Arbejdsløshedsforsikringsloven § 56 a
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 10 – Ret til dagpenge · Karens hver fjerde måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-6, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70.
4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.
Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog stk. 5,
- 1)
som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller
- 2)
som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5.
Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.
En nedsættelse efter 2. pkt., som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget
- 1)
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
- 2)
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
- 3)
støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag efter ældreloven til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Uanset stk. 5 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6.
Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering.
Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 56 a
Senere ændringer
ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 5, nr. 3LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, nedsættes dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70.
Det foreslås, at i lovens § 56 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »4-7« til »4-6«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 56 a, stk. 1, 1.pkt. ikke vil henvise til § 56 a, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 5, nr. 4LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025
Det fremgår af § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke sker nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog stk. 5 og 7,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Det fremgår videre af § 56 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke sker nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 og 7.
Det foreslås, at i lovens § 56 a, stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., udgår »og 7«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 56 a, stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., ikke vil henvise til § 56 a, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet. Ændringerne vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 5, nr. 5LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025
Det fremgår af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at de angivne perioder i § 56 a, stk. 1 og 2, på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 7, i loven ophæves.
Forslaget vil betyde, at loven ikke vil indeholde en bestemmelse om forlængelse af karensperioden på 4 måneder ved deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at puljen til uddannelsesløft vil blive ophævet, herunder lovforslagets § 1, nr. 73, om, at § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ophævet. Med ophævelsen af puljen til uddannelsesløft vil § 56 a, stk. 7, ikke blive anvendt. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 66 (2025-26) · bemærkning til § 5, nr. 6LOV nr 1750 af 29/12/2025 · 29. december 2025
Det fremgår af § 56 a, stk. 8, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7.
Det foreslås, at i lovens § 56 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »1-7« til »1-6«.
Forslaget vil betyde, at lovens § 56 a, stk. 8, 1. pkt., ikke vil henvise til § 56 a, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.
Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 14, om, at de hidtidige regler vil finde anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.
Der henvises videre til lovforslagets § 21, stk. 15, om, at regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dette lovforslag § 5, nr. 5.
ÆndringL 28 (2025-26) · bemærkning til § 6, nr. 18LOV nr 1627 af 16/12/2025 · 16. december 2025
Efter § 56 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af, om medlemmet skal have karens. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af sygdom, barsel og støtte efter barnets lov eller lov om social service finder ikke anvendelse i visse perioder i 2020 og 2021.
Efter lovens § 56 a, stk. 10, medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af støtte efter barnets lov eller efter lov om social service, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.
Forslaget betyder, at undtagelsen om, at løntimer er lagt i visse perioder ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.
Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at arbejde ved deltagelse i en arbejdsfordelingsordning ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 92 (2024-25) · bemærkning til § 13, nr. 2LOV nr 1703 af 30/12/2024 · 30. december 2024
Efter § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Efter § 49, stk. 1, opgøres indtægten på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode. Efter § 49, stk. 3, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beregningsperioderne forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, bl.a. hvis der i perioden forekommer perioder, hvor medlemmet har modtaget plejevederlag efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2, er retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste tre år har haft en indkomst på mindst 263.232 kr. (2014), at et deltidsforsikret medlem inden for de seneste tre år, har haft en indkomst på mindst 175.488 kr., eller at medlemmet har gennemført en uddannelse. Efter § 53, stk. 17, nr. 3, forlænges perioderne, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, med sammenlagt op til to år, bl.a. hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet har modtaget plejevederlag efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Efter § 55, stk. 5, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder, hvor medlemmet har modtaget plejevederlag efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, ikke i dagpengeperioden efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til en dags dagpenge for medlemmet for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden. Perioden på fire måneder forlænges efter § 56 a, stk. 5, nr. 3, med antallet af måneder, hvor medlemmet bl.a. har modtaget plejevederlag efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det foreslås, at der i § 49, stk. 3, nr. 3, § 53, stk. 17, nr. 3, § 55, stk. 5, nr. 3, og § 56 a, stk. 5, nr. 3, ændres »efter lov om social service eller barnets lov« til: »plejevederlag efter ældrelov«.
Forslaget vil medføre, at for så vidt angår § 49, stk. 3, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil beregningsperioderne fortsat kunne forlænges, hvis der i perioden forekommer perioder, hvor medlemmet modtager plejevederlag efter det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget betyder videre for så vidt angår § 53, stk. 17, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioden, hvor henholdsvis indkomst henholdsvis beskæftigelseskravet vil skulle være opfyldt, fortsat vil blive forlænget med sammenlagt op til to år, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager plejevederlag efter det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget betyder endvidere for så vidt angår § 55, stk. 5, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioder med plejevederlag efter det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, fortsat ikke vil blive medregnet i dagpengeperioden efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget betyder endeligt for så vidt angår § 56 a, stk. 5, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioden på fire måneder efter § 56 a, stk. 1, fortsat vil blive forlænget med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget plejevederlag efter det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at reglerne om plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem fremadrettet udelukkende kommer til at fremgå af den ny ældrelov. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.
Der henvises i øvrigt til § 23 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.
ÆndringL 135 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 57 af 19/01/2021 · 19. januar 2021
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 9, i loven fik dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke karens, da opgørelsen af 4-månedersperioden var sat i bero.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 56 a stk. 9, 1., 2. og 3. pkt. indsættes efter »den 31. august 2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021«.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.
Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.
Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen af ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter den 28. februar 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperioden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 135 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 58 af 19/01/2021 · 19. januar 2021
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 9, i loven fik dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke karens, da opgørelsen af 4-månedersperioden var sat i bero.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 56 a stk. 9, 1., 2. og 3. pkt. indsættes efter »den 31. august 2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021«.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.
Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.
Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen af ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter den 28. februar 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperioden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020
Efter § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes arbejdsløshedsdagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge medmindre pågældende inden for perioden på de 4 måneder har haft beskæftigelse i et vist omfang. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned. En ikke afviklet nedsættelse bortfalder, hvis pågældende påbegynder en ny dagpengeperiode.
Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.
Det foreslås, at Tidlig Pension omfattes af § 56 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel, som medfører, at reglen også gælder for Tidlig Pension.
Forslaget betyder, at hvis en person skal have nedsat arbejdsløshedsdagpengene som følge af karens, og pågældende i nedsættelsesmåneden modtager Tidlig Pension, så udsættes nedsættelsen til den førstkommende måned, hvor pågældende modtager dagpenge.
ÆndringL 122 (2020-21) · bemærkning til § 2, nr. 7LOV nr 1964 af 15/12/2020 · 15. december 2020
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 10, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.
Det foreslås, at i § 56 a, stk. 10, ændres »2020« til: »2021«, og i 2. pkt. udgår », i højst 4 måneder«.
Forslaget betyder, at tidsbegrænsningen på højst 4 måneder hvor udbetaling af dagpenge under den almindelige eller den midlertidige arbejdsfordelingsordning ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af 4-månedersperioden i karensreglerne vil blive ændret således, at suspensionen udvides til at omfatte hele 2021, dvs. suspensionen gælder dagpenge udbetalt som led i en almindelig eller midlertidige arbejdsfordelingsordning for perioden frem til og med den 31. december 2021. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode.
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1 om forlængelse af perioden med mulighed for at oprette en midlertidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags § 1 med tilhørende bemærkninger.
ÆndringL 142 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 274 af 26/03/2020 · 26. marts 2020
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4 måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås, at der i 56 a som stk. 9, 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, 2. pkt. om at 4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, vil perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke medregnes i opgørelsen af 4-månedersperioden.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karens.
Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder, at § 56 a, stk. 5, nr. 1-3 i loven, hvor der er fastsat regler om, at visse forhold, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse.
Det drejer sig om
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller 3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af 4-månedersperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at opnå beskæftigelse som lønmodtager, som kunne medregnes til beskæftigelseskravet i stk. 2 således, at personen ikke skulle have en karens.
Baggrunden for forslaget er, at forslaget til § 55, stk. 7, jf. lovforslags § 1, nr. 1, vil gælde for en tidsmæssig afgrænset periode. Hvis § 56 a, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, ville konsekvensen være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke længere ville være tidsmæssigt afgrænset.
Det foreslås, at der i 56 a som stk. 9, 3. pkt. , indsættes, at løntimer, som vil være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.
Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.
ÆndringL 67 (2019-20) · bemærkning til § 4, nr. 1LOV nr 1559 af 27/12/2019 · 27. december 2019
Efter § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes arbejdsløshedsdagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge medmindre pågældende inden for perioden på de 4 måneder har haft beskæftigelse i et vist omfang. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned. En ikke afviklet nedsættelse bortfalder, hvis pågældende påbegynder en ny dagpengeperiode.
Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension efter lov om social pension, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.
Det foreslås, at seniorpension omfattes af § 56 a, stk. 4, 2. pkt. , i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.
Forslaget betyder, at hvis en person skal have nedsat arbejdsløshedsdagpengene som følge af karens, og pågældende i nedsættelsesmåneden modtager seniorpension, så udsættes nedsættelsen til den førstkommende måned, hvor pågældende modtager dagpenge.
Efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har en person, der har indbetalt bidrag til efterlønsordningen og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.
Efterlønsbidraget kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til personen, hvis personen får tilkendt førtidspension, herunder seniorførtidspension, efter lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten på 30 pct.
Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 77 a, stk. 2, nr. 1, som medfører, at reglen også gælder for seniorpension.
Forslaget betyder, at personer, der får tilkendt seniorpension får den samme mulighed for at få efterlønsbidragene udbetalt kontant som personer, der får tilkendt førtidspension efter lov om social pension. Det betyder, at en person, der tilkendes seniorpension, får mulighed for at anmode om at få sine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.
Det fremgår af § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, at bl.a. kontante udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, det vil sige tilbagebetaling af efterlønsbidrag ved tilkendelse af førtidspension, svares der en afgift på 30 pct. til staten.
Tilføjelsen af seniorpension i § 77 a, stk. 2, nr. 1, betyder, at kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag på grund af tilkendelse af seniorpension omfattes af afgiftspligten efter § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven.
ÆndringL 88 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 32LOV nr 1670 af 26/12/2017 · 26. december 2017
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, som udgangspunkt hver fjerde måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.
Efter § 56, a stk. 2, sker der som udgangspunkt ikke nedsættelse, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller 2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller
som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Det forslås, at der i § 56 a indsættes et nyt stk. 3, hvorefter § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, også finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 2
Det betyder, at der ved opgørelsen af timekravet kun kan medregnes løntimer og omregnede timer på grundlag af B-indkomst, efter forslaget til ny § 53, stk. 9, 1 og 2, som affattet ved forslagets § 1, nr. 17.
Det betyder, at timer som følge af omregning af overskud fra selvstændig virksomhed og timer som følge af omregning af gennemført uddannelse, ikke kan medregnes.
Der henvises til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 88 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 33LOV nr 1670 af 26/12/2017 · 26. december 2017
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6 i samme paragraf.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 32, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i lovens § 56 a foreslås, at henvisningen i hjemmelsbestemmelsen konsekvensrettes til en henvisning til stk. 1-7.
Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 7, at stk. 6 ændres til stk. 7.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 56 a.