Pensionsloven § 46 c
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 6 – Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af folkepension, førtidspension og seniorpension
§ 46 c.
En pensionist har ikke ret til pension for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1.
Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.
Udbetaling Danmark skal underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2.
Kommunen skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.
I § 46 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »1. pkt.«: », medmindre § 46 h, stk. 1, finder anvendelse.«
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 46 c.