Arbejdsløshedsforsikringsloven § 90 b

Efter § 90 b, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er a-kassernes adgang til Det Centrale personregister, jf. stk. 3, nr. 2 og stk. 4, underlagt Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverencer til private.

Det foreslås i § 90 b, stk. 5, der bliver stk. 4, at henvisningen til stk. 4 udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at § 90 b, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Efter § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har a-kasserne, i det omfang det er nødvendig til brug for opgørelse af opholdskravet i § 53 a, stk. 1 og 4, efter forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år. A-kasserne har ligeledes adgang til oplysningerne om en person, der ønsker at blive medlem af a-kassen, når personen har givet forudgående samtykke.

Det foreslås, at § 90 b, stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at a-kasserne fremadrettet ikke vil skulle have adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de sidste 12 år, samt for perioden fra et medlem blev født til medlemmet fyldte 18 år for at vurdere, om disse personer opfylder opholdskrav for ret til dagpenge. Forslaget betyder videre, at a-kasserne fremadrettet i disse situationer heller ikke vil skulle have adgang til disse oplysninger om en person, der ønsker at blive medlem af en kasse, selvom personen har givet forudgående samtykke til det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.3. i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger i forhold til muligheden for genopretning af medlemskabet af en a-kasse.

Efter § 90 b, stk. 6, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan oplysninger som nævnt i stk. 3 og 4 indhentes for a-kassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.

Det foreslås i § 90 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til stk. 4 udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at § 90 b, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Administrationen af forsikringssystemet skal efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.

Efter de gældende regler i § 90, stk. 3, nr. 2, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke, adgang til oplysninger om beskyttede, aktuelle navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn, i CPR.

Efter gældende regler i CPR-loven har arbejdsløshedskasserne adgang til oplysninger om aktuelle, ubeskyttede adresser m.v. i CPR om egne medlemmer.

Arbejdsløshedskasserne har ikke adgang til historiske adresseoplysninger, herunder beskyttede adresser, som vil være en forudsætning for at vurdere opholdskravet.

Det foreslås derfor i § 90 b, stk. 4 , at arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1, efter forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, har adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til oplysningerne i 1. pkt. om en person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har givet forudgående samtykke til det. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen skal kunne yde en individuel vejledning med henblik på, at et potentielt medlem skal kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt at blive medlem af en arbejdsløshedskasse.

De pågældende oplysninger er almindelige personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen, og det vurderes, at udvidelsen af adgangen for arbejdsløshedskasserne til – efter samtykke – at behandle oplysninger fra CPR til også at omfatte oplysninger om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år er sagligt begrundet som led i arbejdsløshedskassernes administration af ordningen. Arbejdsløshedskassen skal lægge oplysningerne uprøvet til grund for opgørelsen af, om opholdskravet er opfyldt. Oplysningerne er dermed nødvendige for, at arbejdsløshedskasserne kan afgøre, om et medlem opfylder opholdskravet og opfylder denne betingelse for ret til dagpenge. Hjemlen afgrænses til indhentning af oplysninger om bopælsregistrering i CPR i de seneste 8 år, som er den maksimale tidsgrænse for opholdskravet.

En adgang for arbejdsløshedskasserne til efter samtykke elektronisk at kunne indhente disse oplysninger giver mulighed for en automatiseret og smidig understøttelse af sagsbehandlingen.

Arbejdsløshedskasserne kan efter de gældende regler, jf. § 90 b, stk. 5, benytte oplysninger indhentet fra blandt andet CPR til registersamkøring i kontroløjemed, og oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse. Dette vil fremover også gælde for CPR- oplysninger om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år på medlemmer og personer, der ønsker at blive medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen af oplysninger om historiske og aktuelle adresseforhold vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 7.1.

Der er i § 4 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet - i medfør af § 45, stk. 1 og stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. - fastsat regler om, at der kan udveksles oplysninger mellem blandt andet arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesministeriet med tilhørende styrelser og Det Centrale Personregister. Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., indeholder en række oplysninger fra CPR, herunder adresseforhold. Hvis arbejdsløshedskasserne henter oplysninger omfattet af den foreslåede § 90 b, stk. 4, i det fælles datagrundlag, kan det efter forslaget kun ske efter forudgående samtykke fra medlemmet eller den person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskasserne anvender efter gældende regler en række oplysninger fra blandt andet det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet i forbindelse med administrationen af dagpengereglerne, herunder i forbindelse med afgørelse af, om medlemmet opfylder kravene for ret til dagpenge i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne vil med den foreslåede bestemmelse efter samtykke kunne indhente oplysninger om historiske adresseforhold direkte i CPR, hvis arbejdsløshedskassen foretrækker dette, eller i det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet. Det vurderes at være en fordel for arbejdsløshedskassernes it-understøttelse af forslaget om opholdskrav, at der er mulighed for at kunne indhente oplysninger om historiske adresseforhold i det fælles datagrundlag og i CPR.

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er arbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister for så vidt angår oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn, jf. stk. 3, nr. 2, underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Det foreslås, at der i § 90 b, stk. 4 , der bliver stk. 5, også henvises til det foreslåede stykke 4 i § 90 b, stk. 4. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt stykke 4 i § 90 b, stk. 4.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år også er underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 5, kan de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Det foreslås, at der i § 90 b, stk. 5 , der bliver stk. 6, også henvises til § 90 b, stk. 4. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt § 90 b, stk. 4.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år for arbejdsløshedskassens tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Derudover kan arbejdsløshedskasserne benytte disse oplysninger til registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 2 , at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan få registeradgang til de samme oplysninger, som arbejdsløshedskasserne har adgang til. Styrelsen er 1. klageinstans for arbejdsløshedskassernes afgørelser, ligesom styrelsen efter lovgivningen udøver tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration og arbejdsløshedskassernes medlemmer. Adgangen til oplysningerne er nødvendig for, at styrelsen kan løse sine opgaver som såvel klageinstans som tilsynsmyndighed.

Det vurderes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e. Der henvises i øvrigt til punkt 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 1, skal administrationen af forsikringssystemet i vides muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 1 , at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at administrationen af forsikringssystemet fremadrettet i videst muligt omfang også skal ske på grundlag af relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og oplysninger om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, 2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og 3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og

adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 83, hvor der i § 90 b, stk. 3, indsættes nye numre 3, 4 og 5, foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 2 , at ordet ”og” udgår. Der er tale om en konsekvensændring.

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang, det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, 2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og 3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og

adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 3 , at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Arbejdsløshedskasserne har allerede i dag adgang til momsoplysninger via Det Fælles Datagrundlag (DFDG), som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 4 , at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indhente relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen til brug for administrationen af lovgivningen. Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne allerede har adgang til oplysninger herom i Det Centrale Virksomhedsregister og dermed også registreringerne på virk.dk.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 5 , at arbejdsløshedskasserne skal have terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Denne adgang bliver først aktuel, når SKATs Generelle Udstillings Løsning, kaldet GUL, er færdigudviklet og stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne. GUL er nærmere beskrevet i pkt. 2.13.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Indtil SKATs GUL løsning kan stilles til rådighed for arbejdsløshedskasserne, vil medlemmet være ansvarlig for at indhente den nødvendige dokumentation for B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er oplyst til indkomstregisteret og om overskud eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen hos SKAT.

Det vurderes, at forslaget om arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger på den beskrevne måde sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.13.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 90 b, stk. 6, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Det foreslås i § 90 b, stk. 6 , at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives adgang til de registre, som er nævnt i § 90 b, stk. 3.

Det betyder, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg får adgang til de nye registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.

Ud over adgangen til de nye registre får Beskæftigelsesudvalget med ændringen yderligere adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Udvalget behandler desuden som 1. instans tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Ved behandlingen af klager over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil oplysninger, som fremgår af alle de nævnte registrere, indgå i sagsbehandlingen.

Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.14.3. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 1 og 2, skal administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og arbejdsløshedskasserne, sidstnævnte dog kun for så vidt angår oplysninger om egne medlemmer, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.

Det foreslås, i lovforslagets § 90 b, stk. 1, at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder oplysninger der fremgår af indkomstregisteret. Den gældende § 90 b, stk. 2 omformuleres i forslagets § 90 b, stk. 2, som følge af forslagets § 90 b, stk. 3, således at stk. 2 kun omfatter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til oplysninger i indkomstregisteret. Arbejdsløshedskassernes adgang til registre fastlægges i forslagets § 90 b, stk. 3-5.

Med ændringerne i forslagets § 90 b, stk. 1 er bestemmelsen bragt i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger om, at administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger.

Lovforslagets § 90, stk. 2, er en videreførelse af gældende ret og er dermed alene af redaktionel karakter.

Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra CPR i dag begrænset til oplysninger om navn og adresse, dog kun såfremt medlemmet ikke har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR efter § 28 i lov om Det Centrale Personregister.

Det foreslås, at der i § 90 b, stk. 3, nr. 2, 1. led, gives lovhjemmel til at arbejdsløshedskasserne gives adgang til nødvendige oplysninger om medlemmers navn og adresse i CPR, uanset om disse er beskyttet efter § 28 i Lov om Det Centrale Personregister, og uden at arbejdsløshedskassen indhenter medlemmets samtykke hertil.

Arbejdsløshedskassernes har til brug for en smidig administration af forsikringssystemet behov for oplysninger fra CPR om beskyttede navne og adresser

Arbejdsløshedskasserne har i dag ikke ret til at få oplysning om medlemmernes statsborgerskab fra CPR.

Det foreslås, at der i § 90 b, stk. 3, nr. 2, 2. led, gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne registeradgang til nødvendige oplysninger om statsborgerskab i CPR. CPR indeholder oplysninger om statsborgerskab, jf. bilag 1, nr. 5, til lov om Det Centrale Personregister.

Det en betingelse for udbetaling af dagpenge i tilfælde af ledighed, at det ledige medlem ikke har retlige hindringer for at kunne påtage sig arbejde. Arbejdsløshedskasserne har inden udbetaling af dagpenge pligt til at kontrollere dette. Arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse indhente oplysning om arbejds- og opholdstilladelse til brug for vurdering af, om et medlem, som er statsborger i et tredjeland, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne oplysning afgives i dag på en tro- og loveerklæring fra medlemmet til arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningen om statsborgerskab for at kunne tilgå oplysninger om opholds- og arbejdstilladelse på Udlændinge Informations Portalen (UIP). UIP er en hjemmeside, der indeholder adgang til en række systemer til udveksling af informationer mellem myndighederne på udlændingeområdet.

Udlændingestyrelsen administrerer UIP, og Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning. Der henvises til Udlændingelovens § 44 a, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. Udlændingelovens § 44 a, stk. 3. Det bemærkes, at arbejdsløshedskassernes adgang til at anvende oplysninger i UIP til kontrol af, om et medlem har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, forudsætter, at arbejdsløshedskassen indgår aftale herom med Udlændingestyrelsen.

Digital kontrol af, om tredjelands udenlandske statsborgere har gyldig arbejds- og opholdstilladelse, forudsætter således, at arbejdsløshedskasserne gives den nødvendige adgang til oplysninger om statsborgerskab fra CPR.

Efter gældende ret har arbejdsløshedskasserne ikke ret til at få oplysning om et medlems slægtsforhold fra CPR.

Det foreslås i § 90 b, stk. 3, nr. 2, 3. led, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne registeradgang til nødvendige oplysninger om slægtsforhold i CPR for så vidt angår et medlems børn.

Med lovforslaget vil medlemmets dagpengesats i visse situationer afhænge af, om medlemmet har forsørgerpligt over for børn. Det gælder for den faste sats til dimittender, satsen til tidligere værnepligtige og satsen til unge under 25 år. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 20.

CPR indeholder oplysninger om slægtsforhold. Med registeradgang til nødvendige oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn vil arbejdsløshedskasserne digitalt kunne få oplysning til brug for vurderingen af, om medlemmet har forsørgerpligt og dermed om et medlem har ret til ydelser som forsørger.

Efter gældende regler er arbejdsløshedskassens adgang til nødvendige oplysninger fra CVR stillet til rådighed for arbejdsløshedskasserne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Adgangen er begrænset til enkeltopslag på medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen har en formodning om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed og derfor muligvis ikke er berettiget til ydelser. Denne procedure er administrativt tung. Hertil kommer, at medlemmet alene i forbindelse med ledighedens indtræden bliver bedt om at angive, om medlemmet driver selvstændig virksomhed. Hvis medlemmet på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet starter drift af selvstændig virksomhed, vil dette kun blive bekendt for arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet af egen drift oplyser herom, f.eks. på dagpengekortet.

Det foreslås, at der i § 90 b, stk. 3, nr. 3, gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne adgang til at foretage registersamkøring mellem arbejdsløshedskassernes medlemmer og oplysninger i CVR. På denne måde vil arbejdsløshedskassen kunne gennemføre regelmæssig kontrol af, om et medlem driver selvstændig virksomhed og dermed øge kontrollen med at der ikke sker fejludbetaling af ydelser.

Det foreslås i § 90 b, stk. 4, at arbejdsløshedskassernes adgang til CPR er underlagt Social- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til CVR og CPR udvides til også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra personen.

Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne anvende oplysninger fra indkomstregistret i dag begrænset til medlemmer, der er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet. Dette betyder i praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger fra indkomstregisteret for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet. Arbejdsløshedskassen skal derfor enten indhente samtykke fra et tidligere medlem til at tilgå oplysninger i indkomstregistret eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, i hvert enkelt tilfælde, at indhente oplysningerne og fremsende dem til arbejdsløshedskassen.

Det foreslås i § 90 b, stk. 5, jf. stk. 3, at der gives lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger i indkomstregistret, CPR og CVR for nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.

Med lovforslaget vil arbejdsløshedskassen i forbindelse med beregning af et medlems ret til ydelser skulle anvende oplysninger i indkomstregistret for de perioder inden for de sidste 8 år, hvor medlemmet har været medlem af en arbejdsløshedskasse. Dette betyder, at en arbejdsløshedskasse i sin administration skal anvende oplysninger i indkomstregistret i op til 8 år bagudrettet, for såvel nuværende som tidligere medlemmer og også for perioder, hvor medlemmet har været medlem af en anden arbejdsløshedskasse. Hvis der er tale om tidligere medlemmer eller perioder, hvor medlemmet var medlem af en anden arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen med de gældende regler indhente samtykke fra medlemmet til at indhente de nødvendige oplysninger fra indkomstregistret.

Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassen administration i forbindelse med eventuel efterfølgende regulering og kontrol med udbetaling af ydelser, idet arbejdsløshedskassen herefter ikke har behov for at indhente samtykke fra et tidligere medlem til at indhente oplysninger i indkomstregistret, CPR og CVR eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente og fremsende oplysningerne.

Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret, CPR og CVR udvides til også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra personen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings påbud til arbejdsløshedskassen om, at arbejdsløshedskassens revisor som en del at den årlige revision skal foretage en totalkontrol af, om der er indhentet oplysninger i indkomstregistret på personer, som ikke var medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet, ændret således, at totalkontrollen omfatter at arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på nuværende og tidligere medlemmer.

Med hensyn til 2-4 pkt. i den foreslåede § 90 b, stk. 5, vedrørende arbejdsløshedskassernes ret til at benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed, tavshedspligt og henvisningen til straffelovsbestemmelserne, er der tale om videreførelse af gældende ret. Fremover kommer disse rettigheder og pligter dog også til at gælde i forhold til tidligere medlemmer og tidligere medlemskabsperioder i andre a-kasser.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 101-103, samt § 4, nr. 1 og 2, og til pkt. 2.11.7.2., 2.11.10.1., 2.11.10.2. samt pkt. 2.17. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 90 b, stk. 1, skal administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, løntimer m.v., der fremgår af indkomstregistret. Efter § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsskadestyrelsen få terminaladgang til indkomstregistret til brug for administrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 4, at de beføjelser m.v., der følger af § 90 b, stk. 2, alene tillægges Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 90 b, stk. 2, kan få terminaladgang til indkomstregistret til brug for administrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på klagesagsområdet er overført til Arbejdsskadestyrelsen og opgaverne på tilsynsområdet er overført til Pensionsstyrelsen. For at begge styrelser kan behandle henholdsvis klagesager og tilsynssager på deres områder, er der behov for, at begge styrelser får kompetence i forhold til disse bestemmelser.

Hidtil er klagesager og tilsynssager vedrørende arbejdsløshedsforsikring blevet behandlet i den samme styrelse, nemlig Arbejdsdirektoratet. I sagsbehandlingen har det derfor været muligt at se i styrelsens journalsystem, om der var andre sager på den samme person og om den samme problemstilling. Som led i styrelsens tilsynsarbejde har det været fast praksis at undersøge, om sager på personer (CPR-numre), der var udtrukket til at indgå i tilsynsarbejdet, også var blevet påklaget og var under behandling eller afsluttet i styrelsen som en klagesag. Hvis sagen verserede som en klagesag, blev sagen ikke også rejst som en tilsynssag. På tilsvarende måde har der været mulighed for at undersøge, om der allerede var en tilsynssag på en person, der havde påklaget en a-kasses afgørelse. Af hensyn til borgerens retssikkerhed og en smidig administration af arbejdsløshedsforsikringen skal det samme kunne lade sig gøre fremover, selvom sagsbehandlingen nu foregår i henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår klagesagerne og Pensionsstyrelsen for så vidt angår tilsynssagerne.

Der er allerede i lovens § 91, stk. 8, hjemmel til, at der til brug ved administrationen af denne lov kan indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 10 af lovens § 91, stk. 8, der bliver stk. 9, indebærer, at den adgang fremover tillægges såvel direktøren for Arbejdsskadestyrelsen som direktøren for Pensionsstyrelsen. Det indebærer, at der også er ret til at udveksle oplysninger om eventuelle personsager (CPR-numre) mellem de 2 styrelser. Dette kan ske også ske digitalt.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrerer arbejdsløshedskasserne reglerne om blandt andet arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, og arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse sørge for, at der ikke uberettiget udbetales dagpenge eller efterløn for perioder, hvor modtageren oppebærer en anden ydelse.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne kan få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, til § 43 c, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunerne til brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.

Arbejdsløshedskasserne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløshedskasserne får endvidere adgang til oplysninger om udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.

Ved videregivelse af oplysninger til en arbejdsløshedskasse, kan der kun videregives oplysninger vedrørende arbejdsløshedskassens egne medlemmer.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed ved adgangen til oplysningerne. Denne pligt til at anvende FerieKontos elektroniske adgang udelukker ikke, at arbejdsløshedskassen kan anmode borgeren om at oplyse om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdt ferie og udbetaling af feriepenge.

Desuden foreslås det, at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives tavshedspligt og omfattes af straffelovens §§ 152 og 152 c-f. Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven og straffeloven.

Det foreslås også, at Pensionsstyrelsen får elektronisk adgang til at indhente oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdt ferie og udbetaling af feriepenge til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne.

Ved udmøntningen af reglerne om arbejdsløshedskassernes opgaver om tilsyn og kontrol ved brug af oplysningerne i indkomstregistret er der opstået tvivl om, hvorvidt lovens § 90 b, jf. § 91, indeholder en tilstrækkelig klar lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne i kontroløjemed kan samkøre og sammenstille oplysninger i indkomstregistret med andre oplysninger.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 90 b, stk. 2, gives en klar og udtrykkelig lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne i indkomstregistret til registersamkøring i kontroløjemed. Registersamkøringen vil være begrænset til kun at gælde arbejdsløshedskassens egne medlemmer og samkøringen vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen sikrer, at arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente og anvende nødvendige oplysninger elektronisk fra indkomstregistret til brug for administrationen af forsikringssystemet.

Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i forsikringssystemet

Det foreslås, at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen indebærer, at indhentelse af oplysninger om en persons ansættelse hos en tidligere arbejdsgiver kan begrænses. Hvis indkomstregistret ikke indeholder de nødvendige oplysninger, f.eks. om årsagen til arbejdsophør i forbindelse med en vurdering af rådighed eller selvforskyldt ledighed, vil der fortsat være behov for at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren efter de gældende regler i § 91. Der henvises endvidere til nr. 4, ad ny § 91, stk. 10.

Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at administrere forsikringssystemet i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ad stk. 2. Arbejdsdirektoratet og de anerkendte arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedsforsikringssystemet administreres af de anerkendte arbejdsløshedskasser og Arbejdsdirektoratet.

Systemets administration nødvendiggør i mange relationer indhentelse af dokumentation for medlemmernes indtægter og arbejdsomfang mv. Det gælder bl.a. ved arbejdsløshedskassernes afgørelse af, om et medlem har haft beskæftigelse i tilstrækkeligt omfang til at erhverve ret til en ydelse, beregning af ydelsens størrelse og fradrag i ydelsen som følge af arbejde eller indtægter. Arbejdsdirektoratet anvender herudover sådanne oplysninger i sin tilsynsvirksomhed over for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer. Med forslaget præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved kontrollen med, om ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven udbetales med rette, jf. § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring, i videst muligt omfang skal anvende oplysninger fra indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved registersamkøring og sammenstilling. Kontrollen vil som udgangspunkt foregå ved, at ydelsesmodtagerens egne oplysninger om arbejde og indtægter for en periode, f.eks. på de indsendte ydelseskort, elektronisk sammenholdes med oplysninger fra indkomstregistret.

Registersamkøring og sammenstilling vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.

Ved administrationen anvendes ligeledes bl.a. oplysninger om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag, optjeningsperioder og udbetalingsperioder for offentlige ydelser.

Oplysningerne i indkomstregistret vil et vist omfang træde i stedet for oplysninger, som efter de gældende regler i lovens § 91 indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige myndigheder, pensionskasser mfl.

Det foreslås derfor, at Arbejdsdirektoratet kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente alle oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af forsikringssystemet. Oplysninger om f.eks. tilbagebetalinger af kontanthjælp eller introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister, har ikke betydning for administrationen af forsikringssystemet. Der vil således ikke være adgang til disse oplysninger.

For så vidt angår de anerkendte arbejdsløshedskasser foreslås, at disse får adgang til de samme oplysninger som Arbejdsdirektoratet, men kun for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Disse oplysninger vil også kunne anvendes til kontrol af egne medlemmer.

Det indebærer, at en arbejdsløshedskasse kun får adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregistret om personer, der er medlemmer af arbejdsløshedskassen og identificeret ved angivelse af CPR-nr., som arbejdsløshedskassen altid vil være bekendt med.

Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne kun indhente oplysninger fra arbejdsgivere, men ikke fra f.eks. pensionskasser og offentlige myndigheder. Indkomstregistret indeholder imidlertid væsentligt flere oplysninger om borgernes samlede indkomstforhold og arbejdsomfang, der kan have betydning for retten til dagpenge, herunder oplysninger om bl.a. pensionsudbetalinger og udbetaling af offentlige ydelser. En af visionerne bag indførelsen af indkomstregistret er bl.a. bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser og fair play, jf. lov om et indkomstregister. Arbejdsløshedskasserne vil derfor som noget nyt få adgang til væsentligt flere oplysninger, jf. forslaget til ny § 90 b, stk. 4, hvilket vil medvirke til at forbedre mulighederne for kontrol af udbetaling af bl.a. dagpenge og dermed mindske antallet af fejludbetalinger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 2, 3. pkt., at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives tavshedspligt og omfattes af straffelovens § 152 og 152 c-f. Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser. Dette er derimod tilfældet, for så vidt angår Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige regler herom for disse to instanser. Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler, for så vidt angår indhentelse af oplysninger efter de gældende regler i § 91, jf. stk. 9.

Ad stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn

Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter loven mv. samt tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter lovens § 84.

Herudover behandler ankenævnet konkrete klagesager efter flere andre love, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om ansættelsesbeviser, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt ferieloven.

Ankenævnet anvender under behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter arbejdsløshedsforsikringsloven samme typer oplysninger som Arbejdsdirektoratet og arbejdsløshedskasserne, jf. ovenfor. Ankenævnet kan efter gældende regler indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pensionskasser mfl. om bl.a. udbetalt løn til bestemte medlemmer af en arbejdsløshedskasse inden for et nærmere angivet tidsrum og om bestemte medlemmers pensionsforhold.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente de samme nødvendige oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Da Ankenævnet kun skal og kan anvende oplysningerne ved behandlingen af konkrete sager efter loven, kan Ankenævnet kun indhente oplysninger om personer, der er part i en verserende sag, og som identificeres ved angivelse af CPR-nr., som Ankenævnet altid vil være bekendt med.