Retssikkerhedsloven § 89 a

Det fremgår af § 89 a, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at en aktuel handlekommune efter § 89 a, stk. 1, har ret til refusion for udgifter efter serviceloven og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse efter § 89 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Det fremgår videre af § 89 a, stk. 2, 2. pkt., at § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen i § 89 a, stk. 2, 2. pkt., til § 9 c, stk. 10 og 13, ændres til § 9 c, stk. 10 og 14.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af § 89 a, stk. 2, 2. pkt., at § 9 c, stk. 10 og 14, vil finde anvendelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at indsætte et nyt stykke som § 9 c, stk. 11, hvorved § 9 c, stk. 11-13, bliver § 9 c, stk. 12-14.

Det fremgår af § 89 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere handlekommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, påhviler denne pligt personens aktuelle handlekommune, jf. § 9, stk. 1. Det følger af § 89 a, stk. 2, at den aktuelle handlekommune efter stk. 1 har ret til refusion for udgifter efter lov om social service og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.

Det foreslås, at i § 89 a, stk. 2, ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 89 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven udvides til også at være en henvisning til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil der blive indsat denne henvisning.

Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 89 a i retssikkerhedsloven er en overgangsbestemmelse. Det fremgår af bestemmelsen, at for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af retssikkerhedsloven og serviceloven (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde) har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven, påhviler denne pligt personens aktuelle opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Med lov nr. 550 af 26. maj 2010 blev der gennemført en samling af visitations- og betalingsansvaret for så vidt angik hjælp og støtte efter serviceloven. Den kommune, der skulle overtage visitationsansvaret og forpligtelsen til at yde hjælp, og dermed det fulde handlekommuneansvar, havde dog mulighed for at vælge ikke at hjemtage dette ansvar for en eller flere borgere. I sådanne tilfælde ville en kommune alene bevare betalingsansvaret. Det fremgår således af § 3, stk. 4, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, at en kommunalbestyrelse inden den 1. oktober 2010 under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn kan træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven til de personer, der er nævnt i lovens § 3, stk. 3. Videre fremgår af § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, at en kommunalbestyrelse inden den 1. oktober 2010 under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn kan træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven til de personer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 4. Afgørelsen om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for det sociale nævn efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at ”opholdskommune” to steder i § 89 a i retssikkerhedsloven ændres til ”handlekommune”, og at henvisningen til § 9, stk. 2, ændres til § 9, stk. 1.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det vil fremgå af § 89 a, at for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere handlekommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven, påhviler denne pligt personens aktuelle handlekommune, jf. § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven.

De foreslåede ændringer af opholdskommune til handlekommune er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 17, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i bestemmelsen i § 89 a.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 9, stk. 1, er begrundet i, at den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås videreført som § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Der er således tale om en nødvendig konsekvensændring.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

§ 89 a i retssikkerhedsloven er en overgangsbestemmelse. Det fremgår af bestemmelsen, at for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven, påhviler denne pligt personens aktuelle opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Med lov nr. 550 af 26. maj 2010 blev der gennemført en samling af visitations- og betalingsansvaret for så vidt angik hjælp og støtte efter serviceloven. Den kommune, der skulle overtage visitationsansvaret og forpligtelsen til at yde hjælp, og dermed det fulde handlekommuneansvar, havde dog mulighed for at vælge ikke at hjemtage dette ansvar for en eller flere borgere. I sådanne tilfælde ville en kommune alene bevare betalingsansvaret. Det fremgår således af § 3, stk. 4, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, at en kommunalbestyrelse inden den 1. oktober 2010 under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn kan træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven til de personer, der er nævnt i lovens § 3, stk. 3. Afgørelsen om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan af den person, afgørelsen vedrører, indbringes for det sociale nævn efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Videre fremgår af § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, at en kommunalbestyrelse inden den 1. oktober 2010 under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn kan træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven til de personer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 4. Afgørelsen om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for det sociale nævn efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 89 a, stk. 2, hvorefter den aktuelle handlekommune efter § 89 a, stk. 1, har ret til refusion for udgifter efter serviceloven og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven. § 9 c, stk. 10 og 13, finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at det vil fremgå udtrykkeligt af retssikkerhedsloven, at i de tilfælde, hvor en kommune efter lov nr. 550 af 26. maj 2010 har valgt ikke at hjemtage visitationsansvaret for en borger, har borgerens aktuelle handlekommune ret til mellemkommunal refusion for udgifterne efter serviceloven og det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov fra den kommune, der har valgt ikke at hjemtage visitationsansvaret. Med den foreslåede bestemmelse vil det blive udtrykkeligt fastslået, at betalingsansvaret således blev bevaret hos den kommune, der efter lov nr. 550 af 26. maj 2010 valgte ikke at hjemtage visitationsansvaret og dermed hele handlekommuneansvaret. Af forarbejderne til § 3, stk. 4, og § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 fremgår, at den refusion, som den kommune, der vælger ikke at hjemtage visitationsansvaret, vil skulle yde, vil ske efter den dagældende § 9 c, stk. 9, i retssikkerhedsloven, dvs. efter de regler, der var gældende inden ikrafttrædelsen af lov nr. 550 af 26. maj 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 169, side 15. Af ordensmæssige hensyn og da der har været rejst tvivl om betalingsforpligtelsen, findes det dog hensigtsmæssigt, at refusionspligten fremgår direkte af retssikkerhedsloven. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke medføre materielle ændringer.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at § 9 c, stk. 9 og 13, vil finde tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter § 89 a, stk. 1. Dette vil, for så vidt angår § 9 c, stk. 9, for det første betyde, at de udgifter, som handlekommunen vil kunne få dækket vil være handlekommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter vil omfatte en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter serviceloven eller det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, vil handlekommunen have ret til refusion svarende til taksten eller priskravet. For det andet vil det betyde, at retten til refusion vil bestå, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af § 9 c, stk. 2 eller 3, og herefter indtil borgeren har erhvervet ny handlekommune. For så vidt angår henvisningen til § 9 c, stk. 13, vil den betyde, at refusionskravet, da der vil være tale om krav for udgifter efter serviceloven og det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, vil skulle rejses senest 12 måneder efter hjælpen er ydet.

Der ses ikke efter gældende ret at være regulering af beregning og tidsfrist for fremsættelse af refusionskrav i tilfælde, hvor en kommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har valgt ikke at hjemtage visitationsansvaret. Det findes dog hensigtsmæssigt, at beregning og tidsfrist for fremsættelsen af refusionskrav følger reglerne i retssikkerhedsloven for øvrige krav på mellemkommunal refusion, og at dette fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i § 89 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31 og 37.