Retssikkerhedsloven § 59

Betegnelsen for den øverste leder af Ankestyrelsen er i den gældende retssikkerhedslov ”styrelseschefen”, og dennes vicechef betegnes ”vicestyrelseschefen”.

Retssikkerhedslovens § 59, 1. pkt., fastsætter, at styrelseschefen i Ankestyrelsen kan overlade sine beføjelser til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Af § 59, 2. pkt., fremgår, at styrelseschefen kan fastsætte regler om bl.a. vicestyrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte.

Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 10-11, foreslås – sammen med de foreslåede ændringer i i lovforslagets § 2, nr. 3-7, - gennemført en modernisering af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse, således at betegnelsen for Ankestyrelsens styrelseschef ændres til ”direktør” og betegnelsen ”vicestyrelseschef” ændres til ”vicedirektør”. Det er forudsat, at der alene er tale om en ændring af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse uden indholdsmæssige ændringer i øvrigt i deres beføjelser efter loven.

Med henblik på at indføre mulighed for, at der i Ankestyrelsen kan ansættes mere end én vicedirektør, foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, at formuleringen ”vicestyrelseschefen” i ental i retssikkerhedslovens § 59, 1. og 2. pkt. ændres til ”vicedirektøren eller vicedirektørerne”. En tilsvarende ændring foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 4, 5 og 7, af lovens § 51, stk. 2 og 3 og §§ 56 og 59 d.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

Betegnelsen for den øverste leder af Ankestyrelsen er i den gældende retssikkerhedslov ”styrelseschefen”, og dennes vicechef betegnes ”vicestyrelseschefen”.

Retssikkerhedslovens § 59, 1. pkt., fastsætter, at styrelseschefen i Ankestyrelsen kan overlade sine beføjelser til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Af § 59, 2. pkt., fremgår, at styrelseschefen kan fastsætte regler om bl.a. vicestyrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte.

Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 10-11, foreslås – sammen med de foreslåede ændringer i i lovforslagets § 2, nr. 3-7, - gennemført en modernisering af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse, således at betegnelsen for Ankestyrelsens styrelseschef ændres til ”direktør” og betegnelsen ”vicestyrelseschef” ændres til ”vicedirektør”. Det er forudsat, at der alene er tale om en ændring af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse uden indholdsmæssige ændringer i øvrigt i deres beføjelser efter loven.

Med henblik på at indføre mulighed for, at der i Ankestyrelsen kan ansættes mere end én vicedirektør, foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, at formuleringen ”vicestyrelseschefen” i ental i retssikkerhedslovens § 59, 1. og 2. pkt. ændres til ”vicedirektøren eller vicedirektørerne”. En tilsvarende ændring foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 4, 5 og 7, af lovens § 51, stk. 2 og 3 og §§ 56 og 59 d.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

Efter den foreslåede nye affattelse af § 59 får at styrelseschefen også mulighed for at delegere sin kompetence til andre ansatte end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes administrativt uden møde, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar af andre end vicestyrelseschefen eller en ankechef, jf. også § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Med sammenlægningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal der ske ændringer i de gældende regler for Beskæftigelsesudvalget og fastsættes nye regler, som tager højde for, at udvalget fremover skal behandle de sager, som i dag behandles i Arbejdsmarkedets Ankenævn. For at sikre overskuelighed og sammenhæng i reglerne foreslås det at samle reglerne om Beskæftigelsesudvalget og dets virke under ét i nogle nye bestemmelser i et nyt kapitel 9 a. Her fastsættes regler dels om udvalgets behandling af de sager, udvalget behandler i dag (§ 59 a), dels om udvalgets behandling af nye sager fra den 1. august 2009 (§ 59 b). Samtidig fastsættes fælles regler om udpegning af medlemmer til udvalget og om udvalgets møder og afgørelser samt om udvalgets forretningsorden.

Ad overskriften i kapitel 9 a

Det foreslås, at der indsættes en overskrift i det nye kapitel 9 a, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i kapitlet omhandler Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Til § 59 a

I stk. 1 foreslås det, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle klager over afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn. Der er med en sproglig præcisering tale om en videreførelse af gældende regler.

I stk. 2 foreslås det, at det kommer til at fremgå, at det – som efter de gældende regler – er Ankestyrelsen, der på baggrund af en klage kan beslutte, om en sag skal behandles i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sagen behandles, hvis Ankestyrelsen skønner, at den har generel eller principiel betydning. Klagen skal være indbragt inden for de klagefrister, der er fastsat i lovgivningen. Der kan dog ses bort fra en evt. overskridelse af klagefristen, jf. § 67.

I stk. 3 foreslås det – med nogle sproglige justeringer – at videreføre de gældende regler i § 63, stk. 2, 3. og 4. pkt., om, hvem der kan anmode Ankestyrelsen om at få en sag behandlet i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Der er ikke foretaget materielle ændringer i reglerne.

Stk. 4 er en videreførelse af § 50 a, stk. 2, om Beskæftigelsesudvalgets sammensætning. Der er foretaget enkelte sproglige ændringer, som skal tydeliggøre, at der her er tale om, at udvalget behandler klager over afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn, og at den almindelige sammensætning er to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt de medlemmer, der er udpeget til at deltage. I dag fremgår det af Beskæftigelsesudvalgets forretningsorden, at den ene ankechef er formand. Der er derfor alene tale om en præcisering. Der er i bestemmelsen indsat en henvisning til, at sammensætningen i forhold til ankecheferne i enkelte tilfælde kan være en anden. Der henvises til bemærkningerne til § 59 d, stk. 5.

Der er i stk. 5 tale om en videreførelse af § 50 a, stk. 8, dog med den ændring, at der ikke længere henvises til sager om ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel men til sager om ret til sygedagpenge eller ret til orlov eller dagpenge ved barsel. Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel blev delt op i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. L 154 og L 155 fra FT 2005/2006.

Efter de gældende regler i § 50 a, stk. 10, finder de af lovens regler, der handler om Ankestyrelsens sammensætning (§ 51), om udpegning af medlemmer til Ankestyrelsen (§ 52), om Ankestyrelsens afgørelser i almindelige sager (§ 53, stk. 1,) og om Ankestyrelsens afgørelser i særlige sager, hvor der er udvidet votering (§§ 55 og 56), ikke anvendelse, når der behandles sager i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Der er således foretaget en negativ afgrænsning af, hvad der gælder for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i forhold til loven i øvrigt.

Med henblik på at sikre overskuelighed i forhold til, hvilke af lovens formelle regler der gælder specifikt for Beskæftigelsesudvalgets behandling af sager, foreslås det i stk. 6, at der foretages en positiv afgrænsning af de regler, der skal finde anvendelse i forhold til udvalget. De regler, der ikke nævnes, finder følgelig ikke anvendelse.

Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af loven, at lovens § 50, stk. 2 (om at Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed), § 51, stk. 2 (om ankechefernes uddannelsesmæssige baggrund), § 57 (om at optage sager til behandling og om at genoptage sager), § 59 (om at overlade beføjelser til underordnede), §§ 66-70 (om genvurdering, klagefrister og om at se bort fra overskridelse af klagefrister, om sagsbehandling og afgørelser, om prøvelse af retlige spørgsmål samt om skriftlige og begrundede afgørelser), § 71, stk. 1 (om formandsafgørelser i nævnet), § 72, stk. 1 og 8 (om opsættende virkning) og § 74 (bemyndigelse til fastsættelse af regler for behandling af klagesager mv.) finder anvendelse i forhold til Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af klager over afgørelser truffet af beskæftigelsesankenævnene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 59 b

Det foreslås, at der i en ny bestemmelse i § 59 b fastsættes regler for Beskæftigelsesudvalgets behandling af de sager, der behandles i Arbejdsmarkedets Ankenævn i dag.

Det foreslås i stk. 1, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal behandle klager over afgørelser truffet af andre end et beskæftigelsesankenævn, når dette er fastsat ved lov. Det skal være fastsat ved lov, dvs. i særlovgivning, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er klageinstans i forhold til afgørelser, truffet efter den pågældende lov. I flere særlove vil der (som i dag) stå i klagereglerne, at der kan klages efter reglerne i § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås derfor ændret, således at det af § 99 kommer til at fremgå, at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14-17.

Det foreslås i stk. 2, at Beskæftigelsesudvalget skal behandle alle klager, der indbringes for udvalget inden for de klagefrister, der er fastsat i lovgivningen. Dette vil som hovedregel være inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis der ikke i særlovgivningen er fastsat en klagefrist, gælder den klagefrist, der fremgår af lovens § 67, stk. 1, som også er inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det foreslås i stk. 3, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ud over de klager, der er nævnt i stk. 1, behandler alle spørgsmål, der indbringes for udvalget, om, hvorvidt en arbejdsgiver har overholdt sin oplysningspligt efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

I stk. 4 foreslås det, at den almindelige sammensætning af Beskæftigelsesudvalgets behandling af klager efter stk. 1 er to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis KL, Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Sammensætningen af Beskæftigelsesudvalget ved udvalgets behandling af sager efter § 59 b, stk. 4, vil således være en anden end ved udvalgets behandling af sager efter § 59 a og § 59 b, stk. 6, jf. nedenfor. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Det foreslås i stk. 5, at der ved behandlingen af klager over visse afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og over visse afgørelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, deltager medlemmer med særligt sagkundskab inden for hver af de nævnte lovområder. De særligt sagkyndige medlemmer udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra undervisningsministeren. Der er tale om en videreførelse af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 100, stk. 4, jf. § 100, stk. 2, nr. 5 og 6, men med præcisering af hvilke sager efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der vil skulle behandles i Beskæftigelsesudvalget.

I stk. 6 foreslås det, at der ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis LO og DA. Ved behandlingen af klager over afgørelser efter ferieloven og ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgiverens oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven deltager som hovedregel to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem fra henholdsvis LO og DA. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis LO og fra DA. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

I stk. 7 foreslås det, at der – hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er part i en sag efter ferieloven eller ansættelsesbevisloven, er medlem af en organisation, som ikke er tilknyttet LO eller DA – ud over medlemmerne i stk. 6 deltager en repræsentant fra hovedorganisationen for den pågældende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgivere, deltager et medlem fra KL eller en repræsentant fra Danske Regioner eller Finansministeriet. Der foretages hermed ikke ændringer i forhold til de gældende regler.

I stk. 8 foreslås det, at der – hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er part i en sag efter ferieloven eller ansættelsesbevisloven, er tilsluttet en organisation, der ikke er medlem af en hovedorganisation – ud over medlemmerne i stk. 6 deltager en repræsentant direkte fra lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationen. Der foretages heller ikke her ændringer i forhold til de gældende regler.

Det foreslås i stk. 9, at de repræsentanter, der deltager i behandlingen af de konkrete sager efter ferieloven eller konkrete spørgsmål efter ansættelsesbevisloven, jf. stk. 7 og 8, udpeges af hovedorganisationerne eller de pågældende lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer hhv. KL, Danske Regioner eller Finansministeriet selv, og at repræsentanterne har stemmeret ved behandlingen af disse sager. Der er tale om en videreførelse af gældende regler med få sproglige ændringer.

Det foreslås endelig, at der i stk. 10, foretages en positiv afgrænsning af, hvilke af lovens regler der finder anvendelse i øvrigt i forhold til Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af § 59 b-sager, jf. også bemærkningerne til § 59 a, stk. 6.

Det kommer hermed til at fremgå af loven, at lovens § 50, stk. 3 (om at Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed), § 51, stk. 2 (om ankechefernes uddannelsesmæssige baggrund), § 57, nr. 2 (om at genoptage sager), § 59 (om at overlade beføjelser til underordnede), § 67, stk. 2 (om at se bort fra overskridelse af klagefrister), § 68 (om sagsbehandling og afgørelser), § 70 (om skriftlige og begrundede afgørelser), § 72, stk. 1 og 8 (om opsættende virkning) og § 74 (bemyndigelse til fastsættelse af regler for behandling af klagesager mv.) finder anvendelse i forhold til Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af klager over afgørelser truffet af andre end beskæftigelsesankenævnene. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 59 c

Det foreslås, at der i en ny bestemmelse i § 59 c fastsættes fælles regler om udpegning af medlemmer til Beskæftigelsesudvalget og om udpegningsperioder.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med velfærdsministeren fastsætter antallet af medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra organisationerne, dvs. medlemmerne fra KL, LO, DA og DH, og de særligt uddannelsessagkyndige, der udpeges efter indstilling fra undervisningsministeren, jf. §§ 59 a, stk. 4 og 5, og 59 b, stk. 4-6.

Det foreslås i stk. 2, at Beskæftigelsesudvalgets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning sker med virkning fra den 1. juni året efter det kommunale valgår. Hermed følger udpegningsperioden for Beskæftigelsesudvalgets beskikkede medlemmer og stedfortrædere udpegningsperioden for de beskikkede medlemmer og stedfortrædere af Ankestyrelsen i øvrigt. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

I stk. 3 foreslås det, at personer, der er beskikkede medlemmer eller stedfortrædere i et beskæftigelsesankenævn, ikke kan udpeges som medlemmer af Beskæftigelsesudvalget. Dette er en videreførelse af de gældende regler i lovens § 50 a, stk. 7, dog med den præcisering, at dette også gælder for stedfortrædere. I stk. 3 foreslås det desuden som noget nyt, at personer, der er ansat i en kommune eller valgt til kommunalbestyrelsen, ikke kan udpeges. Heller ikke personer, der er ansat eller valgt i en arbejdsløshedskasse, eller er arbejdsgivere, vil kunne udpeges som medlemmer. Endelig foreslås, at personer, der tidligere i 2 fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller af Beskæftigelsesudvalget, eller har været udpeget som medlem eller stedfortræder i Arbejdsmarkedets Ankenævn, heller ikke skal kunne udpeges som medlemmer.

I stk. 4 foreslås det, at udpegning ud over 2 fulde perioder dog i særlige tilfælde kan finde sted, hvis dette er nødvendigt for, at der kan udpeges medlemmer til udvalget – f.eks. hvor der ellers ikke kan ske udpegning af medlemmer med særlig sagkundskab inden for søfarts- eller uddannelsesområdet. Det er beskæftigelsesministeren, der beslutter om genudpegning kan finde sted.

Til § 59 d

Det foreslås, at der i en ny bestemmelse i § 59 d fastsættes fælles regler for Beskæftigelsesudvalgets møder og afgørelser. Reglerne gælder, både når der træffes afgørelse i sager efter § 59 a og efter § 59 b.

Det foreslås i stk. 1, at Beskæftigelsesudvalget som hovedregel udøver sin virksomhed i møder. Dette står i dag i Beskæftigelsesudvalgets forretningsorden.

I stk. 2 og 3 foreslås det, at udvalget er beslutningsdygtigt, når alle de medlemmer og eventuelle repræsentanter, der skal deltage ved behandlingen af en sag, jf. § 59 a, stk. 4-5, og § 59 b, stk. 4-8, er til stede, og at afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Der er her tale om en videreførelse af de gældende regler i § 50 a, stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 4, at formanden, hvis denne skønner, at der er tvivl om, hvorvidt en afgørelse er lovlig, kan beslutte, at afgørelsen ikke skal have virkning. Herefter behandles sagen efter reglerne i stk. 5.

I stk. 5 foreslås det, at styrelseschefen kan beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager tre ankechefer og de medlemmer, der er udpeget til at deltage i udvalgets behandling af den pågældende sag. Der er også her tale om en videreførelse af de gældende regler, jf. § 50 a, stk. 5, og § 53, stk. 3.

Det foreslås endelig i stk. 6, at Ankestyrelsen kan skønne, at en sag er egnet til at blive afgjort uden afholdelse af et møde. Ankestyrelsen sender her en indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde. Der er tale om en videreførelse af gældende regler i § 53, stk. 2. En tilsvarende regel gælder også i dag i forhold til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Til § 59 e

Det foreslås i en ny § 59 e, at beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesministeren fastsætter i dag en forretningsorden for såvel Beskæftigelsesudvalget som for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Med sammenlægningen af klageinstanserne og ophævelsen af § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil forretningsordenen for Arbejdsmarkedets Ankenævn (bekendtgørelse nr. 203 af 24. marts 2004) falde bort. Forretningsordenen for Beskæftigelsesudvalget (bekendtgørelse nr. 276 af 22. marts 2007) vil blive ændret i overensstemmelse med de ændringer, der er foreslået ovenfor.

De regler, der i dag er fastsat i forretningsordenen for Beskæftigelsesudvalget, og som ikke berøres af de ændringer, der er en følge af sammenlægningen og udvalgets nye virke, videreføres i vidt omfang. Det gælder bl.a. regler om Ankestyrelsens sekretariatsbetjening af udvalget, dvs. fordelingen af sager mellem ankecheferne, fastsættelse af rækkefølgen for behandling af indkomne sager og forberedelse af de enkelte sager, herunder bl.a. at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst. Det gælder endvidere regler om udvalgets møder og afgørelser, dvs. om indkaldelse til møde, udsendelse af dagsorden og mødemateriale og om beslutningsreferat fra møderne mv., om at udfærdige skriftlige og begrundede afgørelser og om at offentliggøre afgørelser. Endelig videreføres gældende regler om inhabilitet samt om praksiskoordinering og statistik – sidstnævnte dog kun i forhold til udvalgets behandling af sager efter § 59 a (den gældende § 50 a).

I forretningsordenen for Beskæftigelsesudvalget vil det blive fastsat, at der påhviler Beskæftigelsesudvalgets medlemmer og andre deltagere i udvalgets møder tavshedspligt efter straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27. Der er tale om en præcisering af gældende regler.