Arbejdsløshedsforsikringsloven § 89
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 14 – Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.
§ 89.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har som led i tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration.
Til godkendelsen kan der knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2 og § 88.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 89
Senere ændringer
ÆndringL 156 (2009-10) · bemærkning til § 5, nr. 25LOV nr 429 af 28/04/2010 · 28. april 2010
Det foreslås, at det fastsættes i loven, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration, og at godkendelsen kan gives på vilkår, der bl.a. sikrer, at tilsynet med a-kasserne ikke forringes.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 89.