Arbejdsløshedsforsikringsloven § 91

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at der i bestemmelsen er indsat nye stykker.

I § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring er der henvist til samme bestemmelses stk. 1, 6 og 7. Som konsekvens af, at der indsættes nye stykker i bestemmelsen, vil disse henvisninger skulle ændres. Henvisningerne i § 91, stk. 8, vil efter forslaget skulle være stk. 1, 8 og 9.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Efter § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra beskæftigelsens start.

Registreringerne skal til enhver tid på begæring forevises Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til brug for administrationen af forsikringssystemet, jf. § 91, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Skatteforvaltningen har med hjemmel i kildeskattelovens § 86 A tillige mulighed for at udstede pålæg til en arbejdsgiver om at føre logbog. Tilsvarende gør sig gældende for kommunerne efter bestemmelsen i § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 91, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Samtidig foreslås der indsat flere nye stykker i bestemmelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 4 vil STAR kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Forslaget om, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at foretage en digital registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget af arbejdsgiveren, medfører, at logbogen gøres digital. Det foreslås, at registreringen skal ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret. Derudover foreslås det, at registreringen vil skulle ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.

Den foreslåede bestemmelse retter sig mod arbejdsgivere. Det er således arbejdsgiveren, der skal kunne pålægges at føre en digital logbog. Det er hensigten, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Et pålæg om at føre logbog vil f.eks. kunne gives, hvis det konstateres, at arbejdsgiveren beskæftiger sort arbejdskraft, eller hvis arbejdsgiveren medvirker til socialt bedrageri m.v.

Et pålæg om at føre logbog vurderes at være et effektivt redskab ved STARs tilsyn vedrørende misbrug af dagpenge m.v. Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om, hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der allerede har en sådan registrering, f.eks. i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bestemmelsen.

I tilsynssammenhæng vil oplysningerne i logbogen kunne sammenholdes med de beskæftigedes evt. ansøgninger om dagpenge m.v.

Et pålæg om at føre digital logbog vil kunne blive givet i forbindelse med en konkret kontrol af arbejdsgiverens virksomhed. Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende, ikke er ansatte i deres egen virksomhed, hvorfor sådanne arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter den foreslåede bestemmelse ikke vil kunne pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i logbogen. I situationer, hvor en arbejdsgivers ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede bestemmelse kunne udstrækkes til også at omfatte registrering af denne personkreds. Et pålæg om at registrere ægtefælle, samlever eller børn i den digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn eller i øvrigt godskrives beløb til de nævnte personer.

Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres virksomhed i selskabsform. I sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil skulle registreres i logbogen, da hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren på lige fod med selskabets øvrige ansatte selv vil være ansat i selskabet.

Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der foretages mundtlig partshøring vedrørende STARs overvejelser om at pålægge virksomheden at føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen – f.eks. ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden – skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om overvejelserne om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog, inden den endelige afgørelse herom træffes. Efter praksis gives indehaveren en frist på 1 uge til at komme med sine evt. bemærkninger hertil. Denne praksis forudsættes videreført uændret.

Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens almindelige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at STAR vil kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, og at registreringerne i logbogen vil skulle ske ved arbejdsdagens påbegyndelse.

Registreringerne i den digitale logbog vil skulle omfatte alle personer, der forventes at udføre arbejde i virksomheden den pågældende dag, også selv om der ikke udbetales løn for arbejdet, f.eks. fordi de beskæftigede er på prøve, i aktivering, »hjælper til« eller er en medarbejdende ægtefælle.

Logbogen vil skulle ajourføres, hvis der f.eks. i løbet af arbejdsdagen indkaldes yderligere personale eller vikarer, der skal indføres i logbogen, inden de påbegynder arbejdet. Hvis der f.eks. skrives forkert, eller hvis en ansat ikke møder på arbejde som forventet, vil der tillige skulle ske ajourføring af oplysningerne i logbogen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 5 vil et pålæg om at foretage daglig digital registrering over beskæftigede (logbog) skulle iværksættes senest 3 hele hverdage efter, at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Gives et pålæg således en torsdag, vil registreringerne i logbogen skulle påbegyndes senest den førstkommende onsdag.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at arbejdsgivere, der pålægges at føre digital logbog, gives en rimelig frist til at sætte sig ind i, hvilke oplysninger der skal indsamles og registreres, herunder tid til at sætte sig ind i, hvordan registreringen af oplysningerne i den digitale logbog skal foretages i praksis.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 6 vil et pålæg skulle gives for en periode på 12 måneder ad gangen. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Efter praksis udløber pålægget automatisk efter periodens udløb. Denne praksis forudsættes videreført uændret. Konstateres det, at der inden for 12-måneders-perioden fortsat er uregelmæssigheder i forhold til korrekt registrering af de personer, der er beskæftiget i virksomheden, vil pålægget kunne forlænges, så pålægget først udløber 12 måneder efter seneste kontrolbesøg. Hvis der ved et kontrolbesøg efter udløbet af 12-måneders-perioden fortsat konstateres manglende registreringer af de beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny pålægges at føre logbog i en 12-måneders-periode.

Et pålæg om at føre logbog vil kunne ophæves før udløbet af de 12 måneder, hvis det ved en opfølgende kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for evt. ansættelsesforhold og indberetter oplysninger om de ansatte i overensstemmelse med de gældende regler herom, eller hvis der i øvrigt er grundlag herfor.

At der skal være udarbejdet sædvanlig dokumentation for et ansættelsesforhold betyder bl.a., at virksomheden skal bogføre udbetaling af eller godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, herunder de beløb, der er indeholdt på grundlag af skattekort m.v.

En ophævelse af et pålæg skal gives skriftligt, og ophævelsen skal noteres i logbogen. En afgørelse om pålæg om at føre logbog er som nævnt rettet mod arbejdsgiveren (virksomhedsejeren). Pålægget bortfalder således, hvis virksomheden ophører, bortforpagtes eller ved overdragelse af virksomheden, hvor ledelsen reelt skiftes ud.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i bestemmelsen. Efter det foreslåede stk. 7 vil registreringen i den digitale logbog skulle ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der registreres en række nærmere angivne oplysninger i logbogen.

Det foreslås således i bestemmelsens stk. 7, nr. 1, at der vil skulle ske registrering af dato.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 7, nr. 2, vil der skulle ske registrering af den beskæftigedes navn.

Logbogen vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 7, nr. 3, tillige skulle indeholde oplysning om det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.

Endelig vil der efter den foreslåede bestemmelsens stk. 7, nr. 4, skulle ske registrering af start- og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indberettes til indkomstregisteret, svarer til de oplysninger, der i dag skal registreres efter gældende ret, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Det foreslås, at der sker lovfæstelse af de oplysninger, der skal registreres i den digitale logbog. Der er ikke med lovfæstelsen tiltænkt ændringer i de oplysninger, der skal fremgå af logbogen.

Forslaget om, at oplysningerne, der skal registreres i den digitale logbog, skal indberettes til indkomstregisteret, skal ses i sammenhæng med, at STAR, Skatteforvaltningen og kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til varetagelse af den enkelte myndigheds opgaver – f.eks. skattekontrol og kontrol af socialt bedrageri – har særskilt hjemmel til at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret.

Erfaringsmæssigt bliver virksomheder, der pålægges at føre en daglig logbog over beskæftigede, mere regelefterlevende. Logbøgerne er dermed med til at minimere omfanget af bl.a. socialt bedrageri.

Begrundelsen for, at det foreslås, at logbogen gøres digital, er, at logbogen derved kan udbredes til flere brancher, end tilfældet er i dag, og at en digitalisering af logbogen vil kunne øge myndighedssamarbejdet. En digitalisering af logbogen vurderes derudover at ville kunne effektivisere STARs kontrol, da STAR – i forbindelse med en opfølgende kontrol af, om logbogen føres som påbudt – ikke længere behøver at møde op på de enkelte arbejdspladser for at kontrollere, om logbogen er opdateret. Ved et opslag i den digitale logbog vil det hurtigt og effektivt kunne konstateres, om den pågældende virksomhed efterlever pålægget, eller om virksomheden skal udtages til nærmere kontrol igen.

Den foreslåede digitalisering af logbogen betyder, at STAR vil kunne tilgå registreringerne i logbogen ved opslag i indkomstregisteret.

Derudover betyder forslaget om at digitalisere logbogen, at et pålæg om at benytte logbog mere effektivt vil kunne effektueres over for virksomheder med flere driftssteder eller ofte skiftende arbejdspladser, hvilket f.eks. gør sig gældende for vognmænd og i rengøringsbranchen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 1, om digitalisering af logbogen indebærer behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person‌oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Ved administrationen af bestemmelsen skal forordningens regler overholdes, jf. lovforslagets afsnit 2.5.

Følger en arbejdsgiver ikke et pålæg efter § 91, stk. 4, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, vil arbejdsgiveren kunne straffes med bøde efter § 101 i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det foreslås, at den gældende indeksregulerede bødeberegning for overtrædelse af et pålæg om at føre logbog videreføres uændret. Bøden foreslås således fastsat, så den svarer til 8 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer. I 2018 udgør bøden 6.900 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at der i bestemmelsen er indsat nye stykker.

I § 91, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring er der henvist til samme bestemmelses stk. 1, 2 og 6-9. Som konsekvens af, at der indsættes nye stykker i bestemmelsen, vil disse henvisninger skulle ændres. Henvisningerne i § 91, stk. 10, vil efter forslaget skulle være stk. 1, 2 og 8-11.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Efter gældende regler i § 91, stk. 9, 1. pkt., kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det er et led i Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015, at dagpengesystemet i højere grad skal baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås derfor i § 91, stk. 9, 1. pkt. , at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.

Det betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere bemyndiges til at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, og at oplysningerne kan anvendes til registersamkørsel i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.

Det vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 2.12.2. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 91, stk. 10, finder § 91, stk. 1, 2 og 6-9, anvendelse i en række tilfælde i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b.

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Det foreslås i § 91, stk. 10 , at indhentning af oplysninger efter stk. 1, 2 og 6-9, finder anvendelse i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes i indkomstregisteret eller fra andre offentlige registre, som arbejdsløshedskassen har adgang til.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne selv skal indhente oplysninger i offentlige registre i det omfang arbejdsløshedskassen har hjemmel hertil, jf. § 90 b. Med forslaget opnås et mere digitalt og registerbaseret dagpengesystem, der er baseret på kontrollerbare oplysninger.

Efter den gældende § 91, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne indhente oplysninger fra en arbejdsgiver i dag begrænset til medlemmer, der på indhentningstidspunktet er medlem af arbejdsløshedskassen. Dette betyder i praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger fra arbejdsgiver for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på indhentningstidspunktet. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen i hvert enkelt tilfælde skulle indhente samtykke fra medlemmet til at indhente oplysninger fra arbejdsgiver for perioder, hvor medlemmet var medlem af en anden arbejdsløshedskasse, eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente og fremsende oplysningerne.

Det foreslås i ændringen til § 91 stk. 2, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskassen adgang til at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.

Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassen administration i forbindelse med kontrol med udbetaling af ydelser og eventuel efterfølgende regulering, idet arbejdsløshedskassen herefter ikke har behov for at indhente tilladelse fra et tidligere medlem til at indhente oplysninger fra arbejdsgiver eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente og fremsende oplysningerne til den relevante arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med persondataloven.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 100 og 101, samt § 4, nr. 1 og 2, samt pkt. 2.11.10.2. og pkt. 2.17. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 91, stk. 9, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings mulighed for at videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse begrænset til medlemmer, der på indhentningstidspunktet er medlem af arbejdsløshedskassen.

Dette betyder i praksis, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke kan videregive oplysninger andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse, for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på indhentningstidspunktet. I tilfælde, hvor en kasse har bedt om oplysninger på et tidligere medlem, har styrelsen sendt oplysningerne til den nuværende arbejdsløshedskasse og har bedt den kasse tage stilling til oplysningerne.

Det foreslås med ændringen til § 91, stk. 9, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gives lovhjemmel til at kunne videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse, for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.

Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med persondataloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.10.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 91, stk. 6, skal pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Efter § 98, stk. 1, kan klage over en a-kasses afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen af den, afgørelsen vedrører. Hvilken styrelse, der er den kompetente klageinstans, er fastsat i bekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2014 om klage over a-kassernes afgørelser. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis a-kassens hovedledelse helt eller delvis fastholder afgørelsen, videresender a-kassen klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.

Efter § 98, stk. 2, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen på 4 uger, når der er særlig grund hertil.

Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter § 99, stk. 3, kan alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 5, at de beføjelser m.v., der følger af § 91, stk. 6, § 98, stk. 1 og 2, og § 99, stk. 1-3, alene tillægges direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 6, skal give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Forslaget betyder endvidere, at klage over en a-kasses afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 98, stk. 1, kan indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, afgørelsen vedrører.

Forslaget betyder også, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 98, stk. 2, kan se bort fra overskridelse af klagefristen i § 98, stk. 1, på 4 uger, når der er særlig grund hertil.

Forslaget betyder også, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 99, stk. 1 og 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Endelig betyder forslaget, at alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter § 99, stk. 3, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

I medfør af § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de betingelser, et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler skal et medlem have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge.

Med den foreslåede ændring til § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil arbejdsløshedskasserne gennem det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet få stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseoplysningerne, hvis dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da må formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle bopæls- og opholdsadresse. Arbejdsløshedskassen vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren opfylder bopæls- og opholdskravet og om der er forhold, der kan have indflydelse på, om medlemmet står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Med den foreslåede ordning får arbejdsløshedskassen kun adgang til oplysninger om egne medlemmer. Arbejdsløshedskassen får oplyst, om der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle adresse, men den får ikke andre oplysninger om de personer, der er registreret på adressen.

Hvis arbejdsløshedskassen kommer i tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder kravet om bopæl og ophold i Danmark, skal arbejdsløshedskassen anmode medlemmet om at sandsynliggøre, at medlemmet har bopæl og ophold på den adresse, der er oplyst i CPR. Sandsynliggørelsen kan bl.a. ske ved dokumentation af forbrug her i landet, f.eks. ved udskrift af digitale betalinger.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte arbejdsløshedskasser er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring, medlemmet skal udfylde, på dagpengekortet eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Arbejdsløshedskasserne vil få adgang til dette landsdækkende register i det fælles it-baserede datagrundlag. Arbejdsløshedskasserne vil via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få oplyst medlemmets aktuelle og tidligere adresser inden for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år, hvis en dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr. -nummer eller andre oplysninger end de anførte om andre personer end medlemmet.

Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger kan finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, nr. 6, idet arbejdsløshedskasserne med den foreslåede bestemmelse pålægges at foretage behandlingen. Efter persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på klagesagsområdet er overført til Arbejdsskadestyrelsen og opgaverne på tilsynsområdet er overført til Pensionsstyrelsen. For at begge styrelser kan behandle henholdsvis klagesager og tilsynssager på deres områder, er der behov for, at begge styrelser får kompetence i forhold til disse bestemmelser.

Hidtil er klagesager og tilsynssager vedrørende arbejdsløshedsforsikring blevet behandlet i den samme styrelse, nemlig Arbejdsdirektoratet. I sagsbehandlingen har det derfor været muligt at se i styrelsens journalsystem, om der var andre sager på den samme person og om den samme problemstilling. Som led i styrelsens tilsynsarbejde har det været fast praksis at undersøge, om sager på personer (CPR-numre), der var udtrukket til at indgå i tilsynsarbejdet, også var blevet påklaget og var under behandling eller afsluttet i styrelsen som en klagesag. Hvis sagen verserede som en klagesag, blev sagen ikke også rejst som en tilsynssag. På tilsvarende måde har der været mulighed for at undersøge, om der allerede var en tilsynssag på en person, der havde påklaget en a-kasses afgørelse. Af hensyn til borgerens retssikkerhed og en smidig administration af arbejdsløshedsforsikringen skal det samme kunne lade sig gøre fremover, selvom sagsbehandlingen nu foregår i henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår klagesagerne og Pensionsstyrelsen for så vidt angår tilsynssagerne.

Der er allerede i lovens § 91, stk. 8, hjemmel til, at der til brug ved administrationen af denne lov kan indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 10 af lovens § 91, stk. 8, der bliver stk. 9, indebærer, at den adgang fremover tillægges såvel direktøren for Arbejdsskadestyrelsen som direktøren for Pensionsstyrelsen. Det indebærer, at der også er ret til at udveksle oplysninger om eventuelle personsager (CPR-numre) mellem de 2 styrelser. Dette kan ske også ske digitalt.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på klagesagsområdet er overført til Arbejdsskadestyrelsen og opgaverne på tilsynsområdet er overført til Pensionsstyrelsen. For at begge styrelser kan behandle henholdsvis klagesager og tilsynssager på deres områder, er der behov for, at begge styrelser får kompetence i forhold til disse bestemmelser.

Hidtil er klagesager og tilsynssager vedrørende arbejdsløshedsforsikring blevet behandlet i den samme styrelse, nemlig Arbejdsdirektoratet. I sagsbehandlingen har det derfor været muligt at se i styrelsens journalsystem, om der var andre sager på den samme person og om den samme problemstilling. Som led i styrelsens tilsynsarbejde har det været fast praksis at undersøge, om sager på personer (CPR-numre), der var udtrukket til at indgå i tilsynsarbejdet, også var blevet påklaget og var under behandling eller afsluttet i styrelsen som en klagesag. Hvis sagen verserede som en klagesag, blev sagen ikke også rejst som en tilsynssag. På tilsvarende måde har der været mulighed for at undersøge, om der allerede var en tilsynssag på en person, der havde påklaget en a-kasses afgørelse. Af hensyn til borgerens retssikkerhed og en smidig administration af arbejdsløshedsforsikringen skal det samme kunne lade sig gøre fremover, selvom sagsbehandlingen nu foregår i henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår klagesagerne og Pensionsstyrelsen for så vidt angår tilsynssagerne.

Der er allerede i lovens § 91, stk. 8, hjemmel til, at der til brug ved administrationen af denne lov kan indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 10 af lovens § 91, stk. 8, der bliver stk. 9, indebærer, at den adgang fremover tillægges såvel direktøren for Arbejdsskadestyrelsen som direktøren for Pensionsstyrelsen. Det indebærer, at der også er ret til at udveksle oplysninger om eventuelle personsager (CPR-numre) mellem de 2 styrelser. Dette kan ske også ske digitalt.

Efter forslaget til den nye bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 7, kan Direktøren for Pensionsstyrelsen uden samtykke forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et udlandsophold ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan videregives til kassen, som kan sammenstille disse med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket fejludbetaling.

Forslaget betyder, at Pensionsstyrelsen uden samtykke fra medlemmet kan indhente oplysninger om hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet fra pengeinstitutter til brug for kontrol i sager om fejludbetaling af ydelser.

Forslaget indebærer, at Pensionsstyrelsen kan få oplyst, om medlemmet har foretaget hævninger fra sin danske konto i udlandet i en given periode, og om medlemmet modtager udenlandsk løn mv. Oplysninger om kontobevægelser i udlandet vil således kunne dokumentere ikke oplyste ophold i udlandet og lønarbejde eller indtægt fra udlandet.

Pensionsstyrelsens kontrol foretages på baggrund af andre oplysninger, der tyder på, at medlemmet ikke har oplyst om ophold udenfor Danmark, eller at medlemmet ikke har oplyst om indtægt fra udlandet. Disse oplysninger kan fx være fra en lufthavnskontrol, fra anonyme anmeldelser samt fra avisartikler. Lovforslaget udvider alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold til en række begrænsede og nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter, der ikke kan indhentes efter de gældende regler.

Pensionsstyrelsen vil efter forslaget alene kunne indhente oplysninger fra pengeinstitutter, hvis oplysninger om udlandsopholdet ikke kan indhentes på anden måde.

Pensionsstyrelsen kan til brug for sit tilsyn alene indhente oplysninger fra pengeinstitutter, der ikke i forvejen kan indhentes via indkomstregisteret.

Den foreslåede adgang til at indhente oplysninger fra pengeinstitutter skal ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder § 10, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Det indebærer, at Pensionsstyrelsen må indhente oplysninger fra pengeinstitutter til brug for behandlingen af sagens ikke-strafferetlige spørgsmål. Herudover må styrelsen ikke have som sit formål at fremskaffe oplysninger til brug for eventuel strafferetlig forfølgning af de pågældende forhold. Det vil i den forbindelse være uden betydning, om styrelsen er opmærksom på, at de pågældende oplysninger også vil kunne være relevant i forbindelse med en eventuel strafferetlig forfølgning.

Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutters udlevering af de nødvendige oplysninger til Pensionsstyrelsen, vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed. Oplysningspligten vil kun omfatte oplysninger vedrørende enkeltpersoner, som pengeinstituttet er i besiddelse af.

Oplysningspligten indebærer således ikke, at pengeinstituttet skal indsamle oplysninger alene med henblik på at videregive disse til Pensionsstyrelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har som klageinstans for pensionsstyrelsen efter gældende regler i lovens § 91, stk. 7, der med lovforslaget bliver til stk. 8, adgang til at indhente oplysninger fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger, jf. lovens § 91, stk. 6.

Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg vil med den foreslåede ændring få en tilsvarende adgang til at indhente oplysninger fra pengeinstitutter om hævninger og indsættelser foretaget i udlandet.

Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutters udlevering af de nødvendige oplysninger til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af § 2, nr. 21.

Der er tale om en teknisk ændring som følge af ophævelsen af reglerne om overgangsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov nr. 1540 af 20. december 2006 (L 59 2006/2007).

Efter gældende lovs § 91, stk. 6, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysninger om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Bestemmelsen har ikke været benyttet i en længere årrække, og det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Af lovtekniske grunde ophæves den gældende § 91, stk. 10. Der indsættes et nyt stk. 9, hvorefter der kan indhentes oplysninger fra arbejdsgiver m.fl., i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes i indkomstregistret. Affattelsen af stk. 10 svarer til den gældende bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 2, ad stk. 1.

Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet om at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en ”logbog”, hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der allerede har en sådan registrering, fx i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bekendtgørelsen.

Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til at sammenholde oplysningerne i ”logbogen” med de ansattes ansøgninger om dagpenge mv.

En arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan eller ikke ønsker at forevise en opdateret oversigt over beskæftigede ved kontrolbesøg, straffes med bøde, jf. § 101 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Der er tale om en konsekvens af § 1, nr. 3.

Arbejdsformidlingskontorerne deltager ikke længere i tilsynet med arbejdsløshedskasserne, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 28.

Det foreslås, at arbejdsformidlingskontorernes adgang til at indhente oplysninger hos arbejdsgiverne i medfør af reglen i § 91, stk. 2, bortfalder.