Pensionsloven

Pensionsloven § 26t

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 3 b – Tidlig pension · Overgang til tidlig pension

§ 26 t.

Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, oplyse personen om tidspunktet for overgang til tidlig pension og om værdien af pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32 i.

Udbetaling Danmark anmoder samtidig personen om at bekræfte tidspunktet for overgang til tidlig pension og indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i det omfang dette ikke fremgår af offentlige systemer og registre.

Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om ret til tidlig pension, mindre end 3 måneder før at personen kan overgå til tidlig pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen.

Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på tidlig pension, når der ikke er dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i offentlige systemer eller registre og personen heller ikke fremlægger dokumentation for tilknytningen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 26t

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 26t.