Aktindsigt er retten til at se dokumenter og oplysninger hos en offentlig myndighed. I dansk ret findes der to hovedordninger. Efter offentlighedsloven kan alle søge aktindsigt, også uden at begrunde det. Efter forvaltningsloven har parter i en afgørelsessag en særskilt ret til at se sagens dokumenter, kaldet partsaktindsigt. En anmodning skal som udgangspunkt være færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen.

To ordninger: offentlighed og partsaktindsigt

Hvem der beder om aktindsigt, afgør, hvilken lov der gælder. En part skal altid have mindst den adgang, som enhver anden har efter offentlighedsloven. Myndigheden skal derfor vurdere en parts anmodning efter begge love.

OffentlighedslovenForvaltningsloven
HvemEnhver (§ 7)Parter i sagen (§ 9, stk. 1)
Hvilke sagerAlle sager i den offentlige forvaltningKun sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse
BegrundelseIkke et kravIkke et krav
Begrænsning af hensyn til fx private eller offentlige interesserNår det er af »væsentlig« betydning (§§ 31-33)Kun når »afgørende« hensyn taler for det (§§ 15-15 b)
Frist7 arbejdsdage (§ 36, stk. 2)7 arbejdsdage (§ 16, stk. 2)
Klage over afgørelsenSærskilt klage til øverste klageinstans (§ 37)Særskilt klage til klageinstansen i hovedsagen (§ 16, stk. 4)
Klage over sagsbehandlingstidenMuligt efter 14 arbejdsdage (§ 39)Ingen særskilt klageadgang

Den vigtigste forskel ligger i, hvor meget der kan undtages. Partens interesse i at kende sagens grundlag vejer tungt. Derfor kræver forvaltningsloven »afgørende« modhensyn, hvor offentlighedsloven nøjes med »væsentlige«. Ombudsmanden har i FOU nr. 2025.17 understreget, at en part ikke kan stilles ringere end offentligheden.

Hvad er omfattet, og hvad kan undtages?

Udgangspunktet efter offentlighedsloven er, at der er adgang til alle dokumenter, som myndigheden har modtaget eller udarbejdet i en sag. Anmodningen skal identificere de dokumenter eller den sag, den gælder (§ 9, stk. 1). Undtagelserne er bygget op i fire lag:

  1. Hele sager er undtaget i fire tilfælde. Det gælder sager inden for strafferetsplejen (§ 19), lovgivningssager før lovforslaget er fremsat (§ 20), sager om ansættelse og personalesager (§ 21) og myndighedens kalender (§ 22). I personalesager er der dog adgang til bl.a. navn, stilling, løn og tjenesterejser og for chefer til visse disciplinære reaktioner (§ 21, stk. 3).
  2. Dokumenter kan undtages efter §§ 23-27. Det gælder især interne dokumenter (§ 23), dokumenter udvekslet i forbindelse med ministerbetjening (§ 24) og korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer (§ 27, nr. 2).
  3. Ekstrahering. Selvom et internt dokument er undtaget, skal oplysninger om sagens faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger som udgangspunkt udleveres (§ 28). Det samme gælder interne faglige vurderinger i endelig form (§ 29).
  4. Enkeltoplysninger kan undtages efter §§ 30-33. Det gælder fx private forhold, forretningshemmeligheder, statens sikkerhed og andre væsentlige hensyn. Resten af dokumentet skal så udleveres (§ 34).

Myndigheden kan desuden afvise en anmodning, hvis behandlingen kræver et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, eller hvis den må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål (§ 9, stk. 2). Selvom en undtagelse kan bruges, skal myndigheden altid overveje meroffentlighed. Det betyder, at der gives mere aktindsigt end loven kræver, hvis ingen tavshedspligt er til hinder (§ 14).

Frister og klage

Både offentlighedsloven og forvaltningsloven siger, at en anmodning skal afgøres »snarest«. Den skal være færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage, medmindre sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis gør det umuligt. Overskrides fristen, skal den, der har søgt, have besked om hvorfor, og hvornår svaret kan ventes (offentlighedslovens § 36, stk. 2, og forvaltningslovens § 16, stk. 2). Brug fristberegneren til at finde den 7. arbejdsdag.

Klagesporet efter offentlighedsloven har faste frister:

  1. Klagen sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Fastholder myndigheden afgørelsen, skal den sende sagen videre til klageinstansen snarest og som udgangspunkt inden 7 arbejdsdage (§ 37, stk. 2).
  2. Klageinstansen skal afgøre klagen inden 20 arbejdsdage (§ 37, stk. 3).
  3. Har myndigheden ikke svaret efter 14 arbejdsdage, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt. Ved forsinkelse uden fyldestgørende grund kan klageinstansen undtagelsesvis selv træffe afgørelse om aktindsigt (§ 39).

Træffer en kommune eller region afgørelse i en sag uden administrativ klageinstans, skal afslaget vejlede om adgangen til at gå til den kommunale tilsynsmyndighed (§ 38). Efter forvaltningsloven kan afgørelsen påklages særskilt til klageinstansen i hovedsagen (§ 16, stk. 4). Her er der hverken frist for klageinstansen eller særskilt klageadgang over sagsbehandlingstiden.

Andre regelsæt

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder kun for den offentlige forvaltning. Domstolene og Folketinget er ikke omfattet. På en række områder gælder særlige regler:

  • Domstolenes sager. Adgangen til domme og andre dokumenter i retssager følger retsplejelovens §§ 41 a-41 h. Også her skal meroffentlighed overvejes (§ 41 h).
  • Straffesager. Strafferetsplejen er undtaget fra offentlighedsloven (§ 19). Sigtede, forsvarer og forurettede får i stedet adgang efter retsplejelovens regler, bl.a. §§ 729 a ff. Rigsadvokatmeddelelsen beskriver praksis.
  • Miljøoplysninger. Miljøoplysningsloven gennemfører Århuskonventionen og EU's miljøinformationsdirektiv. Den giver på flere punkter videre adgang end offentlighedsloven, og retten gælder uanset hvornår oplysningerne er indhentet.
  • Personoplysninger. Den registreredes indsigtsret efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 gælder både offentlige og private dataansvarlige. Den giver ret til en kopi af de personoplysninger, der behandles om en selv, og skal som udgangspunkt besvares inden en måned (artikel 12, stk. 3).

Seneste lovændring: beskyttelse af offentligt ansatte

Den seneste væsentlige ændring trådte i kraft 1. juli 2024 (L 116, vedtaget 23. maj 2024). Den skal beskytte offentligt ansatte mod chikane og har tre elementer:

  • Chikanøse anmodninger. Offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, giver nu også adgang til at afslå anmodninger, der må antages at tjene et chikanøst formål. Formålet behøver altså ikke være retsstridigt. Ifølge forarbejderne sænker det tærsklen betydeligt. En ansøgers tidligere chikanøse adfærd tillægges betydelig vægt.
  • Partsaktindsigt. Forvaltningslovens nye § 9 a, stk. 2, lovfæster adgangen til at afslå anmodninger med et retsstridigt formål eller lignende. Det er en kodificering. Tærsklen er ikke sænket.
  • Ansattes navne. Efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, skal en ansats navn ikke udleveres fra en personalesag, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod. Har den ansatte begrundet sin indsigelse, er udgangspunktet afslag. Forarbejderne forudsætter, at navne også kan undtages i andre sager efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, og forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Efter forvaltningsloven kræver det dog »afgørende« hensyn.

Pressens og forskeres adgang er ikke indskrænket. Over for massemedier og forskere skal navnet som udgangspunkt fortsat udleveres efter reglerne om meroffentlighed, medmindre tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed taler imod.

Afgrænsning

  • Aktindsigt og indsigtsret. Aktindsigt giver adgang til dokumenter i en sag. Indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen giver adgang til de personoplysninger, der behandles om en selv, uanset hvilke dokumenter de står i. Reglerne gælder side om side, og en borger kan bruge begge.
  • Partsaktindsigt og partshøring. Ved partsaktindsigt beder parten selv om at se sagen. Ved partshøring efter forvaltningslovens § 19 har myndigheden pligt til af egen drift at forelægge parten oplysninger, der er til ugunst for parten og har væsentlig betydning, før der træffes afgørelse.
  • Aktindsigt og notatpligt. Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 skal sikre, at der findes noget at give aktindsigt i. Mundtlige oplysninger af betydning for en afgørelsessag skal noteres. En mangelfuld notatpraksis indskrænker derfor i realiteten retten til aktindsigt.
  • Aktindsigt og egenacces. Retten til at se oplysninger om sig selv efter offentlighedslovens § 8 rækker videre end den almindelige aktindsigt for enhver. Den er dog ikke det samme som partsaktindsigt.

Se Ombudsmandens udtalelser og klageinstansernes afgørelser ved offentlighedslovens § 7 og forvaltningslovens § 9.

Kilder

Praksis

Forklaringen er generel og erstatter ikke en konkret juridisk vurdering. Senest opdateret 28. oktober 2026.