Pensionsloven § 39 b

Det fremgår af § 39 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt. , at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 29 og 32 a, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Det fremgår af § 39 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt. , at »indtægten« erstattes med »indtægtsgrundlaget«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at det er indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i lovens §§ 29 og 32 a, som efterreguleres. Ændringen har udelukkende til formål at ensrette sproget i loven og medfører ikke materielle ændringer.

Efter gældende regler i § 32 a, stk. 1, og § 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, som anvendes til beregning af varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10.

Efter § 39 b, stk. 1, i loven foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen, herunder førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 39 b, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 39 b, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 39 b, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Det foreslås efter § 39 b at indsætte en ny § 39 c .

Det foreslås som § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, når pensionerne efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg, mediecheck og ældrecheck til folkepensionister ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 39 b.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 1, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt der ikke er indtægt ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget, eksempelvis fordi der i forvejen ses bort fra indtægt ved personligt arbejde, er der således ikke indtægt ved personligt arbejde at fradrage i, og fradraget vil skulle bortfalde. For den personlige tillægsprocent til folkepension vil den foreslåede ændring betyde, at fradrag vil skulle ske efter, at bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 7, på 122.004 kr. (2023) er trukket fra. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde, da der ikke kan ske fradrag i andre indkomster.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 39, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, at § 39 b, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 39 b, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører genoptagelse af efterreguleringen, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter § 39 b, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Efter gældende regler i § 32 a, stk. 1, og § 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, som anvendes til beregning af varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck, på baggrund af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Dette gælder både ved opgørelsen af pensionistens eget indtægtsgrundlag, og opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Dog bortses der fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10.

Efter § 39 b, stk. 1, i loven foretager Udbetaling Danmark en årlig efterregulering af pensionen, herunder førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, for det forudgående kalenderår.

Det fremgår videre af § 39 b, stk. 2 og 3, at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, dog på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Ved efterreguleringen er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Endvidere fremgår det af § 39 b, stk. 6, at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Efter § 39 b, stk. 7, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Det foreslås efter § 39 b at indsætte en ny § 39 c .

Det foreslås som § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, som opgjort efter stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget til beregning af førtidspension (ny ordning), seniorpension og den personlige tillægsprocent til folkepensionister, når pensionerne efterreguleres.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at varmetillæg, mediecheck og ældrecheck til folkepensionister ikke kan risikere at blive sat ned ved efterreguleringen af arbejdsgiverindbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, idet indbetalingerne fremover skal medføre fradrag i den personlige tillægsprocent, som tillæggene nedsættes med. Dette vil ikke gælde for helbredstillægget, da helbredstillægget ikke efterreguleres, jf. § 39 b, stk. 7.

Forslaget vil indebære, at beløbet på de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2. Det vil medføre, at beløbet trækkes fra i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne efter lovens § 39 b.

Oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum skal anvendes i pensionsberegningerne, hvorfor Udbetaling Danmark skal trække de relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen, jf. § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb. Beløbet i det foreslåede 1. pkt. vil derfor være et nettobeløb.

Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at beløbet skal omregnes til bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fradragsberettigede beløb, som foreslås i stk. 1, 1. pkt., vil skulle bruttoficeres, idet fradraget vil skulle gives som et bruttofradrag i et bruttoindtægtsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A vil blive fradraget med bruttoværdien af de samlede indbetalinger.

Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at beløbet efter stk. 1, 1. pkt., ikke skal kunne overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at nettobeløbet efter den foreslåede § 39 c, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne overstige grundbeløbene efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som er nettolofter for de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, før der vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter skattereglerne.

Det foreslås i § 39 c, stk. 3, at fradraget efter stk. 1 skal ske i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet efter stk. 1, det vil sige beløbet svarende til de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som ikke overstiger lofterne i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, divideret med 0,6, ikke må overstige, hvad der i indtægtsgrundlaget er af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil betyde, at fradraget ikke vil kunne blive større, end hvad indbetaleren i løbet af året har haft af indtægt ved personligt arbejde efter den til enhver tid gældende definition, og som med den foreslåede § 1, nr. 2, forventes at blive ændret til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fra d. 1. januar 2025. Såfremt der ikke er indtægt ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget, eksempelvis fordi der i forvejen ses bort fra indtægt ved personligt arbejde, er der således ikke indtægt ved personligt arbejde at fradrage i, og fradraget vil skulle bortfalde. For den personlige tillægsprocent til folkepension vil den foreslåede ændring betyde, at fradrag vil skulle ske efter, at bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde efter § 29, stk. 1, nr. 7, på 122.004 kr. (2023) er trukket fra. Såfremt indtægten ved personligt arbejde i indtægtsgrundlaget er lavere end det bruttoficerede fradrag, vil den overskydende del af fradraget skulle bortfalde, da der ikke kan ske fradrag i andre indkomster.

Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at fradraget efter stk. 1 skal fordeles ligeligt over kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fradraget vil skulle fordeles ligeligt over kalenderåret i forbindelse med efterreguleringen. Det vil betyde, at hvis pensionen er omregnet i løbet af året som følge af ændrede personlige forhold, eller at pensionistens ægtefælle eller samlever dør, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, vil opgørelsesperioden ændres, jf. § 39, stk. 6. Den ligelige fordeling vil betyde, at fradraget skal indgå med en forholdsmæssig andel svarende til længden på opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Såfremt opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, vil fradraget alene skulle indgå med en forholdsmæssigt andel svarende til opgørelsesperioden.

Det foreslås i § 39 c, stk. 5, at § 39 b, stk. 6, ikke finder anvendelse på fradrag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at § 39 b, stk. 6, hvorefter en genoptaget årsopgørelse ikke medfører genoptagelse af efterreguleringen, medmindre årsopgørelsen ændrer sig med mere end 25.000 kr., ikke vil finde anvendelse, såfremt der sker ændringer i oplysningerne om indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum efter en afsluttet efterregulering.

Ændringen vil betyde, at skulle oplysninger om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum ændre sig efter en afsluttet efterregulering efter § 39 b, stk. 1, vil borgeren kunne anmode om genoptagelse af efterreguleringen på ulovbestemt grundlag. Beløbets størrelse har ikke betydning for retten til genoptagelse.

Med lovforslaget vil der ikke ændres på reglerne om efterregulering i tilfælde af manglende årsopgørelser. Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der således ikke ske efterregulering af pensionen. Det vil betyde, at det foreslåede fradrag vil bortfalde. Hvis pensionisten var gift eller samlevende med en anden pensionist, vil det ligeledes betyde, at der ikke vil ske efterregulering af den del af pensionen, som blev beregnet efter reglerne for gifte eller samlevende. I et sådant tilfælde vil en efterlevendes fradrag derfor ikke få betydning.

Det fremgår af § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efter § 39 b, stk. 4, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Efter § 39 b, stk. 1, 2. pkt., sker efterreguleringen på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Efter § 39 b, stk. 1, 3. pkt., genoptages afgørelse om efterregulering ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 4 i § 39 b, stk. 1, ændres til en henvisning til stk. 7.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42, som medfører, at stk. 4 bliver til stk. 7.

Herudover foreslås det at ophæve 2. og 3. pkt. i § 39 b, stk. 1 .

Forslaget er en konsekvens af, at reglen i § 39 b, stk. 1, 2. pkt., om at efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, foreslås videreført i § 39 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, samt at reglen i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, foreslås at blive videreført i § 39 b, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 43. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 42 og 43.

Efter gældende regel i § 39 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt.

Det følger af § 39 b, stk. 5, at hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark. Det følger af § 39 b, stk. 4, at helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke efterreguleres.

I praksis efterreguleres pensionen på grundlag af indtægten opgjort efter indtægtsgrundlagene i §§ 27, 29 og 32 a. I praksis opgøres indtægten endeligt på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret sker på grundlag af den endelige opgørelse af indtægtsgrundlaget. Den endeligt fastsatte pension for kalenderåret sammenholdes med den pension, der har været fastsat i løbet af året på grundlag af den foreløbigt opgjorte indtægt efter §§ 27, 29 og 32 a.

Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet til folkepensionister opgøres efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Efter § 29 opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1.

Det følger af § 31, stk. 3, at varmetillæg og helbredstillæg nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, som beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.

Efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, opgøres indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det følger af §§ 27, 29 og 32 a, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned eller det år, som de skattemæssigt henføres til. Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderår.

Pensionsudbetalingen, dvs. den månedlige udbetaling, er afgørende for, om opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er et helt kalenderår eller en del af et kalenderår. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden, pensionen udbetales fra, på baggrund af den pågældende beregning, til kalenderårets udgang. Opgørelsesperioden er et helt kalenderår, når pensionen regnes fra kalenderårets start den 1. januar. Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, når pensionen regnes fra et senere tidspunkt end den 1. januar, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året, når pensionsudbetalingen genoptages i løbet af året, eller når pensionen har været omregnet i løbet af året f.eks. som følge af en ændring af de personlige forhold eller på grund af ægtefællens eller samleverens dødsfald. Er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget kortere end kalenderåret, anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved fastsættelse af pensionen, jf. § 49, stk. 6. Har en folkepensionist kun modtaget folkepension en del af året, reduceres det maksimale bundfradrag forholdsmæssigt, jf. § 29, stk. 1, nr. 7. Hvis en pensionist i løbet af året modtager pension i henhold til flere indtægtsgrundlag, fastlægges opgørelsesperioden for det enkelte indtægtsgrundlag hver for sig.

Når den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret skal ske ved efterreguleringen, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget som udgangspunkt den samme, som har været lagt til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling.

Har pensionen i løbet af året været omregnet som følge af en ændring af de personlige forhold eller pensionistens ægtefælles eller samlevers død, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 eller 3, vil efterreguleringen af pensionen skulle ske på baggrund af flere opgørelsesperioder i forhold til det pågældende indtægtsgrundlag (§§ 29 eller 32 a). Ved efterregulering af pension udbetalt for perioden før omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra på baggrund af den pågældende beregning, til kalenderårets udgang. Ved efterregulering af pensionen udbetalt for perioden efter omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er omregnet med virkning fra, til kalenderårets udgang.

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget vil efter omregning være kortere end kalenderåret. Ved fastsættelse af pensionen anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 6. For perioden efter omregning nedsættes det bundfradrag, pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, med det anvendte bundfradrag, dvs. den del af bundfradraget, der er anvendt i perioden før omregning. Bundfradraget kan dog ikke nedsættes til et beløb der er lavere end det forholdsmæssige bundfradrag.

Folkepensionens grundbeløb omregnes ikke i løbet af året, hvis der sker en ændring af de personlige forhold, fordi ændringen ikke har betydning for grundbeløbets størrelse. Der sker dermed heller ikke en ændring af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter § 27. Ifølge praksis sker der derimod omregning af både grundbeløb og pensionstillæg, når en pensionists ægtefælle eller samlever dør.

Er pensionen ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold, m.v., er opgørelsesperioden ved efterregulering den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt pensionen er udbetalt fra, til kalenderårets udgang.

Foreligger der ikke en årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør, vil der ikke ske en efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle eller samlever der er pensionist, skal der ske efterregulering af perioden eller de perioder, hvor den pågældende ikke var gift eller samlevende med den afdøde.

Det foreslås i § 39 b at indsætte tre nye stykker efter stykke 1.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt., at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a, jf. dog stk. 3

Det præciseres herved, at den beregning af pensionen, der foretages ved efterreguleringen, vil skulle opgøres efter indtægtsgrundlaget i §§ 29 og 32 a, ligesom tilfældet er for beregningen, der ligger til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling. Her sker beregningen dog ikke længere på baggrund af indtægterne fra forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, men i stedet på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Dog bortset fra indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, hertil anvendes oplysninger fra borgeren.

Præciseringen skal samtidig ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 27, da grundbeløbet til folkepensionister fremover ikke vil skulle være indtægtsafhængigt og dermed ikke vil skulle efterreguleres, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Det foreslås i 2. pkt., at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen er udbetalt på baggrund af.

Det præciseres hermed, at opgørelsesperioden ved efterreguleringen skal være den samme, som har været lagt til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling.

Bestemmelsen vil navnlig have betydning i sager, hvor pensionen er omregnet i løbet af året som følge af en ændring af de personlige forhold eller en ægtefælles eller samlevers død, eller hvor pensionen er ophørt i løbet af året. Pensionen, som er udbetalt i perioden før omregningen eller ophøret, er beregnet på grundlag af en opgørelsesperiode, der strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra – på grundlag af den pågældende beregning – til kalenderårets udgang. Når den endelige pension for året vil skulle beregnes ved efterreguleringen, vil pensionen i perioden før omregningen eller ophøret skulle beregnes på grundlag af en opgørelsesperiode, dvs. indkomst for perioden og med anvendelse af samme pensions- og fradragsbeløb, som har været anvendt ved beregningen for perioden. Opgørelsesperioden vil dermed være længere end den periode, der er udbetalt pension i på grundlag af den pågældende beregning.

Bestemmelsen har den virkning, at der vil skulle efterbetales eller tilbagebetales pension, såfremt indkomsten i opgørelsesperioden viser sig at være lavere eller højere end forudsat ved beregningen i løbet af året.

Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at efterreguleringen sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i § 39 b, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 41. Bestemmelsen foreslås rykket af ordensmæssige hensyn.

Efter bestemmelsen efterreguleres pensionen på grundlag af de endelige indkomster for året, som følger af den skattemæssige årsopgørelse. Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, vil det være nødvendigt at efterregulere pensionen på grundlag af oplysninger fra både årsopgørelsen og indkomstregisteret.

Foreligger der ikke en årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør, vil der ikke ske efterregulering af pensionen. Er en efterlevendes pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles eller samlevers indkomst, vil der ikke ske efterregulering af de dele af pensionen, som er beregnet på grundlag af parrets samlede indkomst, når der ikke foreligger en årsopgørelse for den afdøde. Pensionen beregnet på grundlag af § 29 om pensionstillæg m.v. og § 32 a om førtidspension og seniorpension vil dermed ikke blive efterreguleret for den efterlevende for perioden før omregningen som følge af ægtefællens eller samleverens død.

Det foreslås i § 39 b, stk. 4 , at når pensionen er omregnet i løbet af året som følge af en samlivsophævelse, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der i efterreguleringen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst fra indkomstregisteret fra perioden efter omregning.

Baggrunden for forslaget er, at der efter gældende regler vil kunne opstå et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen grundet pensionistens tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomster i perioden efter skilsmissen eller samlivsophævelsen.

Forslaget vil medføre, at når pensionen for perioden før omregningen opgøres på baggrund af opgørelsesperioden, der strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra til kalenderårets udgang, vil der skulle bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst for den del af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget, hvor pensionisten ikke er gift eller samlevende.

Forslaget vil endvidere indebære, at der ikke vil opstå tilbagebetalingskrav ved efterreguleringen alene som følge af en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter samlivsophævelsen.

Forslaget omfatter alene personlig indkomst, som fremgår af indkomstregistret, f.eks. udbetalinger af private pensionsindtægter, som er udbetalt efter en samlivsophævelse.

Forslaget omfatter ikke kapital- og aktieindkomst samt personlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, da disse indkomster altid bliver fordelt forholdsmæssigt henover året, uanset hvornår de er optjent. En tidligere ægtefælle eller samlevers kapital- og aktieindkomster samt personlige indkomst, der ikke skattemæssigt kan henføres til en specifik periode, og som derfor fordeles forholdsmæssigt hen over året, vil derfor stadig kunne påvirke efterreguleringen af pensionistens pension for perioden før samlivsophævelsen.

Forslaget omfatter udelukkende en tidligere ægtefælle eller samlever. Det betyder, at hvis parret inden for samme kalenderår på ny bliver gift eller samlevende igen, vil der ikke længere skulle bortses fra ægtefællen eller samleverens personlige indkomst. Der vil dog fortsat skulle bortses fra indkomsten i den periode, hvor parret ikke har været samlevende.

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i efterreguleringen og ikke i den løbende beregning af pensionen. En pensionist vil således ikke i løbet af kalenderåret kunne anmode om, at der bortses fra indkomsten efter samlivsophævelse.

Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil skulle betale pension tilbage, fordi pensionisten egen indkomst eller den tidligere ægtefælle eller samlevers indkomst for perioden før samlivsophævelsen viser sig at være højere end forudsat ved beregningen i løbet af året. Det vil fortsat være oplysningerne fra pensionistens årsopgørelse, som pensionen skal efterreguleres på grundlag af.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 39 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om social pension genoptages afgørelse om efterregulering af pensionen ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Efter § 39 b, stk. 3, kan afgørelse om efterregulering genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Det foreslås, at reglen i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., indsættes som 1. pkt. i den gældende § 39 b, stk. 3, der bliver stk. 6.

Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 41. Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den gældende retsstilling eller administration af reglen.

Efter § 39 b, stk. 5, i lov om social pension efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension, hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.

Det følger af stk. 6, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Det foreslås, at § 39 b, stk. 5 , der bliver stk. 8, ændres, så bestemmelsen henviser til stk. 9 i stedet for stk. 6, samt at ændre henvisningen i § 39 b, stk. 6 , der bliver stk. 9, fra stk. 5 til stk. 8.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, som indebærer, at stk. 5 og 6 bliver til stk. 8 og 9.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt en ændring af den gældende retsstilling.