Retssikkerhedsloven § 64 a
Gældende tekst efter LBK nr 680 af 03/08/2026.
Kapitel 10 – Almindelige klageregler m.v. · Klageadgang og behandling af sager om uenighed
§ 64 a.
Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, § 12, kapitel 9 og §§ 66-70 og 72 anvendelse.
Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Stk. 1 gælder tilsvarende for afgørelser, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 680 af 03/08/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Retssikkerhedsloven § 64 a
Senere ændringer
ÆndringL 5 (2016-17) · bemærkning til § 2, nr. 12LOV nr 1543 af 13/12/2016 · 13. december 2016
Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark efter de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark, kan efter retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 1, 1. pkt., indbringes for Ankestyrelsen. I bestemmelsens 2. pkt. er fastsat, at lovens kapitel 9 og bestemmelserne i §§ 66-70 og 72 (i kapitel 10) finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sådanne sager. Det samme gælder efter bestemmelsens stk. 3 for Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes efter EU-reglerne og aftaler om social sikring, jf. lovens § 48, stk. 1.
I retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er generelt fastsat, at social- og indenrigsministeren, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, bestemmer, hvilke sager loven helt eller delvist finder anvendelse på. Med hjemmel i sidstnævnte bestemmelse er fastsat i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsbekendtgørelsen), at de generelle regler om sagens oplysning og myndighedens oplysningspligt over for borgeren, der er fastsat i retssikkerhedslovens kapitel 3 a, og som er relevante for Ankestyrelsen, også gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, ligesom reglerne gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser truffet af kommunerne.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 12, udtrykkeligt fastsat i loven, at også de almindelige regler for sagsbehandling ved sagens oplysning og myndighedens oplysningspligt, der er fastsat i lovens kapitel 3 a, og som er relevante for Ankestyrelsen, gælder ved Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, ligesom reglerne gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser truffet af kommunerne.
Det drejer sig om følgende regler i retssikkerhedsloven, som allerede i dag efter retssikkerhedsbekendtgørelsen gælder for Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark:
- § 10 om myndighedens ansvar for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. - § 11, stk. 1, om medvirken til sagens oplysning fra personer, der ansøger om eller modtager hjælp. - § 11 a, stk. 1 og 2, om myndighedens mulighed for at forlange og indhente oplysninger fra andre. - § 11 a, stk. 4 og 5, om pligten til at indhente visse oplysninger elektronisk fra bestemte registre. - § 11 a, stk. 6, om Ankestyrelsens mulighed for i klagesager at indhente samtykke til indhentelse af oplysninger ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod dette. - § 11 b om processuel skadevirkning, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning. - § 11 c, stk. 2, nr. 4, om at samtykkekravet i § 11 a, stk. 1, kan fraviges i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser. - § 12 om myndighedens oplysningspligt over for borgeren.
§ 10 om myndighedens ansvar for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
§ 11, stk. 1, om medvirken til sagens oplysning fra personer, der ansøger om eller modtager hjælp.
§ 11 a, stk. 1 og 2, om myndighedens mulighed for at forlange og indhente oplysninger fra andre.
§ 11 a, stk. 4 og 5, om pligten til at indhente visse oplysninger elektronisk fra bestemte registre.
§ 11 a, stk. 6, om Ankestyrelsens mulighed for i klagesager at indhente samtykke til indhentelse af oplysninger ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod dette.
§ 11 b om processuel skadevirkning, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning.
§ 11 c, stk. 2, nr. 4, om at samtykkekravet i § 11 a, stk. 1, kan fraviges i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser.
§ 12 om myndighedens oplysningspligt over for borgeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.
ÆndringL 148 (2014-15) · bemærkning til § 2, nr. 6LOV nr 523 af 29/04/2015 · 29. april 2015
Efter de gældende bestemmelser om klage i § 37 i lov om fleksydelse og § 17 i lov om delpension kan kommunens afgørelser indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved overdragelsen af de to sagsområder til Udbetaling Danmark skal der ikke ske ændringer i klageadgangen.
Efter gældende § 64 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, afgørelsen vedrører i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Tilsvarende gælder efter stk. 2, for afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik, afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1.
Som konsekvens af overdragelsen af myndighedsansvaret for fleksydelses- og delpensionsordningen til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og §§ 4 og 5, foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 6, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås, at klageadgangen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fremgår af § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som et nyt stk. 2.
Som en konsekvens af, at myndighedsansvaret for efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a i sin helhed overgår til Udbetaling Danmark, foreslås det at flytte bestemmelserne om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår Udbetaling Danmarks afgørelser efter aktivlovens § 6 og § 85 a, til den gældende klageregel i § 98 i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til § 3, nr. 3. Klageadgangen til Ankestyrelsen bliver derved omfattet af gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 1. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve klagereglen herom i retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 2, nr. 1 og 2.
Samtidig foreslås det, at den gældende klageregel i § 64 a, stk. 2, nr. 3, om, at § 64 a, stk. 1 skal gælde tilsvarende for afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes, som er truffet af Udbetaling Danmark i medfør af regler udstedt efter § 48, stk. 1, videreføres som nyt stk. 3.
ÆndringL 159 (2012-13) · bemærkning til § 6, nr. 9LOV nr 494 af 21/05/2013 · 21. maj 2013
Efter gældende regel i § 64 a kan afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder kapitel 9 og §§ 66-70 og 72 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
Desuden kan følgende afgørelser, der træffes af Pensionsstyrelsen, efter gældende regel i § 64, stk. 1, indbringes for Ankestyrelsen:
1) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik. 2) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8 i lov om aktiv socialpolitik. 3) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension samt § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 4) Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om social sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf.
Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8 i lov om aktiv socialpolitik.
Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension samt § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om social sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf.
Ved overførslen af de nævnte opgaver til Udbetaling Danmark – bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse af lovvalgsreglerne - skal der fortsat være klageadgang til Ankestyrelsen.
Det foreslås derfor at samle bestemmelserne om klageadgang til Ankestyrelsen for afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, i § 64 a. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 64 ophæves.
For så vidt angår afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension samt § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår klageadgangen til Ankestyrelsen allerede af den gældende § 50, stk. 2, i lov om social pension, og af § 49, stk. 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som fastslår, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter disse love kan påklages til Ankestyrelsen. Disse bestemmelser henviser til § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås derfor, at beskrivelsen af klageadgangen i gældende § 64, stk. 1, nr. 3 udgår.
Klageadgangen for de øvrige afgørelsestyper efter lov om aktiv socialpolitik, EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger mv. fremgår fortsat kun af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås derfor at videreføre beskrivelsen heraf som § 64 a, stk. 2.
Der er med forslaget til § 64 a, stk. 2, nr. 3, alene tale om en sproglig ændring som følge af, at lovens § 48 foreslås videreført som en bemyndigelsesbestemmelse.
Der er med forslaget således ikke tilsigtet en ændring af klageadgangen til Ankestyrelsen for afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om social sikring og de tosidede aftaler om sociale sikring, som Danmark har indgået med andre lande.
Afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på at fravige de almindelige lovvalgsregler kan fortsat ikke påklages til Ankestyrelsen. Sådanne afgørelser træffes efter forslaget til § 6, nr. 4 fremover endeligt af Social- og Integrationsministeriets departement.
Der henvises herom til bemærkningerne til § 6, nr. 4.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 64 a.