Retssikkerhedsloven § 12 a

Efter § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunalbestyrelsen pålægge arbejdsgivere at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som beskæftigelsesministeren har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs., oplysning om dato, navn og cpr-nummer, hvilken løn der udbetales og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf. bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.

Registreringerne skal til enhver tid på begæring forevises kommunen, jf. § 12 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Skatteforvaltningen har med hjemmel i kildeskattelovens § 86 A tillige mulighed for at udstede pålæg til en arbejdsgiver om at føre logbog. Tilsvarende gør sig gældende for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som efter regler udstedt i medfør af § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring kan pålægge en arbejdsgiver at føre logbog, jf. bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.

I lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det, at den gældende § 12 a, stk. 5-7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ophæves, og at der i stedet indsættes flere nye stykker i bestemmelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 5 vil kommunerne kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Forslaget om, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at foretage en digital registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget af arbejdsgiveren, indebærer, at logbogen gøres digital. Det foreslås, at registreringen skal ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret. Derudover foreslås det, at registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.

Den foreslåede bestemmelse retter sig mod arbejdsgivere. Det er således arbejdsgiveren, der skal kunne pålægges at føre en digital logbog. Det er hensigten, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke har foretaget en tilstrækkelig registrering af de personer, der er beskæftiget i virksomheden, ikke har et tilstrækkeligt ajourført lønregnskab, hvis arbejdsgiveren beskæftiger sort arbejdskraft, eller hvis arbejdsgiveren medvirker til socialt bedrageri m.v.

Et pålæg om at føre digital logbog vil kunne blive givet i forbindelse med en konkret kontrol af arbejdsgiverens virksomhed. Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende, ikke er ansatte i deres egen virksomhed, hvorfor sådanne arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter den foreslåede bestemmelse ikke vil kunne pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i logbogen. I situationer, hvor en arbejdsgivers ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede bestemmelse kunne udstrækkes til også at omfatte registrering af denne personkreds. Et pålæg om at registrere ægtefælle, samlever eller børn i den digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn eller i øvrigt godskrives beløb til de nævnte personer.

Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres virksomhed i selskabsform. I sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil skulle registreres i logbogen, da hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren på lige fod med selskabets øvrige ansatte selv vil være ansat i selskabet.

Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der foretages mundtlig partshøring vedrørende kommunens overvejelser om at pålægge virksomheden at føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen – f.eks. ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden – skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om overvejelserne om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog, inden den endelige afgørelse herom træffes. Efter praksis gives indehaveren en frist på 1 uge til at komme med sine evt. bemærkninger. Denne praksis forudsættes videreført uændret.

Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens almindelige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunerne vil kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, og at registreringerne i logbogen vil skulle ske ved arbejdsdagens påbegyndelse.

Registreringerne i den digitale logbog vil skulle omfatte alle personer, der forventes at udføre arbejde i virksomheden den pågældende dag, også selv om der ikke udbetales løn for arbejdet, f.eks. fordi de beskæftigede er på prøve, i aktivering, »hjælper til« eller er en medarbejdende ægtefælle.

Logbogen vil skulle ajourføres, hvis der f.eks. i løbet af arbejdsdagen indkaldes yderligere personale eller vikarer, der skal indføres i logbogen, inden de påbegynder arbejdet. Hvis der f.eks. skrives forkert, eller hvis en ansat ikke møder på arbejde som forventet, vil der tillige skulle ske ajourføring af oplysningerne i logbogen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 6 vil et pålæg om at foretage daglig digital registrering over beskæftigede (logbog) skulle iværksættes senest 3 hele hverdage efter, at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Gives et pålæg således en torsdag, vil registreringerne i logbogen skulle påbegyndes senest den førstkommende onsdag.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at arbejdsgivere, der pålægges at føre digital logbog, gives en rimelig frist til at sætte sig ind i, hvilke oplysninger der skal indsamles og registreres, herunder tid til at sætte sig ind i, hvordan registreringen af oplysningerne i den digitale logbog skal foretages i praksis.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 7 vil et pålæg skulle gives for en periode på 12 måneder ad gangen. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Efter praksis udløber pålægget automatisk efter periodens udløb. Denne praksis forudsættes videreført uændret. Konstateres det, at der inden for 12-måneders-perioden fortsat er uregelmæssigheder i forhold til korrekt registrering af de personer, der er beskæftiget i virksomheden, vil pålægget kunne forlænges, så pålægget først udløber 12 måneder efter seneste kontrolbesøg. Hvis der ved et kontrolbesøg efter udløbet af 12-måneders-perioden fortsat konstateres manglende registreringer af de beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny pålægges at føre logbog i en 12-måneders-periode.

Et pålæg om at føre logbog vil kunne ophæves før udløbet af de 12 måneder, hvis det ved en opfølgende kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for evt. ansættelsesforhold og indberetter oplysninger om de ansatte i overensstemmelse med de gældende regler herom, eller hvis der i øvrigt er grundlag herfor.

At der skal være udarbejdet sædvanlig dokumentation for et ansættelsesforhold betyder bl.a., at virksomheden skal bogføre udbetaling af eller godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, herunder de beløb, der er indeholdt på grundlag af skattekort m.v.

En ophævelse af et pålæg skal gives skriftligt, og ophævelsen skal noteres i logbogen. En afgørelse om pålæg om at føre logbog er som nævnt rettet mod arbejdsgiveren (virksomhedsejeren). Pålægget bortfalder således, hvis virksomheden ophører, bortforpagtes eller ved overdragelse af virksomheden, hvor ledelsen reelt skiftes ud.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 8 vil registreringen i den digitale logbog skulle ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der registreres en række nærmere angivne oplysninger i logbogen.

Det foreslås således i bestemmelsens stk. 8, nr. 1, at der vil skulle ske registrering af dato.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 8, nr. 2, vil der skulle ske registrering af den beskæftigedes navn.

Logbogen vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 8, nr. 3, tillige skulle indeholde oplysning om det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.

Endelig vil der efter den foreslåede bestemmelsens stk. 8, nr. 4, skulle ske registrering af start- og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indberettes til indkomstregisteret, svarer til de oplysninger, der skal registreres efter gældende ret, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Det foreslås, at der sker lovfæstelse af de oplysninger, der skal registreres i den digitale logbog. Der er ikke med lovfæstelsen tiltænkt ændringer i de oplysninger, der skal fremgå af logbogen.

Forslaget om, at oplysningerne, der skal registreres i den digitale logbog, skal indberettes til indkomstregisteret, skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen som dataansvarlig og STAR og kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til varetagelse af den enkelte myndigheds opgaver – f.eks. skattekontrol og kontrol af socialt bedrageri – har særskilt hjemmel til at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret.

Erfaringsmæssigt bliver virksomheder, der pålægges at føre en daglig logbog over beskæftigede, mere regelefterlevende. Logbøgerne er dermed med til at begrænse brugen af sort arbejdskraft og socialt bedrageri.

Begrundelsen for, at det foreslås, at logbogen gøres digital, er, at logbogen derved kan udbredes til flere brancher end tilfældet er i dag, og at en digitalisering af logbogen vil kunne øge myndighedssamarbejdet. En digitalisering af logbogen vurderes derudover at ville kunne effektivisere kommunernes kontrol, da kommunerne – i forbindelse med en opfølgende kontrol af om logbogen føres som påbudt – ikke længere behøver at møde op på de enkelte arbejdspladser for at kontrollere, om den fysiske logbog er opdateret. Ved et opslag i den digitale logbog vil det hurtigt og effektivt kunne konstateres, om den pågældende virksomhed efterlever pålægget, eller om virksomheden skal udtages til nærmere kontrol igen.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunerne vil kunne kontrollere, om et pålæg om at benytte logbog opfyldes, uden at der vil skulle gennemføres et nyt fysisk kontrolbesøg i virksomheden. Den foreslåede digitalisering af logbogen betyder, at de nævnte myndigheder vil kunne tilgå registreringerne i logbogen ved opslag i indkomstregisteret.

Derudover betyder forslaget, at et pålæg om at benytte logbog mere effektivt vil kunne effektueres over for virksomheder med flere driftssteder eller ofte skiftende arbejdspladser, hvilket f.eks. gør sig gældende for vognmænd og i rengøringsbranchen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, nr. 1, om digitalisering af logbogen indebærer behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person‌op‌lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Ved administrationen af bestemmelsen skal forordningens regler overholdes, jf. lovforslagets afsnit 2.5.

Efter § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har kommunen til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen kan iværksætte virksomhedsforsøg som led i en generel kontrol, og kan herudover gennemføre virksomhedskontrol, der er udløst af en formodning om, at en enkelt person ikke har oplyst om arbejde, for eksempel via en anmeldelse fra en borger. Uanset baggrunden for at kommunen foretager en virksomhedskontrol, skal kontrollen gennemføres efter retningslinjerne i Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 til retssikkerhedsloven. Kommunen kan således ikke udvælge en bestemt ansat eller en bestemt gruppe ansatte ved et kontrolbesøg i en virksomhed, men skal gennemføre virksomhedskontrollen for alle ansatte på virksomheden eller i den afdeling af virksomheden, hvor kontrolbesøget gennemføres.

Kommunen kan foretage kontrolbesøg på virksomheder, som er beliggende i kommunen. Kommunen kan endvidere gennemføre kontrolbesøg på virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage kontrollen i private hjem.

Kommunens kontrol efter gældende regler omfatter også borgere, der modtager en række af de ydelser, der fremover foreslås udbetalt af Udbetaling Danmark, for eksempel social pension og boligstøtte, der er indtægtsregulerede ydelser.

Da det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark varetager udgående kontrolopgaver i virksomheder, da kontrolopgaver har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, foreslås det,

at kommunerne i forbindelse med kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, beholder kompetencen til at foretage kontrol af borgere, der fremover modtager ydelser fra Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor præciseret i lovteksten, at kommunens kontrol fremover også vil omfatte borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark. Kommunen vil således kunne fortsætte med at foretage virksomhedskontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forhold til borgere, der modtager social pension eller boligstøtte, som reguleres på baggrund af indtægtsoplysninger fra borgeren. Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at der ikke er tiltænkt en indskrænkning af kommunernes mulighed for virksomhedsbesøg i forhold til i dag.

Det foreslås i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark kan anmode kommunen om at oplyse sager på Udbetaling Danmarks sagsområde efter forslaget til § 11. Kommunen kan ved en sådan anmodning vælge at foretage kontrolbesøg i en virksomhed efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved. Der henvises til afsnit 2.8.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Hvis kommunen i forbindelse med en virksomhedskontrol undersøger borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, og der ved undersøgelsen fremkommer oplysninger, der har betydning for Udbetaling Danmarks sagsbehandling, skal kommunen videregive oplysningerne uden samtykke fra borgeren efter forslaget til § 9 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvis det er nødvendigt i forbindelse med Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse for at gøre et retskrav gældende, herunder til brug for kontrol. Der vil endvidere kun blive videregivet nødvendige oplysninger. Videregivelse af oplysninger efter § 9 fra en forvaltning i kommunen i forbindelse med oplysninger, der fremkommer i forbindelse med virksomhedskontrol i kommunen, svarer således til den videregivelse, der ligger inden for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Ved vurderingen af, om oplysningen er relevant og nødvendig at videregive til Udbetaling Danmark, har kommunen adgang til oplysninger om, hvilke kontante ydelser og kontante tilskud borgeren har modtaget fra Udbetaling Danmark de seneste tre måneder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der er ikke tilsigtet ændringer i kommunens muligheder for at foretage kontrol ud over kommunegrænserne, end hvad der følger af den gældende bestemmelse. Udgangspunktet vil således fortsat være, at kommunen kan undersøge borgere i virksomheder inden for egen kommunegrænse, og at kontrol i virksomheder i andre kommuner skal ske efter forudgående aftale med den relevante kommune. Vedrører anmodningen om at overtage oplysningen af en sag en ydelse, der kan være modtage med urette og mod bedre vidende af en borger, der bor i kommunen, og borgeren formodes at have uoplyst indtægt fra en virksomhed i en anden kommune, kan kommunen således efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er fysisk placeret, undersøge forholdende generelt i den virksomhed, hvor borgeren formodes at være i beskæftigelse.

Efter de gældende regler i § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunerne alene foretage kontrolbesøg i virksomheder som stikprøvekontrol, og kontrollen har ikke kunnet anvendes til at oplyse konkrete sager, fx en konkret tilbagebetalingssag.

Adgangen til at foretage kontrol er begrænset til lokaler m.v., der benyttes af virksomheden og til arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Virksomhedens lokaler skal forstås meget bogstaveligt, dog således at en virksomhed ikke kan påberåbes sig, at lønsedler og lignende er placeret i hjemmet.

Med forslaget til § 12 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at kontrollen kan foregå som generel kontrol, herunder stikprøvekontrol eller som kontrol i en enkelt sag for at kontrollere, om der er sket fejl i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Dette kan fx være i forbindelse med en enkeltsag, hvor kommunen har en formodning om, at borgeren modtager ydelser samtidig med, at pågældende har arbejde. Kommunen kan i denne situation foretage kontrolbesøg i virksomheden for at konstatere, om borgeren arbejder på virksomheden.

Det samme vil gøre sig gældende, hvis kommunen har en formodning om, at der i en virksomhed er flere ansatte, som ikke har oplyst om arbejde samtidig med, at de modtager ydelser. Formodningen kan fx opstå på baggrund af en henvendelse fra en anden borger. Kommunen kan i denne situation foretage kontrolbesøg i virksomheden. Hvis det konstateres, at flere ydelsesmodtagere fra egen eller andre kommuner har arbejde i virksomheden, kan oplysningerne indgå i kommunens sager vedrørende egne borgere. Kommunen kan samtidig give de andre kommuner oplysning om, at der er antruffet personer, som modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser, i forbindelse med den pågældende virksomhedskontrol.

Anvendelsesområdet for kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er sager, der behandles efter denne lov. Kontrollen er således rettet mod borgeren for at kontrollere de oplysninger om løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Når kommunen gennemfører kontrolbesøg i en virksomhed, skal kommunen uanset årsagen til, at der gennemføres kontrolbesøg i den konkrete virksomhed, foretage kontrollen på samme måde som efter de gældende regler.

Med forslaget til § 12 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at kommunen kan foretage kontrol med virksomheder, som ligger i kommunen. Forslaget er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det er den kommune, som virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen.

Med forslaget til § 12 a, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at kommunerne også får mulighed for at foretage kontrol med virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, som virksomheden ligger i. Baggrunden for, at et kontrolbesøg i en virksomhed, som ikke ligger i den kontrollerende kommune, skal aftales med den berørte kommune, er, at undgå at virksomheder bliver udsat for, at flere kommuner i tæt tidsmæssig sammenhæng foretager kontrolbesøg på samme virksomhed. Den berørte kommune vil være vidende om, hvorvidt andre kommuner planlægger kontrolbesøg eller umiddelbart forinden har foretaget kontrolbesøg i en virksomhed og kan derfor oplyse dette til den kommune, der ønsker at foretage kontrolbesøg i virksomheden. Kommunen, der ønsker at foretage kontrolbesøget, vil i denne situation være afskåret fra at gennemføre kontrolbesøget her og nu, men kan på et senere tidspunkt indgå aftale med den berørte kommune om at gennemføre et kontrolbesøg i virksomheden. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en kommunes kontrolbesøg kan gennemføres. I vurderingen skal det afvejes, om hensynet til den konkrete virksomhed vejer tungere end kontrolkommunens formål med at gennemføre kontrolbesøget. Samtidig forudsættes det, at hvis en eller flere kommuner umiddelbart inden har foretaget kontrolbesøg i virksomheden, har disse kommuner videregivet oplysninger til kontrolkommunen om kommunens borgere.

Foretages kontrollen i samarbejde med andre myndigheder, fx Pensionsstyrelsen (tidligere Arbejdsdirektoratet), skal de respektive myndigheder hver især følge hjemlen i deres egen lovgivning.

Hvis en kommune under et virksomhedsbesøg bliver opmærksom på borgere fra andre kommuner, har kontrolkommunen, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 12 a, stk. 8, mulighed for at undersøge forholdene vedrørende borgerne fra den anden kommune. Den undersøgelse, som den kontrollerende kommune foretager af en anden kommunes borger, er en indhentelse af oplysninger om de forhold, der er nævnt i den gældende § 12 a, stk. 8, (navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn – og ansættelsesvilkår, samt om borgeren aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser). Baggrunden for indhentelse er, at borgeren fra den anden kommune befinder sig på den virksomhed, hvor der foretages kontrolbesøg, og derfor mødes af den kontrollerende kommune i den forbindelse.

Kontrolkommunen kan herefter – som det allerede gælder i dag – underrette opholdskommunen om resultatet af kontrollen i forhold til opholdskommunens borgere. Det anbefales, at der kommunerne imellem indgås aftaler om, at kontrolkommunen undersøger ansættelsesforholdene for andre kommuners borgere ved kontrolbesøg i virksomheder. Det anbefales også, at det aftales, at kontrolkommunen underretter opholdskommunen, hvis kontrolkommunen under et kontrolbesøg møder – og undersøger forhold vedrørende – borgere fra andre kommuner, der ikke har oplyst kommunen om ansættelsen i virksomheden. I forhold til samarbejdet, skal kommunerne være opmærksomme på, at udveksling af oplysninger skal ske inden for rammerne af forvaltningsloven og persondataloven.

Oplysningerne om navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesforhold samt om en person modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser er almindelig fortrolige eller ikke fortrolige oplysninger, som er omfattet af persondatalovens § 6. Udgangspunktet er derfor, at oplysningerne kan videregives til personens opholdskommune efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. De nævnte oplysninger kan skifte karakter fra almindelig fortrolige eller ikke fortrolige oplysninger til særligt fortrolige oplysninger, hvis kontrolkommunen i forbindelse med kontrolbesøget får formodning om, at personen har modtaget sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser med urette. Hvis dette sker, vil oplysningerne være omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. Oplysningerne vil herefter kun kunne videregives, hvis betingelserne i § 8, stk. 3, er opfyldt.

I forhold til indhentelse og videregivelse af oplysningerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 12 a, stk. 8, er kontrolkommunen dataansvarlig. Kontrolkommunen skal derfor være opmærksom på, om oplysningerne kan videregives inden for rammerne af persondataloven og forvaltningsloven.

Kontrolkommunen behandler og træffer alene afgørelser i sager om kontrolkommunens egne borgere. Når kontrolkommunen har videregivet oplysninger til andre kommuner om deres borgere, som er blevet omfattet af kontrollen, foretager kontrolkommunen sig ikke yderligere overfor disse borgere.

Når kontrolkommunen har videregivet oplysningerne til borgerens opholdskommune, skal kontrolkommunen sikre sig, at oplysningerne ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Der kan kun foretages kontrol af borgerens løn- og ansættelsesforhold efter § 12 a, hvis borgerens sag behandles eller er behandlet efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdes regler, herunder hvis borgeren modtager en ydelse, som beregnes på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter. Anvendelsesområdet for retssikkerhedsloven eller dele heraf fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1635 af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1. Anvendelsesområdet for kontrol er 1) lov om social pension, 2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 3) lov om individuel boligstøtte, 4) lov om sygedagpenge, 5) lov om ret til orlov og dag-penge ved barsel, 6) lov om aktiv socialpolitik, 7) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 8) lov om fleksydelse, 9) lov om social service, 10) lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 11) lov om delpension, 12) lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 13) lov om seniorjob, 14) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og 15) lov om integration af udlændinge i Danmark. Næsten alle de i retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1 nævnte love er således omfattet, dog er en række love ikke relevante i forbindelse ved kommunernes kontrolbesøg på virksomheder, idet der ikke udbetales ydelser, der er omfattet af det, som kommunerne kan kontrollere ved kontrolbesøg i virksomheder. Der er tale om lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, lov om 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere og kapitel 2 i lov om friboliger.

Når kommunerne foretager tvangsindgreb, herunder kontrolbesøg i virksomheder, skal reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter følges. Hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, skal kommunen iagttage bl.a. bestemmelserne i §§ 9 og 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Om forholdet mellem den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter henvises til pkt. 2.1.5. i de almindelige bemærkninger.

Eftersynet omfatter også selvstændige erhvervsdrivende, herunder også tilfælde hvor ægtefællen er ansat hos den selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis de oplysninger, der er fremkommet ved eftersynet, indgår i en sag, der behandles lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal der partshøres om oplysningerne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Pensionsstyrelsen yder vejledning i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelsen af kontrol.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.1.5.

Efter den gældende § 12 a, kan kommunerne til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler mv., der benyttes af en virksomhed, med henblik på at undersøge om en borger arbejder og samtidig uberettiget modtager sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser.

Med henblik på yderligere at effektivisere kommunernes bekæmpelse af misbrug med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser foreslås det, at kommunernes kontrol også kommer til at omfatte ansatte, som ikke fysisk udfører arbejdet i virksomhedens lokaliteter, men hvor arbejdet foregår på fx byggepladser, under erhvervsmæssig transport eller lignende. Kontrollen kan fortsat ikke ske i private hjem.

Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr. 5 og 6.

Efter den gældende § 12 a, kan kommunerne til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler mv., der benyttes af en virksomhed, med henblik på at undersøge om en borger arbejder og samtidig uberettiget modtager sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser.

Med henblik på yderligere at effektivisere kommunernes bekæmpelse af misbrug med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser foreslås det, at kommunernes kontrol også kommer til at omfatte ansatte, som ikke fysisk udfører arbejdet i virksomhedens lokaliteter, men hvor arbejdet foregår på fx byggepladser, under erhvervsmæssig transport eller lignende. Kontrollen kan fortsat ikke ske i private hjem.

Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr. 5 og 6.

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en »logbog«, fx hvis der på grund af fund i forbindelse med et kontrolbesøg er en konkret mistanke om, at der i virksomheden er ansatte, der samtidig modtager sociale ydelser, og som har tilsidesat deres pligt til at give kommunen oplysning herom.

Forslaget vil give kommunerne mulighed for at kontrollere, hvem der rent faktisk er ansat i en virksomhed, der ikke på anden måde har en opdateret registrering af dens ansatte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 3, der giver Arbejdsdirektoratet mulighed for ved tilsynet med ydelser fra arbejdsløshedskasserne at pålægge arbejdsgivere, der ikke har orden i papirerne, at føre »logbog«.

Efter den gældende § 12 a, stk. 5, kan personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Dette foreslås udvidet til også at omfatte oplysninger om, hvorvidt de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.

Udvidelsen vil give kommunen mulighed for ved et bekræftende svar på stedet at foretage en målrettet vejledningsindsats om pågældendes rettigheder og pligter i forbindelse med modtagelse af ydelser fra kommunen med henblik på at undgå fejludbetalinger. I praksis vil det ikke mindst have relevans, når en ansat fx oplyser, at vedkommende »lige er startet«, »er på prøve« eller lignende.

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har kommunen i forbindelse med tildelingen af ydelsen pligt til skriftligt at oplyse borgeren om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen, fx at borgeren ikke må arbejde og samtidig uberettiget modtage ydelser, samt konsekvenserne af at borgeren ikke opfylder sin oplysningspligt.

Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr. 7.