Pensionsloven § 53
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.
Kapitel 9 – Finansiering og refusion
§ 53.
Handlekommunen har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Pensionsloven § 53
Senere ændringer
ÆndringL 95 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 11, nr. 1LOV nr 754 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
Det fremgår af § 53 i lov om social pension, at opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at i § 53 i lov om social pension ændres ”opholdskommunen” til ”handlekommunen” og ”opholdskommune” til ”handlekommune”.
De foreslåede ændringer vil medføre, at det vil være handlekommunen, der har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune.
De foreslåede ændringer er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 17, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 53 i lov om social pension. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.
ÆndringL 140 (1998-99) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 117 af 02/03/1999 · 2. marts 1999
Konsekvensændring som følge af, at reglerne om mellemkommunal refusion flyttes til retssikkerhedsloven.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 53.