Retssikkerhedsloven § 59 b

Det følger af den nugældende § 59 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov.

Ved behandling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt tre medlemmer efter indstilling fra hhv. Kommunernes Landsforening (KL), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), jf. retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 4.

Bestemmelsen medfører en ligelig repræsentation af lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanter ved deltagelse i behandlingen af sager. I modsætning til Ankestyrelsen deltager medlemmerne som repræsentanter for den indstillingsberettigede organisation for at sikre, at sagen bliver godt belyst gennem organisationernes grundige viden om arbejdsmarkedsforhold.

Det foreslås i forslaget til § 4, nr. 1, at der i § 59 b, stk. 1, indsættes en henvisning til § 59 b, stk. 9.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 4, nr. 2, foreslåede § 59 b, stk. 9, hvorefter det foreslås, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over en afgørelse efter lov om førtidig udbetaling af feriemidler. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betydning, vil Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg dog træffe afgørelse på et møde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 2, til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler i lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan efter den nugældende § 59 b, stk. 1, behandle klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov. Der er ikke efter den nugældende § 59 b mulighed for, som efter § 59 a, der vedrører kommunale afgørelser, at Beskæftigelsesudvalget kan træffe afgørelsen administrativt.

Det foreslås som ny § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det foreslås videre, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag herom har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.

Forslaget vil medføre, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens karakter, vil behandle sagen administrativt eller ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b, stk. 1 og 2, i retssikkerhedsloven.

Forslaget vil medføre, at klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration kan behandles administrativt eller ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter § 59 b, stk. 4, i retssikkerhedsloven. Udvælgelse af om sagen er af principiel eller generel betydning vil ske i overensstemmelse med kriterierne for styrelsens øvrige udvælgelse af principielle og generelle sager.

Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L 158 som fremsat. Det fremgår heraf, at begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

- der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler, - der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene, - der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel, - der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis, - der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier.

Med den foreslåede ordning foreslås det, at sager om klage over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, der har betydning ud over den konkrete sag ved sin principielle eller generelle karakter, behandles med involvering af blandt andet de faglige organisationer, der har tilknytning til området, ligesom i den nugældende ordning i ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved behandlingen af sager, der vurderes at have principiel eller generel betydning, i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. den foreslåede § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven, vil der herefter, jf. § 59 b, stk. 4, deltage to ankechefer fra Ankestyrelsen, hvoraf den ene er formand, og et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer: KL, FH og DA.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Efter retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 1, behandler Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov.

I retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 3, er det fastsat, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler spørgsmål om arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 5, 1. pkt., er det fastsat, at ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis LO og DA.

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og om forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, blev reglerne om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. , 2. og 3. ledighedsdage (g-dage) ændret således, at antallet af g-dage blev nedsat fra 3 dage til 2 dage efter afskedigelsestidspunktet. Denne ændring trådte i kraft den 1. juli 2017.

Der blev ikke i den sammenhæng foretaget de fornødne ændringer i retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 3 og 5, som konsekvens heraf. Det foreslås derfor, at retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., ændres således, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal behandle spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 1, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov.

Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 4, at ved behandlingen af klager efter retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 1, jf. dog § 59 b, stk. 5, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer: KL, LO og DA.

Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 5, at ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis LO og DA. Ved behandlingen af klager over afgørelser efter ferieloven og spørgsmål om arbejdsgiverens overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis LO og DA, jf. dog § 59 b, stk. 6 og 7. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra organisationerne. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Det følger af retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 6, at hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er part i en sag omfattet af § 59 b, stk. 5, 2. pkt., er tilknyttet en organisation, som ikke er medlem af en hovedorganisation, deltager foruden medlemmerne i § 59 b, stk. 5, en repræsentant fra lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationen. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgivere, deltager et medlem fra KL eller en repræsentant for Danske Regioner eller Finansministeriet.

Det foreslås, at FH vil blive indstillingsberettiget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i stedet for LO.

Baggrunden for forslaget er, at LO og FTF med virkning fra 1. januar 2019 er fusioneret under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Forslaget vil ikke indebære ændringer i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs opgaver og vil ikke medføre, at der skal ske ændring af den aktuelle sammensætning af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.

I § 59 b, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.

Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås de respektive henvisninger konsekvensrettet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og § 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

I § 59 b, stk. 9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.

Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås de respektive henvisninger konsekvensrettet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og § 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Af § 59 b, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område følger, at ved behandling af klager over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt over afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse deltager foruden medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab inden for disse områder, og som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra undervisningsministeren.

Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af, at klagesagsbehandlingen i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved dette lovforslags § 4, nr. 39, foreslås henlagt fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Samtidig er det en konsekvens af, at kost og logi generelt indarbejdes i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og den i den forbindelse foreslåede ophævelse af § 21, stk. 3-4 og §§ 22-24 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. dette lovforslags § 1, nr. 27-28.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28 og § 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.

Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås den respektive henvisning konsekvensrettet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og § 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

I § 59 b, stk. 7, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.

Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås de respektive henvisninger konsekvensrettet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og § 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Ændringen er redaktionel.

Ved lov nr. 482 af 12. juni 2009 blev fastsat i retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 10, at bl.a. retssikkerhedslovens § 72, stk. 8 finder anvendelse på Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager og spørgsmål efter § 59 b, stk. 1 og 3. Retssikkerhedslovens § 72, stk. 8, havde på daværende tidspunkt følgende ordlyd: ”Hvis Ankestyrelsen ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske. ”

Ved lov nr. 316 af 28. april 2009 blev retssikkerhedslovens daværende § 72, stk. 6, ophævet, og stk. 8 blev herefter stk. 7. Ved en beklagelig fejl blev der ikke samtidig foretaget en konsekvensændring af henvisningen i retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 10. En sådan ændring foreslås ved nr. 22, således at der i § 59 b, stk. 10, henvises til retssikkerhedslovens § 72, stk. 7.

Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses­indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) blev bl.a. ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse i kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse efter en positivliste, som udarbejdes i samarbejde med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der var derfor fremover ikke behov for, at der medvirker sagkyndige medlemmer fra de to ministerier, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse. Som følge heraf blev bl.a. § 59 b, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ophævet. Bestemmelsens stk. 7-11 blev herefter stk. 6-10.

Ved en teknisk fejl blev der ikke foretaget tilstrækkelige konsekvensrettelser af henvisninger i tre efterfølgende stykker i § 59 b, som følge af ophævelsen af bestemmelsens stk. 6, idet bogstavet b beklageligvis ikke var medtaget efter § 59. Det fremstår således, som om der konsekvensændres i § 59, stk. 7-9, men disse stykker eksisterer ikke, idet § 59 kun indeholder et stykke. De tre stykker i § 59 b, hvori der skulle have været foretaget konsekvensrettelser, omhandler, hvilke organisationer der skal med ved behandling af klager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i sager vedrørende ferieloven og overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Det foreslås, at henvisningerne i § 59 b, stk. 7-9, konsekvensrettes, således at der i bestemmelserne henvises korrekt. Der er tale om ændringer af teknisk karakter.

Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses­indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) blev bl.a. ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse i kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse efter en positivliste, som udarbejdes i samarbejde med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der var derfor fremover ikke behov for, at der medvirker sagkyndige medlemmer fra de to ministerier, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse. Som følge heraf blev bl.a. § 59 b, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ophævet. Bestemmelsens stk. 7-11 blev herefter stk. 6-10.

Ved en teknisk fejl blev der ikke foretaget tilstrækkelige konsekvensrettelser af henvisninger i tre efterfølgende stykker i § 59 b, som følge af ophævelsen af bestemmelsens stk. 6, idet bogstavet b beklageligvis ikke var medtaget efter § 59. Det fremstår således, som om der konsekvensændres i § 59, stk. 7-9, men disse stykker eksisterer ikke, idet § 59 kun indeholder et stykke. De tre stykker i § 59 b, hvori der skulle have været foretaget konsekvensrettelser, omhandler, hvilke organisationer der skal med ved behandling af klager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i sager vedrørende ferieloven og overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Det foreslås, at henvisningerne i § 59 b, stk. 7-9, konsekvensrettes, således at der i bestemmelserne henvises korrekt. Der er tale om ændringer af teknisk karakter.

Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses­indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) blev bl.a. ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse i kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse efter en positivliste, som udarbejdes i samarbejde med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der var derfor fremover ikke behov for, at der medvirker sagkyndige medlemmer fra de to ministerier, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse. Som følge heraf blev bl.a. § 59 b, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ophævet. Bestemmelsens stk. 7-11 blev herefter stk. 6-10.

Ved en teknisk fejl blev der ikke foretaget tilstrækkelige konsekvensrettelser af henvisninger i tre efterfølgende stykker i § 59 b, som følge af ophævelsen af bestemmelsens stk. 6, idet bogstavet b beklageligvis ikke var medtaget efter § 59. Det fremstår således, som om der konsekvensændres i § 59, stk. 7-9, men disse stykker eksisterer ikke, idet § 59 kun indeholder et stykke. De tre stykker i § 59 b, hvori der skulle have været foretaget konsekvensrettelser, omhandler, hvilke organisationer der skal med ved behandling af klager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i sager vedrørende ferieloven og overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Det foreslås, at henvisningerne i § 59 b, stk. 7-9, konsekvensrettes, således at der i bestemmelserne henvises korrekt. Der er tale om ændringer af teknisk karakter.

Efter de gældende regler skal der deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses- og forskningsministeren), når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden er, at indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til Beskæftigelsesministeriets regler.

Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (nu lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).

Efter forslaget til § 1, nr. 23, foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse.

Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen fremover gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet uddannelsesforløb, der vælges på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.

Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer fra henholdsvis Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.

Efter de gældende regler skal der deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses- og forskningsministeren), når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden er, at indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til Beskæftigelsesministeriets regler.

Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (nu lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).

Efter forslaget til § 1, nr. 23, foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse.

Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen fremover gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet uddannelsesforløb, der vælges på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.

Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer fra henholdsvis Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af den foreslåede forenkling af klagestrukturen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.3.

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af henholdsvis 3. og 5. oktober 2011.

Der er endvidere konsekvensændringer som følge af lov nr. 639 af 14. juni 2010, hvor lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse blev ophævet og erstattet af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ændringerne angår titel på og henvisning til den relevante bestemmelse i loven samt overførsel af reglerne om befordringstilskud fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Derudover er der en konsekvensændring som følge af lov nr. 573 af 7. juni 2011, hvor begrebet tab af arbejdsmulighed udgik af loven.

Ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til Beskæftigelsesministeriets regler.

Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Disse områder henhørte i 2009 under undervisningsministeren, hvorfor de sagkyndige medlemmer inden for hvert af de nævnte områder blev udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra undervisningsministeren.

Ved kongelig resolution af 3. og 5. oktober 2011 blev en række ministerier omdannet, og der blev foretaget ressortomlægning mellem ministerierne. Det eksisterende Undervisningsministerium blev omdannet til Ministerium for Børn og Undervisning og det eksisterende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling blev omdannet til et Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der blev endvidere overført visse opgaver fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, herunder sagsområdet vedrørende lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser.

Med supplerende ressortaftale af 7. november 2011 blev der indgået aftale om, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på vegne af børne- og undervisningsministeren varetager opgaven med administration af SVU til og med ungdomsuddannelsesniveau i medfør af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Med lov nr. 1349 af 21. december 2012 om ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Adgang til delegation m.v.), er der etableret hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan delegere kompetence til en anden statslig myndighed til at varetage administrationen af SVU til folkeskoleniveau og gymnasialuddannelse.

Som følge af, at sagsområdet vedrørende lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser er overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og SVU-ordningen i sin helhed administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, foreslås det i stk. 6, at der fremover skal deltage en sagkyndig udpeget efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse. Dermed sikres det, at der deltager et medlem med særlig sagkundskab ved behandling af disse sager.

I sager efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og om selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau samt i sager efter § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det i bestemmelsens stk. 5, at der som hidtil skal deltage en sagkyndig udpeget efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

De foreslåede ændringer er tekniske konsekvensændringer på baggrund af den foreslåede ændring af lovens § 59 b ved § 1, nr. 16.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 7 og 10, samt § 2, nr. 1, om, at ledige under selvvalgt uddannelse fremover skal modtage arbejdsløshedsdagpenge i stedet for uddannelsesydelse.

Klager over afgørelser om ret til selvvalgt uddannelse behandles fortsat efter retssikkerhedslovens § 59 b, stk. 5, mens klagesager vedrørende udbetalte arbejdsløshedsdagpenge behandles efter lovens § 59 b, stk. 4.