Pensionsloven

Pensionsloven § 18

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 3 – Førtidspension

§ 18.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2, og § 18 a.

Stk. 2.

Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

  1. 1)

    sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller

  2. 2)

    personen er terminalt syg.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1750 af 29/12/2025 (8, nr. 4)

§ 18, stk. 2, affattes således:

Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator, jf. § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det gælder dog ikke i sager, der er omfattet af § 17, stk. 2, 1. pkt., hvor kommunen har vurderet, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller hvis personen er terminalt syg.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 18.

Pensionsloven § 18 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk