Psykiatriloven

Psykiatriloven § 20

2 publikationer om § 20 i psykiatriloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 2

Sundheds- og Ældreministeriet · 20. april 2020

Informeret samtykke. Udslusning til fællesskab af psykiatriske patienter, der har været undergivet døraflåsning

Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med en ordning, som blev brugt i forhold til to patienter, der var under udslusning til fællesskab, efter at de havde været undergivet døraflåsning i medfør af psykiatrilovens § 18 a. Ordningen indebar, at det efter ophævelse af døraflåsningen var blevet aftalt med de pågældende patienter, at de ikke selv måtte forlade deres patientstuer, men at de skulle lave et dørkald og derefter ville blive hentet af personalet, når de skulle ud i fællesmiljøet. Ordningen er i det følgende omtalt som ”udslusning fra døraflåsning”. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af ordningen. Undersøgelsen vedrørte i første række et generelt spørgsmål om, hvorvidt der over for patienter på Sikringsafdelingen på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes udslusning fra døraflåsning. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at udslusning fra døraflåsning efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte, idet patienten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, uden at dette vil have som automatisk konsekvens, at patienten derme

Kommunerne · 4. juli 2014

Tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg

Under et tilsynsbesøg på et børne- og ungdomspsykiatrisk center blev ombudsmandens besøgshold opmærksom på, at to ansatte tog fat i en mindre dreng, der opholdt sig i centrets gård. De ansatte trak drengen indenfor, selv om han satte sig til modværge. Efterfølgende hørte besøgsholdet, at drengen ikke havde villet komme ind til undervisning, og at han var blevet fastholdt to gange. Drengen var dagpatient på centret, og da psykiatrilovens regler om tvang ikke gælder for dagpatienter, var der ikke hjemmel i loven til at bruge tvang. Der var heller ikke hjemmel i reglerne om nødværge eller nødret. Ombudsmanden anså det for meget kritisabelt, at der var blevet anvendt tvang over for drengen. (Sag nr. 12/00257)

Psykiatriloven § 20 – afgørelser og praksis · dom.dk