Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74 f

Efter de gældende § 74 f, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i § 74 f, stk. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovens § 53, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17.

Det betyder, at selvstændig virksomhed i efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2 og 8

Efter § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til nøjagtig 18½ time om ugen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang, dvs. minimum 30 timer pr. uge.

Det foreslås i § 74 f, stk. 1, 1. pkt. , at timegrænsen i 18½ timers ordningen tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, således at kravet om at nedsætte arbejdstiden til 18½ timer om ugen ændres til, at arbejdstiden nedsættes til 80,17 timer om måneden. Det gældende krav om, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed skal nedsættes til nøjagtig 18½ timer om ugen, anses for opfyldt ved det opregnede månedlige timetal på 80,17. For så vidt angår kravet til omfanget af den selvstændige virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår forud for overgangen til efterløn, er der behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn end kravet om selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det foreslås § 74 f, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed efter § 74 f, stk. 1, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Dette indebærer, at den selvstændige virksomhed efter forslaget skal have haft et omfang på mindst 130,33 timer (160,33-30) om måneden, hvilket svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være af væsentligt omfang.

Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.

Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Efter § 74 f, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til efterløn under forudsætning af, at arbejdstiden i virksomheden nedbringes til højst 962 timer om året. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn, idet der skal gives tilladelse til at fortsætte med at drive virksomhed.

Det foreslås derfor i § 74 f, stk. 2, 1. og 2. pkt. , at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om måneden svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i væsentligt omfang.

Ved opgørelsen af løntimer finder den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.

Det følger herved, at løntimekravet efter den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. den foreslåede § 53, stk. 11.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 10, at B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen, og ligger denne forud for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Efter den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, at virksomheden nedsættes og altid udgør nøjagtig 18½ time per uge. Efter lovens § 74 f, stk. 5, 1.pkt., sker der fradrag i efterlønnen med 18½ time per uge.

Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 1. pkt. , tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås derfor at fradraget i efterlønnen ændres fra 18½ time om ugen til 80,17 timer om måneden. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 59.

Efter den gældende § 74 f, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der et fradrag på mindst 12 timer om ugen for arbejde omfattet af lovens § 74 f, stk. 2.

Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 2. pkt. , tilpasses månedsudbetalingen i efterlønsordningen, og at det således ændres fra 12 timer per uge til 52 timer om måneden.

Det følger af den gældende § 74 f, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hvis et medlems timeforbrug i virksomheden overstiger det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Det foreslås, at konsekvensændre bestemmelsen i forhold til månedssystemet i efterlønsordningen. Det vil sige, at henvisningen til timer pr. uge foreslås ændret til timer pr. måned.

Efter den gældende § 74 f, stk. 2, kan en person videreføre en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, som forudsætter, at virksomheden alene er baseret på personens egen arbejdskraft. Efter § 74 f, stk. 3, kan virksomheden dog drives med en ægtefælle, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. Efter bestemmelsen kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person driver virksomheden med en ansat.

Efter § 77 a, stk. 9, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Der kan også fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde kan give tilladelse til tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til at gå på efterløn.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 2, at de beføjelser m.v., der efter § 74 f, stk. 3, og § 77 a, stk. 9, er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 f, stk. 2, kan tillade, at en person, som viderefører en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, driver virksomheden med en ansat.

Forslaget betyder endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet efter § 77 a, stk. 9, kan fastsætte nærmere regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til at gå på efterløn.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Efter gældende regler om fleksibel efterløn har en efterlønsmodtager mulighed for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis arbejdet i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år, og indtægten i virksomheden ikke overstiger 53.251 kr. (2001 niveau).

Det foreslås, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden ændres i de tilfælde, hvor virksomheden drives i interessentskabsform, således at de nævnte begrænsninger alene skal gælde for medlemmets personlige arbejde i virksomheden og for indtægten fra medlemmets ejerandel.

Hvis en efterlønsmodtager alene ejer andele i et interessentskab og ikke deltager i driften, fx i form af bestyrelsesarbejde, betragtes indtægten som udgangspunkt efter de gældende administrative regler som formueindtægt, der ikke har betydning for retten til efterløn eller for efterlønnens størrelse.