Arbejdsløshedsforsikringsloven § 52 a

Efter § 52 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.3.1.

Det foreslås, at der i § 52 a, stk. 4, efter 1. pkt. indsættes som nye punktummer, at efter udbetaling af dagpenge med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.

Forslaget betyder, at satsen for dagpenge til unge under 25 år, som er ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 9.515 kr. pr. måned (afrundet) til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343 kr. pr. måned (afrundet) til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er angivet i 2022 niveau.

Det bemærkes, at medlemmer, som i forvejen modtager dagpenge med satsen for ikke-forsørgende dimittender (71,5 pct. af højeste dagpengesats) allerede vil være gået ned i dagpengesats efter den foreslåede § 49, stk. 5, 2. pkt. jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det skyldes, at de inden satsændringen efter gældende § 52 a, stk. 4, 1. pkt., vil have fået udbetalt dagpenge i mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Forslaget vil således udelukkende have betydning for medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, som har haft en individuel beregnet dagpengesats, og altså ikke har modtaget dagpenge med dimittendsatserne.

Det foreslås videre, at § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at reglerne om forbrug af dagpenge, som udgangspunkt vil følge de almindelige regler for forbrug af dagpenge ved opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Det foreslås dog videre, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af dagpengeperioden, ikke vil finde anvendelse, hvilket sker ved, at der ikke vil blive henvist til § 55, stk. 4, nr. 5, i loven.

Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede og forbruge af perioden på de 481 timer. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med dagpengesatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids-eller deltidsforsikrede. I forhold til satsen for sygedagpengene henvises til dette forslags § 2 vedrørende ændringer af lov om sygedagpenge.

Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil genoptage forbruget af de 481 timer.

Forslaget betyder endvidere, at de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem kun skal opgøres, så længe medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktive beskæftigelsesindsats. Deltager medlemmet i flere på hinanden følgende tilbud efter kapitel 14 i loven, opgøres forbruget af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem fortløbende. Det kan betyde, at hvis der f.eks. gives 3 på hinanden følgende tilbud til medlemmet svarende til 200 timer hver, så vil medlemmet have forbrugt de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem 81 timer inde i tilbud nr. 2, og skal herefter have nedsat dagpengesatsen.

De gældende regler om forsørgerpligt m.v. vil finde tilsvarende anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den gældende § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat særlige regler om dagpenge for unge under 25 år. I § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6, er fastsat regler om dagpengesatsen for unge under 25 år i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., ændres til kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 52 a, stk. 3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under 25 år, hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse og de har modtaget dagpenge i 962 som fuldtidsforsikret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem. Nedsættelsen sker indtil medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret.

Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et medlem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet 2.565 løntimer til indkomstregisteret.

Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, så kan løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-årsperioden opfyldes med den selvstændige virksomhed. Efter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væsentligt omfang som 37 timer pr. uge. For at opfylde fuldtidskravet skal der således være drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 104 uger.

Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ikke været muligt at være medlem af en arbejdsløshedskasse som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende drev selvstændig virksomhed, jf. § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018. Dette er imidlertid blevet muligt efter 1. oktober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1670 af 26. december 2018. Der henvises videre til nedenfor.

Ved § 1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, er § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, 18. maj 2017. Ændringen er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7 og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og 15, således, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrørende opgørelsen af de løntimer, som kan medregnes til opgørelsen af 3.848 løntimer for fuldtidsforsikrede henholdsvis 2.565 løntimer for deltidsforsikrede. Den ændrede henvisning til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, sikrer, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan omregnes til timer med en omregningsfaktor, jf. lovens § 53, stk. 12.

Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med virkning fra 1. oktober 2018, nu er muligt for selvstændig erhvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløshedskasse, hvis kassen efter sine vedtægter optager deltidsforsikret medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift at selvstændig virksomhed ikke konsekvensrettet i fornødent omfang. Bestemmelsen tager derfor ikke højde for, at det efter 1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse under udøvelse af selvstændig virksomhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for, hvorledes skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed kan indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er omfattet af § 52 a, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes to nye punktummer, således at nedsættelsen af dagpengesatsen for unge under 25 år, uden kompetencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede eller 780 timers ledighed for deltidsforsikrede, ikke gælder et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a.

Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. også kommer til at omfatte deltidsforsikrede medlemmer, som udøver selvstændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om opgørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstændig virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anvendelse, og som gælder pr. 1. oktober 2018.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved opgørelsen af arbejdskravet i § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder reglerne i gældende lovs § 53, stk. 7 og 8, om medregning af værnepligt, og visse offentlige hverv ved opgørelsen af beskæftigelseskravet tilsvarende anvendelse. Kun indberettede løntimer til indkomstregisteret, som er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen konsekvensændres, som følge af forslaget i § 1, nr. 17, ad § 53, hvorefter henvisningen til gældende lovs § 53, stk. 7 og 8 bliver til stk. 13 og 14.

Det foreslås videre, at henvisningen udvides til også at omfattet forslag til ny § 53, stk. 9, nr. 2, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. forslagets § 1, nr. 17. På den måde præciseres, at de elementer, som kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. forslaget til § 53 i § 1, nr. 14-24, også finder anvendelse ved administrationen af lovens § 52 a om ret til dagpenge for medlemmer under 25 år.

Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengenes størrelse i visse situationer. Det drejer sig om følgende:

- Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpengesats indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2). - Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpengesats (stk. 3). - Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpengesats (stk. 4).

Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpengesats indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2).

Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpengesats (stk. 3).

Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpengesats (stk. 4).

Er den sammenhængende varighed af tilbuddet under 4 uger, sker der ikke nedsættelse af dagpengenes størrelse, jf. § 52 a, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I de situationer, hvor nedsættelsen alene er begrundet i forbrug af dagpenge i 26 uger, sker nedsættelsen efter gældende regler med virkning fra det tidspunkt, hvor der er forbrugt 26 uger med dagpenge. Forbrug af dagpenge opgøres i uger, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at skift af sats sker fra mandag i ugen efter, at der er forbrugt 26 ugers dagpenge.

I de situationer, hvor nedsættelsen yderligere er betinget af, at pågældende begynder i et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sker nedsættelsen med virkning fra den dag, tilbuddet påbegyndes. Det betyder, at skiftet sker på denne ugedag og kan være midt i en uge.

Der er i gældende bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fastsat regler om, at en ledig, der har fået nedsat sin dagpengesats efter ovenstående regler, får ret til individuelle dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikret fra det tidspunkt, hvor pågældende fylder 25 år. I denne situation sker ydelsesskiftet på den dag, hvor medlemmet fylder 25 år, hvilket kan være midt i en uge.

Det er uhensigtsmæssigt og administrativt tungt, at arbejdsløshedskasserne skal operere med to forskellige satser i en måned ved administrationen af satsen for de under 25-årige. Dette forhold understøtter ikke bestræbelserne på en øget digitalisering af dagpengesystemet.

Det foreslås i nr. 1 , at skift af sats efter § 52 a, stk. 2, 1. pkt. som følge af ledighed i 962 timer, sker fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, hvori de i bestemmelserne nævnte begivenheder indtræder eller ophører. Tilsvarende vil gælde i den situation, hvor dagpengeperioden på 2 år (3.848 ydelsestimer) er opbrugt, og pågældende har ret til at få forlænget sin dagpengeperiode, jf. § 56 som affattet ved § 1, nr. 50 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Dagpengereformen). I disse situationer, vil pågældende få udbetalt dagpenge med individuel dagpengesats med virkning fra den 1. måneden efter den måned, hvori den 2-årige dagpengeperiode udløb.

Det foreslås videre i nr. 1 , at skift af sats efter § 52 a, stk. 2, 2. pkt. , i de situationer, hvor den ledige opfylder et beskæftigelseskrav på 3.848 løntimer inden for 3 år efter, at pågældende har fået nedsat sin dagpengesats til 50 pct. af højeste dagpenge som følge af ledighed i 962 timer, ligeledes vil få udbetalt individuelle dagpenge med virkning fra den 1. måneden efter den måned, hvori det omtalte beskæftigelseskrav er opfyldt.

Det foreslås endvidere i nr. 1 , at skift af sats efter § 52 a, stk. 3-4, ved påbegyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ligeledes sker fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, hvori de i bestemmelserne nævnte begivenheder indtræder eller ophører.

Det foreslås, at et medlem, som fylder 25 år får beregnet sin individuelle sats efter § 48 som fuldtids- eller deltidsforsikret fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.

Tilsvarende foreslås det i nr. 2 , vedrørende § 52 e, stk. 2, at tidspunktet for skift af sats under deltagelse i højskole og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen inden for de første 6 måneders ledighed (pr. 1. juli 2017 962 timers ledighed) ved påbegyndelse eller afslutning af forløbet, sker fra den 1. i den efterfølgende måned. Fylder den ledige 25 år under forløbet, får pågældende beregnet individuelle dagpenge efter § 48 som fuldtids- eller deltidsforsikret fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.

Forslaget betyder i forhold til gældende regler, at den ledige skal ”vente” i længere tid før ned- eller opreguleringen af satsen slår igennem. Således vil en ledig, som når et dagpengeforbrug på 26 ugers ledighed (pr. 1. juli 2017 962 timer ledighed) i løbet af den første uge af en måned, bevare sin (højere) individuelle dagpengesats måneden ud.

I de situationer, hvor den ledige under 25 år ophører i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ophører i et højskoleforløb, vil pågældende tilsvarende skulle bevare den lavere sats måneden ud.

Bekendtgørelse nr. 989 af 29. juni 2016 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, som udmønter dagpengereformen, og som træder i kraft den 1. juli 2017 vil blive afløst af en ny bekendtgørelse, hvoraf de foreslåede regler om tidspunktet for satsskifte vil fremgå.

Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1. og forslagets § 2.

Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengenes størrelse i visse situationer. Det drejer sig og følgende:

- Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpenge indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2). - Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge (stk. 3). - Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge (stk. 4).

Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpenge indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2).

Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge (stk. 3).

Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge (stk. 4).

Det foreslås i stk. 2-4, at bestemmelserne ændres således, så det fremover ikke er ”26 ugers sammenlagt ledighed”, der er afgørende for tidspunktet nedsættelsen af satsen for de under 25-årige, derimod opgøres ledigheden som 962 timer med dagpenge. Forslaget omfatter opgørelsen af dagpengeforbrug i såvel den 2-årige dagpengeperiode, som forlængelsen heraf.

Med forslagene sikres, at der er identitet mellem, hvordan forbrug af dagpenge i øvrigt opgøres efter forslaget til § 55, og de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hvorefter opgørelsen af perioderne for hvornår, der skal gives et tilbud mv., opgøres i timer.

Det foreslås videre i stk. 2, at ”104 ugers sammenlagt ledighed” ændres til 1.924 timers dagpengeforbrug. Ledighedsperioden svarer til gældende regler. Forslaget betyder, at den ledige efter 1.924 timers ledighed ved en eventuel forlængelse af dagpengeperiodens længde, jf. forslaget i § 1 nr. 49 og 50 ad forslag til § 56, overgår til at modtage dagpenge med individuel sats. Dette svarer til retstilstanden forud for afkortningen af dagpengeperiodens længde den 2. juli 2010. Deltager den ledige efterfølgende i et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil den ledige modtage dagpenge med 50 pct. af dagpengene højeste beløb som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikret. Dette svarer ligeledes til retstilstanden forud for nedsættelsen af dagpengeperiodens længde i 2010.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengenes størrelse i visse situationer. Det drejer sig og følgende:

- Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpenge indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2). - Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge (stk. 3). - Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge (stk. 4).

Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpenge indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2).

Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge (stk. 3).

Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge (stk. 4).

Det foreslås i stk. 2-4, at bestemmelserne ændres således, så det fremover ikke er ”26 ugers sammenlagt ledighed”, der er afgørende for tidspunktet nedsættelsen af satsen for de under 25-årige, derimod opgøres ledigheden som 962 timer med dagpenge. Forslaget omfatter opgørelsen af dagpengeforbrug i såvel den 2-årige dagpengeperiode, som forlængelsen heraf.

Med forslagene sikres, at der er identitet mellem, hvordan forbrug af dagpenge i øvrigt opgøres efter forslaget til § 55, og de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hvorefter opgørelsen af perioderne for hvornår, der skal gives et tilbud mv., opgøres i timer.

Det foreslås videre i stk. 2, at ”104 ugers sammenlagt ledighed” ændres til 1.924 timers dagpengeforbrug. Ledighedsperioden svarer til gældende regler. Forslaget betyder, at den ledige efter 1.924 timers ledighed ved en eventuel forlængelse af dagpengeperiodens længde, jf. forslaget i § 1 nr. 49 og 50 ad forslag til § 56, overgår til at modtage dagpenge med individuel sats. Dette svarer til retstilstanden forud for afkortningen af dagpengeperiodens længde den 2. juli 2010. Deltager den ledige efterfølgende i et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil den ledige modtage dagpenge med 50 pct. af dagpengene højeste beløb som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikret. Dette svarer ligeledes til retstilstanden forud for nedsættelsen af dagpengeperiodens længde i 2010.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager unge under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har sammenlagt 26 ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapital 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har haft en varighed på 4 uger eller mere, dagpenge med et fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette gælder uanset, at den ledige kan have ret til en højere individuelt beregnet dagpengesats.

Det foreslås, at satsen for ovennævnte gruppe følger de nye regler om dimittendsats. Forslaget skyldes, at der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller ej, hvis de modtog dagpenge med dimittendsats.

Forslaget betyder, at personer i denne gruppe fremover vil modtage dagpenge med et fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også afhænger af pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage dagpenge som forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn/børn opholder i et andet EU-/EØS-land. Dette er i overensstemmelse med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i overensstemmelse med de tilsvarende regler for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til dimittender og tidligere værnepligtige, jf. dette lovforslags § 1, nr. 13, jf. § 1, nr. 11 og 12, ad § 49, stk. 5 og 6.

Hvis et medlem skifter status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. lovforslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.

Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse – overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej. Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat nærmere regler herom.

For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed, jf. lovens § 52 a, stk. 2 og 3, eller som deltager i højskole eller daghøjskoleophold, jf. lovens § 52 e, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge. Disse regler videreført uændret, jf. dog bemærkningerne til § 1, nr. 18, 19 og 21.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 52 a er dagpengenes størrelse for personer under 25 år afhængig af, om personen har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Reglerne om optagelse for personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. gældende lovs § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, foreslås efter forslaget i § 1, nr. 2, ophævet, og de særlige rettigheder for disse personer vil fremover fremgå af lovens § 49, stk. 5, § 53, stk. 3, nr. 2, og § 54. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 8 og 9.

Det foreslås, at henvisningerne til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, om uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse ændres, og at der i stedet henvises til lovens § 54. Det betyder, at størrelsen af de dagpenge, der kan udbetales efter § 52 a, fortsat er afhængig af, om personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse. Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Ved § 2 i lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, blev bl.a. de såkaldte ungeregler i § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret.

Efter reglerne har fuldtidsforsikrede unge under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en a-kasse, men som har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, ret til dagpenge med individuel sats. Det samme gælder deltidsforsikrede unge uden uddannelse, som har haft beskæftigelse, der sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder.

Efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed får de dog kun dagpenge på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede i perioder, hvor de deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en varighed på 4 uger eller derover.

Der blev ved vedtagelsen af lov nr. 479 af 12. juni 2009 ikke fastsat regler om anvendelse af oplysninger fra indkomstregistret om antallet af løntimer ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for de unge.

Det foreslås derfor, at § 52 a ændres således, at også dette beskæftigelseskrav opgøres på grundlag af oplysninger i indkomstregistret om antallet af løntimer. Efter forslaget skal et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for 3 år have indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem skal som lønmodtager inden for 3 år have fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Det foreslås videre, at § 53, stk. 3-4, finder tilsvarende anvendelse. Ifølge § 53, stk. 3, kan aftjening af værnepligt mv., gennemførelse af dimittenduddannelse, udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen, medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Ifølge § 53, stk. 4, kan kun ustøttet arbejde i medlemsperioder medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås endelig, jf. lovforslagets § 5, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ændringens ikrafttræden.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. Hermed blev bl.a. reglen i § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår et tilbud skal gives i henhold til en jobplan, ændret, således at der fremover ikke stilles krav om at udarbejde eller revidere en jobplan, selvom et tilbud har en varighed på 4 uger eller mere, hvis tilbuddet er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev ved en fejl ikke affattet i overensstemmelse med denne udvidede adgang til at give visse tilbud uden jobplan.

Det foreslås derfor, at § 52 a konsekvensændres, således at et medlem, der efter 26 ugers sammenlagt ledighed skal omfattes af de særlige regler i § 52 a, stk. 3 og 4, fremover omfattes af reglerne, når tilbuddet er på 4 uger eller mere – uanset om tilbuddet er givet i henhold til en jobplan eller er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. Hermed blev bl.a. reglen i § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvornår et tilbud skal gives i henhold til en jobplan, ændret, således at der fremover ikke stilles krav om at udarbejde eller revidere en jobplan, selvom et tilbud har en varighed på 4 uger eller mere, hvis tilbuddet er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev ved en fejl ikke affattet i overensstemmelse med denne udvidede adgang til at give visse tilbud uden jobplan.

Det foreslås derfor, at § 52 a konsekvensændres, således at et medlem, der efter 26 ugers sammenlagt ledighed skal omfattes af de særlige regler i § 52 a, stk. 3 og 4, fremover omfattes af reglerne, når tilbuddet er på 4 uger eller mere – uanset om tilbuddet er givet i henhold til en jobplan eller er fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ledige dagpengemodtagere under 25 år ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Det følger endvidere, at ledige, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal have tilbud – primært i form af uddannelse – i 18 måneder, når ret og pligt til tilbud indtræder. Tilbuddet skal indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder, og tilbuddet skal i øvrigt tilrettelægges, således at det så vidt muligt bliver sammenhængende. Ledige, som er fuldtidsforsikrede og har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, eller som er deltidsforsikrede og har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder, kan få tilbud om virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob i stedet for tilbud om uddannelse.

Opgørelsen af sammenlagt 6 måneders ledighed sker efter reglerne om forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De gældende regler for, hvilke ydelser unge under 25 år har ret til før, under og efter deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hovedreglen efter § 52 a er, at unge ledige, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har ret til individuelt beregnet arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler, frem til påbegyndelsen af første tilbud efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter modtager de ydelser på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, indtil de har gennemført 18 måneders tilbud, hvorefter de igen har ret til ydelser med individuelt beregnet sats. Under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan har de dog altid kun ret til ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

Unge ledige, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har som udgangspunkt ret til individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler. Under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan har de dog altid kun ret til ydelse på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

Som det fremgår, afhænger de unges ret til ydelser i dag således af, hvornår jobcenteret afgiver tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvordan tilbuddet tilrettelægges.

I et forløb, der følger reglerne, får den unge individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpenge i de første 6 måneder af ledigheden. Herefter deltager den unge i tilbud efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis den unge ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, vil den unge deltage i 18 måneders tilbud, hvorunder den pågældende får ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge. Det gælder dog ikke fuldtidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, og deltidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder, der får ydelse med individuel sats i hele perioden. Efter sammenlagt 24 måneders ledighed – får den unge igen ydelse med individuelt beregnet sats, bortset fra perioder, hvor den pågældende deltager i tilbud om uddannelse efter en jobplan. Hvis den unge har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, får den pågældende ydelse på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge i de perioder, hvor pågældende deltager i tilbud om uddannelse efter en jobplan, og ellers ydelse med individuelt beregnet sats.

Under hensyn til det fremsatte forslag om ændring af unge lediges ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 15, og for at sikre at de unges ret til ydelser ikke længere bliver afhængig af, hvornår jobcenteret afgiver tilbud, og hvordan tilbuddet tilrettelægges, foreslås det, at § 52 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gennemskrives og forenkles.

Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af bestemmelsen, at unge under 25 år altid får den individuelle sats under de første sammenlagt 6 måneders ledighed.

Efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed får unge, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, ydelser på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under de efterfølgende sammenlagt 18 måneders ledighed. Herefter – dvs. efter sammenlagt 24 måneders ledighed – får de igen ret til ydelser med individuelt beregnet sats. Fuldtidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 24 måneder inden for 36 måneder, og deltidsforsikrede unge, der har haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 16 måneder inden for 36 måneder, får dog ydelse med individuel sats i hele perioden.

Det gælder dog for alle unge, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, at de efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed som nu kun får ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge i perioder med deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan.

Unge, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, får efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed som nu ydelser på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan, og ellers ydelse med individuelt beregnet sats.

Opgørelsen af de sammenlagt 6 og 24 måneders ledighed skal fortsat ske efter de regler, der gælder for forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det skal præciseres, at det både efter de gældende regler og efter de foreslåede regler vil gælde, at de unge ledige ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under ansættelse med løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af aktiveringsydelsen og ophævelsen af reglerne herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.

I forbindelse med afskaffelsen af aktiveringsydelsen foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 6, at affatte § 55, stk. 2, på ny. Herefter kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at et medlem ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager dagpenge med sin individuelle sats. I § 52 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås alene en sproglig præcisering.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af aktiveringsydelsen og ophævelsen af reglerne herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.

Efter de gældende regler modtager et medlem over og under 25 år aktiveringsydelse i stedet for dagpenge ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge, og der sker således ikke et ydelsesskift.

Med henblik på forenkling foreslås det i § 52 a, stk. 4, og i § 55, stk. 2, at der fremover kun skal ske et skift fra dagpenge til aktiveringsydelse ved deltagelse i tilbud af en sammenhængende varighed på 4 uger eller mere. Der skal således ikke ske et ydelsesskift ved deltagelse i tilbud på mindre end 4 uger. Det foreslås endvidere, at reglerne om ydelsesskift fremover skal gælde ved deltagelse i alle tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 samt tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.13.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og fremsættelsen af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen indholdsmæssige ændringer.

Forslaget omhandler de særlige regler om aktiveringsydelse for unge under 25 år. Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om ret til ydelse ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring. Der henvises til de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 6. De særlige regler for unge under 25 år ved deltagelse i vejledning/opkvalificereing foreslås indsat i § 52 a om dagpenge for unge under 25 år. Reglerne svarer til de gældende regler i § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik om uddannelsesgodtgørelse for ledige under 25 år. Det foreslås, at medlemmet kan deltage i korte vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger på dagpenge, jf. stk. 4. Dette svarer til gældende regler. Det foreslås endelig i stk. 5, at hvis medlemmet inden for den periode, hvor medlemmet har pligt til uddannelse efter § 85, stk. 1, i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (og derfor modtager dagpenge eller aktiveringsydelse ved uddannelse på 50 pct. af højeste dagpenge), deltager i virksomhedspraktik, skal dette også ske på aktiveringsydelse svarende til 50 pct. af højeste dagpenge. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom.

Med forslaget forenkles de særlige regler for unge under 25 år. Forslaget er en konsekvens af, at sondringen mellem dagpenge- og aktivperioden ophæves. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit I.1. Der er herefter ikke behov for de særlige regler i den gældende § 52 a, stk. 1 og stk. 2, samt stk. 4 og 5, der definerer dagpenge- og aktivperioden for unge under 25 år. Unge under 25 år vil således være omfattet af den almindelige regel om ret til dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en referenceperiode på 6 år i § 55, som også foreslås ændret, jf. nr. 6. Reglen i den gældende § 52 a, stk. 2, om retten til at modtage et beløb, der svarer til højeste dagpenge ved deltagelse i visse tilbud i aktivperioden (indkomstgarantien), foreslås ophævet som følge af det tilsvarende forslag om ophævelse heraf i lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det foreslås, at § 52 a herefter alene regulerer, hvilken dagpengesats ledige under 25 år kan modtage dagpenge med. Ledige modtager som udgangspunkt dagpenge svarende til den individuelle dagpengesats beregnet efter § 51. Ledige under 25 år, der har ret og pligt til at deltage i tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og som har modtaget og igen skal modtage et sådant tilbud, vil også fremover være berettiget til 50 pct. af højeste dagpenge. Dette svarer til den gældende § 52 a, stk. 3, 2. pkt. § 52 a regulerer således dagpengesatsen i uger, hvor den unge ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Ydelserne ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vil fremgå af denne lov.

Med VEU-reformen bortfalder uddannelsesorloven efter lov om orlov, hvilket betyder, at de uddannelsesmuligheder, som før kunne vælges inden for rammerne af lov om orlov, herefter skal findes i Arbejdsministeriets lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i Undervisningsministeriets lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Efter VEU-reformen tænkes reglerne anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne efter § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler.

Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at udskille uddannelserne efter de hidtidige regler i de nye regler, foreslås det, at det overlades til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen at fastsætte de nærmere regler om hvilke uddannelsesperioder, der skal medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 4, nr. 4, § 53, stk. 6, nr. 4, § 55, stk. 6, nr. 5 og § 55, stk. 7, nr. 4. Herved sikres, at reglerne løbende kan justeres i takt med ændringer i uddannelsesreglerne.

Bemyndigelsen til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tænkes anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang perioder med ydelser efter hidtil gældende regler skal indgå i opgørelsen.

I forslaget til § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6, jf. forslagets nr. 2 og 6, præciseres, at der ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2 endvidere skal medregnes perioder, hvor et medlem deltager i et tilbud efter kapitel 3 og 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, foreslås ændret sprogligt for at gøre bestemmelserne mere overskuelige.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om orlov ophæves med virkning fra 1. januar 2001, og at reglerne om orlov til børnepasning fra samme dato videreføres i lov om børnepasningsorlov.

Herudover foreslås det, at det overlades til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen at fastsætte de nærmere regler om hvilke uddannelsesperioder, der ikke skal medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 5, nr. 4.

Bemyndigelsen til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tænkes anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne efter § 52 a, stk. 5, nr. 5, i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler, jf. bemærkningerne til nr. 2, 4, 6 og 7. For så vidt angår uddannelsesperioder for beskæftigede unge under 25 år, tænkes målgruppen udvidet med perioder med uddannelse efter lov om statens voksenuddannelse. Unge under 25 år har ikke, efter lov om orlov, haft mulighed for at påbegynde uddannelse med orlovsydelse. Med VEU-reformen opnår unge under 25 år mulighed for at påbegynde uddannelse med voksenuddannelsesstøtte. Der sker herved en ligestilling af unge under 25 år med medlemmer over 25 år, jf. § 55, stk. 7.

Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang perioder med ydelser efter hidtil gældende regler skal indgå i opgørelsen.

§ 52 a, stk. 5, foreslås ændret sprogligt for at gøre bestemmelsen mere overskuelig.

Forslaget præciserer, at medlemmer, der er i arbejdspraktik efter kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke er omfattet af indkomstgarantien.

Med forslaget udvides målgruppen til også at omfatte unge ledige med en kompetencegivende uddannelse. Ungeindsatsen omfatter herefter alle unge ledige under 25 år. Samtidig fremrykkes unge lediges aktivperiode til efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder.

Efter de nugældende regler bliver unge i ungeindsatsen aktiveret i dagpengeperioden, men følger i øvrigt reglerne i aktivperioden. Når unge under 25 år har haft 6 måneders ledighed og 18 måneders aktivering i ungeindsatsen, vil de have opbrugt deres nuværende 2-årige dagpengeperiode og vil derfor umiddelbart overgå til aktivperioden.

Med den generelle fremrykning af aktivperioden til efter 1 års ledighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil en stor del af de unge i ungeindsatsen skulle overgå til aktivperioden pr. 1. januar 1999.

En egentlig fremrykning af aktivperioden til efter 6 måneders ledighed er derfor primært af teknisk karakter, men vil derudover gøre det klarere, at aktiveringen sker efter reglerne i aktivperioden og dermed betyde en forenkling af regelsættet.

Reglerne om, hvilke typer aktiveringstilbud den enkelte unge kan tilbydes, og hvilken ydelse, den ledige er berettiget til under aktivering, vil fremover fremgå af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvortil der henvises. Det bemærkes dog, at dimittender fremover vil blive aktiveret på dimittendsats, uanset om de efterfølgende har haft arbejde i et omfang, der ellers berettiger til beregning af en individuel sats. Dimittender, som genoptjener ret til en ny dagpengeperiode ved opfyldelse af beskæftigelseskravet, vil dog modtage ydelser under aktivering efter de almindelige regler.

Da fremrykningen, som nævnt, hovedsaglig er af teknisk karakter, foreslås det i § 3, stk. 1, at alle unge under 25 år omfattes af fremrykningen, uanset om de allerede er omfattet af den nugældende ungeindsats.

Bestemmelsen er en parallel til § 55 om dagpenge- og aktivperiodens længde. Stk.1 vedrører således dagpengeperiodens længde og stk. 2 aktivperiodens længde. Stk. 3 omhandler dagpenge i venteperioder mellem tilbud. Stk. 4 opregner hvilke perioder, der forlænger henholdsvis dagpenge- og aktivperioden, mens stk. 5 opregner de perioder, der ikke medregnes i dagpenge- og aktivperioden (de såkaldte »døde perioder«). Stk. 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, der tænkes anvendt således, at unge ledige under 25 år også omfattes af de administrative regler, der er fastsat efter § 55, stk. 8.