Pensionsloven § 26 e
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.
Kapitel 3 a – Seniorpension
§ 26 e.
Seniorpension kan ikke frakendes uden pensionistens samtykke.
Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Pensionsloven § 26 e
Senere ændringer
ÆndringL 21 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 11LOV nr 2190 af 29/12/2020 · 29. december 2020
Efter gældende § 26 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At gøre pensionen hvilende betyder, at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for at sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension på ny.
Det foreslås i § 26 e, stk. 2, at ændre »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at kompetencen til at træffe afgørelser om, at seniorpension skal være hvilende bliver overdraget til Seniorpensionsenheden, og at det herefter vil være Seniorpensionsenheden, der vil skulle træffe afgørelser om hvilende seniorpension. Betingelserne for hvilende pension vil være uændret.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 26 e.