Retssikkerhedsloven § 63
Gældende tekst efter LBK nr 680 af 03/08/2026.
Kapitel 10 – Almindelige klageregler m.v. · Klageadgang og behandling af sager om uenighed
§ 63.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 680 af 03/08/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Retssikkerhedsloven § 63
Senere ændringer
ÆndringL 158 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 31LOV nr 493 af 21/05/2013 · 21. maj 2013
Retssikkerhedslovens § 63 fastlægger i dag den hovedregel i den gældende klagestruktur, at de sociale nævns afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og at nævnenes afgørelser således er endelige. Endvidere er fastsat, at Ankestyrelsen dog på baggrund af en klage kan tage en afgørelse op til behandling, hvis styrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning (se herom de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. ).
Med den ændring af klagestrukturen, der ønskes gennemført ved nærværende lovforslag er det hensigten, at alle klager på det sociale område netop skal indbringes for Ankestyrelsen, mens de sociale nævn nedlægges, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , ændringen af retssikkerhedslovens § 60 ved forslagets § 1, nr. 27, og ophævelsen af lovens kapitel 7 ved § 1, nr. 4.
§ 63, der begrænser klageadgangen til Ankestyrelsen til principielle sager, foreslås derfor ophævet.
Som et led i forenklingen af klagestrukturen foreslås ved ændringen af § 65, stk. 1, at de afgørelser, kommunerne træffer efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, og som hidtil har kunnet indbringes for de sociale nævn, i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen, ligesom det foreslås for kommunale afgørelser efter den sociale lovgivning i øvrigt.
ÆndringL 184 (2008-09) · bemærkning til § 12, nr. 7LOV nr 482 af 12/06/2009 · 12. juni 2009
Som nævnt i de indledende bemærkninger til nr. 6 foreslås det, at de regler, der gælder for Beskæftigelsesudvalgets behandling af de forskellige sager, så vidt muligt står samlet. Derfor foreslås det at ophæve de gældende regler i § 63, stk. 2, om adgangen til at klage til Beskæftigelsesudvalget over afgørelser truffet af beskæftigelsesankenævnene og om optagelse af klager til behandling. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Med ophævelsen af § 63, stk. 2, handler § 63 udelukkende om adgangen til at klage over de sociale nævns afgørelser og om Ankestyrelsens optagelse af disse klager til behandling.
ÆndringL 39 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 41LOV nr 574 af 24/06/2005 · 24. juni 2005
Det foreslås, at bestemmelsen om Ankestyrelsens kompetence videreføres i § 63, stk. 1 for de klager over afgørelser truffet af de sociale nævn og i § 63, stk. 2 for afgørelser truffet af beskæftigelsesankenævnene. Det præciseres i begge bestemmelser, at Ankestyrelsen ikke uden særlig hjemmel kan tage en sag op af egen drift. Afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i § 63 videreføres for klager over de sociale nævns afgørelser. Klageberettiget i forholdt til afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn er den person, som sagen vedrører, staten i jobcenteret eller kommunen. I sager om klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk.1, og §§ 49 og 65 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats tillige kan indbringes for beskæftigelsesudvalget under Ankestyrelsen af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Efter de nævnte bestemmelser i lov om aktiv beskæftigelsesindsats er der forbud mod konkurrenceforvridning i forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 63.