Pensionsloven

Pensionsloven § 59

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 10 – Administration m.v.

§ 59.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 59

Senere ændringer

ÆndringL 137 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 37LOV nr 285 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Det foreslås, at § 59 ophæves. Bestemmelsens opregning af visse afgørelseskompetencer er en reminiscens fra den tidligere retstilstand, hvor kompetencen til at træffe afgørelse i visse sager tilkom revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og pensionsnævnets kompetenceområde var af systematiske grunde samlet i én bestemmelse.

Da kompetencen til at træffe afgørelse efter pensionslovens regler nu i alle tilfælde tilkommer opholdskommunen, forekommer den gældende opregning af kompetenceregler i lovens kapitel om administration m.v. ikke hensigtsmæssig.

De af de opregnede kompetencer, som foreslås videreført, og som ikke naturligt kan indfortolkes i de materielle bestemmelser, er indskrevet i de relevante bestemmelser eller indsat som nye bestemmelser. Der henvises herved til forslaget til pensionslovens §§ 18 og 20 under forslagets § 1, nr. 5, nr. 26 og nr. 27.

For så vidt angår bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen afgiver vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager, har Personalestyrelsen oplyst, at bestemmelsen ikke længere har indholdsmæssig betydning, og at den derfor kan udelades.

ÆndringL 54 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 21LOV nr 1087 af 13/12/2000 · 13. december 2000

Der er tale om en konsekvensrettelse.

ÆndringL 110 (1998-99) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 1038 af 23/12/1998 · 23. december 1998

Med forslaget ønskes det tydeliggjort, at alle førtidspensionister skal behandles lige - uafhængigt af om pågældendes førtidspension er gjort hvilende eller ej. Det følger således af forslaget, at en hvileperiodes ophør ikke i sig selv giver anledning til, at kommunen skal tage pensionsberettigelsen op til fornyet vurdering.

Førtidspensionen kan efter de gældende regler højst gøres hvilende i 3 år. Med henblik på at støtte førtidspensionisters forsøg på at få og fastholde et arbejde, herunder et evt. fleksjob, foreslås at ophæve denne tidsbegrænsning i pensionsloven. Ved at ophæve tidsbegrænsningen skabes der sikkerhed for, at en førtidspensionist altid har et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis beskæftigelsen ikke kan fastholdes.

Det foreslås endvidere at ophæve den gældende regel, hvorefter kommunalbestyrelsen senest ved hvileperiodens afslutning skal tage sagen op til fornyet vurdering. Det følger således af forslaget, at et evt. ophør med f.eks. et fleksjobtilbud ikke i sig selv skal give anledning til sagens genoptagelse på ophørstidspunktet.

Kommunen kan allerede i dag - når den skønner det relevant i det enkelte tilfælde - fastsætte en frist for genoptagelse af en sag, jf. lovens § 59, stk. 1, nr. 4. Forslaget medfører, at en evt. tidligere fastsat frist fastholdes uafhængigt af, om pensionen er gjort hvilende. Udløber fristen i den periode, hvori pågældende f.eks. har beskæftigelse i et fleksjobtilbud, fastsættes en evt. ny frist på baggrund af en samlet vurdering af sagen.

Udover muligheden for at fastsætte frist for genoptagelse har kommunen en generelt pligt til at holde sig underrettet om pensionistens forhold, dvs. en pligt til at undersøge, om der fortsat er ret til den tilkendte pension.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 59.