Sag om, hvorvidt sagsøgte har en tilbagebetalingsforpligtelse overfor sin datter, fordi han uretmæssigt har overført beløb fra hendes konto, samt spørgsmålet om ejerskab til andelene i en interessentvirksomhed, herunder om overdragelsen af andelene fra sagsøgte til datteren er ugyldig
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte har en tilba-gebetalingsforpligtelse overfor sin datter, Barn, fordi han uret-mæssigt har overført beløb fra Barns konto. Sagen vedrører desuden spørgsmålet om ejerskab til andelene i Virksomhed I/S, herunder om overdragelsen af andelene fra Sagsøgte til Barn er ugyldig. Sagen er anlagt af Sagsøger som værge for Barn den 6. juli 2018 med et påstandsbeløb på 31.500 kr. Påstanden er den 10. au-gust 2018 hævet til 35.500 kr., den 15. april 2019 hævet til 41.010,28 kr., og den 11. september 2019 hævet til 65.648,61 kr. Sagsøger, som værge for Barn, har under hovedforhandlingen nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte skal betale 65.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 31.500 fra 2 den 6. juni 2018 til den 9. august 2018, af kr. 35.550 fra den 10. august 2018 til den 14. april 2019, af kr. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 9. september 2019 og af kr. 65.000 fra den 10. september 2019 og indtil betaling sker. Overfor Sagsøgtes, selvstændige påstand har Sagsøger som værge for Barn nedl …