Arbejdsløshedsforsikringsloven § 81
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 12 – Økonomi · Refusion
§ 81.
Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:
- 1)
revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
- 2)
beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
- 3)
andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 81
Senere ændringer
ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 5, nr. 10LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025
Det fremgår af § 81, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hver kasse inden 15. marts skal tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at i lovens § 81, stk. 1, nr. 3, udgår », § 75 i,«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 81, stk. 1, nr. 3, ikke vil henvise til § 75 i.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 8, om, at lovens kapitel 11 c (herunder § 75 i) vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 194 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 22LOV nr 420 af 10/06/2003 · 10. juni 2003
Der er tale som konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 6.
ÆndringL 216 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 27LOV nr 446 af 07/06/2001 · 7. juni 2001
Efter gældende regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 77, stk. 8, har et medlem, der påbegynder indbetaling af efterlønsbidrag, ret til at fravælge bidragsbetalingen med tilbagevirkende kraft og dermed få det indbetalte bidrag tilbagebetalt kontant. Fravalget kan kun ske for en kortere periode. Forslaget i § 1, nr. 25, om en bagatelgrænse for overførsel af efterlønsbidrag til en pensionsordning i forbindelse med tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil også omfatte denne situation, og det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77, stk. 8, udgår. Som følge heraf foreslås §§ 79, stk. 1, og 81, stk. 1, nr. 3, konsekvensændret.
ÆndringL 174 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 32LOV nr 276 af 12/05/1999 · 12. maj 1999
Forslaget er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Herudover skal arbejdsløshedskasserne give oplysninger til brug for beregningen af de udgifter, som de har afholdt efter § 77, stk. 8, og § 77 a. Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af de ændrede regler for medlemsbidrag, som vedtaget ved lov nr. 1000 af 23. december 1998.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 81.