Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62 c
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 10 – Ret til dagpenge · Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode
§ 62 c.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62 c
Senere ændringer
ÆndringL 28 (2025-26) · bemærkning til § 6, nr. 22LOV nr 1627 af 16/12/2025 · 16. december 2025
Efter § 62 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem få udbetalt dagpenge under uddannelse til den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Det foreslås, at § 62 c ophæves.
Forslaget betyder, at reglerne om udbetaling af dagpenge under deltagelse i uddannelse i forbindelse med en arbejdsfordeling eller en midlertidig arbejdsfordeling vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 122 (2020-21) · bemærkning til § 2, nr. 8LOV nr 1964 af 15/12/2020 · 15. december 2020
Efter gældende regler i § 62 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den 31. december 2020, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. For medlemmer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, kan der udbetales dagpenge efter 1. pkt. i højst 4 måneder.
Det foreslås at § 62 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at uanset § 62 a, stk. 1, vil et medlem kunne få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den 31. december 2021, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
Forslaget betyder, at der vil kunne udbetales dagpenge under uddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling, hvis deltagelsen i uddannelsen vil blive aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 62 c, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. vil finde tilsvarende anvendelse for medlemmer, som vil være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Forslaget betyder, at der vil kunne udbetales dagpenge under uddannelse i forbindelse med en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1 om forlængelse af perioden med mulighed for at oprette en midlertidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags § 1 med tilhørende bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 62 c.