Vis alle 51
· 25. november 2025Sagens baggrund og parternes påstande Sagen BS-56534-2025-ODE er anlagt mod TV2’s ansvarshavende redaktør, Sagsøgte, den 20. november 2025, og sagen Sag BS-56631/2025-ODE mod Dokumentarkompagniet ApS er anlagt ved Retten i Aarhus samme dato og henvist til Retten i Odense ved kendelse af 21. november 2025. Sagerne er behandlet samlet og angår spørgsmålet om nedlæggelse af et midlertidigt forbud mod, at Dokumentarkompagniet ApS og TV2 Danmark A/S, offentliggør, anvender, videregiver, gengiver, fremviser eller på anden måde videreformidler m.v. billed– eller videooptagelser fra Sagsøgers ejendom, der er tilvejebragt af dyreaktivister uden dennes tilladelse, og som indgår i en dokumentarudsendelse om dyrevelfærd, der er produceret af Dokumentarkompagniet og programsat til at blive vist på TV2 til den 26. Måned 1 2025. Landsforeningen af Danske Svineproducenter (Lads) som mandatar for Sagsøger ApS og Sagsøger har over for Dokumentarkompagniet ApS nedlagt følgende endelige påstande: Påstand 1: Dokumentarkompagniet ApS skal forbydes at offentliggøre, anvende, videregive, gengive, fremvise e …
Resultat: Dokumentarkompagniet ApS forbydes at offentliggøre, anvende, videregive, gengive, fremvise eller på anden måde videreformidle billed– eller videooptagelser, der hidrører fra den ulovlige indtrængen i Sagsøgers svinebesætning og staldanlæg beliggende på Adresse, 21 By, og enhver anvendelse af optagelser eller stillbilleder derfra, uanset medie, platform eller form. TV2’s ansvarshavenede direktør, Sagsøgte forbydes at offentlig- og t
· 12. september 2025Anke til Højesteret ikke tilladt Sø- og Handelsrettens dom om krænkelse af Coop Danmarks varemærke-og ophavsret-tigheder kunne ikke ankes til Højesteret Sag BS-13282/2025-HJR Kendelse afsagt den 12. september 2025 X ApS og A mod Coop Danmark A/S Sagen angår, om X ApS og A har krænket Coop Danmark A/S’ rettigheder efter varemærkeloven og ophavsretsloven og handlet i strid med markedsføringsloven, og om X og A i givet fald skal betale erstatning/vederlag og ikendes bøde. Spørgsmålet for Højesteret var, om Sø- og Handelsrettens dom kunne ankes direkte til Højesteret, eller om anke skulle ske til landsretten. Højesteret udtalte, at afgørelsen af sagens spørgsmål overvejende beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret fandt på det foreliggende grundlag, at sagen ikke er af principiel karakter, og at der ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle behandles af Højesteret som 2. instans. Ankesagen blev på den baggrund afvist.
Resultat: Denne ankesag afvises fra Højesteret. Publiceret til portalen d. 12-09-2025 kl. 12:40 Modtagere: Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, Advokat (H) Frank Bøggild
· 22. august 2025Anke ikke tilladt Sø- og Handelsrettens dom om markedsføringsmæssigt at forbyde brug af ni konkrete udsagn kunne ikke ankes til Højesteret Sag BS-10250/2025-HJR Kendelse afsagt den 22. august 2025 Appellant, tidligere Sagsøgte mod X A/S Hovedspørgsmålet i sagen er, om der er grundlag for markedsføringsmæssigt at forbyde Appellant, tidligere Sagsøgte at gøre brug af ni konkrete udsagn, som han har fremsat i en mail til en række danske juletræsproducenter, herunder om et sådant forbud er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Spørgsmålet for Højesteret var, om Sø- og Handelsrettens dom kunne ankes direkte til Højesteret, eller om anke skulle ske til landsretten. Højesteret udtalte, at afgørelsen af sagens hovedspørgsmål beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret fandt på det foreliggende grundlag, at spørgsmålet ikke er af principiel karakter, og at der ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle behandles af Højesteret som 2. instans. Ankesagen blev på den baggrund afvist.
Resultat: Denne ankesag afvises fra Højesteret. Publiceret til portalen d. 22-08-2025 kl. 12:27 Modtagere: Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, Indstævnte GREEN TEAM GROUP A/S, Advokat (L) Jesper Altamirano
· 6. maj 2025Københavns Byret - Dom i sag om hvorvidt udsagn fremsat af byrådsmedlem er ærekrænkende. Dom i sag om hvorvidt udsagn fremsat af byrådsmedlem er ærekrænkende. Dom afsagt: 6. maj 2025 Københavns Byret har den 6. maj 2025 afsagt dom om, hvorvidt udsagn fremsat til et referat godkendt af sagsøgte i forbindelse med arbejdet som byrådsmedlem, er ærekrænkende i forhold til sagsøgeren, og om de skal mortificeres, samt om der skal idømmes sanktion og tilkendes godtgørelse for tort. Ved dommen bestemte retten, at sagsøgte skal frifindes. Retten skulle i første række tage stilling til, om sagsøgeren i medfør af retsplejelovens § 725 kan anses som forurettet i relation til de i sagen omhandlede 15 udsagn, og således om vedkommende er påtaleberettiget. Vedrørende udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 fandt retten efter en samlet vurdering af indholdet af udsagnene og omstændighederne, hvorunder de er fremsat, at udsagnene hverken i sig selv eller i sammenhæng med den kontekst, hvori de er fremsat, angiver, hvem udsagnene konkret vedrører. Retten lagde i den forbindelse lagt vægt på b …
Resultat: Sagsøgers påstand 1 vedrørende udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 afvises, i øvrigt frifindes Sagsøgte. Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 75.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 06-05-2025 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte, Advokat (H) Dan Stampe-Terkildsen, Advokat (H) Eva Tofteberg Persson
· 2. maj 2025Påstande Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har principalt nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøgte til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skal betale 12.500 kr. med tillæg af procesrente fra sagens an-læg, og at Appellant, tidligere Sagsøgte i medfør af ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 og § 3, skal idømmes en bøde på 10.000 kr. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling 2 Det erunder hovedforhandlingen oplyst, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i slutningen af 2021 rettede henvendelse til advokat Marc Malmbak Stounberg om Appellants, tidligere Sagsøgte blogindlæg af 4. oktober 2020, og at advokat Marc Malmbak Stounberg på denne baggrund i begyndelsen af 2022 på vegne af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger rettede et krav mod Appellant, tidligere Sagsøgte i anledning af blogindlægget. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant, tidligere Sagsøgte ha …
Resultat: Appellant, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betale 5.000 kr. med proces-rente fra den 7. juli 2022. Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes for påstanden om bødestraf. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Publiceret til portalen d. 02-05-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appellant, tidligere Sa
· 31. januar 2025KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 31. januar 2025 Sag BS-35066/2024-KBH Klager 5 (beskikket advokat Marc Malmbak Stounberg) mod Københavns Politi og Sag BS-38602/2024-KBH Klager 4 (advokat Marc Malmbak Stounberg) mod Københavns Politi Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne drejer sig om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberø-velse af sagsøgerne efter politiloven. 2 Klager 4 og Klager 5 har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Københavns Politi tilpligtes at anerkende, at frihedsberøvelserne af klagerne den 21. juni 2024 var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvelserne var ulovlige. Påstand 2: Københavns Politi tilpligtes at betale 3.100 DKK til hver af klagerne med pro-cesrente fra 21. juni 2024, subsidiært et mindre beløb. Københavns Politi har nedlagt påstand om, at den administrative frihedsberø-velse af klagerne den 21. juni 2014 godkendes som lovlig, og at Københavns Po-liti frifindes for påstanden om betaling af erstatning som påstået af klagerne. Sagerne har været sambehandlet med sagerne BS-35063/2024-KBH K …
Resultat: De administrative frihedsberøvelser af Klager 4 og Klager 5 den 21. juni 2024 godkendes som lovlige, og Københavns 25 Politi frifindes for påstandene om betaling af erstatning til Klager 4 og Klager 5. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 31-01-2025 kl. 13:00 Modtagere: Modpart Københavns Politi, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg, Klager 5
· 27. januar 2025Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 18. april 2023, handler navnlig om, hvorvidt SagsøgteSagsøgte har overtrådt markedsføringsloven ved at have sendt en mail af 7. janu-ar 2023 til en række danske juletræsproducenter. Green Team Group A/S har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Sagsøgte forbydes at gøre markedsføringsmæssig brug af føl-gende udsagn: a) ” I strid med sine kontraktlige forpligtelser rehabiliterede Green Team Polska ikke jorden i Landsby til dens oprindelige tilstand ved samar-bejdsperiodens udløb. På en del af Landsby-plantagen har den desuden bragt affald (som defineret i polsk lovgivning) i jorden i store mængder 2 (mindst 100 tons affald pr. 1 ha) fra rå, ikkekomposterede træer, idet den har nedmuldet ca. 150 000 træer på 3 meters højde og derover og blandet dette affald med jord […]” (bilag 1, side 1-2). b) ” På det tidspunkt, hvor jeg [Sagsøgte] forhandlede med ejerne af landbrugsjorden om at fortsætte forpagtningen af landbrugsjorden i Landsby, […] blev der forsøgt at sætte ild til juletræerne der.” (bilag 1, side 2) c) ” […] Sydbank …
Resultat: Sagsøgte forbydes at gøre markedsføringsmæssig brug af følgende ud-sagn: a) ” I strid med sine kontraktlige forpligtelser rehabiliterede Green Team Polska ikke jorden i Landsby til dens oprindelige tilstand ved samarbejds-periodens udløb. På en del af Landsby-plantagen har den desuden bragt affald (som defineret i polsk lovgivning) i jorden i store mængder (mindst 100 tons affald pr. 1 ha) fra rå, ikkekomposterede træer, idet
· 24. januar 2025Københavns Byret - Dom i sag om demonstration den 1. maj 2019 startende på Israels Plads. Dom i sag om demonstration den 1. maj 2019 startende på Israels Plads. Dom afsagt: 24. januar 2025 Demonstrationsdeltagere, der mente, at de havde været frihedsberøvet i forbindelse med en demonstration, har af Københavns Byret fået medhold i, at Københavns Politi skal indbringe deres sag efter reglerne om administrativt bestemt frihedsberøvelse. Sagen kort fortalt 248 personer, der alle havde været deltagere i den afholdte demonstration, var af den opfattelse, at de var blevet administrativt bestemt frihedsberøvet i forbindelse med, at politiet foretog en aktion mod demonstrationen, da den var nået til Dronning Louises Bro. De havde derfor anmodet Københavns Politi om at indbringe en sag herom efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Københavns Politi havde afvist dette med henvisning til, at der ikke var sket frihedsberøvelse, men alene givet påbud om at lade sig besigtige via en sluse. Retten skulle derfor i en sag anlagt i medfør af grundlovens § 63 tage stilling til, om det var berett …
Resultat: Københavns Politi tilpligtes at indbringe sagen for retten efter retsplejelovens § 469, jf. grundlovens § 71, stk. 6. Påstand 2 afvises. Hver part bærer egne omkostninger. Publiceret til portalen d. 24-01-2025 kl. 13:01 Modtagere: Sagsøgte Københavns Politi, Advokat Helena Reumert Gjerding, (L) Amalie Starch Larsen
· 16. januar 2025Påstande Appellant, tidligere Sagsøgte, har som for byretten nedlagt påstand om frifindelse over for de af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger nedlagte påstande. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Ved Østre Landsrets ankedom af 25. november 2024 (BS-40112/2023) er Person 2 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, ved den 29. august 2021 at have foretaget et opslag på Facebook via siden Medievirksomhed 2, hvorved han udbredte ytringer fremsat af Person 1, der bl.a. indeholder beskyldninger mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om strafbare forhold. 2 Person 2 blev ved landsrettens dom straffet med 20 dagbøder á 1.500 kr. Person 2 blev endvidere pålagt at slette sit opslag af 29. august 2021 og betale godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, på 30.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. En række beskyldninger blev herudover kendt ubeføje-de. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Appellant, tidligere Sagsøgte og supplerende forklaring af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at godtgørelsen for retsstridig krænkelse fastsættes til 30.000 kr. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage be-tale 25.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 16-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Jens Hedegaard, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Marc Malmbak Stounber
· 6. januar 2025Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberøvelse af sagsøgerne efter politiloven. Klager 1, Klager 2 og Klager 3 har ned-lagt følgende påstande: Påstand 1: Københavns Politi tilpligtes at anerkende, at frihedsberøvelserne af klagerne den 21. juni 2024 var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvelserne var ulovlige. Påstand 2: Københavns Politi tilpligtes at betale 3.100 DKK til hver af klagerne med pro-cesrente fra 21. juni 2024, subsidiært et mindre beløb. Københavns Politi har nedlagt påstand om, at de administrative frihedsberøvel-ser af klagerne den 21. juni 2014 godkendes som lovlige, og at Københavns Po-liti frifindes for påstandene om betaling af erstatning som påstået af klagerne. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af anmeldelsesrapport af 21. juni 2024 fremgår, at Københavns Politi den 21. juni 2024 kl. 07.45 modtog en anmeldelse om, at ”Nødbremsen” sad i fodgæn-gerfeltet i krydset med Vejlands Allé, Centrumforbindelsen, og spærre …
Resultat: 21 De administrative frihedsberøvelser af Klager 3, Klager 1 og Klager 2 den 21. juni 2014 godkendes som lovlige, og Kø-benhavns Politi frifindes for påstandene om betaling af erstatning til Klager 3, Klager 1 og Klager 2. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 06-01-2025 kl. 14:46 Modtagere: Modpart Københavns Politi, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg,
· 13. november 2024Østre Landsret - Ikke parodiundtagelse til ophavsret Ikke parodiundtagelse til ophavsret Dom afsagt: 13. november 2024 Østre Landsret har den 13. november 2024 afsagt dom i en ankesag indbragt af en bageblogger om en DJ og mediefigurs krænkelse af hendes ophavsret til to fotografier af kager, som hun havde taget til brug for og anvendt på sin bageblog. Sagen angik tillige krænkelse efter persondataforordningen, dansk rets ulovbestemte principper om ret til eget navn og billede samt markedsføringsloven. Den angivelige ophavsretskrænkelse var sket ved brug af de to fotografier i en − ifølge DJ’en − parodisk hyldest til den en kage i en YouTube-video af 20. oktober 2020 og ved en efterfølgende brug af fotografierne den 23. oktober 2020 i DJ’ens ugentlige udsendelse på det digitale medie Twitch, hvor DJ’en omtalte bagebloggerens påtale af ophavsretskrænkelsen og samtidig oplyste bagebloggerens navn, bopælsområde og foreviste et portrætbillede af hende. Landsretten fandt, at betingelserne for at anvende den dagældende ulovbestemte parodiundtagelse (nu lovfæstet ved ophavsretslovens § 24 b …
Resultat: Byrettens dom ændres således, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 23.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2021, og således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at hans brug af Appellants, tidligere Sagsøger billeder som vist i bilag 21, i en YouTube -video af 7. oktober 2020 som vist i bilag 1, og i en liveudsendelse på Twitch af 23. oktober 2020 s
· 8. juli 2024Østre Landsret - Krænkelse af elitesportsudøveres ret til navn og billede Krænkelse af elitesportsudøveres ret til navn og billede Dom afsagt: 8. juli 2024 Østre Landsret har den 8. juli 2024 afsagt dom i en ankesag indbragt af spilvirksomheden Østre Landsret har den 8. juli 2024 afsagt dom i en ankesag indbragt af spilvirksomheden, Hillside (New Media Malta) Plc. (”Bet365”) mod Spillerforeningen, Danske Elitesportsudøveres Forening og Håndbold Spiller Foreningen som mandatarer for en række elitesportsudøvere. Sagen angik, om Bet365 havde krænket elitesportsudøvernes ret til eget navn og billede ved opslag på Bet365’s sociale medier. Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse om, at der var sket krænkelse, og at Bet365 til hver enkelt sportsudøver skulle betale 50.000 kr. pr. opslag i vederlag og erstatning efter markedsføringsloven.
Resultat: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Hillside (New Media Malta) Plc inden 14 dage betale 200.000 kr. til Spillerforeningen som mandatar for Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1, Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøger 4, Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøger 5, Appelindstævnte 5, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 6, tidligere Sagsøger 9, App
· 26. juni 2024Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 26. april Årstal 1. Sagen drejer sig om en mundtligt indgået aftale mellem sagens parter om deling af en præmiesum på 500.000 kr., som Sagsøgte modtog i december Årstal 2 for at have vundet tv-konkurrencen TV-program, herunder om aftalen havde karakter af en gensidigt bebyrdende aftale eller et ensidigt gaveløfte, og om aftalen eller gaveløftet efterfølgende må anses for tilbagekaldt eller bortfaldet som følge af bristede forudsætninger eller Sagsøgers handlinger og adfærd. Derudover er mellem parterne tvist om størrelsen på beløbet, som Sagsøger måtte være berettiget til som følge af den indgåede aftale eller det afgivne gaveløfte. Derudover drejer sagen sig om, hvorvidt en række udtalelser fra Sagsøger afgivet i forbindelse med optagelsen af finaleafsnittet af TV-program, via sms til Sagsøgte, i interviews og ved et opslag på Instagram, var af en sådan karakter, at de udgjorde en krænkelse af 2 Sagsøgtes ære, jf. straffelovens § 267, stk. 1, og om han derved er berettiget til en godtgørelse, eller om udtalelserne e …
Resultat: Sagsøgte skal til Sagsøger betale 107.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. april Årstal 1. Sagsøgte skal til statskassen betale sagsomkostninger med 48.522 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 26-06-2024 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøgte, Sagsøger, Advokat (H) Anders Hans Boserup Lauridsen, Advokat (L) Nicholas Ørum Keller
· 8. juni 2024Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 30. maj 2024. 2 Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod en TV-dokumen-tar, samt mod overdragelse af indholdet, der danner grundlag for dokumenta-ren. Sagsøger ApS og Sagsøger har anmodet om, at retten meddeler føl-gende forbud: ”1. PÅSTANDE 1.1 Generaldirektør Sagsøgte, DR og Impact forbydes at publicere el-ler på anden måde tilgængeliggøre indhold som beskrevet i forelæggelserne fremlagt som bilag 10, 11, 27, 29, 33 og bilag 41, s. 5, herunder i form af teasere eller lignende for dette indhold, ved offentlig fremførelse eller på anden måde, på tv, internettet, i form af trykte billeder eller i andre medier. 1.2 Generaldirektør Sagsøgte, DR og Impact forbydes at videregive, overlade eller på anden måde stille til rådighed, det i påstand 1 omtalte indhold til tredjemand, herunder kilder samt aktører, der ønsker at erhverve rettighe-derne hertil. 1.3 Generaldirektør Sagsøgte, DR og Impact påbydes at sikre, at me-darbejdere og andre, som de har instruktionsbeføjelse over, fjerner publiceret indhold v …
Resultat: Den af Sagsøger ApS anlagte sag afvises. Påstand 1.1 og 1.2 afvises vedrørende DR. Påstand 1.3 afvises. Generaldirektør Sagsøgte og ImpactTV ApS frifindes. Sagsøger ApS skal i sagsomkostninger til Sagsøgte og DR inden 14 dage betale 15.000 kr., og til ImpactTV ApS inden 14 dage betale 15.000 kr. Sagsøger skal i sagsomkostninger til Sagsøgte og DR inden 14 dage betale 15.000 kr., og til ImpactTV ApS inden 14 dage betale 15.000 kr. S
· 4. juni 2024Power A/S har ikke krænket Dansk Boldspil-Unions rettigheder Østre Landsret har den 4. juni 2024 afsagt dom i en ankesag om påstået krænkelse begået af Power A/S (”Power”) af Dansk Boldspil-Unions (”DBU”) rettigheder efter markedsføringsloven til det danske fodboldlandsholds kendetegn. Sagen angik tre reklamer anvendt af Power i tiden omkring EM-slutrunden i 2021, som blandt andet viste en animeret fodboldspiller i orange trøje på et stadion og teksten ”Den store fodboldfest” . Spørgsmålet i ankesagen var, om Powers reklamer krænkede DBU’s kommercielle rettigheder, og om Power i så fald skulle betale erstatning/vederlag som påstået af DBU på 1 mio. kr. Landsretten fandt ligesom Sø- og Handelsretten, at DBU’s rettigheder ikke var krænket, og stadfæstede derfor Sø- og Handelsrettens dom i det omfang, den var anket.
Resultat: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes i det omfang, den er anket. I sagsomkostninger for landsretten skal Dansk Boldspil-Union inden 14 dage betale 75.000 kr. til Power A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 04-06-2024 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Power A/S, Appellant Dansk Boldspil-Union
· 31. maj 2024Sagens baggrund og parternes påstandeRetten har modtaget sagen den 24. marts 2023. Sagen angår, om sagsøgte i et opslag på Twitter den Dato (2023) 1 har fremsatstrafbare ærekrænkende udtalelser om sagsøgeren. Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: Påstand I: Sagsøgte straffes med 30 dagbøder á 1.000 kr. subsidiært med dagbøder efter rettens skøn, for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1 ved: Den Dato (2023) 1 kl. 11.33 på Twitter i opslaget på Hjemmeside at have fremsat en udtalelse, der var egnet til at krænke Sagsøgers ære, idet sagsøgte om Sagsøger skrev: 2 “Det er tid til at sætte en stopper for #russisk indblanding i #Danmark og #Sverige. #Sagsøger får jo penge for det hér fra #russiske pengemænd! Det burde afføde #fængselsstarf at collaborere med #Rusland. #dkpol” og dermed fremsatte de alvorlige usande beskyldninger “#Sagsøger får jo penge for det hér fra #russiske pengemænd!” , og at Sagsøger “collaborere med #Rusland” eller lignende. Påstand II: Sagsøgte skal anerkende, at beskyldningerne “#Sagsøger får jo penge for det hér fra #russiske pe …
Resultat: Sagsøgte skal straffes med 6 dagbøder á 1.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Udtalelsen “#Sagsøger får jo penge for det hér fra #russiske pengemænd!” kendes ubeføjet. Sagsøgte skal slette opslaget på Hjemmeside Hjemmeside. Sagsøgte skal til Sagsøger betale 10.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. 2 Publiceret til portalen d. 31-05-2024 kl.
· 7. maj 2024Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag om midlertidigt forbud, der er anlagt den 26. april 2024, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte 1, Wingman Media ApS og ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S) kan forbydes at offentliggøre eller viderebringe enhver billed- eller lydopta-gelse af Sagsøger, og enhver billed- eller lydoptagelse samt øvrige oplys- 2 ninger der er tilvejebragt af eller under medvirken af Sagsøger, herunder også skriftligt materiale, samt SMS- eller mailkorrespondance mellem de indstævnte, medarbejdere på TV2 og Sagsøger. Sagsøger har anmodet om, at retten meddeler følgende forbud: 1. Sagsøgte 1, Wingman Media ApS og Sagsøgte 2 forbydes at offentliggøre og viderebringe i) enhver billed- eller lyd-optagelse af Sagsøger, ii) enhver billed- eller lydoptagelse samt øv-rige oplysninger der er tilvejebragt af eller under medvirken af Sagsøger, herunder også skriftligt materiale, samt SMS- eller mailkorre-spondance mellem de indstævnte, medarbejdere på TV2 og Sagsøger. Forbuddet omfatter enhver offentliggørelse eller viderebringelse af for-anståen …
Resultat: Sagsøgte 1, Wingman Media ApS og ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S) frifindes. Sagsøger skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Sagsøgte 1, 20.000 kr. til Wingman Media ApS og **) 40.000 kr. til ansvarshavende redaktør Sagsøgte 2 (TV2/DANMARK A/S). Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. *) Berigtiget fra sagsøgte 3’s svarskrift af 28. april 2024 til sagsøgte 1 og 2’s svar-
· 12. september 2023Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 6. juli 2021. Sagen omhandler spørgsmålet om krænkelse af Sagsøgers ophavsret til fotos af Kage og efterfølgende krænkelse af hendes persondata mv. Sagsøger har nedlagt påstand om 1.at Sagsøgte skal betale 46.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2021 2.at Sagsøgte skal anerkende, at hans brug af Sagsøgers billeder i en YouTube-video af 7. oktober 2020, og i en liveudsendelse på Twitch af 23. oktober 2020, udgjorde en retsstridig krænkelse af Sagsøgers ophavsret til billederne. Sagsøgte har nedlagt påstand om 1.frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb 2 2.frifindelse Sagsøgers krav er opgjort på følgende måde: •Brug af to fotos den 7. oktober 2020 8.000 kr. •Brug af to fotos den 23. oktober 2020 8.000 kr. •Godtgørelse for ikke økonomisk skade 5.000 kr. •Godtgørelse for tort 25.000 kr. I alt46.000 kr. Retten har den 21. september 2021 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager med følgende begrundelse: ”Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes anvendelse af fot …
Resultat: Sagsøgte frifindes. Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 20.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 12-09-2023 kl. 13:02 Modtagere: Sagsøgte, Advokat (L) Martin Johan Justesen, Advokat (L) Heidi Højmark Helveg, Sagsøger
· 17. maj 2023Påstande Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie, har påstået frifindelse. Han har desuden nedlagt påstand om, at Appelindstævnte I/S ved Vidne skal betale 705.205,01 kr. med procesrente fra den 23. februar 2022 svarende til det beløb, som Appellant har betalt til opfyldelse af landsrettens dom. Appelindstævnte I/S ved Vidne, har påstået stadfæstelse. Over for betalingspåstanden påstås frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. 2 Anbringender Appellant har anført navnlig, at hverken tegningen bragt i Medie ”2. sektion” den 18. maj 2019 eller fotografiet af Den Lille Havfrue med mundbind bragt i Medie den 22. april 2020 krænker arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue, som i begge tilfælde er anvendt af Medie som symbol på Danmark, danskere og danskhed. Anvendelsen af Den Lille Havfrue som symbol på Dan-mark bør kunne ske i redaktionelle medier uden forudgående tilladelse fra arvin-gerne. Dette gælder særligt karikaturtegningen. Tegningen adskiller sig væsent-ligt fra det oprindelige værk i såvel udtryk som udformning. Hovedets positur og udtryk er helt anderledes, …
Resultat: Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie, frifindes. 11 Appelindstævnte I/S ved Vidne skal betale 705.205,01 kr. til Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie, med pro-cesrente fra den 23. februar 2022. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Appelindstævnte I/S ved Vidne betale 323.140 kr. til Appellant, ansvarshavende chefredaktør, Medie. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højes
· 8. maj 2023Om ret til eget navn og billede Dom afsagt: 8. maj 2023 Spillerforeningen m.fl. som mandatar mod Hillside (New Media Malta) Plc, BS-968/2022-SHR Retten fastslog, at Bet365 havde krænket en række elitesportsudøveres ret til eget navn og billede ved opslag på Bet365’s sociale medier. Retten tilkendte hver enkelt sportsudøver 50.000 kr. pr. opslag i vederlag og erstatning efter markedsføringsloven.
Resultat: Hillside (New Media Malta) Plc skal betale 1.450.000 kr. til Sagsøger 1 med procesrente fra den 9. maj 2021. Hillside (New Media Malta) Plc skal betale 500.000 kr. til Sagsøger 2 med procesrente fra den 9. maj 2021. Hillside (New Media Malta) Plc skal betale 300.000 kr. til Sagsøger 3 med procesrente fra den 9. maj 2021. Hillside (New Media Malta) Plc skal betale 350.000 kr. til Sagsøger 4 med procesrente fra den 9. maj 2021.
· 5. april 2023Stadfæstelse af forbud mod offentliggørelse af dokumentarfilmoptagelser Østre Landsret har den 5. april 2023 stadfæstet et af Retten på Frederiksberg nedlagt midlertidigt forbud mod offentliggørelse af dokumentarfilmoptagelser. Østre Landsret har den 5. april 2023 stadfæstet et af Retten på Frederiksberg nedlagt midlertidigt forbud mod offentliggørelse af dokumentarfilmoptagelser. Anmodningen om forbud var indgivet af en forfatter, der optrådte som hovedperson i en planlagt dokumentarfilm. Forbuddet er rettet mod instruktøren og en yderligere person, som også var involveret i dokumentarfilmprojektet.
Resultat: Indkæredes, tidligere Sagsøger principale og subsidiære påstand afvises. Byrettens kendelse stadfæstes. I kæremålsomkostninger skal Kærende 2, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 1, tidligere Sagsøgte 2 hver især betale 150.000 kr. til statskassen. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
· 18. februar 2022Sagens baggrund og parternes påstandeDenne sag om midlertidigt forbud og påbud, der er anlagt den 12. august 2021,vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1Sagsøgte 1 kan blive pålagt ikke at offentliggøre eller viderebringe billed- ellerlydoptagelser af Sagsøger.Sagsøger har anmodet retten om at meddele følgende forbud og påbud: Det forbydes principalt indstævnte Sagsøgte 1 og indstævnte Sagsøgte 2 at offentliggøre eller viderebringe enhver billed- eller lydopta-gelse af Sagsøger, foretaget af eller under instruktion af Sagsøgte 2, i perioden 1. januar 2018 til 8. august 2019, subsidiært alene 2 for så vidt angår skjulte optagelser, forstået som optagelser foretaget uden re-kvirentens viden. Forbuddet omfatter også medvirken til offentliggørelse og vi-deregivelse, herunder igennem selskabet Virksomhed ApS. Forbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod sikkerhedsstillelse på mindre end 3 mio. kr. Det påbydes de indstævnte at udlevere sådanne medier (såsom memory cards, hard discs og computere og telefoner samt lignende medier til …
Resultat: Hvis Sagsøger senest den 7. marts 2022 stiller en sikkerhed på 250.000 kr. i form af en bankgaranti, vil retten meddele følgende forbud: ”Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 forbydes at offentliggøre eller viderebringe enhver billed- eller lydoptagelse af Sagsøger foretaget af eller under instruktion af Sagsøgte 2 i perioden fra den 30. januar 2018 til den 31. juli 2019.” Retten vil træffe afgørelse om sagens omkostninger, når fristen for sik
· 9. februar 2022Påstande Appellant, tidligere Sagsøgte, har nedlagt på-stand om frifindelse Appelindstævnte I/S, tidligere Sagsøger I/S v/ Vidne 1, har nedlagt påstand som for byretten om, at Appellant, tidligere Sagsøgte, tilpligtes at betale til Appelindstævnte I/S', tidligere Sagsøger I/S 2 Arvinger 337.500 kr. med procesrente af 193.750 kr. fra den 7. november 2019 og af 143.750 kr. fra den 28. juli 2020, subsidiært stadfæstelse af det, som byretten har bestemt om erstatning, og i øvrigt stadfæstelse af det af byretten bestemte om forbud og fjernelse af værket Den Lille Havfrue som gengivet i bilag 1 og 10 endeligt fra handelen og fra Hjemmeside 1. Supplerende sagsfremstilling Forsiden af 2. sektion i Medie den 18. maj 2019 ser ud som føl-ger: ” Foto udeladt pga. af personfølsomme oplysninger (se foto i 1. instans afgørelse) 3 Overskriften på den følgende side lyder: ”I Norge og Sverige gyser de over valgkampen: Danmark har Skandi-naviens ondeste debatkultur” og der er følgende ”manchet” : ”Set med skandinaviske øjne er det en særlig ondskab, der kendetegner den danske samfundsdebat på et tidspu …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som Appellant, tidligere Sagsøgte, an-svarlig chefredaktør, Medie, skal betale til Appelindstævnte I/S, tidligere Sagsøger I/S v/Vidne 1, forhøjes til 300.000 kr. med procesrente af 167.500 kr. fra den 7. november og af resten fra den 28. juli 2020. I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant, tidligere Sagsøgte, ansvarlig chefredaktør, Medie inden 14 dage betale 3
Børne- og Undervisningsministeriet · 15. december 2021En gymnasielev skrev et kritisk debatindlæg i et større dansk dagblad om undervisningsniveauet på gymnasierne og sine medstuderendes engagement i timerne. Debatindlægget havde overskriften ”Mine medstuderende er dovne, sløve og mangler respekt”. I indlægget beskrev hun sine medstuderende som ”sløve og ugidelige”, og hun skrev, at de ”sænker og ødelægger undervisningsniveauet så drastisk for os studerende, som går i skole for at lære”. Hun opfordrede ligeledes til at få fjernet ”de luddovne elever og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os”. Som et eksempel skrev gymnasieeleven om et gruppearbejde på skolen, og hendes oplevelse af en anden elev. Den anden elev var ikke omtalt med navn, men flere lærere og elever på gymnasiet vidste ifølge gymnasiet, hvem der var tale om. Gymnasiets ledelse gav efterfølgende eleven, der havde skrevet indlægget, en skriftlig advarsel for at have overtrådt skolens studie- og ordensregler vedrørende respekt for sine medstuderende. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opretholdt gymnasiets advarsel. Ombudsmanden udtrykte forståelse for, at gymnasiet ikke havde ment at kunne sidde ytringerne i debatindlægget overhørig, men fandt samtidig, at der ikke alene med afsæt i gymnasieelevens udtalelser om den anden elev i debatindlægget var grundlag for at give gymnasieeleven en skriftlig advarsel for overtrædelse af gymnasiets studie- og
· 29. juni 2021Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt bekendtgørelse nr. 988 af 28. sep-tember 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om tele-trafik med senere ændring (herefter ”logningsbekendtgørelsen”) er ugyldig, fordi den er i strid med EU-retten. Sagen handler dernæst om, hvorvidt sagsøgte har sikret, at en sådan ugyldig retstilstand er bragt til ophør hurtigst muligt. Logningsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 7, og indeholder bl.a. bestemmelser om teleselskabernes pligt til at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af en række oplysninger i relation til al brug af fastnet- og mobiltelefoni, beskedtjenester, placering af mo- 2 bile enheder, opkaldstidspunkt og varighed samt enkeltbrugeres adgang til in-ternettet (alt i det følgende benævnt logning). Udbydere af elektronisk telekom-munikation, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal foretage logning af trafik-data som fastsat, men ikke af sel …
Resultat: 120 Sagsøgte, justitsminister Sagsøgte, frifindes for påstand 1 nedlagt af sagsøger, Foreningen imod Ulovlig Logning. Påstand 2 nedlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning afvises. I sagsomkostninger skal Foreningen imod Ulovlig Logning betale 125.000 kr. til justitsminister Sagsøgte. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
· 27. maj 2021Påstande mv. Appellant, tidligere Sagsøger, har for Højesteret nedlagt følgende påstande: 1: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A straffes efter straffelovens § 267. 2: Følgende af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udtalelser fremsat den Dato 1 2017 på Facebook kendes ubeføjede: ”Udsagn 1: ”[...] hendes islamistiske generalieblad [...]” Udsagn 2: Udgået 2 Udsagn 3: ”[...] Appellants, tidligere Sagsøger fortid som radikal islamist [...]” Udsagn 4: ”[...] Appellants, tidligere Sagsøger sorte islamistiske fortid [...]” ” 3: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A skal til Appellant, tidligere Sagsøger betale 10.000 kr. med tillæg af rente. Til støtte for sine påstande om straf og godtgørelse har Appellant, tidligere Sagsøger påberåbt sig de udsagn, der er gengivet i påstand 2, og Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte A udsagn i Facebookopslag af Dato 9 2017: ”… jeg fastholder min skepsis over for Appellant, tidligere Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” . Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte A, har påstået stadfæstelse, dog således at han påstår frifin …
Justitsministeriet · 26. februar 2021En journalist klagede til ombudsmanden over, at kriminalforsorgen med henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 2, havde opstillet en række vilkår for et interview med en indsat syrienskriger. Journalisten kunne besøge og interviewe den indsatte, men interviewet måtte hverken handle om den pådømte kriminalitet eller eventuelle verserende sager, og interviewet måtte ikke filmes. Journalisten gjorde gældende, at vilkårene krænkede den indsattes ytringsfrihed, og at de forhindrede journalisten i at lave en dokumentarfilm, der ville have stor samfundsmæssig relevans. Direktoratet for Kriminalforsorgen henviste bl.a. til, at vilkårene var nødvendige for at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen. Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at hensynet til retsfølelsen var indgået i direktoratets afvejning i sagen, og at direktoratet i den forbindelse havde lagt vægt på, dels at den indsatte afsonede en lang straf for meget grov kriminalitet, dels på forbrydelsens karakter. Ombudsmanden fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at direktoratet havde lagt vægt på risikoen for, at den indsatte i en interviewsituation ville begå ny kriminalitet ved at forherlige en terrororganisation og terrorhandlinger eller fremsætte trusler. Endelig fandt ombudsmanden ikke fornødent grundlag for at antage, at begrænsningerne udgjorde et uproportionalt indgreb i den indsattes ytringsfrihed
Transport- og Boligministeriet · 21. december 2020Under en faglig konflikt deltog en lokomotivfører i et interview på YouTube, hvor han udtalte bl.a., at DSB’s ledelse var ”inkompetent”. I forlængelse af interviewet skrev lokomotivføreren flere kritiske mails til DSB. Bl.a. skrev han i en rapportering til DSB’s driftsopfølgning om en togforsinkelse, at DSB fremover ikke skulle forvente så hurtigt et svar. DSB tildelte lokomotivføreren en advarsel som følge af hans offentlige udtalelse og hans mails til DSB. Efter DSB’s opfattelse var lokomotivførerens udtalelse på YouTube urimeligt grov og dermed ikke inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. DSB anførte endvidere, at lokomotivføreren ikke havde ageret loyalt og respektfuldt i sin kommunikation med DSB, og at mailen til driftsopfølgningen måtte forstås sådan, at lokomotivføreren fremover ikke havde til hensigt at følge de gældende procedurer for indrapportering. Ombudsmanden fandt derimod, at udtalelsen på YouTube lå klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Det var derfor kritisabelt, at DSB havde lagt vægt på udtalelsen som en del af grundlaget for advarslen. Efter ombudsmandens opfattelse kunne det endvidere ikke med fornøden sikkerhed lægges til grund, at lokomotivføreren ved mailen til driftsopfølgningen havde til hensigt ikke at iagttage sin rapporteringsforpligtelse. Mailen måtte derfor bedømmes (alene) ud fra DSB’s retningslinjer om
· 23. juni 2020Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med to udsagn om Sagsøger, frem-sat i en e-mail den 13. september 2017 til tre folketingsmedlemmer, som de sagsøgte – efter e-mailen blev lækket til pressen – efterfølgende har udtalt sig om. For så vidt angår Sagsøgte A angår sagen endvidere, om han har overtrådt samme bestemmelser i forbindelse med fire udsagn om sagsøgeren fremsat i et Facebook-opslag den Dato 1 2017. Påstande Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: 1. De sagsøgte straffes efter straffelovens § 267. 2. Følgende af sagsøgtes udtalelser kendes ubeføjede: ” Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er foreneligt med dansk lovgivning […]” ” Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab […]” 3. For så vidt angår Sagsøgte A at følgende yderligere udtalelser kendes ubeføjede: ” […] hendes islamistiske generalieblad […]” ” Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om sagen om Forening 1 […]” ” […] Sagsøgers fortid som radikal islamist …
Resultat: Sagen mod Sagsøgte A afvises for så vidt angår Sagsøgers påstand 2. I øvrigt frifindes Sagsøgte A. Sagen mod Sagsøgte B afvises. Sagen mod Sagsøgte C afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 150.000 kr. til Sagsøgte B og 150.000 kr. til Sagsøgte C. I forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte A skal ingen af parterne be-tale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats
Regionerne · 20. april 2020Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med, at der for visse patienter var fastsat begrænsninger for, hvilken litteratur de måtte læse. Det skete ifølge myndighederne efter en konkret og individuel vurdering af patienten og mulighederne for at behandle vedkommende. Ombudsmanden rejste en generel egen drift-undersøgelse om forholdet. Ombudsmanden udtalte bl.a., at begrænsningen udgjorde et indgreb i de berørte patienters ret til at modtage information efter artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at indgreb i individets frihed kræver klar og sikker hjemmel. Som hjemmel for indgrebet henviste myndighederne særligt til psykiatrilovens § 2 a om husordener og til den ulovbestemte retsgrundsætning om anstaltsbetragtninger. I en foreløbig vurdering af sagen fandt ombudsmanden, at psykiatrilovens § 2 a ikke i sig selv kan antages at indeholde den fornødne hjemmel til begrænsningen. Efter ombudsmandens opfattelse var der ligeledes mest, der talte for, at heller ikke anstaltsforhold indeholdt en tilstrækkelig hjemmel. Herved henviste ombudsmanden særligt til, at der er tale om indgreb i ytringsfriheden (retten til at modtage information), og at indgrebet derfor – uanset et sagligt behandlings- eller sikkerhedsmæssigt formål – som udgangspunkt må anses som et indgreb af ikke ubetydelig intensitet over for de berørte patienter. Sundheds-
Uddannelse · 31. august 2016En gymnasielærer sendte en e-mail til medlemmer af Folketingets Finansudvalg, hvor han kritiserede skolens ledelse for dens økonomiske dispositioner i forbindelse med et planlagt byggeri. Han kaldte bl.a. skolen ”en synkende skude”. Kritikken blev sendt, dagen inden Finansudvalget skulle vedtage en ekstraordinær bevilling til byggeriet. Skolen afskedigede læreren for ”bevidst illoyal optræden” og henviste til, at timingen af kritikken – dagen før beslutningen om den ekstraordinære bevilling – måtte anses for et forsøg på at skade skolen. Afskedigelsen blev omtalt i medierne, og skoleledelsen sendte bl.a. et orienteringsbrev til skolens medarbejdere. I brevet gav ledelsen udtryk for, at det kunne være i strid med loyalitetspligten, hvis lærerne ytrede offentlig uenighed i skolens økonomiske dispositioner. Efter ombudsmandens opfattelse var afskedigelsen i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Han udtalte, at offentligt ansattes adgang til at deltage i debatten om forhold vedrørende deres arbejdsplads også indebærer, at de – på lige fod med andre borgere – må kunne udtrykke sig i f.eks. skarpe eller polemiske vendinger, når blot deres ytringer ikke derved bliver åbenbart urigtige eller urimeligt grove. Han henstillede til skolen at genoptage sagen. Desuden var det ombudsmandens opfattelse, at skolens orienteringsbrev ikke gav et retvisende billede af de ansatte
Forsvarsministeriet · 28. juni 2016Under et oplæg for de ansatte på en af Forsvarets kaserner anførte forsvarschefen, at han havde til hensigt at afskedige ansatte, der udtalte sig illoyalt om Forsvaret på de sociale medier. Han anførte også, at han havde bedt Forsvarets jurister om at undersøge, hvilke konsekvenser han kunne drage over for sådanne medarbejdere. Det blev efterfølgende omtalt i medierne, at forsvarschefens udtalelser havde skabt usikkerhed blandt Forsvarets ansatte om rammerne for deres ytringsfrihed. Ombudsmanden fandt forsvarschefens udtalelser misvisende, og at de frem for alt let kunne skabe usikkerhed hos de ansatte om deres ret til på egne vegne at ytre sig kritisk om Forsvaret. Forsvarschefen havde efterfølgende beklaget sine udtalelser og anført, at han ikke havde til hensigt at afskedige ansatte for kritiske ytringer. Trods dette fandt ombudsmanden det tvivlsomt, om Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando, herunder forsvarschefen, havde gjort tilstrækkeligt for at sikre, at de ansatte ikke fremover ville afholde sig fra at benytte deres ytringsfrihed på grund af tvivl om de retlige rammer eller af frygt for uberettigede reaktioner fra ledelsen. Ombudsmanden henstillede af den grund til Forsvarsministeriet at overveje, om der var brug for yderligere ledelsesmæssige tiltag for at sikre, at Forsvarets ansatte ikke var i tvivl om, hvilke rammer der gjaldt for deres frihed til at
Kulturministeriet · 19. maj 2016På baggrund af en henvendelse fra en advokat undersøgte ombudsmanden, om DRs praksis med normalt at friholde sine medarbejdere for omkostninger (herunder bøder, erstatning og sagsomkostninger), som de var blevet pålagt i forbindelse med f.eks. straffesager anlagt mod dem for forhold udført i tjenesten, var lovlig. Efter en samlet vurdering – herunder bl.a. af forarbejderne til radio- og fjernsynsloven, den nærmere rækkevidde af DRs praksis og oplysningerne om branchepraksis på området – fandt ombudsmanden ikke grundlag for at anse DRs praksis for retsstridig. Det måtte efter ombudsmandens opfattelse samtidig anerkendes, at der var tale om en usædvanlig anvendelse af offentlige midler, når DR dækkede beløb, som dens ansatte var blevet pålagt at betale i anledning af strafbare eller i øvrigt retsstridige handlinger. Det kunne bl.a. opfattes som stående i modsætning til det individualansvar, som retsordenen i de pågældende tilfælde byggede på. Da det ikke fremgik, at Folketinget – f.eks. ved vedtagelsen af radio- og fjernsynsloven – havde forholdt sig til spørgsmålet, orienterede ombudsmanden Kulturministeriet, Folketingets Retsudvalg og Folketingets Kulturudvalg, med henblik på at lovgivningsmagten kunne overveje på et tidspunkt at forholde sig udtrykkeligt til spørgsmålet, eventuelt ved indførelse af en særlig hjemmel i radio- og fjernsynsloven. Ombudsmanden henstillede endvider
Regionerne · 28. september 2015En læge havde en hjemmeside, der kritiserede regionens beslutning om at indføre akuttelefonen 1813. Domænenavnet på hjemmesiden, www.18-13.dk, var næsten identisk med regionens www.1813.dk, og regionen fik derfor en advokat til at skrive til lægen for at få domænenavnet ændret. Lægen blev også ringet op af en personalechef, der indkaldte ham til en tjenstlig samtale. Under telefonsamtalen, som blev optaget, kom det frem, at regionen anså lægen for illoyal over for den politiske beslutning, og lægen fik at vide, at regionen påtænkte at give ham en advarsel. Sagen gav ombudsmanden anledning til at undersøge, om regionens henvendelse (telefonsamtalen) var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden udtalte, at en myndighed kun bør rette henvendelse til en offentligt ansat, der har ytret sig kritisk, hvis det sker for at varetage et sagligt formål. Kravet indebærer bl.a., at myndigheden på forhånd må gøre sig klart, hvad myndigheden ønsker at opnå med henvendelsen. Desuden bør henvendelsen foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på at få den ansatte til at afholde sig fra at ytre sig kritisk i den offentlige debat, også om sin egen arbejdsplads. Ombudsmanden ville ikke afvise, at regionen kunne kontakte lægen. Regionens henvendelse (telefonsamtalen) var imidlertid efter ombudsmandens opfattelse meget tydeligt
Kulturministeriet · 13. maj 2014En nyhedsvært i DR fik i maj 2013 offentliggjort en privat kronik i en avis. I kronikken gav han udtryk for sin stærke modvilje mod religion. Nyhedsværten blev i slutningen af maj 2013 indkaldt til en tjenstlig samtale med sin nærmeste chef. På mødet fik han en tjenstlig påtale og fik samtidig besked om, at hvis han fremover ville fremføre sine private holdninger i det offentlige rum, skulle han forinden indhente tilladelse fra sin nærmeste chef. I oktober 2013 blev reaktionen over for nyhedsværten omtalt i medierne, og ombudsmanden besluttede af egen drift at gå ind i sagen. Først i november 2013 tilbagekaldte DR den pålagte og grundlovsstridige censurordning. DR udfærdigede i stedet en ny ledelsesreaktion til nyhedsværten, som gik ud på, at han ved fremtidige lignende ytringer måtte påregne, at det kunne blive nødvendigt at omplacere ham. I ombudsmandens redegørelse i sagen godkendte han DRs retningslinjer for medarbejdernes private ytringer. Ombudsmanden fandt samtidig, at DRs håndtering af den konkrete sag lå klart uden for disse retningslinjer, og at det var særdeles kritisabelt, at DR bl.a. havde iværksat en censurordning i strid med grundlovens § 77. Ombudsmanden udtalte også, at det var vanskeligt at forstå, at DRs forretningsgange havde muliggjort sådanne fejl. Da den nye ledelsesreaktion fra november 2013 ikke indeholdt nogen nærmere forklaring på, hvorfor kronikken v
Kulturministeriet · 14. september 2012I et debatindlæg havde en kvinde kritiseret, at der på danske museer var mere fokus på oplevelser end på forskning. Hun anførte, at det også gjorde sig gældende for det museum, hvor hun selv var ansat. Umiddelbart efter at debatindlægget var blevet offentliggjort, blev hun indkaldt til en samtale af museets ledelse. Det lå fast, at samtalen drejede sig om hendes loyalitet over for museet. Sagen gav ombudsmanden anledning til at gennemgå, hvornår det er sagligt, at en myndighed retter henvendelse til en ansat på baggrund af den ansattes ytringer. Ombudsmanden mente ikke, at der lå saglige grunde bag, at kvinden blev indkaldt til samtalen. Tværtimod var det ombudsmandens opfattelse, at reaktionen på hendes debatindlæg var egnet til at skabe usikkerhed hos de ansatte med hensyn til deres ret til at ytre sig offentligt. Dette var ifølge ombudsmanden i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden var derfor enig med museet i, at det var beklageligt, at kvinden blev indkaldt til samtalen om sin loyalitet. (Sag nr. 12/02240)
Udenrigsministeriet · 4. marts 2009En journalist bad industrialiseringsfonden for udviklingslandene (IFU) om aktindsigt i fondens sager om svindel mv. med offentlige midler. IFU afslog først med henvisning til at fondens forretningsvirksomhed generelt var undtaget fra offentlighedsloven, senere med henvisning til at dokumenterne journalisten bad om aktindsigt i, ikke var tilstrækkeligt identificerede. IFU afslog desuden at give meroffentlighed. Journalisten klagede til ombudsmanden. I udtalelsen til ombudsmanden skrev IFU at fonden havde identificeret en byretsdom i en straffesag som var omfattet af journalistens anmodning om aktindsigt. Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at IFU vurderede at anmodningen om aktindsigt ikke opfyldte identifikationskravet. Nogle af de argumenter som IFU havde anvendt som grundlag for at afslå meroffentlighed, var ombudsmanden ikke enig i. Ombudsmanden mente at IFU burde være gået i dialog med journalisten om hvordan anmodningen om aktindsigt kunne afgrænses. Ombudsmanden henstillede til IFU at genoptage sagen med henblik på via dialog at vurdere om journalisten kunne få hel eller delvis aktindsigt i i hvert fald nogle dokumenter, herunder byretsdommen. Hvis det var relevant, måtte IFU også vejlede om muligheden for at få aktindsigt efter retsplejelovens regler i domme eller andre dokumenter, og så vidt muligt med henblik herpå videresende journalistens henvendelse til
Udenrigsministeriet · 23. november 2007En journalist klagede til ombudsmanden over at udenrigsministeren havde afvist at give ham et interview om Irak-krigen. Ombudsmanden måtte i første omgang forstå Udenrigsministeriet sådan at ministeriet ved sin beslutning om at give afslag på interview havde lagt vægt på 1) at det blev vurderet at udenrigsministeren ikke kunne have tillid til at hans udtalelser i forbindelse med et interview ville blive refereret loyalt i en efterfølgende artikel, og 2) frygt for at journalisten ville bruge et interview med ministeren som anledning til yderligere negativ og kritisk omtale af regeringens og ministerens håndtering af sagen. Ombudsmanden udtalte i en foreløbig redegørelse at Udenrigsministeriet ikke kunne lægge vægt på disse hensyn. Ombudsmanden var derfor indstillet på at bede Udenrigsministeriet om at genoverveje anmodningen om et interview og denne gang tage stilling uden at inddrage de nævnte hensyn. Senere oplyste Udenrigsministeriet at ministeriet ikke havde ønsket at gøre gældende at journalisten ikke ville citere udenrigsministeren korrekt, og at ministeriets afslag ikke var begrundet i risiko eller frygt for at journalisten vil bruge et interview med ministeren som anledning til yderligere negativ og kritisk omtale af regeringens håndtering af sagen. Ombudsmanden kunne herefter ikke fastslå at beslutningen var baseret på usaglige hensyn, og han afsluttede sagen. I den afs
Kulturministeriet · 1. januar 2006Af en vejledning om optagelse på Statens Teaterskole fremgik at skolen skulle forhåndsgodkende de studerendes medvirken i skuespil(optræden) som ikke var en del af undervisningen. Ombudsmanden bad teaterskolen og Kulturministeriet om at overveje ordningen i forhold til grundlovens og den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser om ytringsfrihed. Ombudsmanden lagde til grund at de studerendes optræden måtte anses for en "ytring". Kravet om forhåndsgodkendelse skulle derfor vurderes i relation til censurforbudet i grundlovens § 77 og de særlige retsforhold, anstaltsforhold, der kan begrunde en begrænset afvigelse fra beskyttelsen i § 77. Ombudsmandens udtalte at det må anses for meget tvivlsomt om teaterskolens begrundelse for ordningen med forhåndsgodkendelse kan hjemle en sådan begrænsning af de studerendes beskyttelse i grundlovens § 77. Ombudsmanden henstillede derfor til Kulturministeriet at sørge for at forhåndsgodkendelsesordningen ikke blev opretholdt på det foreliggende grundlag. (J.nr. 2004-3970-7549). FOB 2006 7-1 FOB 2006.254
Transport- og Energiministeriet · 1. januar 2005En journalist klagede over Transport- og Energiministeriets afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt. Ombudsmanden mente at ministeriet i nogle tilfælde havde undtaget dokumenter efter offentlighedsloven som ikke kunne betragtes som “interne arbejdsdokumenter”, ligesom ombudsmanden rejste tvivl om karakteren af nogle af de dokumenter der var nægtet udleveret fordi det var dokumenter der udarbejdes af en myndighed til brug for møder mellem ministre. Ombudsmanden mente i øvrigt at ministeriet havde anvendt begrebet ekstrahering i en anden betydning end forudsat i offentlighedsloven, og ombudsmanden fremsatte nogle generelle bemærkninger om ekstrahering. I relation til nogle undtagne dokumenter om eventuelle takstnedsættelser på Storebæltsforbindelsen udtalte ombudsmanden bl.a. at skøn mv. over fremtidige forhold ikke i sig selv indebærer at oplysningerne er undtaget fra aktindsigt. Ombudsmanden kritiserede endvidere den begrundelse ministeriet havde givet journalisten. Efter ombudsmandens opfattelse var det således en fejl at ministeriet blot havde oplyst at en række dokumenter ikke blev udleveret, og som grund havde henvist til offentlighedsloven uden at specificere for hvert enkelt dokument hvilken bestemmelse der var anvendt. (J.nr. 2005-0832-501) FOB 2005 16-1 FOB 2005.485
Kommunerne · 1. januar 2005To journalister søgte en kommune om aktindsigt i samtlige rejser som den tidligere overborgmesters kone havde foretaget for offentlige midler. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at kommunen vurderede at journalisternes ønske om aktindsigt ikke opfyldte kravet om identifikation af sagen (sagerne) i offentlighedsloven. På baggrund af betragtninger om at meroffentlighedsprincippet i offentlighedsloven bør udstrækkes særlig vidt over for repræsentanter for medierne, henstillede ombudsmanden til kommunen at genoptage sagen. Ombudsmanden opfordrede i den forbindelse de to journalister til at gå i dialog med kommunen. (J.nr. 2004-3196-801) FOB 2005 20-4 FOB 2005.589
Amterne · 1. januar 2004En patientforening klagede til ombudsmanden over at en klinik på Rigshospitalet havde afslået foreningens ønske om at lægge en folder frem i klinikkens venteværelse. Ombudsmanden var ikke enig med Rigshospitalet og Hovedstadens Sygehusfællesskab i at vurderingen af sagen kunne foretages udelukkende på grundlag af anstaltsbeføjelser og hensynet til patientbehandlingen. Ombudsmanden kritiserede således at Rigshospitalet og Hovedstadens Sygehusfællesskab ikke havde inddraget hensynet til foreningens ret til ytringsfrihed. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10 og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis og henstillede at Rigshospitalet genoptog behandlingen af sagen. (J.nr. 2002-3533-429). FOB 2004 20-2 FOB 2004.525
Statsministeriet · 1. januar 2004Gennem omtale i pressen blev ombudsmanden opmærksom på at Statsministeriet havde givet en bestemt avis aktindsigt i en tale som statsministeren skulle holde om EU. Avisen ville bringe talen som kronik samme dag som talen skulle holdes. Dagen før viste andre medier, bl.a. en anden avis, interesse for taledokumentet. Avisen bad om aftenen Statsministeriets pressechef om også at få aktindsigt i taledokumentet, men fik afslag med den begrundelse at den første avis allerede havde fået aktindsigt. Ombudsmanden tog sagen op af egen drift. Ombudsmanden udtalte at en myndigheds interesse i at sikre at visse budskaber formidles på den mest effektive måde og opnår optimal gennemslagskraft ved at lade dem lancere som solohistorier, ikke i sig selv kan frakendes saglighed. Men dette hensyn kan ikke tillægges en så afgørende vægt over for det lovfæstede offentlighedsprincip og den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning at det i almindelighed vil kunne begrunde tilbageholdelse eller forsinket indsigt til andre. Ombudsmanden udtalte at taledokumentet ved udlevering til den første avis mistede sin interne karakter, og at Statsministeriet herefter ikke kunne afslå at udlevere det til andre på grundlag af offentlighedslovens bestemmelser om interne dokumenter. Da Statsministeriet samme dag som udleveringen af taledokumentet til den første avis fandt sted, var i kontakt med en række medier vedrør
Justitsministeriet · 1. januar 2004En vicekriminalkommissær ved Rigspolitichefen der var efterforskningsleder i en drabssag, udtalte sig offentligt om manglende mandskab til efterforskningen af sagen. En vicekriminalinspektør, ligeledes ved Rigspolitichefen, meddelte vicekriminalkommissæren at han ikke måtte udtale sig til pressen om interne forhold i en afdeling hos Rigspolitichefen. Vicekriminalinspektøren bekræftede på et spørgsmål fra vicekriminalkommissæren at han havde fået en "mundkurv". Efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 17, stk. 1, iværksatte ombudsmanden en undersøgelse. Ombudsmanden udtalte sig generelt om offentligt ansattes ytringsfrihed og udtalte om den konkrete sag at vicekriminalinspektøren ikke var berettiget til, på den måde det var sket, at meddele vicekriminalkommissæren begrænsninger i hans adgang til at udtale sig til pressen. Ombudsmanden mente det var beklageligt at Rigspolitichefen ikke på baggrund af de regler der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed, afgav en dækkende og juridisk korrekt udtalelse i sagen. Ombudsmanden noterede sig at Rigspolitichefen havde givet tilsagn om i fremtiden at være opmærksom på vigtigheden af at tjenstlige tilkendegivelser i f.eks. sager som den foreliggende formidles med den fornødne præcision. (J.nr. 2003-2449-815). FOB 2004 5-3 FOB 2004.190
Justitsministeriet · 1. januar 1995En advokat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen under henvisning til hensynet til retsfølelsen havde afslået at give en tv-station tilladelse til at interviewe en indsat i fængslet. Advokaten mente at det var ulovligt at lægge vægt på dette hensyn, og at afgørelsen var i strid med ytringsfriheden efter artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og eventuelt grundlovens § 77. Han mente også at afgørelsen var utilstrækkeligt begrundet. Endvidere mente han at manglende bekendtgørelse om tilbagekaldelse af institutionslederens kompetence til at træffe afgørelse i sager af denne art gjorde tilbagekaldelsen ugyldig. Ombudsmanden udtalte at det ikke var ulovligt at lægge vægt på hensynet til retsfølelsen og at afgørelsen ikke var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 10 eller grundlovens § 77. Ombudsmanden fandt heller ikke at begrundelsen var utilstrækkelig, da afgørelsen var i overensstemmelse med en fast praksis. Ændring af kompetencen skulle ikke efter ombudsmandens opfattelse have været bekendtgjort. (J. nr. 1994-2783-625). Hele teksten i Retsinfo