Arbejdsløshedsforsikringsloven § 51

Efter de gældende regler i § 51 nedsættes størrelsen af et medlems dagpenge, hvis medlemmet modtager ydelser ved ledighed efter anden lovgivning. Nedsættelsen sker således, at det samlede daglige ydelsesbeløb, som medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter lovens § 48, stk. 4 (individuelt beregnet dagpengesats), § 48, stk. 5 og 6 (dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge til ikke-forsørgere og 82 pct. af højeste dagpenge til forsørgere i forhold til modtagelse af dagpenge som dimittend eller tidligere værnepligtig), og § 50 (mindstesats ved forudgående drift i væsentligt omfang til fuldtidsforsikrede).

Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge af forslaget i § 1, nr. 2, om nye fælles regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesats og § 1, nr. 9, om ophævelse af reglerne om en mindstesats ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for ledigheden, samt indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Ved en forglemmelse blev bestemmelsen ikke konsekvensrettet i forbindelse med den lovmæssige implementering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015 (dagpengereformen) vedtaget som lov nr. 624 af 8. juni 2016.

Forslaget betyder, at det samlede månedlige ydelsesbeløb, som medlemmet modtager (arbejdsløshedsdagpenge og udbetaling fra f.eks. en privat ledighedsforsikring) ikke kan overstige medlemmets individuelt beregnede dagpengesats.

Eksempel:

Et medlem har et indtægtsgrundlag, som giver en individuel dagpengesats på 1.200 kr. svarende til 90 pct. af hidtidige indtægt. Den individuelle dagpengesats begrænses af reglen om dagpengemaksimum på 849 kr. pr. (2017 niveau).

Som følge af lovens § 51 foretages der et fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, hvis forsikringssummen fra den private tillægsforsikring tillagt værdien af arbejdsløshedsdagpengene overstiger de 90 pct. af hidtidig indtægt (1.200 kr.).

Det bemærkes, at forslagets henvisning til lovens § 48, stk. 5, som ændret ved forslagets § 1, nr. 2, betyder, at nedsættelsen af medlemmets dagpenge ved modtagelse af ydelse efter anden lovgivning ved ledighed også finder anvendelse på medlemmer, som modtager dagpenge med en fast sats efter § 48 a (medlemmer omfattet af et uddannelsesløft) og § 49, stk. 6 og 7 (dimittender og tidligere værnepligtige), som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 8. Dette svarer til gældende ret.

Indførelsen af et indkomstregister giver mulighed for at lette de administrative byrder for medlemmerne, arbejdsløshedskasserne og arbejdsgiverne i forbindelse med beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal lægge oplysningerne i indkomstregistret om lønmodtagernes arbejdsindkomst og -omfang til grund for opgørelsen af lønmodtagermedlemmernes hidtidige arbejdsfortjeneste, der er afgørende ved beregningen af dagpengenes størrelse til det enkelte medlem (»den individuelle dagpengesats«). Det sker ved at ændre nogle af reglerne om den såkaldte beregningsperiode.

Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« erstattes af et krav om et specifikt antal løntimer.

Som noget nyt foreslås også, at regler om beregningsperioden, der nu udelukkende er fastsat administrativt, indsættes i loven, således at grundlaget for beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fremover er fastsat i loven. Endvidere foreslås, at grundlaget for beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende ligeledes fastsættes i loven.

Af lovtekniske og ordensmæssige hensyn foreslås endelig, at bestemmelserne i lovens § 51, stk. 1, affattes på ny, uden at der herved tilsigtes materielle ændringer, og at bestemmelserne i § 51 sammen med de foreslåede nye regler deles op og affattes i paragrafferne 48 til 51 a.

De gældende beregningsregler opretholdes i øvrigt i det væsentlige uændret.

Til § 48

Forslaget til ny affattelse af § 48 svarer til gældende lovs § 51, stk. 1. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 51, stk. 1, sidste pkt., erstattes dog af forslaget i nr. 3 til ny affattelse af § 51 a.

Til § 49

Til stk. 1-3

Efter de gældende regler sker beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere på grundlag af indtjeningen i en såkaldt beregningsperiode. Beregningsperioden er for fuldtidsforsikrede den seneste periode på 12 uger (for dag-, uge-, eller 14-dages-lønnede) eller 3 måneder (for månedslønnede), hvor der har været et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede sker beregning på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er mindst 180 løntimer (for dag-, uge-, eller 14-dages-lønnede), for månedslønnede dog på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er mindst 195 løntimer. Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, findes antallet af løntimer ved at omregne indtægten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Beregningsperioden behøver ikke at være sammenfaldende med lønperioder og kan ligge indtil 5 år tilbage.

Det foreslås at ændre beregningsreglerne således, at de fremover baseres på indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Konkret foreslås, at beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, og som opfylder nedenstående betingelser om antal løntimer.

Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« fremover ikke finder anvendelse. I stedet baseres beregningen på et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i beregningsperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

For fuldtidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger være indberettet mindst 296 løntimer. Dette svarer til det hidtidige krav om 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede skal der som hidtil ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.

Hvis arbejdstiden ikke er kontrollabel, og der derfor ikke kan indberettes løntimer, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2 og pkt. 2.1.2., omregnes indtægten til løntimer ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til § 52, som affattet i forslagets § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til stk. 4

Fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende er i dag udelukkende fastsat administrativt med hjemmel i gældende lovs § 51, stk. 1, sidste pkt., jf. bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 med senere ændringer om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, udgør den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at det i overensstemmelse hermed som noget nyt fastsættes i loven, at den hidtidige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.

Der tilsigtes ikke herved materielle ændringer af reglerne om beregning af dagpengesatsen på grundlag af selvstændig virksomhed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til stk. 5 og 6

Forslagene til § 49, stk. 5 og 6, er identisk med gældende lovs § 51, stk. 2 og 3. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til § 50

Forslaget til stk. 1 om en mindstesats svarer til gældende lovs § 51, stk. 4. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 51, stk. 4, sidste pkt., erstattes dog af forslaget i nr. 3 til ny affattelse af § 51 a.

Forslaget til stk. 2 om afrunding af dagpengenes størrelse svarer til gældende § 51, stk. 7. Dog er der ikke som hidtil en henvisning til reglen om nedsættelse af dagpengene efter gældende lovs § 51, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 51, da dette må anses for overflødigt. Det skyldes, at nedsættelse af dagpenge efter den foreslåede § 51 sker til en dagpengesats, der allerede er afrundet. Herudover foreslås ændring af henvisningen til andre bestemmelser som konsekvens af forslagene til opdeling af gældende lovs § 51 i flere nye paragraffer.

Til § 51

Forslaget til ny § 51 svarer til reglerne i gældende lovs § 51, stk. 5 og 6. Der er foretaget sammenskrivning af de nævnte 2 stykker, og henvisningen til andre bestemmelser er ændret som konsekvens af forslagene til opdeling af gældende lovs § 51 i flere nye paragraffer. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til § 51 a

Bestemmelsen træder i stedet for bemyndigelsesbestemmelserne i gældende lovs § 51, stk. 1 og 4. Da der nu foreslås indført lovregler, som – i begrænset omfang – ændrer nogle af de gældende administrativt fastsatte detaljerede beregningsregler, foreslås det præciseret, at der fortsat skal være nærmere administrative regler om fremgangsmåden og betingelserne for beregning af arbejdsfortjeneste og dagpengesats.

Personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse, kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Medlemmer, der har opnået dagpengeret efter dimittendreglerne, får udbetalt dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge. Når et medlem efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse i et tidsrum, der efter de almindelige regler kan danne grundlag for en individuel beregning af dagpenge - en sammenhængende periode på 12 uger/ 3 måneder har medlemmet efter gældende regler ret til beregning af en ny sats. Medlemmer, der er optaget i en a-kasse under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, følger reglerne for nyuddannede. Tilsvarende beregningsregler gælder for medlemmer, der de seneste 3 år før dagpengerettens indtræden har været fuldtidsforsikret og i fuld beskæftigelse, og som følge heraf har fået udbetalt mindstesatsen, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge.

Det foreslås i nr. 1, ad § 51, stk. 2, at dimittender først får ret til beregning af en individuel dagpengesats 6 måneder efter opnåelse af dagpengeret. Beregningen sker fortsat på grundlag af de seneste 12 ugers/3 måneders sammenhængende beskæftigelse efter uddannelsens afslutning. Efter at et medlem, der er optaget efter dimittendreglerne, første gang har fået beregnet en individuel dagpengesats, sker nyberegningen af medlemmets dagpenge efter de almindelige regler. Da beregningsreglerne for værnepligtige mv., der er optaget under aftjening af værnepligten, følger dimittendreglerne, vil tilsvarende regler komme til at gælde for disse.

I nr. 2, ad § 51, stk. 4, foreslås tilsvarende regler for medlemmer, der får udbetalt dagpenge med mindstesatsen.

Personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse, kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Medlemmer, der har opnået dagpengeret efter dimittendreglerne, får udbetalt dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge. Når et medlem efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse i et tidsrum, der efter de almindelige regler kan danne grundlag for en individuel beregning af dagpenge - en sammenhængende periode på 12 uger/ 3 måneder har medlemmet efter gældende regler ret til beregning af en ny sats. Medlemmer, der er optaget i en a-kasse under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, følger reglerne for nyuddannede. Tilsvarende beregningsregler gælder for medlemmer, der de seneste 3 år før dagpengerettens indtræden har været fuldtidsforsikret og i fuld beskæftigelse, og som følge heraf har fået udbetalt mindstesatsen, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge.

Det foreslås i nr. 1, ad § 51, stk. 2, at dimittender først får ret til beregning af en individuel dagpengesats 6 måneder efter opnåelse af dagpengeret. Beregningen sker fortsat på grundlag af de seneste 12 ugers/3 måneders sammenhængende beskæftigelse efter uddannelsens afslutning. Efter at et medlem, der er optaget efter dimittendreglerne, første gang har fået beregnet en individuel dagpengesats, sker nyberegningen af medlemmets dagpenge efter de almindelige regler. Da beregningsreglerne for værnepligtige mv., der er optaget under aftjening af værnepligten, følger dimittendreglerne, vil tilsvarende regler komme til at gælde for disse.

I nr. 2, ad § 51, stk. 4, foreslås tilsvarende regler for medlemmer, der får udbetalt dagpenge med mindstesatsen.

Efter gældende regler forudsætter adgangen til mindstesats, at fuldtidsforsikrede medlemmer, der er blevet ledige efter lønarbejde, har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere i 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden. For ledige efter ophør af selvstændig virksomhed forudsættes det, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang og samtidig har været medlem af en a-kasse for selvstændige i 3 regnskabsår før ophøret.

Det foreslås at lempe adgangen til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Herefter vil medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnå ret til mindstesatsen.

Forslaget ændrer ikke på kravet om, at et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Manglende overflytning vil dog efter forslaget ikke længere være en hindring for at opnå mindstesatsen.

Med forslaget er det fortsat en betingelse, at medlemmet ved fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager er fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang for at kunne indgå i 3-årsperioden.

Ændringsforslagene i nr. 4 og 7-9 er en konsekvens af ovennævnte ændringsforslag.

Det foreslås, at kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, ligestilles med mandlige værnepligtige. Kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, kan derfor optages i en a-kasse på grundlag af denne ansættelse.

Ved ledighed kan de få dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge. Hvis de er optaget i en a-kasse forud for ansættelsen, udbetales dagpengene dog med den individuelle dagpengesats, jf. § 51, stk. 3, jf. stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør 82 pct. af den højeste dagpengesats.

Endelig kan de medregne ansættelsesperioder på værnepligtslignende vilkår til opfyldelse af arbejdskravet for opnåelse af ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, 3 og 5.

Efter gældende regler forudsætter adgangen til mindstesats, at fuldtidsforsikrede medlemmer, der er blevet ledige efter lønarbejde, har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere i 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden. For ledige efter ophør af selvstændig virksomhed forudsættes det, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang og samtidig har været medlem af en a-kasse for selvstændige i 3 regnskabsår før ophøret.

Det foreslås at lempe adgangen til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Herefter vil medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnå ret til mindstesatsen.

Forslaget ændrer ikke på kravet om, at et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Manglende overflytning vil dog efter forslaget ikke længere være en hindring for at opnå mindstesatsen.

Med forslaget er det fortsat en betingelse, at medlemmet ved fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager er fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang for at kunne indgå i 3-årsperioden.

Ændringsforslagene i nr. 4 og 7-9 er en konsekvens af ovennævnte ændringsforslag.

Efter gældende regler forudsætter adgangen til mindstesats, at fuldtidsforsikrede medlemmer, der er blevet ledige efter lønarbejde, har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere i 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden. For ledige efter ophør af selvstændig virksomhed forudsættes det, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang og samtidig har været medlem af en a-kasse for selvstændige i 3 regnskabsår før ophøret.

Det foreslås at lempe adgangen til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Herefter vil medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnå ret til mindstesatsen.

Forslaget ændrer ikke på kravet om, at et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Manglende overflytning vil dog efter forslaget ikke længere være en hindring for at opnå mindstesatsen.

Med forslaget er det fortsat en betingelse, at medlemmet ved fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager er fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang for at kunne indgå i 3-årsperioden.

Ændringsforslagene i nr. 4 og 7-9 er en konsekvens af ovennævnte ændringsforslag.

Efter gældende regler forudsætter adgangen til mindstesats, at fuldtidsforsikrede medlemmer, der er blevet ledige efter lønarbejde, har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere i 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden. For ledige efter ophør af selvstændig virksomhed forudsættes det, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang og samtidig har været medlem af en a-kasse for selvstændige i 3 regnskabsår før ophøret.

Det foreslås at lempe adgangen til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Herefter vil medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnå ret til mindstesatsen.

Forslaget ændrer ikke på kravet om, at et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Manglende overflytning vil dog efter forslaget ikke længere være en hindring for at opnå mindstesatsen.

Med forslaget er det fortsat en betingelse, at medlemmet ved fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager er fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang for at kunne indgå i 3-årsperioden.

Ændringsforslagene i nr. 4 og 7-9 er en konsekvens af ovennævnte ændringsforslag.

Efter gældende regler forudsætter adgangen til mindstesats, at fuldtidsforsikrede medlemmer, der er blevet ledige efter lønarbejde, har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere i 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden. For ledige efter ophør af selvstændig virksomhed forudsættes det, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang og samtidig har været medlem af en a-kasse for selvstændige i 3 regnskabsår før ophøret.

Det foreslås at lempe adgangen til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Herefter vil medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnå ret til mindstesatsen.

Forslaget ændrer ikke på kravet om, at et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Manglende overflytning vil dog efter forslaget ikke længere være en hindring for at opnå mindstesatsen.

Med forslaget er det fortsat en betingelse, at medlemmet ved fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager er fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang for at kunne indgå i 3-årsperioden.

Ændringsforslagene i nr. 4 og 7-9 er en konsekvens af ovennævnte ændringsforslag.

Fortjeneste, som hidrører fra en periode, der ligger mere end 5 år tilbage i tid, kan efter administrativt fastsatte regler ikke indgå i en dagpengeberegning. Særreglen om, at fortjenesten fra et arbejdstilbud i 1992-1993 ikke har betydning for (beregning af) dagpengenes størrelse, er derfor nu overflødig.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. forslagets § 1, nr. 25.

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer i en række love i og uden for Skatteministeriets område som følge af, at arbejdsmarkedsfondsloven ændrer titel fra »Lov om arbejdsmarkedsfonde« til »Lov om en arbejdsmarkedsfond«.