Arbejdsløshedsforsikringsloven § 65 a

Det foreslås, at der i lovens kapitel 10, Ret til dagpenge, indsættes en ny bestemmelse (§ 65 a), som omhandler medlemmets medvirken og arbejdsløshedskassernes sagsoplysning og partshøring i forbindelse med ret til ydelser. Bestemmelsen erstatter i det væsentlige de retningslinjer om partshøring m.v., der følger af vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kassen kan træffe afgørelse. Kan en sag ikke oplyses i tilstrækkeligt omfang på grund af medlemmets manglende medvirken, træffer kassen dog afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. bestemmelsens stk. 6. Det betragtes også som manglende medvirken, når medlemmet ikke medvirker aktivt og konstruktivt til oplysningen af sagen eller giver urigtige oplysninger.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at et medlem, der søger om eller modtager arbejdsløshedsdagpenge eller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, efter kassens anmodning herom skal medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at kassen kan afgøre, hvorvidt medlemmet har ret til de omhandlede ydelser.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at medlemmet har pligt til af sig selv at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Denne pligt er i dag fastsat i § 14, stk. 3, i bilaget til bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2005 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser. Tilsidesættelsen af oplysningspligten efter bestemmelsens stk. 3 vil være en forseelse, der kan medføre tab af ret til ydelser mv., jf. § 87 i loven. Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning ved afgørelse af, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette, jf. § 86 i loven.

I bestemmelsens stk. 4 foreslås, at arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Partshøringen af medlemmet svarer dermed til principperne herom i forvaltningslovens § 19.

Bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet kan f.eks. komme fra et jobcenter eller en anden myndighed, en arbejdsgiver, et pengeinstitut, livsforsikringsselskab eller pensionskasse mv., og fra private – f.eks. i forbindelse med en anmeldelse. Oplysningerne kan også komme fra medlemmet selv. Oplysningerne kan f.eks. omhandle medlemmets udeblivelse fra samtaler mv., ansøgning om eller modtagelse af andre offentlige ydelser, lønarbejde (lønnet som ulønnet) og udøvelse af selvstændig virksomhed samt indtægter mv.

Selvom medlemmet er bekendt med, at kassen er i besiddelse af en bestemt oplysning, skal kassen høre medlemmet, når oplysningen vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Det kan være tilfældet, hvor medlemmet selv har givet kassen oplysningen, eller hvor oplysningen beror på medlemmets adfærd, f.eks. at medlemmet er udeblevet fra en samtale med a-kassen.

Kassen skal ikke høre medlemmet, hvis den alene på baggrund af medlemmets egne oplysninger kan træffe afgørelse om retten til ydelser. Som eksempel kan nævnes, at medlemmet oplyser på sit ydelseskort, at medlemmet fra en bestemt dag aftjener værnepligt.

Høringen af medlemmet skal ske, så snart arbejdsløshedskassen bliver bekendt med oplysningerne. Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. bestemmelsens stk. 7.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist – som udgangspunkt 1 uge.

Det foreslås i stk. 5, at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen, skal kassen fortsætte med udbetalingen med forbehold for, at medlemmet har ret til dem. Udbetalingen skal fortsætte indtil der er truffet en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Kassen skal oplyse medlemmet om, at ydelser, der udbetales, indtil der er meddelt en afgørelse, udbetales med forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. lovens § 86, stk. 1.

En afgørelse må anses for meddelt medlemmet, når medlemmet er gjort bekendt med afgørelsen. Som udgangspunkt må medlemmet antages at være gjort bekendt med en afgørelse, som bliver sendt til medlemmet, to dage efter dens afsendelse, jf. Ankestyrelsens praksis herom.

Det foreslås i stk. 6, at kassen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke efter kassens anmodning herom medvirker til en sags oplysning.

Endelig foreslås det i stk.7, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1- 6. Der kan endvidere fastsættes regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om de sagsbehandlingsskridt, kasserne skal foretage i forbindelse med en sags oplysning og høringen af medlemmet. Reglerne skal sikre en hurtig sagsbehandling fra det tidspunkt, hvor kassen bliver bekendt med oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser, indtil den hører medlemmet og oplyser sagen i øvrigt, og videre indtil der kan træffes en afgørelse, og denne meddeles medlemmet. I den forbindelse skal det sikres, at der ikke udbetales refusion til arbejdsløshedskasser, der ikke overholder de krav, der fastsættes til sagsbehandlingen.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om medlemmets medvirken, herunder om hvor lang en frist medlemmet skal have til at medvirke til sagens oplysning. Udgangspunktet vil være 1 uge. Konkrete forhold kan dog tale for, at der undtagelsesvist angives en anden frist.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler og retningslinjer om, hvornår det ikke er nødvendigt for arbejdsløshedskasserne at høre medlemmet, for at der kan træffes en afgørelse. Det gælder f.eks., hvor en sag – også uden medlemmets eventuelle (yderligere) oplysninger – er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Som eksempel kan nævnes arbejdsløshedskassens standsning af udbetalingen af ydelser til alle kassens medlemmer, fordi 65 pct. af kassens medlemmer er omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, jf. lovens § 61, stk. 3. Endvidere kan nævnes arbejdsløshedskassens standsning af udbetalingen af ydelser, hvor kassen på baggrund af en rådighedssamtale med medlemmet kan træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.