Retssikkerhedsloven § 52

Det følger af retssikkerhedslovens § 51, at Ankestyrelsens afgørelser træffes af direktøren eller den, direktøren overlader sine beføjelser til, eller med medvirken af beskikkede medlemmer. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af direktøren, vicedirektøren eller vicedirektørerne, et antal ankechefer eller andre ansatte og medlemmer, der udpeges efter retssikkerhedslovens § 52.

Efter retssikkerhedslovens § 52, stk. 1, fastsætter social- og indenrigsministeren antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af social- og indenrigsministeren efter indstilling fra DA, LO, FTF, KL og DH.

Det foreslås, at FH vil blive indstillingsberettiget til Ankestyrelsen i stedet for LO og FTF.

Baggrunden for forslaget er, at LO og FTF med virkning fra 1. januar 2019 er fusioneret under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Forslaget vil ikke indebære ændringer i Ankestyrelsens opgaver og vil ikke medføre, at der skal ske ændring af den aktuelle sammensætning af Ankestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.

Med forslaget ophæves den gældende § 52, stk. 3, nr. 1, i retssikkerhedsloven om, at der som medlemmer af Ankestyrelsen ikke kan udpeges personer, der er medlemmer af et socialt nævn.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at de sociale nævn foreslås nedlagt.

Den resterende bestemmelse i § 52, stk. 3, om, at der ikke som medlemmer kan udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, er indholdsmæssigt foreslået opretholdt uændret.

(§ 52 a)

Den foreslåede nye bestemmelse i § 52 a, stk. 1, beskriver den afgørelsesform, der som hovedregel skal anvendes i den nye klagestruktur i de afgørelser, som efter de gældende regler afgøres af de sociale nævn.

Det foreslås, at hovedreglen fremover skal være, at de sager, der er omfattet af § 52 a, stk. 1, skal behandles uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Sagerne behandles og afgøres efter den foreslåede § 52 a, stk. 1, jf. den foreslåede § 51, stk. 1, nr. 1, af ansatte i Ankestyrelsen på styrelseschefens overordnede ansvar uden medvirken af beskikkede medlemmer.

Det foreslås i den forbindelse i den foreslåede nye affattelse af § 59, jf. § 1, nr.12, at styrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser til andre ansatte udvides til at omfatte andre end vicestyrelseschefen og ankecheferne. De afgørelser, der træffes uden medvirken af beskikkede medlemmer, vil dermed kunne afgøres under direkte ansvar fra andre end vicestyrelseschefen eller en ankechef.

Principielle sager vil som hidtil skulle behandles på møde med beskikkede medlemmer. Det samme foreslås for visse andre sager, jf. den foreslåede § 52 c.

Den foreslåede § 52 a, stk. 2, beskriver Ankestyrelsens mulighed for at træffe afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager, der er behandlet i Udbetaling Danmark. Bestemmelsen svarer til gældende § 53, stk. 4, idet afgørelser dog efter den foreslåede § 1, nr. 12, kan træffes uden medvirken af en ankechef.

Stk. 3 regulerer muligheden for at træffe foreløbige afgørelser.

Efter den gældende retssikkerhedslovs § 71, stk. 4, kan formanden for det sociale nævn træffe en foreløbig afgørelse i klager over kommunale afgørelser, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation eller hvor der i øvrigt er behov herfor. Det samme gælder efter den gældende § 53, stk. 4, ved Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser fra Udbetaling Danmark.

Som konsekvens af nedlæggelsen af de sociale nævn foreslås § 71, stk. 4, ophævet, jf. § 1, nr. 41. Imidlertid bør muligheden for at træffe midlertidig afgørelse også i de kommunale sager bevares. Denne mulighed er derfor indsat i stk. 3.

Den foreslåede stk. 3 er udformet, så den omfatter Ankestyrelsens afgørelser i klagesager over såvel kommunale afgørelser som afgørelser fra Udbetaling Danmark. Den gældende § 53, stk. 4, foreslås derfor ophævet ved § 1, nr. 9.

(§ 52b)

Ved § 52 b foreslås fastsat, at andre sager, end de sager, der er nævnt i § 52 a, behandles på møde. Der er tale om sager, der er afgjort af andre end kommunalbestyrelsen, f.eks. arbejdsskadesager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i første instans. Det er desuden sager fra Udbetaling Danmark, hvor der er tvivl om afgørelsen, og som derfor ikke er omfattet af den foreslåede § 52 a, stk. 2. Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i realiteten i forhold til gældende regler.

Sagerne behandles som hidtil på møde med 2 beskikkede medlemmer og en ankechef efter § 53, stk. 1, eller ved udvidet votering efter § 55 i retssikkerhedsloven.

(§ 52 c)

Det foreslås i stk. 1, at der fortsat bliver mulighed for særlig behandling af kommunale klagesager, der har principiel eller generel betydning. Afgørelsen i disse sager vil typisk blive offentliggjort i anonymiseret form, så de kan danne grundlag for vejledning af kommunerne gennem praksis. Denne praksis er bindende for kommunerne og er med til at forhindre, at der bliver uacceptable forskelle i behandlingen af sager i forskellige kommuner i landet. På grund af sagernes ofte meget juridiske problemstillinger behandles disse sager efter reglerne om udvidet votering i § 55 i retssikkerhedsloven, dvs. at der deltager 2 ankechefer og 2 medlemmer. Derved sikres høj grad af juridisk ekspertise ved afgørelsen.

Begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås f.eks. som en sag,

- der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler, - der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene, - der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel, - der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis, - der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand eller domstolene,

der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner lovhjemmel,

der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

der har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.

Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier. Da udvælgelsen fremover efter forslaget vil ske på baggrund af et væsentligt større antal sager end efter gældende regler, hvor det kun er sager, der påklages til Ankestyrelsen som 3. instans, der kan blive antaget til principiel eller generel behandling, kan sagerne udvælges af et antal sager inden for på forhånd udvalgte temaer eller lovområder og med sigte på sagernes egnethed til at vejlede kommunerne om anvendelse af reglerne.

Temaerne for principiel behandling kan fastlægges løbende på baggrund af vidensopsamling fra klagesagerne.

Af hensyn til at bevare lægmandselementet i sagsbehandlingen i kommunale sager foreslås det i § 52 c, stk. 2, at mødebehandling bevares for et mindre antal sager, som er egnet til at drøfte på møde. Henvisningen til § 53, stk. 1-3, betyder, at sagerne afgøres i møde med 2 medlemmer og 1 ankechef eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer. Medlemmerne, som er udpeget efter indstilling af Dansk arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Handicaporganisationer, deltager på skift i møderne.

Sagerne udvælges ud fra temaer, der er udvalgt efter dialog med Det Rådgivende Praksisudvalg, jf. §§ 80-81 i retssikkerhedsloven. Udvælgelsen skal sigte mod at give de beskikkede medlemmer et bredt indtryk af alle sager og dermed også give de beskikkede medlemmer adgang til den del af sagsbehandlingen, der ikke vedrører principielle sager. Typisk vil det være sager, som er karakteriseret ved et eller flere af følgende forhold:

- Sager, hvor vigtigheden af kriterierne for udøvelse af skønnet er afgørende, herunder sager, hvor der indgår konkrete bevisskøn, hvor en række forhold taler for eller imod en bestemt afgørelse. Det kan f.eks. være sager om forlængelse af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen. - Sagsområder, hvor der er særlige krav til kommunernes vejledningspligt, f.eks. sanktioner på kontanthjælpsområdet, eller om sagen har været tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen traf en given afgørelse. - Sager, der er særligt velegnede til at belyse almindelig praksis, herunder sager, hvor Ankestyrelsen er enig i de kommunale afgørelser, og som derfor sjældent udtages til principiel behandling.

Sager, hvor vigtigheden af kriterierne for udøvelse af skønnet er afgørende, herunder sager, hvor der indgår konkrete bevisskøn, hvor en række forhold taler for eller imod en bestemt afgørelse. Det kan f.eks. være sager om forlængelse af sygedagpenge ud over varighedsgrænsen.

Sagsområder, hvor der er særlige krav til kommunernes vejledningspligt, f.eks. sanktioner på kontanthjælpsområdet, eller om sagen har været tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen traf en given afgørelse.

Sager, der er særligt velegnede til at belyse almindelig praksis, herunder sager, hvor Ankestyrelsen er enig i de kommunale afgørelser, og som derfor sjældent udtages til principiel behandling.

Som det fremgår af den foreslåede § 80, stk. 2, jf. § 1, nr. 52, skal Det Rådgivende Praksisudvalg rådgive bl.a. om visitationskriterierne i den ovenfor nævnte type sager. Fastlæggelsen af, hvilke sager det drejer sig om, vil således ske i samarbejde med udvalget.

For at sikre parallelitet mellem reglerne om udpegning af medlemmer til Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og om udpegningsperioder foreslås det, at det i § 52 præciseres, at beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen udpeges for en periode på 4 år ad gangen, og at udpegningen sker med virkning fra den 1. juni året efter det kommunale valgår. Endvidere foreslås det præciseret, at en udpegning, der finder sted i løbet af en periode, gælder til periodens udløb.

Tillige foreslås det, at der alene fastsættes regler om, at personer, der er medlem af et socialt nævn, eller der tidligere i 2 fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ikke kan udpeges som medlemmer. Hermed ophæves den gældende regel om, at personer, der er fyldt 66 år, ikke kan udpeges som medlemmer.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 28.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 28.

Det foreslås i nr. 29, at der indsættes en ny § 54, hvorefter medlemmer af Ankestyrelsen ikke kan deltage i behandlingen af sager, der vedrører den kommune, hvor den pågældende er ansat i eller medlem af kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen svarer til den samtidigt foreslåede § 47 vedrørende medlemmer af de sociale nævn, jf. forslagets § 1, nr. 21. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Samtidig ophæves med nr. 28 retssikkerhedslovens § 52, stk. 2, nr. 4, hvorefter ansatte inden for den offentlige social- og sundhedsforvaltning eller på institutioner med social formål ikke kan udpeges som medlemmer af Ankestyrelsen. Sådanne ansatte får herved mulighed for at blive udpeget som medlemmer af Ankestyrelsen, og deltage i behandlingen af sager vedrørende andre kommuner end den kommune, de måtte være ansat i. Tilsvarende gælder for beskikkelse af stedfortrædere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

I § 52 om indstilling af beskikkede medlemmer til Ankestyrelsen udgår Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner. Da regionerne ikke træffer afgørelser, som kan påklages til Ankestyrelsen, foreslås det, at regionerne ikke får indstillingsret til Ankestyrelsen.

Sammensætningen af medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse fremgår af retssikkerhedslovens § 52. Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte medlemmer af det sociale nævn, således at disse ikke samtidig kan være medlemmer af ankestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 4.