Pensionsloven § 32 e
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.
Kapitel 4 b – Beregning af tidlig pension · Nedsættelse af tidlig pension for arbejdsindtægter m.v.
§ 32 e.
Pensionistens indtægter ved personligt arbejde medfører nedsættelse af tidlig pension med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 24.000 kr. inkl.
arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) pr. år.
Nedsættelsen for lønindkomst foretages på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister.
Nedsættelsen for indtægter ved drift af selvstændig virksomhed foretages på baggrund af forskudsopgørelsen til told- og skatteforvaltningen af den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed.
Den forventede årlige indtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.
Når indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed ikke fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen, skal pensionisten selv oplyse disse indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter i EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien, jf. stk. 2.
Det beregnede beløb, som tidlig pension skal nedsættes med hver måned efter stk. 2 og 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Beløbsgrænsen i stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage tidlig pension, og i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage folkepension.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Pensionsloven § 32 e
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 32 e.