Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 3

66 publikationer om Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Højesteret 11

Højesteret · 21. august 2026Principiel

Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt appellanterne, der har været statsløse, har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret

Om godtgørelse for sagsbehandlingsfejl ved erhvervelse af indfødsret Ikke krav på godtgørelse for bl.a. forsinket erhvervelse af dansk indfødsret BS-36329/2025-HJR Dom afsagt den 21. august 2026 Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 4, Appellant 4, tidligere Sagsøger 5, Appellant 5, tidligere Sagsøger 6, Appellant 6, tidligere Sagsøger 7, Appellant 7, tidligere Sagsøger 8, Appellant 8, tidligere Sagsøger 9, Appellant 9, tidligere Sagsøger 10, Appellant 10, tidligere Sagsøger 11, Appellant 11, tidligere Sagsøger 12, Appellant 12, tidligere Sagsøger 13, Appellant 13, tidligere Sagsøger 14, Appellant 14, tidligere Sagsøger 15, Appellant 15, tidligere Sagsøger 16, Appellant 16, tidligere Sagsøger 17, Appellant 17, tidligere Sagsøger 18, Appellant 18, tidligere Sagsøger 19, Appellant 19, tidligere Sagsøger 21, Appellant 20, tidligere Sagsøger 22, Appellant 21, tidligere Sagsøger 24 og Appellant 22, tidligere Sagsøger 25 mod Udlændinge- og Integrationsministeriet Sagen angik, om appellanterne havde krav på godtgørelse og ersta … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesterets-doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-08-2026 kl. 12:00 Modtagere: Appellant 3, tidligere Sagsøger 4, Appellant 18, tidligere Sagsøger 19, Advokat (H) Paw Bladt Fruer

Højesteret · 22. maj 2025Principiel

Højesteret ændrede landsrettens dom, således at nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse ikke var lovlig og udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 3

Højesteret - Nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse var ikke lovlig Nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse var ikke lovlig Nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse var ikke lovlig og udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 3 Sag BS-46114/2024-HJR Dom afsagt den 22. maj 2025 Klager mod Københavns Politi Biintervenient til støtte for A: DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur I maj 2021 blev Klager omkring kl. 19.30 anholdt på Islands Brygge, fordi han ikke oplyste korrekt navn, adresse og fødselsdato, da politiet forlangte det af ham. Klager blev taget med på Station City, hvor han blev identificeret ved sit kørekort. Politiet ændrede herefter anholdelsen til en administrativ frihedsberøvelse, da politiet skønnede, at Klager var ude af stand til at tage vare på sig selv. Han blev anbragt i detentionen kl. 19.55, og kl. 21.05 blev han løsladt. Klager blev nøgenvisiteret i forbindelse med, at han blev anbragt i detentionen. Sagen angik, om den administrative frihedsberøvelse og nøgenvisitationen af Klag … Resultat: Københavns Politi skal anerkende at have krænket Klagers ret-tigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved, at politipersonale fra Københavns Politi den 31. maj 2021 omkring kl. 19.50 ved anvendelse af fysisk magt afførte ham alt sit tøj. I øvrigt stadfæstes landsrettens dom, således at opretholdelsen af frihedsberø-velsen af Klager den 31. maj 2021 i tidsrummet fra klokken 20.10 og frem til løslade

Højesteret · 10. september 2024Principiel

Landsrettens dom om erstatning og forhold under appellantens afsoning af dom til forvaring, hvor appellanten behandles som mand og ikke retteligt som kvinde, stadfæstes

Højesteret - Om betydningen af juridisk kønsskifte med hensyn til afsoningsforhold Om betydningen af juridisk kønsskifte med hensyn til afsoningsforhold Transperson skulle også efter juridisk kønsskifte afsone i en mandeafdeling samt nøgenvisiteres og afgive urinprøve i overværelse af mandligt personale Sag BS-60551/2023-HJR Dom afsagt den 10. september 2024 Appellant 1 mod Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængsel Appellant 1 er straffet adskillige gange, herunder med fængsel i 4 år i 1984 for bl.a. overfald af særlig farlig karakter og voldtægt begået mod en kvinde. I 1990 blev Appellant 1 dømt til forvaring for voldtægt af særlig farlig karakter begået mod en kvinde. I marts 2015 fik Appellant 1 efter ansøgning tildelt nyt personnummer og foretog herved et såkaldt juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Sagen angik, om Appellant 1 har krav på under sin afsoning at blive placeret på en afdeling for mænd, og at nøgenvisitationer og afgivelse af urinprøver ikke foretages i overværelse af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Sagen angik endvidere, om Appellant 1 hav … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 50.000 kr. til Direkto-ratet for Kriminalforsorgen og 50.000 kr. til Fængsel. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 10-09-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Tyge Trier, Indstævnte Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Højesteret · 29. august 2024Principiel

Landsrettens afgørelse blev ændret, således at Udenrigsministeriet skal anerkende, at barn i lejr i Syrien skal tilbydes bistand til evakuering sammen med sin mor

Dansk barn skal evakueres med sin mor fra Område 1-lejren i Syrien Udenrigsministeriet skal tilbyde bistand til evakuering af dansk barn fra Område 1-lejren i Syrien sammen med sin mor Sag BS-24837/2024-HJR Dom afsagt den 29. august 2024 Repatriate the Children - Denmark som mandatar for Værge 2 som værge for Appellant 3 mod Udenrigsministeriet Appellant 3, der er dansk statsborger, blev født i Syrien i 2016. Han er barn af Værge 2 og en nu afdød mand, som angiveligt havde tilknytning til Islamisk Stat. Appellant 3 har siden foråret 2019 været tilbageholdt i først Område 2-lejren og derefter i Område 1-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med sin mor. Værge 2, der er født i Danmark, blev ved fødslen registreret med somalisk statsborgerskab. Hun erhvervede i 2001 dansk statsborgerskab, og udrejste som knap femårig til Storbritannien og har ikke siden haft bopæl i Danmark. Hun rejste i juni 2014, da hun var 16 år, til Syrien, hvor hun tilsluttede sig Islamisk Stat. Det var vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at hun i Syrien ikke havde bidraget i kamphandlinger, men … Resultat: Udenrigsministeriet skal anerkende, at Appellant 3 skal tilbydes bistand til evakuering sammen med sin mor, Værge 2. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Udenrigsministeriet betale 400.000 kr. til statskassen. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 29-08-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Christian Dahlager, Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Mandatar Repa

Højesteret · 21. august 2024Principiel

Højesteret ændrer landsrettens dom, således at afsoningsforhold ikke fandtes at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at optagelser af den indsattes telefonsamtaler med advokatfuldmægtig var. Erstatning på 10.000 kr. tilkendt.

Højesteret - Optagelse af telefonsamtaler i fængsel Optagelse af telefonsamtaler i fængsel Et fængsels optagelse af telefonsamtaler mellem en indsat og en advokatfuldmægtig var ulovlige Dom afsagt 21. august 2024 Sag BS-60316/2023-HJR Appellant mod Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel Under afsoning af en straf på fængsel i 4 år blev Appellant overført til lukket afdeling i Storstrøm Fængsel. I fængslet havde han adskillige telefonsamtaler med en advokatfuldmægtig. Samtalerne, som fængslet optog, drejede sig bl.a. om, at Appellant ønskede at klage over afsoningsforholdene. For Højesteret var sagens hovedspørgsmål, om fængslets optagelse af telefonsamtalerne udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Derudover angik sagen, om Appellant afsonede under forhold, der udgjorde en krænkelse af konventionens artikel 3 eller artikel 8. Højesteret udtalte, at efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer retten til privatliv og korrespondance efter artikel 8, at frihedsberøvede har ret til fuld og uhindret adgang til … Resultat: Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel skal solidarisk til Appellant betale i alt 10.000 kr. med procesrente fra den 31. marts 2021. I sagsomkostninger for Højesteret skal Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel solidarisk betale i alt 44.000 kr., som indbetales til Højesteret. Ingen part skal betale sagsomkostninger for byret og landsret til den anden part. 18 De idømte beløb skal betales inde

Højesteret · 22. marts 2023Principiel

Landsrettens dom ændres, således at Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anerkende, at afgørelsen om fratagelse af dansk statsborgerskab er ugyldig

PåstandeAppellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Udlændinge-og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af hendesdanske statsborgerskab er ugyldig.Indstævnte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har påstået stadfæstelse.AnbringenderAppellant, tidligere Sagsøger har anført navnlig, at fratagelsen af hendes danske ind- fødsret strider mod proportionalitetsprincippet. Hun bestrider ikke, at hun er iransk statsborger, og at hun derfor ikke med Udlændinge- og Integrationsmini-steriets afgørelse blev gjort statsløs. Hun bestrider heller ikke, at den handle-måde, som hun udviste ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisatio-nen Islamisk Stat, var af en sådan alvor, at hun som udgangspunkt kunne frata- 2 ges sin danske indfødsret. Hun har dog ikke deltaget i kamphandlinger eller i øvrigt deltaget i udadrettede aktiviteter. Der er enighed om, at hun, inden hun udrejste af Danmark, havde en stærk til-knytning til landet. På tidspunktet for ministeriets afgørelse udgjorde hendes tilknytning til Danmark i første række hendes danske baggr … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anerkende, at ministeriets afgø-relse af 17. juni 2020 om fratagelse af Appellants, tidligere Sagsøger danske statsbor-gerskab er ugyldig. 9 I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Udlændinge- og Integrati-onsministeriet betale 297.937,50 kr. til statskassen. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efte

Vis alle 11

Højesteret · 13. december 2022Principiel

Landsrettens dom om afslag på opholdstilladelse til forælder til indvandrer stadfæstes

Påstande Appellant, tidligere Appelindstævnte, har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, Udlændingenævnet, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Supplerende sagsfremstilling Af en mail af 17. januar 2019 fra U.S. Department of State, Bureau of Consular Affairs, Office of Overseas Citizen’s Services, fremgår bl.a.: 2 ”Thank you for reaching out — and I'm happy to provide any sort of as-sistance that I can. I have actually worked on several similar cases, but not with all of the complications that you listed below. Regarding assistance for her return to the U.S., if there is no private or travel insurance, we would normally search for other private resources that may be able to assist such as any family or friends who might be able to assist to paying for the costs to her return to the United States. If we were unable to find a private source of funds and an individual in this situation were unable to receive adequate care in the host country, we could offer a repatriation loan which could cover the costs of her re-turn to the U.S., including, if needed, costs of a … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. 13 I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 30.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.

Højesteret · 31. maj 2022Principiel

Byrettens afgørelse stadfæstet i sag om 23 irakere, der har krævet tortgodtgørelse, fordi de, i forbindelse med den dansk støttede operation Green Desert i Irak i 2004, blev anholdt og udsat for tortur og inhuman behandling

Microsoft Word - BA13405D Forsvarsministeriet ikke erstatningsansvarlig for overgreb begået i Irak Dom afsagt den 31. maj 2022 Sag 134/2018 (1. afdeling) Forsvarsministeriet mod Inge Genefke & Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for A, B, C, D, Arvingerne efter E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q og R og Sag 141/2018 (1. afdeling) S, T, Inge Genefke & Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for U, V og X mod Forsvarsministeriet Forsvarsministeriet var ikke erstatningsansvarlig for overgreb begået af irakisk specialstyrke efter militær operation med deltagelse af danske styrker Udsendte danske styrker deltog i november 2004 i en militær operation i Irak. I denne sag anlagde 23 irakiske parter sag mod Forsvarsministeriet med påstand om erstatning for overgreb begået i forlængelse af operationen. Højesteret lagde landsrettens bevisvurdering til grund, hvorefter 18 af de irakiske parter i forlængelse af operationen havde været udsat for inhuman behandling under transporten til og tilbageholdelsen på en irakisk politistation, men således at de danske styrker hver … Resultat: Sagerne hjemvises ikke til landsretten. I sag 134/2018 frifindes Forsvarsministeriet for betaling af godtgørelse. I øvrigt stadfæstes landsrettens dom. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Inge Genefke & Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 16 betale 562.500 kr. til Forsvarsministeriet. I sagsomkostninger for landsretten s

Højesteret · 10. februar 2022Principiel

Landsretten stadfæstede byrettens dom i sag om, hvorvidt Forsvarsministeriet havde erstatningsansvar som følge af tortur og inhuman behandling over for sagsøger i forbindelse med danske styrkers tilbageholdelse af sagsøger i Irak

PåstandeAppellant, tidligere Sagsøger, har for Højesteret gentaget sin påstand 1 oghar omformuleret sin påstand 2, således at indstævnte, Forsvarsministeriet, skalforanledige en uafhængig undersøgelse af, om han har været udsat for tortur,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i forbindelse medtilfangetagelsen den 9. marts 2004.Forsvarsministeriet har over for begge påstande påstået stadfæstelse.AnbringenderAppellant, tidligere Sagsøger har anført navnlig, at der er sket en retsstridig krænkelse af hans frihed, fred, ære og person, og at Forsvarsministeriet derfor skal betale 2 ham en godtgørelse. Hvis betingelserne for tortgodtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 1, ikke er opfyldt, skal han tilkendes godtgørelse efter § 26, stk. 3. Vurderingen af, om der er grundlag for godtgørelse efter erstatningsansvarslo-vens § 26, stk. 1 eller stk. 3, er en anden end den strafferetlige vurdering. Østre Landsrets dom af 6. juli 2006 i straffesagen mod bl.a. Vidne 1 er derfor uden betydning for afgørelsen af den foreliggende sag. I forhold til spørgsmålet om foræld … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 250.000 kr. til Forsvarsministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 8. november 2021Principiel

Landsrettens dom stadfæstes.

Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har nedlagt påstand om, at spørgs-målet om lovligheden af tvangsfikseringen den 10.-11. oktober 2017 hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn, subsidiært at tvangsfikseringen kendes ulovlig fra iværksættelsen og mere subsidiært, at tvangsfikseringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Appellant 1, tidligere Klager 1 har endvidere nedlagt påstand om, at tvangs-fikseringen den 26.-27. januar 2019 kendes ulovlig fra iværksættelsen, subsi-diært fra et senere tidspunkt. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse. 2 Supplerende retsgrundlag Psykiatrilovens almindelige regel om tvangsfiksering Efter psykiatrilovens § 14, stk. 3, kan en patient kun tvangsfikseres i længere tid end nogle få timer, når hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 579 af 4. maj 2015. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingsti-dende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 137, s. 14): ”3.4.3. Den foreslåede ordning Forslaget vil med … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Højesteret · 9. april 2008Principiel

Højesteret stadfæster landrettens dom, hvorefter sagsøgers påstand om, at tvangsudsendelse skulle anses som udsigtsløs, afvistes, ligesom der skete frifindelse for sagsøgers påstand om, at sagsøgtes afgørelse skulle ophæves

Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Under afgivelsen af parternes skriftlige procedureindlæg har Appellant, tidligere Sagsøger fremsendt Euro-parådets retningslinjer ”Twenty Guidelines on Forced Return” , september 2005. Appellant, tidligere Sagsøger har i forbindelse hermed gjort nogle nye anbringender gældende, hvilket Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har protesteret imod. Under henvisning til retsplejelo-vens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes. - 2 - Appellant, tidligere Sagsøger har præciserende anført, at Integrationsministeriets afgørelse er i strid med udlændingelovens § 31, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og FN’s Flygtningekonventions artikel 33. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomko … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Landsret 19

Østre Landsret · 23. juni 2026

Byrettens dom stadfæstes i sag om hvorvidt en kommune har krænket sagsøgernes ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som følge af at kommunen ikke iværksatte foranstaltninger, der kunne forhindre overgreb

Påstande Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, har gentaget deres påstande for byretten om, at Appelindstævnte (Kommune) til hver af dem skal betale 300.000 kr. med proces -rente fra den 16. december 2021. Appelindstævnte (Kommune), har påstået dommen stadfæstet. Appellanterne er meddelt fri proces under ankesagen. 2 Supplerende sagsfremstilling Der har under hovedforhandlingen for landsretten været forelagt fra en række bilag vedrørende Appelindstævnte (Kommune)s sagsbehandling i perioden efter anholdel- sen af Mor den 4. november 2020, herunder samtaler med Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, samtale med Mor, an- bringelse af Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, opmærksom- hedsskema fra Skole 4 vedrørende Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, opmærksomhedsskema fra Gymnasie vedrørende Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, børnefaglige undersøgelser vedrørende Appellant 3, tidligere … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 403.474 kr. til Appelindstævnte (Kommune). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 23-06-2026 kl. 10:00 Modtagere: Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appelindstævnte (Kommune), Appellant 1, tidligere Sagsøger 1

Østre Landsret · 14. juli 2025

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om administrativ frihedsberøvelse og nøgenvisitering

Påstande Appellanterne, Klager 1, Klager 3, Klager 2, Klager 5 og Klager 4 har endeligt ned-lagt følgende påstande: Påstand 1: Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne af klagerne den 21. juni 2024 var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvelserne var ulovlige. 3 Påstand 2: Københavns Politi skal betale 7.100 kr. til klagerne Klager 5 og Klager 4 med procesrente fra den 21. juni 2024, subsidiært et mindre beløb. Påstand 3: Københavns Politi skal betale 3.100 kr. til hver af de øvrige klagere med proces-rente fra den 21. juni 2024, subsidiært et mindre beløb Indstævnte, Københavns Politi, har påstået dommene stadfæstet, subsidiært at en eventuel erstatning opgøres til 3.100 kr. til hver af appellanterne. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt udskrift af anholdelsesprotokoller og anholdel-sesdispositioner vedrørende Klager 1, Klager 3, Klager 2, Klager 5 og Klager 4 fra den 21. juni 2024, modusrapport af 30. januar 2025 vedrørende den klimaaktivistiske organisation Nødbremsen samt et udateret såkaldt ”protestnotat” , som efter det oplyste … Resultat: Byrettens domme stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 14-07-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Klager 5, Indstævnte Københavns Politi

Østre Landsret · 14. juli 2025

Landsretten stadfæstede byrettens domme i sag om prøvelse af administrativ frihedsberøvelse i forbindelse med demonstration

Østre Landsret - Politiets adm. frihedsberøvelse af demonstranter fra Nødbremsen var lovlig Politiets adm. frihedsberøvelse af demonstranter fra Nødbremsen var lovlig Dom afsagt: 14. juli 2025 Østre Landsret har den 14. juli 2025 stadfæstet to domme fra Københavns Byret, hvorved Københavns Politis administrative frihedsberøvelser af fem deltagere i en klimademonstration den 21. juni 2024 blev godkendt som lovlige, og politiet blev frifundet for erstatningspåstande. Landsrettens dom er den første afgørelse i en række verserende ankesager om politiets administrative frihedsberøvelse af demonstranter fra ”Nødbremsen” . Landsretten tiltrådte, at demonstranternes deltagelse i en blokade i et kryds på Vejlands Allé havde givet anledning til betydelig forstyrrelse af den offentlige orden som anført i politilovens § 8, stk. 1, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering, hvorefter mindre indgribende midler end frihedsberøvelse ikke var tilstrækkelige til at afværge faren for denne forstyrrelse. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at frihedsberøvelserne ikke v … Resultat: Byrettens domme stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 14-07-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Københavns Politi, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg, Appellant Klager 1

Østre Landsret · 28. maj 2025

Sag om, hvorvidt sagsøgerne, der har været statsløse, har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret

Sagen angår, om sagsøgerne har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret, herunder navnlig om Udlændinge- og Integrationsmini- steriet herved og ved sin sagsbehandling i øvrigt har krænket sagsøgernes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, artikel 8 og artikel 14sammenholdt med artikel 8. Ved Højesterets dom af 20. juni 2018 (gengivet i UfR 2018.3230 H), der vedrørte 17 lig-nende sager, fastslog Højesteret, at der ikke var sket krænkelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 3 i forbindelse med behandlingen af de pågældende per-soners ansøgninger om dansk indfødsret. Endvidere skulle spørgsmålet om godtgørelsesom følge af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret– uanset den mangelfulde generellevejledning om 1961-konventionen– vurderes med udgangspunkt i det tidspunkt, hvor mi-nisteriet modtog ansøgning herom i det enkelte tilfælde. Det blev under sagen lagt tilgrund, at sagsbehandlingstiden for ansøgninger om statsborgerskab generelt udgjorde fra16 måneder til 2 år, og det følger a …

Østre Landsret · 11. april 2025

Landsretten afviser sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi og -udstyr under F-35-programmet, herunder dele og komponenter

Påstande under delhovedforhandlingen Rigspolitiet og Udenrigsministeriet har under delhovedforhandlingen nedlagt påstand om afvisning. Afvisningspåstanden er begrundet med dels, at Sagsøger ikke har ret-lig interesse i en pådømmelse af de nedlagte påstande, dels påstandenes formu-lering. Sagsøger har heroverfor nedlagt påstand om, at påstanden om afvis-ning ikke tages til følge, subsidiært ikke for indeværende tages til følge. Sagsfremstilling Sagens baggrund Danmark har siden 1997 deltaget i det amerikanske Joint Strike Fighter Partner-skab, senere F-35 Partnerskabet, der har til formål at udvikle og producere kampfly. Danmark har som led i partnerskabet indkøbt 27 F-35 kampfly, der leveres i perioden 2018-2027. Ikke-partnerlande, som f.eks. Israel, kan gennem særskilt aftale med US Department of Defence anskaffe sig F-35 kampfly. Sagsøger, er født den Dato 1997 i Gaza, Palæstina. Han har siden august 2023 opholdt sig i Danmark, hvor han har opholdstilladelse frem til den 11. april 2026. Sagsøgers nevø blev den 4. december 2023 dræbt i et luftangreb mod Lejr. Selskaberne Terma A/S o … Resultat: Sagen afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 11-04-2025 kl. 10:03 Modtagere: Sagsøgte Rigspolitiet, Øvrige Advokat, Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Sagsøger, Advokat (H) Ann-Kristin Rasmussen, Sagsøgte Justitsministeriet, Departementet, Sagsøgte Udenrigsministeriet, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawaja

Østre Landsret · 24. maj 2024

Byrettens dom i sag om administrativ frihedsberøvelse, herunder om klagers rettigheder blev krænket efter EMRK artikel 3, stadfæstes med den ændring, at opretholdelse af frihedsberøvelsen 31. maj 2021 i tidsrummet kl. 20.10 til 21.05 ikke var lovlig

Påstande Appellanten, Klager, har endeligt nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 var ulovlig. Påstand 2: Københavns Politi skal anerkende at have krænket Klagers rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 3 ved, at politipersonale fra Københavns Politi den 31. maj 2021 omkring 2 kl. 19.50 ved anvendelse af fysisk magt afførte alt tøjet af Klager, og herefter inspicerede ham mellem ballerne og bag hans forhud, hvorefter han blev efterladt i en aflåst celle, hvor han blev hensat fuldstændig afklædt og uden mulighed for at kunne dække sig til samt under kameraovervågning. Indstævnte, Københavns Politi, har påstået dommen stadfæstet for så vidt an-går påstand 1 og for så vidt angår påstand 2 principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Der er enighed om, at spørgsmålet om erstatning er udskudt til eventuel senere behandling. Supplerende sagsfremstilling Af anmeldelsesrapport af 31. maj 2021 udarbejdet af politibetjent Vidne 2 fremgår under ”Sagens genstand” følgende: ”Sigtede rakte ”Fuck” til patruljen, hvorefter … Resultat: Opretholdelsen af frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 i tidsrummet fra klokken 20.10 og frem til løsladelsen klokken 21.05 var ikke lov-lig. I øvrigt stadfæstes dommen. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 21-06-2024 kl. 10:01 Modtagere: Appellant Klager, Indstævnte Københavns Politi, Juridisk afdeling

Vis alle 19

Østre Landsret · 29. januar 2024

Landsretten stadfæstede byrettens dom i sag om, hvorvidt Udenrigsministeriet var forpligtet til at bistå appellanter med at komme til Danmark fra fanglejre i Syrien

Ej pligt til bistand til evakuering af et dansk barn i Område 1-lejren i Syrien Dom afsagt: 29. januar 2024 Landsretten har frifundet Udenrigsministeriet for en påstand om, at ministeriet skulle bistå et dansk barn med at blive evakueret til Danmark fra Område 1-lejren i Syrien sammen med sin mor, der ikke er dansk statsborger Ved dommen har landsretten stadfæstet Københavns Byrets dom af 22. december 2022. Udenrigsministeriet har siden maj 2021 tilbudt, at de danske børn i lejrene i Syrien kunne blive evakueret sammen med deres mødre, hvis mødrene var danske statsborgere, og uden mødrene, hvis mødrene ikke var danske statsborgere. Sagen angik oprindeligt spørgsmålet om samlet evakuering af tre angiveligt danske børn og deres mødre, der ikke var danske statsborgere. I sommeren 2023 blev to af de tre danske børn, der havde anlagt sag mod Udenrigsministeriet, evakueret til Danmark sammen med deres mor, der ikke er dansk statsborger. For landsretten har sagen herefter navnlig angået, om de danske myndigheder havde pligt til at yde evakueringsbistand til det tredje barn, der fortsat opho … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 200.000 kr. til Udenrigsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 29-01-2024 kl. 10:01 Modtagere: Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Biintervenient Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, Appellant 2, tidligere

Østre Landsret · 30. maj 2023

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om afsoningsforhold, og frifinder hermed Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel for at have krænket sagsøgers menneskerettigheder

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har gentaget sin påstand for byretten om, at de indstævnte, Storstrøm Fængsel og Kriminalforsorgen, skal betale 75.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger med tillæg af procesrente fra den 31. marts 2021. Storstrøm Fængsel og Kriminalforsorgen har påstået dommen stadfæstet. Sagsfremstilling 2 Appellant, tidligere Sagsøger blev ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 2. fe-bruar 2017 idømt fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 20.612.000 kr. for berigel-seskriminalitet. Appellant, tidligere Sagsøger ankede dommen til formildelse. Af mentalerklæring af 25. januar 2018 udarbejdet til brug for den pågældende ankesag fremgår bl.a.: ” Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have væ-ret dette på tidspunktet for det påsigtede. Han findes klinisk begavet højt i normalområdet. Han lider ikke af epilepsi. Han var ikke påvirket af alkohol, misbrugsstoffer eller medicin på tidspunktet for påsigtede, der er forløbet over en årrække. Observanden er opvokset i By med samlevende forældre og en yngre søster under trygge forho … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 20.000 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 20.000 kr. Storstrøm Fængsel. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-05-2023 kl. 10:01 Modtagere: Indstævnte Storstrøm Fængsel, Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Kriminalforsorgen, Advokat

Østre Landsret · 24. maj 2023

Byrettens dom om erstatning og forhold under appellantens afsoning af dom til forvaring, hvor appellanten behandles som mand og ikke retteligt som kvinde, stadfæstes

Dom i sag om afsoningsvilkår efter juridisk kønsskifte Østre Landsret har den 24. maj 2023 afsagt dom om afsoningsvilkår for en forvaringsdømt indsat, der har fået foretaget juridisk kønsskifte til kvinde Sagen vedrører spørgsmålene om, hvorvidt en forvaringsdømt indsat, der biologisk er mand, men i 2015 fik meddelt juridisk kønsskifte til kvinde, fortsat kan placeres på en afdeling for mænd, nøgenvisiteres af mænd og afgive urinprøve under opsyn af mandligt fængselspersonale. Landsretten har ved dommen lagt til grund, at ordet ”køn” i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6, om, at undersøgelse af en indsat, der indebærer afklædning, kun må foretages og overværes af personer af samme køn, som udgangspunkt må forstås som det biologiske køn, og at det juridiske kønsskifte ikke i sig selv fører til, at den indsatte – i relation til straffuldbyrdelsesloven - skal betragtes som kvinde og ikke som mand. Videre bemærkede landsretten, at det må bero på en konkret og aktuel vurdering, om placering af den indsatte på en afdeling for mænd er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigh … Resultat: 13 Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 31.250 kr. til Fængsel. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Vestre Landsret · 10. november 2022

Sag om lovligheden inden for psykiatrien af længerevarende indespærring og isolation på egen patientstue grundet farlighed og som alternativ til øvrige foranstaltninger

Sagen drejer sig om lovligheden af foranstaltninger iværksat over for Sagsøger på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016, og om han har krav på en godtgørelse i den forbindelse. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Region Syddanmark, skal anerkende, at afgørelsen om at holde ham indespær-ret og isoleret på sin patientstue ved Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i pe-rioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016 er ugyldig. 2 Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Region Syd-danmark skal betale 70.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Region Syddanmark har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøger har fri proces. Sagsfremstilling Sagsøger blev ved Retten i Odenses dom af 8. december 2014, der i det væsentlige blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 25. marts 2015, dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen, dengang i Nykøbing Sjælland, i anledning af en række forhold omfattende bl.a. vold og trusler om vold mod personalet på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. I Justitsminist … Resultat: Region Syddanmark frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Østre Landsret · 24. maj 2022

Sag om administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab

Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 22., 23. og 24. marts 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om underkendelse af sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, administrative fratagelse af hendes danske statsborgerskab. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 2. juni 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Inte-grationsministeriet den 17. juni 2020 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Østre Landsret · 11. april 2022

Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse, hvorved Sagsøger, i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret

Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 23. og 24. november 2021 og den 28. ja-nuar 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 26. november 2019 over for Sagsøger om frakendelse af statsborgerskab er ugyldig. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 8. november 2019, der blev frem-sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit dans … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Vestre Landsret · 8. marts 2022

Landsretten har ændret byrettens afgørelse, således at kommune frifindes i sag om erstatning som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har påstået, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune) til hende skal betale 3.648.446,50 kr. med procesrente af 131.900 kr. fra 1. januar 2007, af 2.132.812,50 kr. fra 1. januar 2011 og af 1.383.734 kr. fra 15. september 2020. Subsidiært har Appellant, tidligere Sagsøger påstået, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune) skal betale 2.822.534 kr. med procesrente af 1.138.800 kr. fra den 1. januar 1985 og af 1.683.734 kr. fra den 15. september 2020. 2 Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune) har påstået frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune), der har opfyldt byrettens dom, har videre nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 474.649,58 kr. med procesrente fra den 12. febru-ar 2021. Subsidiært har Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune) påstået den tilkendte godtgørelse fastsat til et mindre beløb med renter fra kravets indenretlige fremsættelse, mere subsidiært stadfæstelse, og mest subsidiært at den påståede erstatning og godtgørelse skal fastsættes til et mindre beløb med rent … Resultat: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune) frifindes, og Appellant, tidligere Sagsøger skal inden 14 dage til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune) betale 474.649,58 kr. med procesrente fra den 12. februar 2021. I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 454.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (Kommune). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Østre Landsret · 21. december 2020

Byrettens dom om erstatning for tvangsfiksering skærpet.

Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har gentaget sin påstand for byretten om, at Region Hovedstaden skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået dommen stadfæstet. Sagen har i landsretten været udsat på, at Højesteret tog stilling til, om anke af byrettens domme i sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a er omfattet af ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., om sager med en økonomisk værdi, der ikke overstiger 20.000 kr. Højesteret har ved kendelse af 16. september 2020 (trykt i U.2020.3917) truffet afgørelse om, at 2 anke til landsretten i disse sager ikke kræver anketilladelse fra Procesbevil-lingsnævnet. Landsretten besluttede den 2. november 2020 efter parternes samstemmende anmodning at behandle sagen på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1, nr. 1. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant 1, tidligere Klager 1 har yderligere anført, at der er grundlag for at an-tage, at der i sager om tv … Resultat: Byrettens dom ændres, således at Region Hovedstaden inden 14 dage til Appellant 1, tidligere Klager 1 skal betale 7.500 kr. med procesrente fra den 2. juli 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. div>

Vestre Landsret · 2. december 2020

Sagen drejer sig om lovligheden af den visitations- og ransagningsordning, som sagsøger er underlagt i kriminalforsorgens institutioner.

Påstande Appellant, tidligere SagsøgerAppellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Principalt: Indstævnte, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal anerkende, at afgørelsen af den 23. juni 2016 samt tidligere og efterfølgende afgørelser om at iværksætte og opretholde over for appellanten et sikkerhedsregime, som blandt andet indebar automatisk, daglig kropsvisitation og celleransagning i perioden fra den 9. juni 2016 til den 22. maj 2017, er ugyldige. 2 Subsidiært: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at afgørelsen af den 23. juni 2016 og øvrige afgørelser om at iværksætte og opretholde over for appellanten et sikkerhedsregime, som blandt andet indebar automatisk, daglig kropsvisita-tion og celleransagning i en kortere periode fastsat af retten, er ugyldige. Påstand 2: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal til appellanten betale 80.000 kr. med til-læg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Direktoratet for Kriminalforsorgen har påstået frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling af et mindre beløb end 25.000 kr. og mere su … Resultat: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at Kriminalforsorgens afgø-relse af 23. juni 2016 vedrørende Appellant, tidligere Sagsøger som fastholdt ved brev af 3. marts 2017 er ugyldig. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger betale 30.000 kr. med procesrente fra den 13. april 2018. I sagsomkostninger for begge retter skal Direktoratet for Kriminalforsorgen in-den 14 dage

Østre Landsret · 6. oktober 2020

Sag om lovligheden af en tvangsfiksering samt godtgørelse. Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Region Sjælland inden 14 dage, til Appellanten, skal betale 30.000 kr. med procesrente fra den 2. april 2019

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har under retsmødet i landsretten den 15. september 2020 nedlagt endelig påstand om, at han tilkendes en godtgørelse på 140.000 kr. med tillæg af procesrente. Indstævnte, Region Sjælland, har påstået byrettens dom stadfæstet. Region Sjælland har protesteret imod, at det tillades Appellant, tidligere Sagsøger at forhø-je påstandsbeløbet. Supplerende sagsfremstilling I en udtalelse af 7. marts 2019 fra overlæge Vidne 1, Sikringsafdelingen, Psykiatrien i Slagelse, til Det Psykiatriske Patientklagenævn er anført: 2 ”… Patienten blev ved Retten i Svendborg den 07.09.16 dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sam-men med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, for 5 tilfælde af vold eller trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste, 2 tilfælde af trusler og 1 tilfælde af vold. De pådømte forhold fandt sted i perioden d. 03.-11.03.16, hvor patienten var indlagt på psykiatrisk afde-ling, Svendborg Sygehus. Diagnose F 20.1 – he … Resultat: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Region Sjælland inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 30.000 kr. med procesrente fra den 2. april 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 06-10-2020 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Louise Lecanda, Appellant Abdeelhadi Abbas Makki, Indstævnte Region Sjælland, Advok

Østre Landsret · 6. oktober 2020

Tvangsfikseringen af appellanten fra den 5. juni 2016 kl. 09.30 til den 16. juni 2016 kl. 20.18, var ikke lovlig. Appelindstævnte skal inden 14 dage til appellanten betale 50.000 kr. med procesrente fra den 23. maj 2019

Påstande Appellant, tidligere Klager, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 20. maj 2019 og om, at han til-kendes en godtgørelse på 100.000 kr. med tillæg af procesrente. Indstævnte, Region Syddanmark, har påstået byrettens dom stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling I en udtalelse af 5. april 2019 fra overlæge Person, Afdeling 1 i Svendborg, til Det Psykiatriske Patientklagenævn er anført følgende om Appellants, tidligere Klager forhold forud for genindlæggelsen af ham på Svendborg Sygehus den 3. juni 2016: 2 ”23-årig mand, kendt i børne-/ungdomspsykiatrisk regi fra 2009, hvor han var tvangsindlagt på farlighedskriteriet på ungdomsinstitution på Bispebjerg Hospital. Blev udskrevet derfra med diagnosen manisk enkeltepisode og ADHD. 2015 og 2016 blev pt. flere gange indlagt i psykiatrisk regi både frivilligt og på farlighedsindikation i København og Svendborg. Pt. blev indledningsvist diagnosticeret med paranoid skizofreni og mis-brug. Efterfølgende blev diagnosen ændret til hebefren skizofreni. Desuden blev pt. kognitivt testet under … Resultat: Tvangsfikseringen af Appellant, tidligere Klager fra den 5. juni 2016, kl. 09.30, til den 16. juni 2016, kl. 20.18, var ikke lovlig. Region Syddanmark skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Klager betale 50.000 kr. med procesrente fra den 23. maj 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Østre Landsret · 26. juni 2018

Sag om, hvorvidt Forsvarsministeriet har erstatningsansvar som følge af tortur og inhuman behandling over for sagsøger i forbindelse med danske styrkers tilbageholdelse af sagsøger i Irak

Påstande ............................................................................................................................. 2 2. Sagsfremstilling ................................................................................................................. 2 2.1 Byrettens dom af 12. januar 2006 i straffesagen .............................................................. 3 2.2 Landsrets dom af 6. juli 2006 i straffesagen .................................................................. 72 2.3 Øvrige oplysninger ......................................................................................................... 82 3. Forklaringer ...................................................................................................................... 92 4. Procedure........................................................................................................................ 113 4.1 Sagsøger.................................................................................................... 113 4.2 Forsvarsministeriet ........................................... …

Østre Landsret · 4. juni 2014

Sagen vedrører blandt andet en række indgreb mod sagsøger i form af indsættelse i sikringscelle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsorgen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra sagsøger blev idømt forvaring i højesteret, og til han blev overført til psykiatrihospital. Påstand om erstatning

Sagen vedrører en række indgreb mod Sagsøger i form af indsættelse i sikrings-celle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsor-gen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra Sagsøger ved Højesterets dom af 15. marts 1999 blev idømt forvaring, og til han den 26. maj 2009 blev overført til Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjæl-land. Sagen vedrører herudover påstået mangelfuld efterforskning af indgrebenes beretti-gelse og et under hovedforhandlingen fremsat anbringende om manglende krav på aktind-sigt i begrundelserne for udelukkelse fra fællesskab. Sagsøger har under hoved-forhandlingen meddelt, at påstandene alene vedrører de indgreb, der er foretaget fra og med indsættelsen i sikringscelle den 10. august 2003. Det er ved indledningen af hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøger har søgt fri proces. Efter det den 26. maj 2014 oplyste er et tidligere meddelt afslag hjemvist til fornyet behandling. Der er således endnu ikke truffet afgørelse herom. - 4 - Sagsfremstilling Forvaringsdommen Ve … Resultat: I forhold 1 frifindes tiltalte, Sagsøger. I forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. - 97 - Sanktion Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom. Retten har lagt vægt på Retslægerådets erklæringer

Byret 18

Retten i Næstved · 20. maj 2026

Sag om krænkelse af menneskerettigheder efter EMRK artikler 2, 6 og 13 ifm. havnestatskontrol før brand på passagerfærge samt om efterfølgende undersøgelser

Retten i Næstved har den 20/5 2026 afsagt dom i Scandinavian Star-sagen Dom afsagt: 20. maj 2026 De tre dommere fandt, at Søfartsstyrelsen ikke har krænket sagsøgernes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 2. Søfartsstyrelsen blev derfor frifundet for sagsøgernes krav om erstatning (godtgørelse). Rettens begrundelse herfor fremgår nedenfor. Rettens begrundelse og resultat Den 5. februar 1990 blev Scandinavian Star godkendt til sejlads som passagerskib i overensstemmelse med reglerne i SOLAS-konventionerne (SOLAS) og med gyldighed til den 18. februar 1991. Der var samme år i marts udstedt diverse certifikater om kontrol og godkendelse af skibets brandsluknings- og sikkerhedsudstyr. Scandinavian Star ankom første gang til Frederikshavn den 30. marts 1990, hvor det lå, indtil skibet den 1. april 1990 sejlede den første tur til Oslo. Scandinavian Star sejlede otte ture på ruten Frederikshavn-Oslo. Scandinavian Star blev ikke kontrolleret af Søfartsstyrelsen, før det den 1. april 1990 blev indsat på ruten mellem Frederikshavn og Oslo eller nogen af de tre … Resultat: De subsidiære anerkendelsespåstande afvises. Søfartsstyrelsen frifindes i sag BS-45904/2023-NAE. Statskassen skal i sag BS-45904/2023-NAEtil Søfartsstyrelsen betale sagsomkost-ninger med 1.000.000,00 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a. Søfartsstyrelsen frifindes i sag BS-43176/2024-NAE. I sag BS-43176/2024-NAE betaler ingen af parterne omkostninge

Retten i Horsens · 4. maj 2026

Sag om krav på godtgørelse fra kommune for påstået krænkelse af EMRK artikel 3 ved myndigheders håndtering af barn i udsat familiefunktion

Kommune frifundetfor omsorgssvigt afbarnDom afsagt: 4. maj 2026Sagsøgte (Kommune) frifundet i en sag,hvor en kvinde havde krævetgodtgørelse for krænkelse efter DenEuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel3 om ret til beskyttelse modumenneskelig og nedværdigendebehandlingSagsnummer: BS-45745/2024Sagen kort fortaltEn nu 26-årig kvinde havde anlagt sag modSagsøgte (Kommune)Sagsøgte (Kommune)Sagsøgte (Kommune) for at have handlet i stridmed Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved ikkeat have iværksat tilstrækkelige foranstaltninger tilat beskytte hende som barn mod at blive udsat forblandt andet vold og mistrivsel i hjemmet iperioden fra den 23. maj 2011 til den 23. juli 2013,hvor kvinden var 11-13 år gammel. Kvinden varblevet anbragt uden for hjemmet umiddelbart efterdenne periode.Kvinden havde under sagen krævet, at kommunenskulle betale hende en godtgørelse på 300.000 kr.med den begrundelse, at kommunen på trods afkendskab til forholdene i familiens hjem undlod atforetage tilstrækkelige foranstaltninger for athindre eller bedre forholdene.Sagsøgte (Kommune)Sag … Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte (Kommune) betale sagsomkostninger med 55.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8. 2 Publiceret til portalen d. 04-05-2026 kl. 09:02 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Sagsøger, Advokat (L) Bo Juul Jensen, Advokat Raquel Alex Esteves

Retten i Sønderborg · 1. april 2026

Sag om omsorgssvigt på bosted i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 3/ art. 8. samt om evt. kommunal godtgørelse herfor

Sagens baggrund og parternes påstande Sagendrejersigom,hvorvidtHaderslevKommuneerforpligtettilatbetalegodtgørelsetilSagsøgerSagsøgerforomsorgssvigtpåhansBostedBosted,startende fra perioden den 6. december 2021. SagsøgerSagsøgerharnedlagtpåstandom,atHaderslevKommunetilSagsøgerSagsøger skal betale 300.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Haderslev Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelsemod betaling af et mindre beløb end af sagsøger påstået. Biintervenient er indtrådt som biintervient til støtte for Haders lev Kommune. Retten har modtaget sagen den 1. oktober 2024. 2 Sagsøger er meddelt fri proces. Det fremgår af bevillingen af 20. januar 2026, at der er retshjælpsforsikring hos Forsikringsselskab. Forsikringssel skabethar meddelt dækningstilsagn til sagen med dækningsmaksimum på 200.000 kr. Oplysningerne i sagen Indledningsvis bemærkes, at dommen ikke indeholder en fuldstændig sagsfrem stilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 1. Det fremgår, at Sagsøger har diagnosen spastisk tetraplegisk cerebral pa rese samt et udviklingshandi … Resultat: Haderslev Kommune frifindes. 71 SagsøgerSagsøger retshjælpsforsikringsselskab, Forsikringsselskab, subsidiærtstatskassen skal til Haderslev Kommune betale sagsomkostninger med 75.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 01-04-2026 kl. 12:00 Modtagere: Værge, Advokat (H) Søren Skjerbek, Biintervenient, Advokat Thomas Yui

Københavns Byret · 19. januar 2026

Sag om hvorvidt sagsøgerne havde krav på godtgørelse for mangelfuldt tilsyn fra det daværende Direktorat for Børne-og Ungdomsforsorgen under anbringelser på børnehjem i perioden mellem 1948 og 1977

Ikke godtgørelse vedrørende børnehjemsanbringelser Dom afsagt: 19. januar 2026 Otte sagsøgere havde rejst krav om godtgørelse på hver 300.000 kr. i anledning af anbringelser på børnehjem i perioden 1948-1977. Social- og Boligministeriet blev frifundet. Sagen angik, om otte sagsøgere havde krav på hver 300.000 kr. i godtgørelse fra Social- og Boligministeriet for mangelfuldt tilsyn fra det daværende Direktorat for Børne-og Ungdomsforsorgen under sagsøgernes anbringelser på børnehjem i perioden mellem 1948 og 1977. Ingen af anbringelserne var sket på Godhavn, men på otte andre børnehjem. Sagen blev anlagt den 17. april 2024, og sagsøgernes krav var ved sagens anlæggelse forældede i medfør af både den 5-årige forældelsesregel i 1908-forældelsesloven og den 20-årige forældelse i henhold til Danske Lov, medmindre kravene er omfattede af nugældende forældelseslovs § 3, stk. 5. Bestemmelsen i forældelseslovens § 3, stk. 5, blev ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 indført med tilbagevirkende kraft også for fordringer, der ellers var forældede. Af bestemmelsen følger, at fordringer på erstatn … Resultat: Social- og Boligministeriet frifindes. Statskassen skal til Social- og Boligministeriet betale sagsomkostninger med 600.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-01-2026 kl. 13:01 Modtagere: Sagsøger 4, Advokat (H) Sune Fugleholm, Sagsøger 8, Sagsøger 7, Sagsøger 2, Sagsøgte Social- og Boligministeriet, Advokat (H) Mads Krøger Pramming

Retten i Viborg · 12. januar 2026

Sag om, hvorvidt Civilstyrelsen skal udrede godtgørelse til sagsøgerne for uberettiget at videregive følsomme personoplysninger fra sagsøgers sag hos Erstatningsnævnet

Uberettigetvideregivetpersonoplysningerfra sag hosErstatningsnævnetDom afsagt: 12. januar 2026Civilstyrelsen havde til Person 1uberettiget videregivetpersonoplysninger om Sagsøger 1 oghendes mor fra Sagsøger 1's sag hosErstatningsnævnet.Sagsnummer: BS-53777/2023-VIBSagsøger 1ogSagsøger 1's mormodCivilstyrelsenSagen kort fortaltVed Østre Landsrets dom af 9. juli 2020 blev Person 1 idømt fængsel i 2 år for bl.a.flere forhold af blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb mod dendengang 13-årige Sagsøger 1. Person 1 blev desuden dømt for at have fremsat trusler mod Sagsøger 1.Endelig blev Person 1 dømt til at betale tortgodtgørelse til Sagsøger 1. Sagsøger 1 blev herefter tilkendtgodtgørelse ved Erstatningsnævnet med efterfølgende udbetaling fraCivilstyrelsen.Efter anmodning tilkendte Erstatningsnævnet desuden Sagsøger 1 godtgørelse forsvie og smerte på 80.000 kr., hvilket beløb blev udbetalt fra Civilstyrelsen.I forbindelse med regreskravet for den udbetalte godtgørelse for svie ogsmerte udleverede Civilstyrelsen anonymiseret kopi af afgørelsen fraErstatningsnævnet om udbetaling af to … Resultat: 45 Civilstyrelsen skal til Sagsøger 1 betale 112.500 kr. med procesrente fra den 30. oktober 2023. Civilstyrelsen skal anerkende, at Civilstyrelsen har krænket Sagsøger 2's ret til respekt for privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskon -ventions artikel 8. Civilstyrelsen skal anerkende, at Civilstyrelsen har krænket Sagsøger 1's ret til respekt for privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

Københavns Byret · 12. november 2025

Sagen angår, om Udenrigsministeriet over for sagsøgerne har tilsidesat sine forpligtelser navnlig i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4, artikel 3, stk. 2

Ikke godtgørelse efter evakuering fra Lejr 1 i oktober 2021 Dom afsagt: 12. november 2025 Københavns Byret har frifundet Udenrigsministeriet for godtgørelseskrav rejst af en kvinde og to børn, der blev evakueret fra Lejr 1 i det nordøstlige Syrien i oktober 2021. Kvinden, hendes biologiske datter og en dreng, som kvinden havde fundet forladt og taget til sig forud for fødslen af sin datter, havde rejst godtgørelseskrav som følge af, at de anså deres rettigheder i henhold Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4, artikel 3, stk. 2, for krænkede. Kvinden og de to børn gjorde gældende, at Udenrigsministeriets bistand til dem fra 2019 og frem til, at de i maj 2021 fik tilbud om evakuering, havde været utilstrækkelig, og navnlig at Udenrigsministeriet burde have evakueret dem tidligere end sket. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4, artikel 3, stk. 2, foreskriver, at ingen kan berøves retten til at indrejse i den stat, i hvilken han er statsborger. Retten frifandt Udenrigsministeriet for godtgørelseskravet rejst af drengen allerede f … Resultat: Udenrigsministeriet frifindes for Sagsøger 1's principale påstand 2, for Sagsøger 2's principale påstand 2 og for Sagsøger 3's principale på-stand 2. De af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 nedlagte anerken-delsespåstande i deres respektive principale påstand 1 og subsidiære påstand 1 afvises. De af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 nedlagte betalings-påstande i deres respektive subsidiære påstand 2 afvises. Statskassen

Vis alle 18

Københavns Byret · 21. oktober 2025

Sagen drejer sig om, hvorvidt de to sagsøgere er berettiget til godtgørelse for de menneskerettighedskrænkelser som den danske stat ved Socialministeriet (nu Social- Bolig og Ældreministeriet) udsatte dem for, da de var anbragt i den tidligere Åndssvageforsorg

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 15. juli 2024. Sagens hovedspørgsmål er, om Sagsøger 1 og Sagsøger 2's menneskerettigheder er blevet krænket, da de som børn og unge var anbragt under den tidligere Åndssvageforsorg. Sagsøgerne, Sagsøger 2og boet efter Sagsøger 1, og har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Social- og Boligministeriet, til hver af sagsøgerne skal betale 300.000 kr. med tillæg af rente fra sagens anlæg til betaling sker. 2 Sagsøgte, Social- og Boligministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse Sagsøgerne har fri proces til den del af sagens omkostninger, som overstiger retshjælpsdækningernes maksimum. Forklaringer Sagsøger 2har forklaret blandt andet, at hun godt kan huske, at hun boede på Anstalt 1, og det var ikke rart, for hun fik mange klø. Det skete f.eks., hvis hun ikke spiste sin grød. En gang fik hun halv rå kartofler, som hun ikke ville spise, og så fik hun ingen mad den dag. Engang hvor hun skulle i bad, tog en af de mandlige medarbejdere hendes bukser af, men en kvindelig medarbejder kom til og standsede episoden. Mens hun bo … Resultat: Social- og Boligministeriet skal inden 14 dage til Sagsøger 2 betale 50.000 kr. med tillæg af rente i henhold til erstatnings-ansvarslovens § 16, stk. 2, fra sagens anlæg til betaling sker. Ingen af disse parter skal betale sagsomkostninger til den anden part. Social- og Boligministeriet frifindes for den af boet efter Sagsøger 1 ned-lagte påstand. Boets retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen, skal inden 14 dage betale 1

Retten i Kolding · 8. juli 2025

Sagen om, hvorvidt sagsøgte, har krænket sagsøgeren, rettigheder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved ikke at forhindre, at hun i sin barndom blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af seksuelle overgreb og massivt omsorgssvigt, og om sagsøgte i givet fald skal betale godtgørelse til hende som følge heraf

Kommune havde ikke krænket menneskerettigheder Dom afsagt: 8. juli 2025 En kommune blev frifundet for at have krænket en kvindes menneskerettigheder ved ikke at forhindre, at hun i sin barndom blev udsat for seksuelle overgreb Rettens sagsnr. BS-62143/2023-KOL Sagen kort fortalt Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgte, en kommune, havde krænket sagsøgerens rettigheder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ved ikke at forhindre, at hun i sin barndom (for ca. 28 år siden) blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af seksuelle overgreb og massivt omsorgssvigt, og om kommunen derfor skulle betale hende en godtgørelse for ikke-økonomisk skade på 400.000 kr. Kommunen ville frifindes. Sagens udfald Retten, der i denne sag var sammensat af tre dommere, frifandt kommunen. Retten lagde til grund, at kvinden i 1997, da hun var ca. 6 år, var blevet udsat for seksuelle overgreb af sin mors daværende kæreste, der senere blev idømt 6 måneders betinget fængsel med vilkår om sexologisk behandling for bl.a. disse overgreb. Retten henviste til, at det … Resultat: Sagsøgte Kommune frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger betale 58.333,33 kr. ogstatskassen betale 16.666,67 kr. til Sagsøgte Kommune. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-07-2025 kl. 08:58 Modtagere: Advokat Rebekka Bormann Thorn, Sagsøger, Sagsøgte Sagsøgte Kommune, Advokat (H) Søren Skjerbek, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawa

Retten i Hjørring · 30. september 2024

Sagen drejer sig om, hvorvidt en kommune har krænket retten til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3

Dom i sag om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Dom afsagt: 30. september 2024 Det var ikke bevist, at de forhold, som en ung kvinde var vokset op under, havde en så alvorlig og graverende karakter, at der var grundlag for at karakterisere dem som umenneskelig eller ned-værdigende behandling efter menneskerettighedskonventionens artikel 3. Retten i Hjørring har den 30. september 2024 afsagt dom i en sag, hvor en ung kvinde havde anlagt sag mod kommunen med krav om en godtgørelse på 300.000 kr. Kvindens synspunkt var, at kommunen havde krænket hendes rettigheder efter menneskerettigheds- konventionens artikel 3 ved ikke at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der kunne forhindre, at hun blev udsat for massivt omsorgssvigt, vold og vanrøgt under sin opvækst. Kommunens påstand var frifindelse, idet kommunens synspunkt var, at kvinden ikke under sin opvækst havde været udsat for forhold, der er omfattet af menneskerettighedskonventionens artikel 3, og at kommunen hverken vidste eller burde vide, at hun var i en reel og umiddelbar risiko herfor. Efter bevisførelsen kom … Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte (Kommune) betale 78.750 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 30-09-2024 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøgte Sagsøgte (Kommune), Sagsøger, Advokat Rebekka Bormann Thorn, Biintervenient KL, Advokat (H) Søren Skjerbek

Retten i Odense · 5. februar 2024

Sag om hvorvidt en kommune har krænket sagsøgernes ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som følge af at kommunen ikke iværksatte foranstaltninger, der kunne forhindre overgreb

Kommune frifindes for erstatningsansvar for mors mishandling af egne børn Dom afsagt: 5. februar 2024 Sagen kort: En kvinde blev i efteråret 2021 fundet skyldig i at have udsat sine fire børn for mishandling, vanrøgt, nedværdigende behandling og ulovlig tvang under børnenes ophold i kvindens hjem. Overgrebene blev begået fra 1996 til 2020. Efterfølgende fremsatte børnene krav om erstatning mod Sagsøgte (Kommune). Sagsøgte (Kommune) modtog i perioden fra 2005 til 2020 flere underretninger med oplysninger, der gav anledning til bekymring for børnenes forhold. Sagsøgte (Kommune) undersøgte forholdene i hjemmet, men lod børnene blive boende hos deres mor. Børnene mente, at kommunen dermed blev ansvarlig for, at overgrebene mod børnene kunne fortsætte gennem de mange år. Sagens resultat: Sagsøgte (Kommune) blev frifundet for det fremsatte erstatningskrav. Retten har vurderet, at Sagsøgte (Kommune) har reageret på de enkelte underretninger på en relevant og hensigtsmæssig måde, når der tages udgangspunkt i de konkrete oplysningerne i de enkelte underretninger. De enkelte underretninger ind … Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Statskassen skal til Sagsøgte (Kommune) betale 500.000 kr. i sagsomkostninger. 223 Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-02-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Advokat (H) Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Sagsøger 4, Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøger 1

Retten i Hjørring · 15. januar 2024

Sag om, hvorvidt en kommune har krænket artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og/eller har forsømt sine forpligtelser efter dagældende lov om social service i forbindelse med sagsøgers anbringelse i plejefamilie i en periode fra 1997 til 2003

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 10. juli 2022. Sagen drejer sig om godtgørelse for ikke økonomisk skade efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26 på grund af overgreb, som sagsøger har været udsat for fra plejefar, mens sagsøger var anbragt i plejefamilie. Sagsøger har nedlagt følgende påstande: PÅSTAND 1: Principalt: Sagsøgte skal til sagsøgeren betale kr. 300.000 med tillæg af renter i henhold til renteloven fra sagens anlæg til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgte skal til sagsøgeren betale et efter Rettens skøn fastsat mindre beløb. PÅSTAND 2: 2 Principalt: Sagsøgte skal til sagsøgeren betale kr. 50.000 med tillæg af renter i henhold til renteloven fra sagens anlæg til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgte skal til sagsøgeren betale et efter Rettens skøn fastsat beløb. PÅSTAND 3: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at servicelovens regler ikke er overholdt. Frederikshavn kommune har følgende påstande: Overfor påstand 1: Principalt: Frifindelse Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået Påstand 2: Frifindelse Påstand 3 … Resultat: Frederikshavn kommune frifindes. Sagsøger skal til Frederikshavn kommune betale sagsomkostninger med 40.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. . Publiceret til portalen d. 15-01-2024 kl. 13:04 Modtagere: Sagsøgte Frederikshavn kommune, Sagsøger, Advokat (H) Niels Stengaard Vase, Advokat (L) Anette Brinkmann

Københavns Byret · 16. december 2022

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte er forpligtede til at bistå sagsøgerne med at komme til Danmark fra fanglejrene i Syrien

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 24. september 2021. Tre mindreårige danske børn, Sagsøger 1, Sagsøger 2, og Sagsøger 3, opholder sig i Område 1-lejren i Syrien sammen med deres mødre. Mødrene, der har henholdsvis marokkansk og somalisk statsborger-skab, er administrativt frataget deres danske statsborgerskab, fordi de ved at til-slutte sig Islamisk Stat har udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for Danmarks interesser. Børnene er tilbudt evakuering til Danmark på betingelse af, at deres mødre samtykker i, at børnene evakueres uden dem. Repatriate the Children – Denmark som mandatar for Værge 1 som værge for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og for Værge 2 som værge for Sagsøger 3 (herefter sagsøgerne) har fremsat følgende på-stand: Udenrigsministeriet skal bistå Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 med at komme til Danmark sammen med deres mødre. Udenrigsministeriet har fremsat påstand om frifindelse. Institut for Menneskerettigheder er indtrådt som biintervenient til støtte for sagsøgerne. Civilstyrelsen har meddelt fri proces til Sagsøger 1, Sa … Resultat: Udenrigsministeriet frifindes. Repatriate the Children - Denmark som mandatar for Værge 1 for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og Værge 2 for Sagsøger 3 skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Udenrigsministeriet. Sagsomkostningerne mellem biintervenienten Institut for Menneskerettigheder og Udenrigsministeriet ophæves. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 16-12-2

Københavns Byret · 28. juni 2022

Sag om afsoningsforhold i fængsel

Sagens baggrund og parternes påstandeRetten har modtaget sagen den 31. marts 2021. Den drejer sig om SagsøgersSagsøgers afsoningsforhold.Sagsøger har nedlagt følgende påstand:Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel skal til Sagsøger betale75.000,00 kr. med procesrente fra den 31. marts 2021.Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Forklaringer Sagsøger og vidnet advokatfuldmægtig Vidne har afgivet forklaring. Sagsøger har forklaret, at han i forbindelse med afsoning af sin dom på 4 års ubetinget fængsel mødte i Horserød i første omgang. Her havde han det udmærket. Han havde et rengøringsjob, og han fik mulighed for at låne et høreværn i fængslet, således at han kunne skåne sig mod de andre indsattes råben. De andre råbte fra klokken 20-22. I det halvandet år, hvor han ikke afsonede, opholdt han sig hos sin kæreste. Han oplevede det på den måde, at han nærmest havde fodlænke på, og han hørte ikke noget fra Kriminalforsor-gen i den periode. Pludselig blev han anholdt … Resultat: Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel frifindes. Sagsøger skal til Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel betale sagsomkostninger med 20.000 kr. til hver. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 28-06-2022 kl. 10:15 Modtagere: Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Sagsøgte Storstrøm Fængsel, Sagsøger, Sagsøgte Kriminalforsorgen, Advokat (H) Paw Bla

Københavns Byret · 22. februar 2022

Sag om erstatning og om forhold under sagsøgers afsoning af dom til forvaring, hvor sagsøger, der har foretaget juridisk kønsskifte til kvinde under afsoning, skulle behandles som biologisk mand, men tiltales som kvinde

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 4. januar 2019. Sagen drejer sig om erstatning og om forhold under sagsøgers afsoning i Fængsel af dom til forvaring, hvor sagsøger, der har foretaget juridisk kønsskifte til kvinde, behandles som mand og ikke som kvinde. Sagsøger har fremsat følgende påstande: Påstand 1: 2 De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal nøgenvisiteres i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal afgive urinprøve i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger både mundtligt som skriftligt af de sagsøgte, herunder af de sagsøgtes personale, skal tiltales med det stedord, som hendes juridiske køn tilsiger, hvilket vil sige "hun", "hende" mv. Påstand 4: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal placeres på en afd … Resultat: De sagsøgte, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængsel, frifindes, dog skal de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Sagsøger, både mundtligt som skriftligt af de sagsøgte, herunder af de sagsøgtes personale, skal tiltales med det stedord, som hendes juridiske køn tilsiger, hvilket vil sige "hun", "hende" mv. Sagsøger skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til Direktoratet for Kri-minalforsorgen og 31.250 kr. til Fængsel. Sag

Københavns Byret · 3. november 2021

Sag om, hvorvidt en kommune i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og artikel 8 samt FN’s Børnekonventions artikel 19 skal betale godtgørelse for ikke at have grebet ind over for vold og mobning, som en elev i 0. og 1. klasse var udsat for

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 25. september 2020, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 og artikel 8 samt FN’s Børnekonventions artikel 19 skal betale godtgørelse for ikke at have grebet ind over for vold og mobning, som en elev i 0. og 1. klasse var udsat for. Sagsøger, har fremsat påstand om, at Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, til hende skal betale 100.000 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra 8. august 2020 til betaling sker. 2 Sagsøgte, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, har frem-sat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb. Biintervenienten, KL, har støttet de af Københavns Kommune nedlagte påstan-de. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagsøger, født Dato, begyndte i august 2017 i 0.y på Skole 1, hvor Vidne 1 var hendes børnehaveklasselærer, og … Resultat: Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, frifindes. Værge 1 og Værge 2 skal inden 14 dage in solidum i sagsomkostninger til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen, betale 35.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Retten i Kolding · 12. januar 2021

Sagen drejer sig om erstatning fra en kommune som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse af barnet

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 15. november 2012. Sagen drejer sig om erstatning til fra en kommune som følge af seksuelle over-greb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivel-se af barnet. Sagsøger har fremsat følgende påstand: Principalt: Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 3.948.446,50 med tillæg af gældende procesrente af kr. 131.900 fra 1. januar 2007, af kr. 2.132.812,50 fra 1. januar 2011 og af kr. 1.683.734 fra 15. september 2020 – alt til betaling sker. Subsidiært: 2 Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 3.122.534,00 med tillæg af gældende proces-rente af kr. 1.138.800,00 fra 1. januar 1985 og af kr. 1.983.734,00 fra 15. september 2020 – alt til betaling sker. Sagsøgte (Kommune) har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært at den påståede erstatning og godtgørelse fastsættes til et mindre beløb og alene tillægges rente fra kravenes indenretlige fremsættelse. Sagsøger har fri proces. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Der er truf … Resultat: Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved Ret-ten i Kolding Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller statskassen vedrørende det spørgsmål, som denne højesteretskendelse an-går. …” Der er endvidere truffet delafgørelse om ansvarsgrundlaget ved Retten i Kol-dings kendelse af den, hvoraf fremgår: … ”Sagen drejer sig om drejer sagen sig om, hvorvidt Sagsøgte (K

Retten i Holbæk · 19. februar 2020

Sag om lovligheden af 3 bæltefikseringer, og erstatning i anledning af disse.

Sagens baggrund og parternes påstande Denne dom vedrører spørgsmålet om erstatning i anledning af en ulovlig bælte-fiksering den 31. januar 2019 fra kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl. 18.42. Klager 1 har fremsat påstand om, at Region Hovedstaden til Klager 1 skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Region Hovedstaden har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat lavere beløb. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Oplysningerne i sagen Det psykiatriske Patientklagenævn traf den 31. maj 2019 afgørelse om ikke at godkende overlægens beslutning om at tvangsfiksere med bælte fra den 31, ja-nuar 2019 kl. 17.12 til den 31. januar 2019 kl.- 18.42, og at der foruden bælte hav-de været anvendt remme. Retten har ved af dom af 7. november 2019 stadfæstet afgørelsen. Det Psykiatriske Patientklagenævn har begrundet afgørelsen således: ”… Tvangsfiksering den 31. januar 2019 Tvangsfikseringens iværksættelse Nævnet har konstateret, at tvangsfikseringen sker i forbindelse med …

Retten i Horsens · 8. oktober 2019

Sag om lovligheden af den visitations- og ransagningsordning, som sagsøger er underlagt i Kriminalforsorgens institutioner.

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er anlagt den 13. april 2018, drejer sig om lovligheden af et visi-tations- og ransagningsregime, som Sagsøger, som vare-tægtsfængslet var underlagt i 11 måneder, og som bevirkede, at han dagligt skulle kropsvisiteret og have ransaget sin celle. Sagsøger, har fremsat følgende påstande: Påstand I: Sagsøgte skal anerkende, at afgørelsen af den 23. juni 2016 og efterfølgende af-gørelser om at udsætte sagsøger for helt automatiske og daglige kropsvisitatio-ner og celleransagning er ugyldige. Påstand II: 2 Sagsøgte skal til sagsøger betale 80.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte, Kriminalforsorgen, har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagsøger blev den 8. juni 2016 varetægtsfængslet sigtet for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 114 c (hvervning til terror). Sagsøger er ved dom afsagt af Retten i Aarhus den 4. oktober 2017, stadfæstet af Vestre Landsret den 16. marts 2018, idømt fængsel i 3 år for overtrædelse af straffe-lovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, ved at være …

Nævn og Ombudsmanden 14

Folketingets Ombudsmand · 25. april 2024Principiel

Tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård, personer på tålt ophold

Ombudsmanden var i november 2023 på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård. Tilsynsbesøget blev gennemført sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Besøget havde fokus på de generelle forhold for personer på tålt ophold og var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg, som ombudsmanden gennemførte i 2017. Det var ombudsmandens opfattelse, at der – ligesom det var tilfældet i forbindelse med tidligere besøg – ikke var grundlag for at anse de generelle forhold på Udrejsecenter Kærshovedgård for at være i strid med forbuddet mod bl.a. nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tilsynsbesøget viste imidlertid, at sikkerhedssituationen på udrejsecentret og beboernes oplevelse af utryghed og forråelse var forværret siden ombudsmandens besøg i 2017. Ombudsmanden fandt på bl.a. den baggrund, at forholdene for persongruppen fortsat og i endnu større omfang end tidligere måtte anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Ombudsmanden anbefalede bl.a., at udrejsecentret fortsatte sit fokus på og iværksatte initiativer for at sikre, at udrejsecentret er et trygt sted at opholde sig, og at der blev iværksat initiativer med henblik på at begrænse tilgængeligheden af euforiserende stoffer på udrejsecentret mest muligt. Ombudsmanden anbefalede også

Folketingets Ombudsmand · 5. juni 2020Principiel

Afslag på at forlænge humanitær opholdstilladelse

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde afslået at forlænge opholdstilladelsen til en alvorligt syg mand fra Afghanistan, som var blevet pålagt at rejse ud af Danmark. Det centrale spørgsmål i sagen var, om manden, der led af en alvorlig sygdom, havde adgang til den nødvendige behandling i Afghanistan, sådan som denne vurdering skulle foretages i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, navnlig Paposhvili-dommen. Det mente Udlændinge- og Integrationsministeriet, at manden havde. Efter ministeriets oplysninger var den nødvendige behandling tilgængelig i Kabul og kostede ca. 125 kr. om måneden. Manden var i 30’erne, fysisk velbefindende og uden nedsat erhvervsevne. Ministeriet vurderede også, at han havde et familiemæssigt og socialt netværk i Afghanistan, som ville kunne bistå ham. Efter ombudsmandens opfattelse havde ministeriet inddraget de forhold, der ifølge Paposhvili-dommen skulle indgå i den samlede vurdering af, om manden ville have adgang til den nødvendige behandling. Ombudsmanden bemærkede, at den konkrete bedømmelse af disse forhold i første række relaterede sig til antagelser og forudsigelser om den faktiske situation i Afghanistan. Der var med andre ord tale om en bevismæssig bedømmelse, der havde karakter dels af en afvejning af modstridende bevisfakta, dels af en prognose. Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand · 5. august 2019Principiel

Udlændinge- og Integrationsministeriets handlinger for at rette op efter dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom (Paposhvili-dommen), som havde betydning for dansk praksis i sager om humanitær opholdstilladelse, men først i begyndelsen af 2018 ændrede Udlændinge- og Integrationsministeriet sin praksis. Det fik bl.a. den betydning, at konkrete sager blev fejlbehandlet, og at personer blev udsendt eller selv rejste ud af Danmark, uden at deres sag var blevet vurderet korrekt i lyset af dommen. Ombudsmanden undersøgte af egen drift ministeriets arbejde med at rette op på de fejl, der var en følge af, at ministeriet for sent ændrede sin praksis. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets retsopfattelse, hvorefter det ikke var forpligtet til at genoptage sager om humanitær opholdstilladelse, hvor der både var truffet afgørelse og sket udsendelse, før dommen blev afsagt. Han mente, at vurderingen af dette spørgsmål burde overlades til domstolene. Han ville fremover i sin behandling af konkrete klager være opmærksom på muligheden for at henstille fri proces til prøvelse af spørgsmålet. Ombudsmanden havde ikke bemærkninger til ministeriets fastlæggelse af de overordnede grupper af sager, der var blevet gennemgået for at rette op på eventuelle fejl. Han havde heller ikke bemærkninger til de kriterier eller metoder, der var blevet brugt til at finde sagerne. Endvidere udtalte ombudsmanden, at det var hans

Folketingets Ombudsmand · 3. april 2019Principiel

Kritisabelt lang sagsbehandlingstid i sag om humanitær opholdstilladelse. Uheldigt, at spørgsmål om forhaling kunne opstå

En advokat klagede til ombudsmanden over Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Advokaten gjorde gældende, at ministeriet havde forhalet sagen. Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at det tog Udlændinge- og Integrationsministeriet mere end to år og to måneder at nå til en afgørelse i sagen, og at sagen lå stille i ministeriet i tre perioder på sammenlagt næsten et år og fire måneder. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at fastslå, at ministeriet faktisk havde forhalet sagen, men han havde – i lyset af omstændighederne i den konkrete sag, herunder at fremlagte lægelige oplysninger havde mistet deres aktualitet på grund af manglende fremdrift i ministeriet – forståelse for, at advokaten havde gjort dette gældende. Ombudsmanden udtalte, at han fandt det meget uheldigt, at ministeriet havde bragt sig i en situation, hvor spørgsmålet om forhaling overhovedet kunne opstå. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis, hvorefter lægelige oplysninger om ansøgerens sygdom, herunder hvorvidt den er aktuelt behandlingskrævende, bør være så aktuelle som muligt og som udgangspunkt ikke ældre end seks måneder, hvis de skal kunne danne grundlag for en humanitær opholdstilladelse. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at en sådan praksis pålægger Udlændinge-

Folketingets Ombudsmand · 27. marts 2019Principiel

Danske politibetjente tilsidesatte ikke forpligtelser under tvangsudsendelse

To af ombudsmandens medarbejdere fulgte politiets tvangsudsendelse af et antal udlændinge. Efter ankomsten til destinationslandet ville to udlændinge ikke forlade flyet, og en lokal politichef slog de to udlændinge i ansigtet. Rigspolitiet vurderede, at de danske politibetjente efter reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention havde ansvaret for at beskytte de to udlændinge. Rigspolitiet vurderede samtidig, at de danske betjente – og dermed den danske stat – ud fra bl.a. sikkerhedshensyn ikke tilsidesatte forpligtelser ved ikke at gribe ind over for den lokale politichef. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets vurdering af, at de to udlændinge var under de danske myndigheders jurisdiktion. Endvidere havde ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere Rigspolitiets vurdering af, at politiet ikke tilsidesatte sine forpligtelser under udsendelsen. Ombudsmanden var således bl.a. enig med Rigspolitiet i, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis inden for andre områder, at statens positive forpligtelser ikke må fortolkes på en sådan måde, at de pålægger staten en uforholdsmæssig byrde, og i øvrigt skal vurderes i forhold til situationen på det pågældende tidspunkt. Stater vil på den baggrund bl.a. kunne ifalde ansvar, hvis myndighederne har undladt at træffe rimelige foranstaltninger med henblik på at beskytte personer, s

Folketingets Ombudsmand · 20. december 2018Principiel

Uanmeldte tilsynsbesøg i Udrejsecenter Sjælsmark – forholdene for børn

Ombudsmandens Børnekontor gennemførte i oktober 2017 to uanmeldte besøg i Udrejsecenter Sjælsmark. Det første besøg blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Besøgene drejede sig om forholdene for børn, der er indkvarteret i centeret sammen med deres forældre. Børnene og deres familier er afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udsendelse og derfor har opholdspligt i centeret. Ombudsmanden vurderede, at børnene i udrejsecenteret generelt set måtte siges at leve under svære forhold. Han vurderede samtidig, at vanskelighederne for børnene ikke i første række kunne tilskrives de nærmere faciliteter mv. i centeret, men i højere grad selve det forhold, at børnene havde pligt til at bo i udrejsecenteret frem for i det almindelige samfund. Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at forholdene for børn i udrejsecenteret generelt set kunne antages at være i strid med hverken FN’s Børnekonvention, FN’s Torturkonvention eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han anførte endvidere, at spørgsmålet om opholdspligt for familierne grundlæggende er reguleret ved udlændingeloven, dvs. af lovgivningsmagten, og at det derfor lå uden for rammerne af ombudsmandens mandat efter ombudsmandsloven at foretage sig videre i spørgsmålet om opholdspligt mv. i centeret. Ombudsmanden pegede dog på mere konkrete forhold i udrejsecenteret, der kunne ændres på

Vis alle 14

Folketingets Ombudsmand · 29. maj 2018Principiel

Tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshovedgård, personer på tålt ophold med opholdspligt

Ombudsmanden gennemførte i oktober 2017 et tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshovedgård. Besøget blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Fokus for besøget var at belyse og vurdere forholdene for personer på tålt ophold, som havde opholdspligt på Kærshovedgård, og som faktisk opholdt sig der. Tilsynsbesøget omfattede en gruppe på 13 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm eller på Kærshovedgård i op til 10 år. Den redegørelse, som ombudsmanden lavede på baggrund af tilsynsbesøget, skal ses som en opfølgning på den redegørelse, som ombudsmanden udarbejdede i 2014 på baggrund af en vurdering af forholdene for samme persongruppe, mens de var placeret i Center Sandholm. Der var siden 2014 sket en række ændringer af forholdene. En væsentlig ændring var, at persongruppen nu havde opholdspligt på Kærshovedgård, der ud fra en overordnet betragtning ligger betydeligt mere isoleret end Center Sandholm. Over for dette spillede det omvendt ind, at en ikke uvæsentlig del af personer på tålt ophold havde fået ophævet deres opholdspligt. Det kunne efter ombudsmandens opfattelse således konstateres, at den udsigtsløshed, som præger en tilværelse på tålt ophold, i en vis udstrækning stillede sig anderledes – og for de pågældende personer mere gunstigt – end i 2014. Ombudsmanden fastholdt sin o

Folketingets Ombudsmand · 3. august 2017Principiel

Væsentlige forbedringer i grønlandske detentioner

Et besøgshold med repræsentanter fra ombudsmanden og en menneskeretsekspert fra Institut for Menneskerettigheder var i august 2013 på tilsynsbesøg i detentionen i Kulusuk – en detention uden fast politibetjening – i Grønland. Besøget afdækkede bl.a., at personer, der var anbragt i detentionen, ikke kunne tilkalde kommunefogeden, at de ikke blev tilbudt mad og drikke, og at de ikke havde mulighed for toiletbesøg, medmindre kommunefogeden var til stede. Desuden blev alle detentionsanbragte visiteret til trusser, uanset om der var konkret grund til det, og derudover havde kommunefogeden den eneste nøgle til detentionen. Efter besøget rejste ombudsmanden spørgsmål over for Justitsministeriet, Rigspolitiet og Politimesteren i Grønland. Det førte til, at myndighederne forbedrede forholdene på en række punkter, og der blev udstedt nye regler om kommunefogedernes opgaver, uddannelse og udrustning. En forbedring var, at kommunefogeden hele tiden skulle have opsyn med detentionsanbragte. Kommunefogeden måtte kun forlade den anbragte person, hvis der opstod f.eks. skyderi, hvor risikoen og ulempen ved at forlade den anbragte klart blev opvejet af formålet med at rykke ud til en anden uopsættelig opgave. Alligevel var ombudsmanden bekymret for sikkerheden for de personer, der blev anbragt i de 5 grønlandske detentioner uden fast politibetjening. Bekymringen skyldtes, at disse personer ofte

Folketingets Ombudsmand · 18. marts 2017Principiel

Væsentlige dokumentationsfejl ved langvarig anbringelse i sikringscelle

I forlængelse af et tilsynsbesøg i et fængsel behandlede ombudsmanden en sag om en indsat, som var blevet anbragt i en sikringscelle i over fire dage, for at man kunne forhindre ham i at skade sig selv. Den indsatte var blevet tvangsfikseret til en briks med bælte, håndremme, fodremme og handsker. Fængslet havde indberettet sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som havde taget indberetningen til efterretning. Efter straffuldbyrdelsesloven kan en indsat anbringes i en sikringscelle, bl.a. hvis det er nødvendigt for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Hvis det er nødvendigt, kan den indsatte også tvangsfikseres til en briks med bælte, håndremme, fodremme og handsker. Der skal være en fast vagt til at føre tilsyn med en indsat, der er tvangsfikseret, og vagten skal mindst hvert kvarter skrive et notat om tilsynet i et særligt observationsskema. Hvis en tvangsfiksering undtagelsesvist varer over 24 timer, skal sagen straks indberettes til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Under ombudsmandens behandling af sagen kom fængslet med væsentlige oplysninger om den indsattes adfærd, mens han var tvangsfikseret, som ikke tidligere var kommet frem. Både fængslet og direktoratet beklagede, at dokumentationen i sagen ikke havde været fyldestgørende, og direktoratet erkendte, at det burde have indhentet supplerende oplysninger, da det modtog indberetningen. Ombudsmanden v

Folketingets Ombudsmand · 12. august 2016Principiel

Magtanvendelse i en arrest utilstrækkeligt undersøgt

Under et tilsynsbesøg fortalte en række indsatte ombudsmandens besøgshold om en hændelse, hvor en indsat var blevet skubbet flere gange af en fængselsbetjent. Ombudsmanden erfarede, at arrestledelsen ikke kendte til hændelsen og derfor ikke havde undersøgt den nærmere. Ombudsmanden bad ledelsen om en redegørelse i sagen og rejste sidenhen sagen af egen drift. Ombudsmanden fandt, at der var flere forhold ved myndighedernes undersøgelse og vurdering af, om der havde været anvendt ulovlig magt fra arrestpersonalets side, som var kritisable. Det var bl.a. kritisabelt, at myndighederne først undersøgte sagen nærmere, efter videomaterialet var blevet slettet, og at myndighederne først forsøgte at indhente forklaringer fra de øvrige indsatte, som havde overværet hændelsen, over fire måneder efter hændelsen var sket. Ombudsmanden henviste i sin udtalelse til undersøgelsesprincippet (officialmaksimen) i dansk forvaltningsret og til internationale normer og standarder vedrørende undersøgelse af oplysninger om mishandling af frihedsberøvede personer. (Sag nr. 16/02130)

Folketingets Ombudsmand · 26. maj 2015Principiel

Udsendelse af børn, der er anbragt i kommunens varetægt

En 10-årig dreng og drengens bedstemor, som var værge for drengen, fik i marts 2011 afslag på asyl i Danmark. I september 2011 besluttede opholdskommunen at anbringe drengen på en institution. Formålet med anbringelsen var at få undersøgt, om der var risiko for alvorlig skade på drengens sundhed og udvikling. Det var bl.a. tvivlsomt, om bedstemoderen var i stand til at drage relevant omsorg for drengen. Kommunen indgav endvidere på vegne af både drengen og bedstemoderen ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det bl.a., at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Udlændingestyrelsen afviste i oktober 2011, at de to personer kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 5. Styrelsen fandt ikke, at Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige, at ansøgningen kunne indgives her i landet. Udlændingestyrelsen oplyste endvidere til Rigspolitiet, at drengen og bedstemoderen kunne udsendes af Danmark, hvorefter de sammen blev udsendt til Serbien. Ombudsmanden blev bekendt med sagen, fordi den blev omtalt under et tilsynsbesøg i februar 2014 på det asylcenter, hvor drengen og hans bedstemor havde opholdt sig. Ombudsmanden bad på den baggrund Justi

Folketingets Ombudsmand · 16. december 2014Principiel

Tilsynsbesøg i Center Sandholm – personer på tålt ophold

Ombudsmanden gennemførte i 2012 og 2014 tilsynsbesøg i Center Sandholm. Besøgene blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Formålet med tilsynsbesøgene var at vurdere de generelle forhold for personer på tålt ophold, som bor i Center Sandholm. Tilsynsbesøget i 2014 omfattede en gruppe på 25 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm siden 2012 eller tidligere. Personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt en række begrænsninger. De har f.eks. pligt til at bo i centret (ofte på 2- eller 3-mandsværelser), de har meldepligt hos politiet (typisk dagligt), de må ikke tage lønnet arbejde, og de modtager lommepenge i begrænset omfang (maksimalt godt 31 kr. om dagen). De får spisebilletter til kantinen i centret. I princippet kan de lave deres egen mad, men i realiteten er muligheden herfor meget begrænset som følge af de begrænsede økonomiske midler, de har til rådighed. Der er ikke nogen grænse for, hvor længe en person kan være på tålt ophold. De samlede forhold for personer på tålt ophold i Center Sandholm – sammenholdt med det tidsubestemte aspekt – anså ombudsmanden for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. De generelle forhold var dog ikke i strid med forbuddet mod ”nedværdigende behandling” i FN’s Torturkonvention og i Den Europæiske Menneskeret

Folketingets Ombudsmand · 7. august 2014Principiel

Kommunes mangelfulde reaktion ved modtagelse af underretninger om to socialt meget udsatte børn

En kommune modtog i løbet af et år 11 alvorlige underretninger vedrørende to socialt meget udsatte børn. Den første underretning kom fra børnenes tidligere bopælskommune, som var svært bekymret for børnenes trivsel og kraftigt anmodede den nye bopælskommune om at iværksætte foranstaltninger over for familien. De efterfølgende 10 underretninger kom fra politi, skole og borgere. Begge børn blev akutanbragt på en døgninstitution, efter at den ældste af de to søskende 9 år gammel blev indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på 2,57. I en redegørelse for sagen beskrev ombudsmanden reglerne om kommunernes tilsynsforpligtelse og kommunernes forpligtelser ved modtagelse af underretninger. Ombudsmanden mente, at kommunen allerede ved modtagelsen af den første underretning fra børnenes tidligere bopælskommune burde have været opmærksom på familien og have taget initiativer med henblik på at afdække børnenes situation. Ifølge ombudsmanden undlod kommunen i meget alvorlig grad at efterleve de lovregler, der skal beskytte børn og unge mod omsorgssvigt. Samlet set anså ombudsmanden kommunens helt utilstrækkelige reaktion på den lange række af underretninger med alvorlige bekymringer for børnene for at være fuldstændig uforsvarlig. Ombudsmanden bad kommunen om at redegøre for, hvordan kommunen fremover vil sikre, at kommunen efterlever de lovregler, der skal beskytte børn og unge mod oms

Folketingets Ombudsmand · 11. april 2013Principiel

Afslag på humanitær opholdstilladelse til HIV-smittet kvinde

Justitsministeriet afslog i 2012 at give humanitær opholdstilladelse til en HIV-smittet kvinde fra Vestafrika. Ministeriet fandt ikke, at kvinden led af en sygdom af meget alvorlig karakter, der i sig selv kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, idet der ikke var tale om en meget fremskreden HIV-infektion med betydeligt øget risiko for at udvikle AIDS. I overensstemmelse med ministeriets praksis, som er beskrevet i et notat om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, fandt ministeriet derfor heller ikke anledning til at indhente oplysninger om behandlingsmulighederne i kvindens hjemland. Ministeriet fandt endvidere ikke, at oplysningerne om kvindens helbredstilstand i kombination med sagens øvrige oplysninger kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. I 2013 afslog ministeriet to gange at genoptage sagen. Kvindens advokat klagede til ombudsmanden. Advokaten gjorde bl.a. gældende, at Justitsministeriet i forbindelse med sagens behandling havde undladt at inddrage væsentlige kriterier, herunder hensynet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til livet og artikel 3 om retten til ikke at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Advokaten anførte, at en eventuel udsendelse af kvinden til sit hjemland ville udgøre en krænkels

Myndigheder 4

Retten på Frederiksberg · 23. april 2026

Sagen drejer sig om udmåling af godtgørelse for en krænkelse af rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om udmåling af godtgørelse for en krænkelse af Klager rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klager har nedlagt påstand om, at Københavns Politi tilpligtes til ham at betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. juli 2021. Københavns Politi har nedlagt påstand om, at retten fastsætter en passende godtgørelse. Oplysningerne i sagen Klager blev den 31. maj 2021 omkring kl. 19.30 anholdt af poli tiet. Samme aften kl. 21.05 blev han løsladt. Efterfølgende blev spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed indbragt for Retten på Frederiksberg (BS -27934/2021-FRB), der afsagde dom i sagen den 16. februar 2023. Dommen blev anket til Østre Landsret (BS-14420/2023), der af 2 sagde dom i sagen den 21. juni 2024. Efterfølgende blev sagen indbragt for Hø jesteret (BS-46114/2024-HJR), der afsagde dom i sagen den 22. maj 2025. Det hedder i Højesterets dom blandt andet: ”Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Klager blev den 31. maj 2021 omkring kl. 19.30 anhold … Resultat: Københavns Politi skal inden 14 dage til Klager betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. juli 2021. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 23-04-2026 kl. 12:45 Modtagere: Klager, Modpart Københavns Politi, Advokat (H) Mads Krøger Pramming

Retten på Frederiksberg · 23. marts 2026

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte på baggrund af sin tilsynsforpligtelse over for Bosted, er erstatningsansvarlig for den mulige krænkelse af flere beboeres rettigheder efter EMRK i forbindelse med deres ophold på bostedet. Påstand om erstatning

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 12. juli 2024. Sagen drejer sig om, hvorvidt Socialtilsyn Hovedstaden på baggrund af sin til synsforpligtelse over for Institution 1 er erstatningsansvarlig for den mulige krænkelse af Person 1, Person 2's og Sagsøger 4's rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskon ventions artikel 2 og 3 i forbindelse med deres ophold på bostedet. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 430.489,05 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. december 2023 til betaling sker. Påstand 2 Principalt Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 3 betale 436.283 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. december 2023 til betaling sker. Subsidiært Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 3 betale 300.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. december 2023 til betaling sker. Påstand 3 Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 4 betale 300.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. dece … Resultat: Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, frifindes. Sagsøger 1Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 Sagsøger 4 skal in solidum til Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, inden 14 dage betale sagsomkostninger med 150.000,00 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 23-03-2026 kl. 12:45 Modtagere: Sagsøger 1, Sagsøger 4, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Advokat (H)

Retten på Frederiksberg · 8. april 2024

Sag om, hvorvidt de sagsøgte skal betale godtgørelse til sagsøgerne for ikke at have grebet ind og forhindret krænkelser af dem på Skole, hvor sagsøgerne i deres barn- og/eller ungdom var anbragt

Dom i sag om myndigheders ansvar for forholdene på kostskolen Skole 1 Dom afsagt: 8. april 2024 Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom om frifindelse i en sag vedr. krav om erstatning, som 18 sagsøgere har anlagt mod henholdsvis Sagsøgte (Kommune), Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Søgsmålet har sin baggrund i forholdene på den kostskole, Skole 1, hvor sagsøgerne på forskellige tidspunkter i perioden Årstal 4-Årstal 3 var anbragt som børn eller unge. Sagsøgerne har til støtte for deres påstand, om at de sagsøgte skal betale en erstatning til dem hver på 300.000 kr., overordnet gjort gældende, at Sagsøgte (Kommune), Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vidste eller burde have vidst, at sagsøgerne hver især under deres anbringelse blev, eller at der var en risiko for, at de ville blive, udsat for forhold omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, herunder umenneskelig behandling. Ved afgørelsen af sagen har retten fundet, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at Sagsøgte (Kommune), Arbejdstilsynet og Styrelsen for … Resultat: Sagsøgte (Kommune) (Tilsyn), Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 500.000 kr. til Sagsøgte (Kommune) (Tilsyn), 500.000 kr. til Arbejdstilsynet og 320.000 kr. til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. 2

Retten på Frederiksberg · 26. januar 2023

Sag om lovligheden af en af politiet iværksat administrativ frihedsberøvelse i medfør af politilovens § 11, stk. 4. Påstand om erstatning

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 19. juli 2021, drejer sig om lovligheden af en af politiet iværksat administrativ frihedsberøvelse i medfør af politilovens § 11, stk. 4. Af Klagers påstandsdokument af 5. januar 2023 fremgår: ” Påstand 1: Frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 var ulovlig. Påstand 2 - erstatningspåstand i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6: Københavns Politi skal til Klager, betale 114.300 kroner med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Der tages udtrykkeligt forbehold for fremsættelse af yderligere er-statningskrav.” 2 Ved sit påstandsdokument af 5. januar 2023 har Københavns Politi heroverfor nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært bort-fald eller nedsættelse af en eventuel erstatning. Under hovedforhandlingen har parterne været enige om at udskyde spørgsmå-let om erstatning til eventuel senere behandling, eventuelt på skriftligt grund-lag. Under hovedforhandlingen har Klager endvidere under proce-duren nedlagt påstand om, at Københavns Politi skal tilpligtes … Resultat: Københavns Politi frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 17-02-2023 kl. 09:17 Modtagere: Advokat Frederik Gram Blicher Jepsen, Modpart Københavns Politi, Juridisk afdeling, Klager