Myndigheder 10
· 10. november 2022Sagen drejer sig om lovligheden af foranstaltninger iværksat over for Sagsøger på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016, og om han har krav på en godtgørelse i den forbindelse. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Region Syddanmark, skal anerkende, at afgørelsen om at holde ham indespær-ret og isoleret på sin patientstue ved Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i pe-rioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016 er ugyldig. 2 Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Region Syd-danmark skal betale 70.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Region Syddanmark har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøger har fri proces. Sagsfremstilling Sagsøger blev ved Retten i Odenses dom af 8. december 2014, der i det væsentlige blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 25. marts 2015, dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen, dengang i Nykøbing Sjælland, i anledning af en række forhold omfattende bl.a. vold og trusler om vold mod personalet på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. I Justitsminist …
Resultat: Region Syddanmark frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
· 26. oktober 2022Påstande Appellant, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, dog sådan at godtgørelsen forhøjes til 200.000 kr. med procesrente. Indstævnte, Region Syddanmark, har påstået frifindelse og dermed stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært stadfæstelse af landsrettens dom. Supplerende sagsfremstilling Journaltilførsler I landsrettens afsnit om supplerende sagsfremstilling er gengivet dele af journa-len for Appellant udfærdiget af Psykiatrisk Afdeling, Svend-borg, i perioden 3.–5. juni 2016. 2 Det fremgår herudover af journalen den 6. juni 2016 kl. 22.50 bl.a.: ”Hånd og fodrem er skiftet hver time som ord. samarbejder fint indtil kl 22.30, hvor pt grænsesat pludselig bliver vred, latent truende og råber ”jeg skal ikke have spændt mit mavebælte, jeg skal ikke have skiftet mit lagen jeg er ligeglad med hvem jeg slog ned” , ”jeg ville ønske jeg havde en kniv, så ville jeg stikke ham igen” !!!!!” Af journalen den 7. juni 2016 kl. 20.29 fremgår bl.a.: ”Bliver voldsom vred og truende med at ville bombe Danmark, at til-kalde terrorister. Appellant kaster en kop kaffe ud imod fastvagten og e …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen.
· 8. november 2021Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har nedlagt påstand om, at spørgs-målet om lovligheden af tvangsfikseringen den 10.-11. oktober 2017 hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn, subsidiært at tvangsfikseringen kendes ulovlig fra iværksættelsen og mere subsidiært, at tvangsfikseringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Appellant 1, tidligere Klager 1 har endvidere nedlagt påstand om, at tvangs-fikseringen den 26.-27. januar 2019 kendes ulovlig fra iværksættelsen, subsi-diært fra et senere tidspunkt. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse. 2 Supplerende retsgrundlag Psykiatrilovens almindelige regel om tvangsfiksering Efter psykiatrilovens § 14, stk. 3, kan en patient kun tvangsfikseres i længere tid end nogle få timer, når hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 579 af 4. maj 2015. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingsti-dende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 137, s. 14): ”3.4.3. Den foreslåede ordning Forslaget vil med …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.
Sundheds- og Ældreministeriet · 17. december 2020I forbindelse med flere tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at mange afdelingers husordener indeholdt regler om indgreb, hvor der kunne være tvivl, om der forelå den fornødne hjemmel. Ombudsmanden rejste en generel egen drift-undersøgelse om forholdet. Sundheds- og Ældreministeriet meddelte ombudsmanden, at der kunne være usikkerhed om rækkevidden af psykiatrilovens § 2 a om husordener og af anstaltsforholdet. Ministeriet tilkendegav derfor, at ministeriet ville arbejde for, at der blev skabt et klart hjemmelsgrundlag for visse nærmere angivne indgreb, så der fremadrettet ikke opstod tvivl om rammerne for at fastsætte begrænsninger i husordener på de psykiatriske afdelinger. Det gjaldt således regler på følgende områder: anvendelse af alkometer og urinprøve, vask af tøj for at ødelægge euforiserende stoffer samt afskæring eller begrænsning af 1) adgang til mobiltelefon, pc og lign., 2) besøg, 3) handel mellem patienterne og 4) seksuelt samkvem. Sundheds- og Ældreministeriet meddelte desuden ombudsmanden, at psykiatriske afdelinger ikke havde hjemmel til at fastsætte regler om rutinemæssig åbning af post eller til at læse patienternes post, og at der heller ikke var hjemmel til at fastsætte regler om rutinemæssig kropsvisitation og rutinemæssig undersøgelse af ejendele. Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at der hverken var hjemmel til at
· 6. oktober 2020Påstande Appellant, tidligere Klager, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 20. maj 2019 og om, at han til-kendes en godtgørelse på 100.000 kr. med tillæg af procesrente. Indstævnte, Region Syddanmark, har påstået byrettens dom stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling I en udtalelse af 5. april 2019 fra overlæge Person, Afdeling 1 i Svendborg, til Det Psykiatriske Patientklagenævn er anført følgende om Appellants, tidligere Klager forhold forud for genindlæggelsen af ham på Svendborg Sygehus den 3. juni 2016: 2 ”23-årig mand, kendt i børne-/ungdomspsykiatrisk regi fra 2009, hvor han var tvangsindlagt på farlighedskriteriet på ungdomsinstitution på Bispebjerg Hospital. Blev udskrevet derfra med diagnosen manisk enkeltepisode og ADHD. 2015 og 2016 blev pt. flere gange indlagt i psykiatrisk regi både frivilligt og på farlighedsindikation i København og Svendborg. Pt. blev indledningsvist diagnosticeret med paranoid skizofreni og mis-brug. Efterfølgende blev diagnosen ændret til hebefren skizofreni. Desuden blev pt. kognitivt testet under …
Resultat: Tvangsfikseringen af Appellant, tidligere Klager fra den 5. juni 2016, kl. 09.30, til den 16. juni 2016, kl. 20.18, var ikke lovlig. Region Syddanmark skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Klager betale 50.000 kr. med procesrente fra den 23. maj 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Sundheds- og Ældreministeriet · 20. april 2020Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med en ordning, som blev brugt i forhold til to patienter, der var under udslusning til fællesskab, efter at de havde været undergivet døraflåsning i medfør af psykiatrilovens § 18 a. Ordningen indebar, at det efter ophævelse af døraflåsningen var blevet aftalt med de pågældende patienter, at de ikke selv måtte forlade deres patientstuer, men at de skulle lave et dørkald og derefter ville blive hentet af personalet, når de skulle ud i fællesmiljøet. Ordningen er i det følgende omtalt som ”udslusning fra døraflåsning”. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af ordningen. Undersøgelsen vedrørte i første række et generelt spørgsmål om, hvorvidt der over for patienter på Sikringsafdelingen på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes udslusning fra døraflåsning. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at udslusning fra døraflåsning efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte, idet patienten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, uden at dette vil have som automatisk konsekvens, at patienten derme
Vis alle 10
· 19. februar 2020Sagens baggrund og parternes påstande Denne dom vedrører spørgsmålet om erstatning i anledning af en ulovlig bælte-fiksering den 31. januar 2019 fra kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl. 18.42. Klager 1 har fremsat påstand om, at Region Hovedstaden til Klager 1 skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Region Hovedstaden har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat lavere beløb. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Oplysningerne i sagen Det psykiatriske Patientklagenævn traf den 31. maj 2019 afgørelse om ikke at godkende overlægens beslutning om at tvangsfiksere med bælte fra den 31, ja-nuar 2019 kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl.- 18.42, og at der foruden bælte hav-de været anvendt remme. Retten har ved af dom af 7. november 2019 stadfæstet afgørelsen. Det Psykiatriske Patientklagenævn har begrundet afgørelsen således: ”… Tvangsfiksering den 31. januar 2019 Tvangsfikseringens iværksættelse Nævnet har konstateret, at tvangsfikseringen sker i forbindelse med …
Justitsministeriet · 18. marts 2017I forlængelse af et tilsynsbesøg i et fængsel behandlede ombudsmanden en sag om en indsat, som var blevet anbragt i en sikringscelle i over fire dage, for at man kunne forhindre ham i at skade sig selv. Den indsatte var blevet tvangsfikseret til en briks med bælte, håndremme, fodremme og handsker. Fængslet havde indberettet sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som havde taget indberetningen til efterretning. Efter straffuldbyrdelsesloven kan en indsat anbringes i en sikringscelle, bl.a. hvis det er nødvendigt for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Hvis det er nødvendigt, kan den indsatte også tvangsfikseres til en briks med bælte, håndremme, fodremme og handsker. Der skal være en fast vagt til at føre tilsyn med en indsat, der er tvangsfikseret, og vagten skal mindst hvert kvarter skrive et notat om tilsynet i et særligt observationsskema. Hvis en tvangsfiksering undtagelsesvist varer over 24 timer, skal sagen straks indberettes til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Under ombudsmandens behandling af sagen kom fængslet med væsentlige oplysninger om den indsattes adfærd, mens han var tvangsfikseret, som ikke tidligere var kommet frem. Både fængslet og direktoratet beklagede, at dokumentationen i sagen ikke havde været fyldestgørende, og direktoratet erkendte, at det burde have indhentet supplerende oplysninger, da det modtog indberetningen. Ombudsmanden v
Regionerne · 3. juli 2016Efter omtale i pressen af, at psykiatriske patienter på Sikringsafdelingen (en særlig retspsykiatrisk afdeling) blev begrænset i deres valg af mad, slik og sodavand, rejste ombudsmanden sagen over for Region Sjælland. Sikringsafdelingen forklarede, at visse typer medicin medfører øget risiko for svær overvægt, og for at forebygge de helbredsmæssige følger af svær overvægt forsøgte man at få patienterne til at anlægge en sundere livsstil. Hvor det ikke var muligt frivilligt, havde Sikringsafdelingen begrænset patienternes mulighed for at købe usund mad som slik, pizza og burgere. Ombudsmanden havde forståelse for, at Sikringsafdelingen forsøgte at hjælpe de patienter, som det ikke var muligt at motivere til at ændre adfærd. Men ombudsmanden udtalte samtidig, at indgreb i patienternes ret til selvbestemmelse kræver, at der er hjemmel til det. Da der ikke var hjemmel til denne begrænsning af patienternes selvbestemmelsesret, kunne Sikringsafdelingen ikke opstille begrænsninger i de enkelte patienters ret til at købe usund mad. Sundheds- og Ældreministeriet var enig i den vurdering. Da disse patienters helbredssituation i nogen grad var en konsekvens af den behandling, som patienterne (tvangsmæssigt) fik, og da der var lægelig grund til at gribe ind i forhold til deres helbredssituation, gik ombudsmanden ud fra, at myndighederne ville overveje, om Sikringsafdelingen havde de fornød
Sundheds- og Ældreministeriet · 30. oktober 2015Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ en sag om problemer ved tvang på psykiatriske afdelinger. Et væsentligt spørgsmål angik mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven. Sundhedsministeriet udtalte, at psykiatrisk behandling af patienter under 15 år og umodne 15-17-årige patienter, der iværksættes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, ikke betragtes som tvang i psykiatrilovens forstand. Iværksættes behandlingen uden informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, skal det derimod altid ske inden for rammerne af psykiatriloven. Ministeriet var ved at udarbejde et udkast til lovforslag om ændring af psykiatriloven og forventede, at udkastet ville indeholde forslag til tydeligere regler om mindreårige patienters retsstilling. Ombudsmanden tog dette til efterretning. Et andet spørgsmål handlede om forholdet mellem tvangsindgrebsloven og psykiatrilovens § 19 a. § 19 a indeholder bl.a. regler om undersøgelse af patientstuer på psykiatriske afdelinger, mens tvangsindgrebsloven gælder for visse tvangsindgreb, som myndigheder foretager uden for strafferetsplejen. Sundhedsministeriet og Justitsministeriet mente, at nogle af de indgreb, der er opregnet i psykiatrilovens § 19 a, er omfattet af tvangsindgrebsloven. Sundhedsministeriet udtalte, at tvangsindgrebsloven gælder for foranstaltninger, der finder