemyndigheden havde taget stilling til sagen, ikke videreført. Da der er behov for, at klageren kan blive i boligen eller boformen, indtil ankeinstansens afgørelse foreligger, foreslås bestemmelsen genindført. Som en sagsbehandlingsregel skal den fremgå af retssikkerhedsloven.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke er af så indgribende og uoprettelig karakter, at der også i disse tilfælde skal være mulighed for at tillægge klage over sådanne afgørelser opsættende virkning. Efter retssikkerhedslovens § 57 træffes afgørelser om opsættende virkning af 1 ankechef.

Klage over afgørelser efter den sociale lovgivning kan ikke tillægges opsættende virkning.

Forslaget til § 72, stk. 2, indebærer, at de sociale klageinstanser i visse tilfælde efter begæring kan tillægge en klage over en afgørelse opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at fuldbyrdelsen af afgørelsen udskydes, indtil klageinstansen er kommet med sin afgørelse. Det kan være vigtigt, at en afgørelse ikke iværksættes, fordi der herved kunne ske en uoprettelig skade.

Det foreslås, at klage over flytning fra eget hjem til en bestemt boform eller flytning fra en boform til en anden, som kan indbringes for de sociale klageinstanser, i stk. 3 kan tillægges opsættende virkning. Efter den dagældende bestemmelse i bistandslovens § 15, stk. 7, kunne afgørelser om flytning til bofællesskab efter bistandslovens § 68, til plejehjem eller beskyttede boliger efter § 83, stk. 1, 2 og 5, og til institutioner for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter § 112, stk. 1 og 2, indbringes for ankemyndighederne og efter begæring tillægges opsættende virkning. I forbindelse med ophævelsen af institutionsbegrebet i serviceloven blev muligheden for at udsætte afgørelsens virkning, indtil ankemyndigheden havde taget stilling til sagen, ikke videreført. Da der er behov for, at klageren kan blive i boligen eller boformen, indtil ankeinstansens afgørelse foreligger, foreslås bestemmelsen genindført. Som en sagsbehandlingsregel skal den fremgå af retssikkerhedsloven.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke er af så indgribende og uoprettelig karakter, at der også i disse tilfælde skal være mulighed for at tillægge klage over sådanne afgørelser opsættende virkning. Efter retssikkerhedslovens § 57 træffes afgørelser om opsættende virkning af 1 ankechef.