Retssikkerhedsloven § 85

Det fremgår af den gældende regel i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som § 85, stk. 2 , at det i reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter med statsrefusion eller -tilskud på de lovområder, der er er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed og så vidt muligt med en repræsentation af såvel store som mellemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet efter en sammensætning af kommunerne, således at hver af de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revision af kommunernes regnskaber, varetager revisionen for 2-3 af de udvalgte kommuner.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning , hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risikoen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 85, stk. 2, omfatter således alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 85, stk. 1.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Efter den gældende § 85 i retssikkerhedsloven fastsætter social- og indenrigsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision for de lovområder, der er omfattet af loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at beskæftigelsesministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen efter forhandling med social- og indenrigsministeren.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Efter den gældende § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med social-, børne- og integrationsministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision for de lovområder, der er omfattet af loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder.

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold efter forhandling med beskæftigelsesministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.5.

Efter gældende regler fastsætter indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.

Forslaget til ændring af § 85 præciserer, at beskæftigelsesministeren har en generel bemyndigelse til at fastsætte nærmere retningslinjer om de kommunale revisorers tilsyn på beskæftigelsesområdet.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 82 i bekendtgørelse nr. 1305 af 15. december 2009 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Kommunen kan efter de gældende regler i aktivlovens § 85 yde hjælp til en flytning, som forbedrer familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der stilles ikke særlige krav til boligen, dog kan der ikke ydes hjælp til flytning til en bolig, som er ulovlig efter anden lovgivning, da det ikke kan betegnes som en boligmæssig forbedring. Kommunen kan yde hjælp til de udgifter, der er forbundet med flytningen, herunder også depositum. Den del af flyttehjælpen, der udbetales til dækning af depositum og lignende er – ligesom lån til beboerindskud efter boligstøtteloven – tilbagebetalingspligtig.

Flytning til en billigere bolig kan efter de gældende regler ikke i sig selv betegnes som en boligmæssig forbedring, men vil dog kunne være et væsentligt element i den samlede vurdering.

Det foreslås derfor at justere kriterierne for tildeling af flyttehjælp, så der kan gives flyttehjælp i situationer, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en boligudgift, der bedre svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen.

Det bemærkes, at for en lejer, som allerede er blevet sat ud af sin bolig, anses det gældende kriterium for, hvad der kan betegnes som en boligmæssig forbedring, ikke at udgøre en barriere for ydelse af hjælp, da borgeren i denne situation jo netop står uden bolig i det hele taget.

Det er ikke hensigten, at udsættelsestruede lejere herved skal have et retskrav på flyttehjælp. For det første vil kommunen – ligesom ved gældende flyttehjælpsmuligheder – kunne afslå at yde flyttehjælp med henvisning til en anden og mere passende social indsats. For det andet vil ændringen alene have betydning i de situationer, hvor

1) ansøgeren eller familien ikke selv kan betale flytteudgiften (eksisterende kriterium),

2) der flyttes fra en bolig med en husleje, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen,

3) der flyttes til en billigere bolig, og

4) der ikke samtidig er tale om en forbedring af den bolig- eller erhvervsmæssige situation i øvrigt (eksisterende kriterium).

Som sådan består forslaget altså ikke i en generel udvidelse af mulighederne for at yde flyttehjælp, men i at fjerne en barriere for at yde flyttehjælp i disse situationer.

Kommunen skal altid i den enkelte situation foretage en konkret vurdering af, om der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til familiens økonomiske formåen, til en bolig med en boligudgift, der bedre svarer til familiens økonomiske formåen. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i den samme vurdering, som foretages af, om ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Sidstnævnte indebærer blandt andet, at størrelsen af og afdrag på privat gæld normalt vil skulle holdes udenfor denne vurdering.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 85, stk. 2 til at fastsætte regler om fordelingen af udgifter mellem kommuner og amtskommuner til forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, ophæves. Kommunerne afholder udgifterne efter den nye kommunale struktur.