Arbejdsløshedsforsikringsloven § 70
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 11 – Særregler for deltidsforsikrede
§ 70.
Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Alle afledte satser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 70
Senere ændringer
ÆndringL 181 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 63LOV nr 624 af 08/06/2016 · 8. juni 2016
Efter gældende regler i § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer som højst 2/3 af højeste dagpengebeløb for fuldtidsforsikrede. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Som konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 8, ad § 47, stk. 1, foreslås, at dagpengenes højeste beløb fastsættes for en måned i stedet for en uge, er det ikke behov for at afrunde højeste dagpengebeløb for deltidsforsikrede til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Som yderligere konsekvens skal der ikke fastsættes afledte ugesatser, men kun satser, for deltidsforsikrede. Endeligt foreslås en konsekvensændring som følge af, at reglen i § 47, stk. 1, om afrunding ikke fremgår af bestemmelsens 3. pkt., men fremover af 4. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, hvor det foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.
Højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Der vil således ikke blive opgjort en ugesats.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8.
ÆndringL 181 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 64LOV nr 624 af 08/06/2016 · 8. juni 2016

ÆndringL 216 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 12LOV nr 446 af 07/06/2001 · 7. juni 2001
Dagpengenes højeste beløb for en uge er fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens § 47. Beløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Efter § 70 udgør dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af dagpengenes højeste beløb. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Det foreslås at præcisere, at den årlige dagpengeregulering sker med udgangspunkt i forrige års regulerede og afrundede beløb. Endvidere præciseres det, at ugesatserne, der er afledt af dagpengenes højeste beløb, fx dimittendsatsen, der udgør 82 pct. af højeste dagpengebeløb, beregnes med udgangspunkt i det afrundede beløb.
Forslaget svarer til den hidtidige fremgangsmåde ved fastsættelse af de pågældende satser.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 70.