Pensionsloven § 56 a
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.
Kapitel 10 – Administration m.v.
§ 56 a.
Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, tidlig pension, varmetillæg, petroleumstillæg, mediecheck, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11.
Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension ved fast bopæl i udlandet, førtidspension ved fast bopæl på Færøerne og i Grønland og opgaver om retten til at modtage folkepension og tidlig pension ved fast bopæl i udlandet.
Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension og seniorpension.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue.
Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrørende seniorpension efter kapitel 3 a.
Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister.
Desuden varetager kommunalbestyrelsen de opgaver vedrørende førtidspension og seniorpension, som ikke er nævnt i stk. 1-3, og opgaver vedrørende seniorpension efter kapitel 3 a, hvis Seniorpensionsenheden anmoder herom, samt opgaver efter §§ 4 og 6 i lov om Seniorpensionsenheden.
Kommunalbestyrelsen i handlekommunen skal, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension.
Kommunalbestyrelsen i handlekommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist overgår til folkepension.
Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne nævnt i 1. og 2. pkt.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Pensionsloven § 56 a
Senere ændringer
ÆndringL 83 (2023-24) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 1769 af 28/12/2023 · 28. december 2023
Det fremgår af § 56 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension, uden at borgeren indgiver ansøgning herom.
Det fremgår af § 56 a, stk. 5, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i retssikkerhedsloven, når en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist overgår til folkepension.
Det foreslås, at »opholdskommunen« i § 56 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres til »handlekommunen«.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
De foreslåede ændringer er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 56 a i lov om social pension.
ÆndringL 21 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 17LOV nr 2190 af 29/12/2020 · 29. december 2020
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen uden ansøgning fra borgeren vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension.
Det foreslås i § 56, stk. 4, 1. pkt., at »Udbetaling Danmark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal vurdere, om personen har ret til hjælp fra kommunen, når enten Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på seniorpension på grund af reglerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Det vil være Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelser om tilkendelse eller afslag på seniorpension, mens Udbetaling Danmark beregner pensionen og træffer afgørelser om procentandelen af fuld pension.
Forslaget betyder, at kommunens pligt til at vurdere, om en person har ret til hjælp fra kommunen, når der er givet afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension vil blive udvidet til også at gælde afgørelser fra Seniorpensionsenheden, ligesom det gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser.
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om social pension skal Udbetaling Danmark give besked til kommunen om personer, der har fået afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension. Bestemmelsen sikrer, at kommunen får besked om, at de skal vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen.
Det foreslås i § 56, stk. 4, 3. pkt., at »Udbetaling Danmark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden bliver forpligtet til at give besked til kommunen, når Seniorpensionsenheden har givet afslag på seniorpension på grund af reglerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld seniorpension. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen får besked, når en personen er omfattet af § 56, stk. 4, 1. og 2. pkt., og kommunen derfor skal vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen.
ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 24LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020
Det følger af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, at Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, mediecheck, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter lovens kapitel 11 (ret til tillæg i medfør af overgangsordninger).
Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension, førtidspension eller seniorpension ved fast bopæl i udlandet, førtidspension ved fast bopæl på Færøerne og i Grønland og opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det bl.a. at indsætte § 26 f som ny bestemmelse i lov om social pension, hvorved Tidlig Pension bliver indført i loven som en ny pensionsordning.
Det foreslås at ændre § 56 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., således at det fremgår, at Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende Tidlig Pension samt opgaver om retten til at modtage Tidlig Pension ved fast bopæl i udlandet.
De foreslåede ændringer vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage administrationen med den foreslåede ordning om ret til Tidlig Pension.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., vil kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, i medfør af lovens § 56 a, stk. 4, uden at borgeren vil skulle indgive ansøgning herom, skulle vurdere om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, hvis Udbetaling Danmark skulle meddele afslag på Tidlig Pension på baggrund af optjeningsreglerne, eller hvis Udbetaling Danmark skulle tilkende ansøger en andel af fuld pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, samt afsnit 2.4.1.3 i de almindelige bemærkninger om optjening af ret til pension.
Hermed sikres det, at personer, der vil blive meddelt afslag på Tidlig Pension på grund af optjeningsreglerne eller vil få tilkendt en brøkpension, automatisk vil få vurderet deres situation.
Med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelsen vil kunne opfylde sine forpligtelser efter reglen, skal Udbetaling Danmark i medfør af bestemmelsen i lovens § 56, stk. 4, 3. pkt., give meddelelse til kommunalbestyrelsen om personer, der har fået afslag på Tidlig Pension på grund af regler om optjening eller er blevet tilkendt en andel af Tidlig Pension.
Det bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter de almindelige optjeningsregler i lovens §§ 5-7 a, og der er ikke tilsigtet en udvidelse af de tilfælde, der forpligter kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til at vurdere ansøgerens situation. De tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en sådan vurdering, og hvor Udbetaling Danmark vil skulle videregive oplysninger om afslag eller tilkendelse af brøkpension, svarer således til gældende ret for de øvrige pensioner.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1.3 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 25LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020

ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 26LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020
Af § 56 a, stk. 4, 2. pkt., fremgår det, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist eller seniorpensionist overgår til folkepension.
Det foreslås i § 56 a, stk. 4, 2. pkt., at tidlige pensionister bliver omfattet af bestemmelsen.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen også vil skulle tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en tidlig pensionist overgår til folkepension.
Der er ikke med den foreslåede ændring tiltænkt ændringer af bestemmelsens indhold i øvrigt. Der er således alene tale om en tilføjelse, som vil betyde, at bestemmelsen også vil komme til at omfatte Tidlig Pension.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 18 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 11LOV nr 1420 af 17/12/2019 · 17. december 2019
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension, varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaver om retten til at medtage en tilkendt førtidspension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at det fremgår, at Udbetaling Danmark også varetager opgaver om retten til at medtage førtidspension ved fast bopæl på Færøerne og i Grønland.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark tager stilling til, om betingelserne for at medtage en tilkendt førtidspension til Færøerne eller Grønland er opfyldt, og at Udbetaling Danmark fortsat vil have kompetence til at beregne og udbetale førtidspensionen, når førtidspensionisten får pension udbetalt ved fast bopæl på Færøerne eller i Grønland.
ÆndringL 36 (2018-19) · bemærkning til § 5, nr. 23LOV nr 1548 af 18/12/2018 · 18. december 2018
Efter de gældende regler, jf. lovens § 56 a, stk. 1, varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende folkepension, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende administration af mediechecken.
ÆndringL 138 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 19LOV nr 442 af 08/05/2018 · 8. maj 2018
Det foreslås, at ordet ”brøkpension” i § 56 a, stk. 4 , 1. pkt. ændres til: ”procentandel af fuld pension”.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om det ændrede optjeningskrav, således at betegnelsen for den optjente ret til pension, ændres fra brøkpension til procentandel af fuld pension.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 56 a.