Pensionsloven

Pensionsloven § 48 a

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 a – Månedlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af tidlig pension

§ 48 a.

Tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau), jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark skal forud for udbetaling af tidlig pension nedsætte pensionen med de beregnede beløb efter §§ 32 e-32 k.

Stk. 3.

Tidlig pension kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når den tidlige pensionist er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 48 a

Senere ændringer

ÆndringL 113 (2021-22) · bemærkning til § 4, nr. 5LOV nr 452 af 20/04/2022 · 20. april 2022

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i lov om social pension, at tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau).

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Udbetaling Danmark forud for udbetaling af tidlig pension skal nedsætte pensionen med de beregnede beløb efter §§ 32 e-32 k.

Det foreslås, at der i § 48 a, stk. 1, indsættes efter » (2020-niveau)«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen i stk. 2 er en undtagelse til stk. 1, og at der efter forslaget til det nye § 48 a, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 6, indsættes endnu en undtagelse til stk. 1.

ÆndringL 113 (2021-22) · bemærkning til § 4, nr. 6LOV nr 452 af 20/04/2022 · 20. april 2022

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i lov om social pension, at tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau).

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Udbetaling Danmark forud for udbetaling af tidlig pension skal nedsætte pensionen med de beregnede beløb efter §§ 32 e-32 k.

Det fremgår af § 48 f i lov om social pension, at bestemmelserne i §§ 40, 41 a og 46-48 finder tilsvarende anvendelse for en modtager af tidlig pension.

Det foreslås i et nyt § 48 a, stk. 3, at tidlig pension højst kan udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når den tidlige pensionist er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.

Med tilføjelsen tydeliggøres det, at tidlig pension på lige fod med folkepension, førtidspension og seniorpension skal nedsættes til et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis den tidlige pensionist er omfattet af §§ 46 d eller 46 f.

Udbetaling Danmark vil tilsvarende skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt tidlig pension i 3-årsperioden, hvis den udbetalte pension i denne periode overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget den for meget udbetalte pension mod bedre vidende.

Det fremgår allerede af § 48 f i lov om social pension, at tidlig pension er omfattet af §§ 46 d og 46 f, ligesom der allerede henvises til § 48 a i § 46 g, og der er således ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 48 a.