Arbejdsløshedsforsikringsloven § 31
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 7 – Anerkendte arbejdsløshedskasser · Anerkendelse
§ 31.
Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.
Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 31
Senere ændringer
ÆndringL 122 (2001-02, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 434 af 10/06/2002 · 10. juni 2002
Til § 31, stk. 1
Den foreslåede ændring er udelukkende redaktionel.
Til § 31, stk. 2
Efter forslaget opretholdes beskæftigelsesministerens beføjelse efter gældende § 31, stk. 2, til at nægte at anerkende en ny arbejdsløshedskasse for et fagområde, som allerede hører under en tidligere anerkendt kasse. Dette vil dog kun gælde for arbejdsløshedskasser, som har valgt at etablere sig som fagligt afgrænsede enten for lønmodtagere eller for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til affattelsen af lovens § 32 efter forslagets § 1, nr. 3. Ministerens beføjelse til at nægte anerkendelse omfatter derimod ikke tværfaglige arbejdsløshedskasser. Tværfaglige kasser, som opfylder betingelserne for anerkendelse efter den foreslåede affattelse af § 32, vil have retskrav på at blive anerkendt.
Ministerens beføjelse til at nægte at anerkende en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse tænkes fremover kun anvendt for at kunne forhindre uhensigtsmæssige situationer, fx etablering af en række kasser for samme begrænsede faglige område.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 31.