Arbejdsløshedsforsikringsloven

Arbejdsløshedsforsikringsloven § 52 b

Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 9 a – Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år

§§ 52 b-52 d.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 52 b

Senere ændringer

ÆndringL 32 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 897 af 16/12/1998 · 16. december 1998

Med forslaget udvides målgruppen til også at omfatte unge ledige med en kompetencegivende uddannelse. Ungeindsatsen omfatter herefter alle unge ledige under 25 år. Samtidig fremrykkes unge lediges aktivperiode til efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder.

Efter de nugældende regler bliver unge i ungeindsatsen aktiveret i dagpengeperioden, men følger i øvrigt reglerne i aktivperioden. Når unge under 25 år har haft 6 måneders ledighed og 18 måneders aktivering i ungeindsatsen, vil de have opbrugt deres nuværende 2-årige dagpengeperiode og vil derfor umiddelbart overgå til aktivperioden.

Med den generelle fremrykning af aktivperioden til efter 1 års ledighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil en stor del af de unge i ungeindsatsen skulle overgå til aktivperioden pr. 1. januar 1999.

En egentlig fremrykning af aktivperioden til efter 6 måneders ledighed er derfor primært af teknisk karakter, men vil derudover gøre det klarere, at aktiveringen sker efter reglerne i aktivperioden og dermed betyde en forenkling af regelsættet.

Reglerne om, hvilke typer aktiveringstilbud den enkelte unge kan tilbydes, og hvilken ydelse, den ledige er berettiget til under aktivering, vil fremover fremgå af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvortil der henvises. Det bemærkes dog, at dimittender fremover vil blive aktiveret på dimittendsats, uanset om de efterfølgende har haft arbejde i et omfang, der ellers berettiger til beregning af en individuel sats. Dimittender, som genoptjener ret til en ny dagpengeperiode ved opfyldelse af beskæftigelseskravet, vil dog modtage ydelser under aktivering efter de almindelige regler.

Da fremrykningen, som nævnt, hovedsaglig er af teknisk karakter, foreslås det i § 3, stk. 1, at alle unge under 25 år omfattes af fremrykningen, uanset om de allerede er omfattet af den nugældende ungeindsats.

Bestemmelsen er en parallel til § 55 om dagpenge- og aktivperiodens længde. Stk.1 vedrører således dagpengeperiodens længde og stk. 2 aktivperiodens længde. Stk. 3 omhandler dagpenge i venteperioder mellem tilbud. Stk. 4 opregner hvilke perioder, der forlænger henholdsvis dagpenge- og aktivperioden, mens stk. 5 opregner de perioder, der ikke medregnes i dagpenge- og aktivperioden (de såkaldte »døde perioder«). Stk. 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, der tænkes anvendt således, at unge ledige under 25 år også omfattes af de administrative regler, der er fastsat efter § 55, stk. 8.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 52 b.

Arbejdsløshedsforsikringsloven § 52 b – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk