Arbejdsløshedsforsikringsloven

Arbejdsløshedsforsikringsloven § 100 c

Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 16 b – Digital kommunikation · Ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med kommunen m.v.

§ 100 c.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med kommunen og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 100 c

Senere ændringer

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 7, nr. 17LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

Det følger af den gældende § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 100 c ændres til § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation foreslås placerets i § 184.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 100 c.